30. september 2012

Bombe mod Den Jødiske Forening i Malmø – Dr.phil. Morten Thing: “Årsagen kan være… nazismen”

Natten til fredag detonerede en mindre bombe foran Den Jødiske Forening på Kamrergatan i Malmø, og selvom alt tyder på det er en afledt effekt af islamiseringen, så forsøger flere medier at flytte fokus. Her lidt fra en Ritzau-artikel trykt i lørdagens udgave af Fyens Stiftstidende, hvor eks-revolutionære Morten Thing agerer ekspert – Antijødisk stemning i Malmø (ikke online). Simpel optælling: Islam: 0, Nazisme: 8, Dansk Folkeparti: 1.

“Jøder, der forlader byen, stenkast, kanonslag og senest en eksplosion for det jødiske menighedshus. Det lyder som noget, der sker langt fra vores hverdag – men skal faktisk ikke længere væk end til Malmø. Her oplever den jødiske befolkning stadig hadeforbrydelser på grund af dens historie.

– … Jøder har forladt Malmø, fordi de simpelthen ikke kunne holde ud at være jøde der, siger overrabiner Bent Lexner fra Mosaisk Trossamfund.

Årsagen kan være, at Sverige aldrig har haft et naturligt brud med nazismen, som man har i Danmark, mener dr.phil. Morten Thing, der forsker i jødisk historie på Roskilde Universitet.

– Nazisterne stod ikke over for et opgør efter Anden Verdenskrig, fordi Sverige ikke har været i krig som Danmark. Derfor har svensk nynazisme en ubrudt historie. Mange nazister… lang tradition for antisemitisme… var stærk allerede i 1800-tallet… stor modvilje mod jøderne fra de fastboende…

Forskellen på indvandrerdebatten i Sverige og Danmark spiller også en rolle.

– Det højreorienterede miljø i Sverige adskiller sig meget fra det danske. Dansk Folkeparti er pro-israelsk og har aldrig villet sige noget ufordelagtigt om jøderne, så de har været fredet her i landet. Sådan har det ikke været i Sverige, siger Thing.

Han tvivler på, at episoder som den i Malmø kunne ske i Danmark.

– Der har været tilfælde, men ikke i samme stil. Der er kun små nazistiske miljøer herhjemme, de udgør kun en lille kraft.

Men overrabbiner Lexner er uenig:

-Der er ikke nogen forskel. Det kunne ligeså godt være foregået i København. Vi lader bare som om, at det ikke sker, men vi har alt for mange episoder episoder, hvor jøder chikaneres i dagligdagen, også i København, fastslår han.”

(Judiska Församlingen i Malmø, 29. september 2012)

“De båda islamistiska bombmän som greps tidigt fredag morgon strax efter attentatet och som anhölls för brottet senare på dagen frisläpptes i största hemlighet fredag kväll. … Enligt obekräftade uppgifter firades frigivningen på den ökända islamistiska svartklubben Agadir på Västanforsgatan.” (Jihad i Malmö, 30. september 2012)

Opdate. Axpixlat har de sigtedes navne (/Snaphanen): Stefan Dzudovic (f. 1993) og Goce Gjoreski (f. 1994).



28. september 2012

Moderat muslim amok: “In any war between the civilized man and the savage, support the civilized man.”

Islamister bliver voldelige, hvis nogen beskylder Islam for at være voldelig, men der findes da gudskelov også moderate muslimer. Der er eksempelvis journalist Mona Eltahawy, der tirsdag blev anholdt, da hun forsøgte at ødelægge en reklame der insinuerede at muslimer er uciviliserede. Reklamens tekst er lige på kornet. Fra New York Post – Woman defaces ‘anti-jihad’ ad in Times Square station.

Cops busted a lone protester — angry with subway ads equating enemies of Israel as “savages” — as she spray-painted over one of the controversial signs today.

A Post camera crew captured the bizarre conflict between suspect Mona Eltahawy, 45, and a woman defending the ads.

“Mona, do you think you have the right to do this?” said Pamela Hall, holding a mounted camera as she tried to block the barrage of spray paint.

“I do actually,” Eltahawy calmly responded. “I think this is freedom of expression, just as this is freedom of expression.” …

As the poster defender bobbed and weaved to get in the paint’s way, Eltahawy mocked: “That’s right, defend racism.”

Finally an MTA police officer and an NYPD cop came to scene and arrested Eltahawy.”

(New York, 25. september 2012)

Oploadet Kl. 07:12 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer

Ph.d. Søren Hviid Pedersen: “Man skal huske, at liberale friheder kun kan gro i en konservativ muldjord.”

Der er skrevet en del kulturkonservative kronikker de senere år, og jeg forstår ikke hvordan tænkende væsener kan være uenige i de overordnede pointer. Søren Hviid Pedersen i Berlingske Tidende – Konservativ muld og liberal frihed.

“For at besvare spørgsmålet om den konservative frihedsopfattelse må man først belyse to problemstillinger. For det første anerkender konservatismen, at friheden har historiske og civilisatoriske forudsætninger. I den forstand er frihed et resultat af en lang historisk og evolutionær udvikling. Frihed er netop ikke en platonisk og abstrakt ide, den er et historisk produkt af givne og ganske tilfældige historiske omstændigheder.

Friheden konstituerer ikke noget i sig selv, det gør kun en eksistentiel, moralsk og politisk orden eller autoritet. Det, der har været grundpillerne i Vestens fundamentale værdigrundlag, er, måske noget fortærsket formuleret, Rom, Hellas og Jerusalem. Med Rom får vi ideen om retten og loven, med Hellas får vi ideen om folkestyre, rodfæstet i en konkret kultur, og endelig åbenbares ideen om fordringen, der sætter os i en forpligtende relation til vores næste gennem Jerusalem. Lov, folkestyre og fordring – grundpillerne i vores civilisation og en integreret del af konservatismen.

Friheden er født ud af dette fundament. Den er et produkt eller konsekvens af disse civilisatoriske grundpiller. Friheden som idé og dens institutionalisering i de grundlæggende vestlige institutioner er et resultat af autoritative beslutninger. Man har historisk set stadfæstet friheden som et væsentligt aspekt ved vores vesteuropæiske samfundsliv. Dette sker med baggrund i disse før-politiske institutioner og fundamenter.

Disse grundpiller har gjort det sandsynligt at tale om frihed for det enkelte menneske. Således er friheden indlejret i disse forudsætninger og kan kun anes som konsekvenser af disse. Friheden er derfor blind og uforståelig, såfremt denne ikke ses i sammenhæng med de fundamentale institutioner og moralske bindinger, der er konstitutive for den vestlige civilisation.

Menneskerettigheds-ideologien er farlig, fordi den glemmer det væsentlige og undertrykker det værdifulde.

Friheden er dermed kun synlig inden for en given kontekst, hvor den er underordnet nogle bestemte formål: loven, folkestyret og fordringen. Disse sætter betingelserne og forudsætningerne for friheden og giver friheden mening, retning og substans. Det er netop her, at modsætningen til det liberalistiske frihedssyn virkelig sættes i relief. For konservatismen er frihed ikke en formel rettighed, den er derimod bestemt af den givne konkrete historiske kontekst, som friheden nu engang forudsætter. Frihed er derfor ikke formel og abstrakt, men konkrete menneskers forhold til de grundlæggende værdier i vores danske virkelighed.

Den anden problemstilling har fokus på, at vores konkrete danske virkelighed tilsiger os at tolke friheden gennem vores historiske erfaringer og de grundlæggende danske institutioner. Derfor er det helt legitimt, at vi gør en forskel i graden af, hvem der nyder frihed, og hvem der ikke nyder frihed. Frihed er ikke bare frihed i en abstrakt forstand, men frihed er noget konkret inden for en given dansk virkelighed.

[…]

De værdier, vi hylder, er ikke kun frihed og rettigheder, men også pligter over for vor nation, vort folkestyre, vor familie og ikke mindst de fremtidige generationer. Vi er forvaltere af det danske samfund og skal overlevere dette til fremtidige generationer. Fremtidige generationers tarv og velfærd skal medregnes i vores politiske dagligdag. Her nytter det ikke at have snævert fokus på vores rettigheder eller frihed, her skal et bredere udsyn og hensyn tages. Vi skal eksempelvis også forvalte de traditioner, der er væsentlige forudsætninger for vores velfærd. Vi skal beskytte dem mod den tidevandsbølge af forandringskrav, der kommer fra liberalister og kulturradikale. Vi skal værne om konkrete danske institutioner som kirke, folkestyre, monarki, folkeskolen som oplyser og uddanner på danske præmisser, familien og dansk kernekultur.

Man skal huske, at liberale friheder kun kan gro i en konservativ muldjord.

Oploadet Kl. 06:37 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer

Den dårligste skole har 100 procent indvandrere – Skoleleder: Vi ligger i det ‘fattigste område i landet’

Onsdag offentliggjorde Undervisningsministeriet navnene på landets 17 dårligste skoler, og indvandrer- skolerne var naturligvis vel repræsenteret. Det være sig eksempelvis Rådmandsgades Skole (Nørrebro), H.C. Andersen Skolen (Vollsmose) og Tovshøjskolen (Brabrand). “Det bliver mere og mere… en islamisk skole”, sagde socialpædagog Hara Dvinge om sidstnævnte, kort efter hun opsagde sin stilling sidste år.

Fra TV2 Online – Landets “dårligste” skole: Liste virker.

“Ud af de 17 skoler, der er på listen, dumper kun én af dem på alle tre områder, og det er Tovshøjskolen, der ligger i Aarhus-forstaden Brabrand.

Vi er en skole, der ligger i det fattigste område i landet. Vores børn har en socioøkonomisk baggrund, der betyder, at den mentale rygsæk, som de kommer i skole med, er lidt tyndere, end den er mange andre steder. …,” siger skoleleder Jesper Lund Madsen til TV 2.

Men ifølge Undervisningsministeriet tager listen netop højde for, hvis der fx bor mange mennesker med en svag såkaldt socioøkonomisk baggrund. På Tovshøjskolen har 100 pct. af eleverne indvandrerbaggrund og har særlige støttebehov.”

Oploadet Kl. 06:19 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


27. september 2012

Chris Holmsted: “Der er sket et ryk fra nationalsocialisme… til det, jeg kalder for nationalkonservatisme”

Posteringen er taget offline efter ophavsretslig krav fra Dansk Magisterforbund på vegne af Chris Holmsted Larsen.

Oploadet Kl. 15:09 af Kim Møller — Direkte link63 kommentarer

Borgerlige Anne Sophie Hermandsen: “Sat på spidsen foretrækker jeg i dag en ‘løftebrudsregering’…”

Anne Sophie Hermansen har flere gange været det borgerlige islæt i politiske debatter på DR. Seneste post på hendes Berlingske blog – Frihedsbrev.

“Vi kender det formentlig alle og dem, der ikke gør, kommer aldrig til at forstå det: At man kan ændre mening, fordi man er blevet klogere. … I løbet af de år, jeg har blogget og skrevet klummer for Berlingske, har jeg flere gange skrevet ting, jeg senere har fortrudt. …

Man bliver klogere, og det er jeg også blevet, når det kommer til barselsrettigheder til begge køn. Hvor jeg tidligere advokerede for, at det måtte folk selv hitte ud af, er det i dag min holdning, at det må de stadig – det bliver bare for egen regning, hvis den ene part vil tage hele barslen. Og selvfølgelig ved jeg godt, at mange synes, det er et forfærdeligt og uliberalt synspunkt, men jeg synes nu, det er god liberal latin. …

Netop barselsrettigheder/øremærket barsel er et af de spørgsmål, der klassisk adskiller de såkaldt røde og blå feminister. Jeg bliver jævnligt kategoriseret som blå feminist… I mine øjne sidder de fleste blå feminister med ryggen til moderniteten og dyrker et Danmark, der er forbi.

Jeg er fortsat på blåt hold, når det kommer til det håbløse i bestyrelseskvindekvoter og til, at en institution som Kvinfo bør finansieres af private og ikke offentlige midler. Men faktisk er jeg lidt ligeglad med det sidste – staten yder jo også tilskud til Nationalmuseet, så hvorfor ikke til Kvinfo? Jeg betragter institutionen som et levende monument over kvindebevægelsen og kan ikke huske, hvornår der sidst er kommet noget nyt fra den front. Men sådan er det jo med museer.

For snart to år siden gik jeg ned med stress. Det var med til at forandre mit syn på mange ting. Jeg nævner i flæng: Politik, mænd, børn, karriere, venskaber og adskillige af mine værdier i uprioriteret rækkefølge. Og på mig selv. Forinden havde jeg været opstillet som spidskandidat for Liberal Alliance… Jeg blev klogere. Her var ikke den frihed i tanken, jeg har som ambition for mig selv… Kort sagt fortryder jeg den korte affære, jeg havde med Liberal Alliance, og jeg opstiller ikke igen. …

Sat på spidsen foretrækker jeg i dag en ”løftebrudsregering”, selv om jeg formentlig heller ikke ved næste valg kommer til at stemme rødt. Regeringen har indiskutabelt haft mange dårlige ideer… Men jeg foretrækker alligevel regeringen frem for en opposition, der har skruet sig selv ned i skinger retorik og kontraktpolitik og derfor ikke er i stand til at blive klogere, når verden forandrer sig, og samfundet har brug for forandring.”

Oploadet Kl. 07:10 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

Ulla Holm: De venstreradikale formår ikke at formulere et alternativ til kapitalisme der har bid og tyngde

Fremragende kronik af Ulla Holm i dagens Berlingske Tidende – Venstreradikale har kun et »fuck« tilbage.

“Når en bevægelse er blottet for politisk substans og mobiliseringskraft, er det en taktisk overlevelsesmanøvre at gøre sig selv til selve sagen. Det lykkedes effektivt med kampen for Ungdomshuset, men nu hvor det er væk, har man måttet finde nye metoder til at gøre sig selv til det primære objekt for den fortsatte kamp. Her kommer modstanden mod de »repressive institutioner« ind i billedet. Den eneste systemkritik aktivisterne kunne svinge sig op til, var at skrive »fuck capitalism« på Nordeas façade på Nørrebro. Snarere end at handle om kapitalismen, er sagen da også fra begyndelsen kommet til udelukkende at handle om aktivisternes ret til at kritisere den. Og med PETs reaktion fik man opfyldt, hvad der var det egentlige mål: at få fremstillet sig selv som bravt kæmpende, men undertrykt og forfulgt. Således sagde Rune Eltard-Sørensen, redaktør på Modkraft, i Information om anholdelsen: »Det er jo på grund af deres holdninger, fordi de er revolutionære aktivister. Når man åbent erklærer sig som modstander af kapitalismen og det parlamentariske system, som vi kender det, så bliver man betragtet som et samfundsproblem.« Det forholder sig imidlertid således, at forrige tirsdags drama overskygger det forhold, at dette udsagn har meget lidt på sig når man zoomer ud. For i Danmark er det faktisk sådan, at man inden for store dele af offentligheden netop bliver betragtet som et samfundsproblem, hvis man ikke åbent erklærer sig som modstander af kapitalismen. Det gælder især inden for den kunstneriske og den akademiske offentlighed. Desuden husker de fleste nok Enhedslistens sommerparade med flere partimedlemmers ønske om en nationalisering af bankerne og folkets overtagelse af produktionsmidlerne. Den efterfølgende mundkurvspålægning kom som bekendt indefra, ikke udefra fra nogen »repressiv institution«. Tilsvarende har det gennem mit flerårige abonnement på Information hørt til sjældenhederne, at jeg har åbnet avisen uden at støde på variationer over temaet »kapitalismens dage er talte«. …

Med andre ord: Offentligheden, inkl. kapitalismen selv, giver rigelig plads til kapitalismekritik. Men når det er så afgørende for det radikale venstrefløjsmiljø at få plantet det modsatte indtryk i både sin egen og den kollektive bevidsthed, er det fordi miljøets egne kræfter ikke formår at formulere en kritik af eller et alternativ til kapitalismen, der har bid og tyngde.

Kritikken forbliver på fuck-niveau, som når Modkrafts Eskil Andreas Halberg i et indlæg skriver: »Fuck arbejdsløshed, fuck dårlige arbejdsforhold, fuck den økonomiske krise, fuck overarbejde, fuck verden, som den er. (…) Og sidst men ikke mindst: Fuck, at politikerne ikke gør noget ved samfundet.« Med så hult et budskab kommer man ikke langt. Så er der alt andet lige langt mere opmærksomhed at hente ved at fremmane billedet af Danmark som et politisk diktatur, hvor man bliver forhindret i at komme til orde. Det bekvemme heri er samtidig, at man slipper for det intellektuelle pres det er at formulere en sammenhængende kritik. Man kan nøjes med en omgang hærværk og et intetsigende slogan i graffiti og vupti, så er man kåret som rebelske helte, når ordensmagten griber ind.

Oploadet Kl. 06:53 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Arkiveret under:


26. september 2012

Rune Eltard-Sørensen på DR2: “… kritikken af kapitalismen forsvinder ikke før kapitalismen er afskaffet.”

Johanne Schmidt-Nielsens spindoktor Pelle Dragsted (BZ, AFA, Enhedslisten) er efterhånden fast gæst i Deadline på DR2, men han er langtfra den eneste venstreradikale der kan ses på kanalen. Søndag aften var emnet for debatten i Deadline ‘den aktivistiske venstrefløj’, og hidkaldt var socialdemokraten Jesper Kinch-Jensen (tidligere VS, ATTAC) til en debat med Rune Eltard-Sørensen (Globale Rødder, Modkraft) og Rene Karpantschof (BZ, Københavns Universitet).

DR2-vært Nynne Bjerre Christensen var ikke helt ukritisk, men godtog indirekte det venstreradikale udgangspunkt, og afkrævede ikke svar på hvad det konkret var Eltard-Sørensen og René Karpantschof ønskede, udover ‘antikapitalisme’ og ‘et andet system’. Selvom Jesper Kinch-Jensen tydeligvis er en luftig realpolitiker, lød han næsten fornuftig blandt de to forstenede venstreradikale, med Rune Eltard-Sørensen som den mindst medietrænede – og mest ærlige.

Kommunisme blev ikke omtalt en eneste gang, og det er lidt påfaldende når nu de to tydeligvis havde revolutionen som mål, og de sågar mente (kommunistiske) Enhedslisten var for midtsøgende. Indslaget kan ses her.

(Karpantschof til autonom demo, Kbhn 2007 – Eltard-Sørensen til EDL-demo, Århus 2012)

Delvis transkribtion.

Nynne Bjerre Christensen, DR2: Jeg har samlet Jer her i dag for at spørge, henvover generationer, hvad man vil opnå med disse forholdsvis primitive graffiti og aktivisme af denne her karakter. Rune Eltard-Sørensen. Hvad er det man prøver at omstyrte eller ændre ved at skrive sådan? Jeg ved at du kender lidt til nogle af de folk som har været med i det her, og også ved tidligere angreb af denne karakter.

Rune Eltard-Sørensen, Modkraft: Ja, denne her gruppe valgte jo at forklare sig på Modkraft i form af en aktionserklæring, og sådan som jeg læser deres erklæring, så har det både et internt sigt og et eksternt sigte. Internt ønsker man at signalisere solidaridaritet med de folk der er fængslet, sigtet eller tiltalt for politisk arbejde efter terrorparagrafferne, og man ønsker også at opfordre til yderligere solidaritet fremad. Udadtil, altså i forhold til det eksterne, resten af samfundet, der ønsker man at få lømmelparagraffen, terrorparagrafferne og kriminaliseringen af venstrefløjen på dagsordenen, og det er blandt andet derfor vi er her i dag.

Nynne Bjerre Christensen: Så dagsordenen er i hvert fald kommet. René Karpantschof, kan du genkende denne her måde at drive politik på. Altså vi hører terrorparagraffen og lømmelpakken er meget centrale. Fra det i tidligere lavede, for ti-tyve år tilbage i tiden, altså at man forsøger at sætte dagsordenen i forhold til noget man jo også bare kunne skrive legitimt om i dagbladet Politiken.

René Karpantschof, sociolog: Ja, altså, jeg kan godt genkende, både fra min egen tid som aktivist, og historisk set, som jeg også har forsket i, at der er nogle grupper som har radikale budskaber, altså radikale i den forstand at de ikke er en del af den etablerede politiske debat, og ikke den dagsorden partierne har. Altså der er nogen der kommer med nogle mere radikale budskaber, de selv mener går mere til bunds i problematikkerne, og så understreger de det med mere radikale metoder også – der vækker opsigt. Fordi at, de her grupper bliver, med de resourcer de har, sjældent hørt, hvis ikke de understreger det med et eller andet på gaden også.

Nynne Bjerre Christensen: Uanset, at det ikke er et særligt sofistikeret budskab.

René Karpantschof: Ja, ‘Fuck kapitalismen’ er faktisk et meget godt budskab, det er formentligt uddybet i nogle længere skrifter, men det er jo eksempler på at der er nogle der stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved om vi skal have det økonomiske system vi har i dag.

Nynne Bjerre Christensen: Jesper Kinch-Jensen, du forlod jo det aktivistiske miljø for en del år siden, da du bevægede dig ind på en klassisk midtsøgende rejse, og er endt i dag hos Socialdemokraterne. Hvorfor forlod du denne her del af miljøet, og denne her måde at argumentere på.

Jesper Kinch-Jensen, Socialdemokraterne: Jamen, jeg synes stadig jeg har idealerne, ind i det politiske maskinrum, som jeg også har med fra dengang. … Jeg har svært ved, når Rune eksempelvis i Politiken skriver ‘Fuck systemet’, givet systemet fuck-fingeren, så er der en vældig energi og radikalitet i det, som jeg godt kan lide, men jeg kan bedre lide at energien ligger der – hvad er det så man vil. Hvordan vil vi videre, positivt. Det har jeg svært ved at finde i de venstreradikale bevægelser.

[…]

Rune Eltard-Sørensen: Det man kæmper for er at skabe nogle frie rum, hvor man bryder med kapitalismen, og andre former for undertrykkelse ved at opbygge projekter og fristæder hvor man ligesom frigør sig fra staten og frigør sig fra markedet. … På mange måder går det godt på den yderste venstrefløj og i det venstreradikale miljø, man rækker også ud efter nye samarbejdspartnere, det kan være de lokale borgere på Nørrebro, det kan være flygtninge, det kan være fagbevægelsen, det kan være klimabevægelsen, og man har jo de sidste par at man faktisk har haft succes med bredere mobiliseringer. Jeg tror ikke man skal tælle antal graffiti eller knuste ruder, man skal ligesom også se på hvad der var i forhold til Kirkeasyl og nogle af sultestrejkerne, forsøgte at mobilisere befolkningen og det har resulteret i, været medvirkende til, at nogle konkret opnår at få asyl i Danmark. Og derudover, at man har kunne ændre det politiske billede, så det lige nu er Enhedslisten der sidder og forhandler asylaftale og ikke Dansk Folkeparti. Jeg mener de folkelige bevægelser har været medvirkende til det.

Nynne Bjerre Christensen: … i har en velvillig Københavns Kommune med sig, man har nogle huse, man har millionstøtte, men alligevel siger man ‘Fuck kapitalismen’ – altså, hvori består utilfredsheden, der er da meget at glæde sig over, og hvis man ønsker et andet miljø, en anden verden med bæredygtighed, så kan man da bare bygge sit halmhus – det er jo et frit land vi lever i.

Rune Eltard-Sørensen: Det er rigtigt, men jeg tror ikke, jeg får nogle øre til at falde af, ved at sige, at vi er midt i en finanskrise, og derfor er det økonomiske system enormt afgørende for vores liv. Det er globalt, og det er ikke demokratisk. Det er på børserne, det er cheferne der bestemmer på arbejdspladserne, og det vil sige, at i og med vi snakker om et demokrati, at man bare kan bygge sit halmhus, jamen, det det kan du måske godt, men altså de store beløb og den virkelige magt den er stadig ikke demokratisk i dagens Danmark.

Nynne Bjerregaard Christensen: Ja, René Karpantchof, det med Occupy Wall street, og den der bevægelse som Rune refererer til, kunne det ikke blive sådan et nyt løftende projekt efter Murens fald, og alt det der skete med antikapitalismen.

René Karpantschof, sociolog: Jov, men det ser bare ikke ud til at det bliver det. Occupy er et af de eksempler på, at der siden Murens fald har været forskellige forsøg på, også på globalt plan, at formulere et nyt socialistisk projekt, der svarer til det gamle vi havde før Murens fald. Men det er ikke blevet så slagkraftigt endnu.

Nynne Bjerre Christensen: Opfatter du det sådan, at der er en identitetskrise på den yderste venstrefløj, at man tumler lidt forvildet rundt?

René Karpantschof: Ja, det kan man godt sige. Der er i hvert fald ikke den samme slagkraft i den samlende vision som før Murens fald. Før Murens fald havde vi jo ligesom to verdener overfor hinanden, kapitalismen og socialismen. Og socialismen dengang godt nok en blandet landhandel af stalinister og salsa-socialister på Cuba, ikke desto mindre følte man at en anden verden var muligt. Det er lidt sværere at se i dag. De grupper vi har i dag, også i Danmark, især med Ungdomshuset, de viser at det godt nok er et frit land – især hvis man har penge. Fordi de resultater Rune har nævnt er jo ikke kommet fordi man har fået lov, det er jo noget man har tilkæmpet sig, man har faktisk gået ind og krævet at det politiske system, at de omfordeler nogle af resurcerne til at samfundet, så unge også har et frirum hvor de kan folde sig ud i. Det var ikke sket uden den aktivisme.

[…]

Nynne Bjerre Christensen: … kan du se opridset af nogle positive politiske resultater…

Jens Kinch-Jensen: Altså jeg var selv med i ATTAC, og var meget grebet af det, det var i 21 lande, og så gik det op i venstrefløjsfraktioner osv., men nu har vi på socialdemokratiets kongres vedtaget at vi går ind for finansiel transaktionsskat. Altså, der er da en sammenhæng der. En masse sammenhænge mellem de bevægelser der foregår, og så det der sker… noget starter med bevægelser og halmehytter, som jeg tror du sagde, og miljøbevægelse, som nu er en del af regeringens grundlag.

Nynne Bjerre Christensen: Der er så også nogle fjendebilleder falder bort… om erhvervslivet.

Rune Eltard-Sørensen: Det gør det måske nok for nogle, men jeg tror ikke kritikken af kapitalismen forsvinder før kapitalismen er afskaffet. Fordi den er udemokratisk indrettet. Det er vores arbejdsmarkedet stadig grundlæggende, og det er ødelæggende for miljøet, og det samme med statsborgerskab – der bliver gjort forskel på mennesker i forhold til om du har papirene i orden eller ikke har, og den kriminalisering af mennesker den fortsætter jo, indtil man har fundet en løsning på det, og det vil fortsætte med at give konflikter.

Jens Kinch-Jensen: Altså, jeg tror kapitalismekritikken kan tage udgangspunkt i tre ting, og der er jeg meget enig med dig. Hvad gør den ved naturen?… hvad gør den med relationer mellem mennesker?… jeg tror vi har brug for en kapitalismekritik, der også griber ned, i det der hvor økonomien før har været politikens hjælpevidenskab, så tror jeg det er psykologien og socialpsykologien kan være det. Hvad er årsagen til at over 60 procent af dem der i Odense Kommune er på førtidspension er det på grund af psykisk sårbarhed. Vi snakkede lidt om det før, med alkohol – i virkeligheden. Hvad er det i vores samfund der gør, at så mange mennesker er sårbare.

Rune Eltard-Jensen: Vi skal tænke i fællesskaber fremfor individer.

Jesper Kinch-Jensen: Det er jeg meget enig i.

(Jesper Kinch-Jensen, valgvideo om integration; Youtube)

Rune Eltard-Jensen: – og der har venstrefløjen et svar.

Nynne Bjerre Christensen: Der er vi tilbage ved det realpolitiske, René Karpantschof. Vi har en socialdemokratisk regering, nu også med SF og Enhedslisten, der aldrig har haft en stærkere indflydelse. Hvordan påvirker det den yderste venstrefløj, symboliseret ved disse her malingkastere.

Rene Karpantschof: Det gør ikke den store forskel, sådan umiddelbart… men jeg tror nok… at de venstreradikale er skuffede over den S/SF-Radikale regering vi har. Fordi det mere end nogensinde ligner mere og mere en regering der går ind på kapitalismens betingelser, istedet for at se på hvor vi vil hen med samfundet. Der bliver talt om vækst, og det tror jeg nok de på venstrefløjen, altså den radikale, er en kæmpeskuffelse. Nu havde man chancen for at sige, kan vi ikke bruge alle de resourcer vi har i samfundet på at skabe mere tid, skabe mere bæredygtighed.

Nynne Bjerre Christensen: Vi har et Enhedslisten der aldrig har haft større indflydelse.

René Karpantschof: Enhedslisten, i hvert fald i folketingssammenhænge, taler jo nogenlunde ud fra den samme agenda, at vi skal forbedre de arbejdsløses vilkår ved at lave en form for vækst, ikke noget sådan et virkeligt radikalt budskab, som at vi kunne lade kollektive interesser styre produktionen, og sådan.

Nynne Bjerre Christensen: Hvad siger du til det her Rune Eltard, med Enhedslisten. Flytter Enhedslisten med ind på midten?

Rune Eltard-Sørensen: Jeg vil sige, at Enhedslisten har suget nogle tidligere aktivister til sig, og på den måde så er forsvundet nogle kræfter til den parlamentariske bevægelse, hvor folk går ind og arbejder på det parlamentariske grundlag.

Nynne Bjerre Christensen: Bliver de ikke formildet af, at Enhedslisten har den indflydelse. At de sidder med i forhandlinger i udlændingespørgsmål.

Rune Eltard-Sørensen: Der er måske noget der bliver formildet, og kan en tillid til systemet, men den grundlæggende tillidskrise eksisterer stadig i forhold til det økonomiske system og i forhold til parlamentarismen. Fordi den er utilstrækkelig i forhold til at løse de problemer vi står overfor. Befolkningen er nødt til selv at gå aktivt ind og påvirke deres hverdag, og skabe nogle frirum, og nogle opgør med den her undertrykkelse. Man kan ikke bare sidde og vente på Christiansborg, man kan ikke sidde og vente på at cheferne selv begynder at dele ud af overskuddet, eller afgive noget magt.

Nynne Bjerre Christensen: Det lyder som om der stadig er aktivisme på venstrefløjen…


Vanløse, tirsdag middag: 21-årig mand dræbt af knivstik foran ministerbolig – 10+ skolebørn ’så det ske’

Tirsdag middag kom to danske mænd op at skændes med tre yngre indvandrere foran et pizzaria i Vanløse. Begge stikkes med knive foran 10-15 skolebørn, og den ansigtstattoverede Jon Pattora rammes fatalt af et knivstik i ryggen. Senere på dagen kom en RUC-studerende Nanna Westerby ministerfrue hjem, identisk med DGS-formandinden der tilbage i 2004 ville have arabisk som valgfag på gymnasierne.

Fra Ekstra Bladet – Knivdrab skete foran Thor Mögers ministerbolig.

“Og der ventede Thor Mögers forlovede, tidl. MF Nanna Westerby, en ubehagelig overraskelse, da hun tirsdag eftermiddag havde hentet politikerparrets toårige datter.

– Da jeg kom hjem med vores datter, var der politiafspærringer og mandskab over det hele. Det var en meget ubehagelig overraskelse, siger Nanna Westerby til ekstrabladet.dk fra ministerboligen. …

– Jeg fik sneget mig udenom al afspærringen sammen med vores datter. Det er jo et meget blandet område, og bodegaen på hjørnet er meget livlig. …, siger Nanna Westerby…

(Nanna Westerby til demonstration, 6. juni 2010; Facebook)

“Tirsdag nat jagtede Københavns politis bandeenhed tre unge udenlandske mænd, 18, 16 og 15 år.” (BT, 25. september 2012)

“Kilder fortæller til bt.dk, at der gennem et stykke tid har været en uoverensstemmelse mellem Jon og gruppen af indvandrere.” (BT, 25. september 2012)

Oploadet Kl. 00:51 af Kim Møller — Direkte link117 kommentarer
Arkiveret under:


25. september 2012

14-årig offer for massevoldtægt: “I feel like the asians really hate me even when they say they love me”

Mon ikke det multikulturelle England har et par Zenia Stampe’r der kan fortælle, at det intet har med kultur at gøre. Fra Daily Mail – Why do the Asians hate me? Heartbreaking letter victim, 13, of.. sex gang wrote to herself.

“A 13-year-old girl who told police how she had been groomed and raped by an Asian sex gang wrote a harrowing letter to herself at the age of 14. In the letter addressed to her alter-ego Michelle, she wrote, ‘I feel like the asians really hate me even when they say they love me’.

The girl, who told police about the rape that took her virginity and the time five men queued outside a bedroom to demand sex from her, added, ‘They took all my dreams and my life away from me.’ She also spoke of the shame and confusion about whether to tell anyone after she was raped for the first time and how she was subjected to acts of casual, brutal sex. … When Amy was with her abusers, they told her to tell police officers her name was Michelle.

The letter she wrote to herself at 14 reveals the torment she suffered at the hands of the gang. … ‘If I had one dream it would be for them to treat me like I’m human and not just a piece of meat’. … Police have never charged anyone in connection with any sexual offence against Amy.

Before the girl spoke to officers in 2003, South Yorkshire police already knew of a crime pattern involving the sexual exploitation of young teenagers in Rotherham by a group of offenders, largely of Pakistani heritage. …

According to previously confidential documents seen by The Times, police in Rotherham, South Yorkshire, found evidence of thousands of similar crimes and described ‘networks of Asian males exploiting young white females’.”

(Billedtekst: “… was offered lessons in Urdu and Punjabi after her ordeal”)

“In one case, a white girl who was sexually abused by an Asian gang from the age of 12 was offered lessons in Urdu and Punjabi by her local council after her ordeal. Rotherham Council proposed the lessons to the girl, who was known by social services to have been sexually exploited, in an attempt ‘to engage’ her in education.” (Daily Mail, 24. september 2012)

Oploadet Kl. 16:05 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper