31. december 2012

Mattias Tesfaye vs Mette Frederiksen – Erfaringsramte voksne vs den postfaktuelle tøsebande

“Velfærdsstaten fungerer kun hvis den arbejdende middelklasse bakker op!”, skrev eks-kommunisten Mattias Tesfaye på Facebook igår, og giver eksempler på hvorledes dette banale synspunkt har forarget kampfæller på venstrefløjen, der blandt andet han kaldt ham asocial’, ‘kynisk’, ‘arrogant’ og ‘halv-racist’. “… jeg er en smule bekymret for debatniveauet på venstrefløjen“. Word up.

I modsatte boldgade er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der i TV2 Nyhederne torsdag, direkte fra Magleby, med våde hundeøjne appellerede til erhvervslivet: “Kom nu arbejdsgivere!”. Historiker Torben Hansen på Snaphanen – En minister går til bekendelse.

“Den 27. december 2012 var en mindeværdig dag. En af regeringens tunge politikere, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kom på skærmen og erklærede: “Jeg kan jo ikke trylle!” Emnet var arbejdsløshed, og her har venstrefløjens politikere i mange år lovet at ’skabe flere jobs’. Staten besidder guddommelig skaberkraft, og RAF-regeringen har store planer for at ændre samfundet – naturligvis til det bedre. Men her er en minister ramlet ind i de faktiske forhold i jernindustrien.

Mette Frederiksen er blevet kaldt ’skrigeskinke’. Betegnelsen er uretfærdig. Efter valget i 2011 fik hun jordforbindelse og har eksempelvis opfordret borgerne til at udvise skepsis overfor staten. Mamma mia! Nu erkender hun så, at arbejdspladser ikke skabes per dekret.

Øjensynligt findes der i og bag regeringen andre erfaringsramte voksne (som Bjarne Corydon og Mathias Tesfaye). Vil det lykkes dem at udmanøvrere den postfaktuelle tøsebande – eller i det mindste nedtone dens absurde budskaber!

Oploadet Kl. 14:07 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


30. december 2012

Interview med Dovne-Robert, der byder velkommen ved Che Guevara-dørmåtten, iført Christiania-trøje

Velfærdsstaten har været en slags udklækningscentral for ugidelige personager. Syv sider langt interview med Dovne-Robert i seneste udgave af DSB-bladet Ud & SeEgentligt hedder han Robert Nielsen (s. 22-).

“Fra døråbningen siver tobaksrøg hen over Che Guevara-dørmåtten og ud i opgangen. En lille, bred mand i armybukser, gummisko og Christiania-trøje kommer frem i døråbningen. …

Begrebet ‘den sociale massegrav’ var daværende oppositionsleder Svend Aukens foretrukne angrebspunkt, da Robert Nielsen som 18-årig debuterede i kontanthjælpssystemet i 1986 under statsminister Poul Schlüter. Siden har Robert Nielsen opholdt sig on/off i systemet med enkelte afstikkere til uddannelse, gerne på revalidering, eller med kortere ophold typisk i støttede jobtilbud. …

Det var en anden tid, dengang Robert Nielsen kom ud som nyuddannet hf’er med et flot karaktergennemsnit. Selvom det ikke var planen at gå på kontanthjælp, så var det heller ikke nogen usædvanlig tilbagefaldsmulighed, da hverken DSB eller nogle af de andre steder, han forsøgte sig, skaffede jobbet. I 1980erne var det mere almindeligt, at også ressourcestærke unge – og en sådan var Robert Nielsen i visse henseender – tog nogle år på kontanthjælp for at arbejde med kulturprojekter, græsrodsmedier eller politik. Synet på arbejdsløshed var anderledes. Når der ikke var arbejde nok til alle, gjorde det ikke så meget, hvis nogen frivilligt stod over.

De fleste kom videre fra kontanthjælp, men nogle gjorde ikkke. Robert Nielsen prøvede. Som 19-årig startede han på den samfundsfaglige basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter, selvom han fik afslag på den ansøgning om uddannelsesrevalidering, han som faktisk allerede da gammel kending i det sociale system havde håbet at blive godkendt til. Efter et års tid tabte han interesssen for studiet og droppede drømmen om at blive diplomat. …

Da Nyrup tog over efter Schlüter, var de første skred allerede sket i velfærdsdebatten. Statistikerne havde fulgt ungdomsårgangene over tid, og et lidt ubehageligt mønster tonede frem. En uventet stor del af de unge, som tidligt debuterede på kontanthjælp, blev hængende i systemet. Det politiske modtræk blev reducerede ydelser til unge, kortere dagpengeperioder og mere aktivering. Robert Nielsen mærkede det godt, men fokuserede i Nyrup-æraen især på sin nye passion, billard. Her mødte han mennesker og fik spændingen ved at spille om penge. Hver morgen, når billardværtshuset på Nørrebro åbnede, mødte han op, betalte en femmer for automatkaffen, og trænede ved de øde borde.

Lidt op ad formiddagen kom Stig, den gamle førtidspensionerede typograf, som havde prøvet alt i livet og nu grinede tilbagelænet af det meste. Alle vidste, at når Stig var ædru, så kunne han på sine bedste dage slå dem alle. Nu indviede han Robert Nielsen i billardens og livets hemmeligheder. Dag efter dag stod de der sammen, Stig, den lille sirlige mand den sylespidse kø, som kun han kunne støde med, og Robert, det unge brushoved med det kraftige stød og de smarte replikker. Dag efter dag stod de der, mesteren og lærlingen. Faderen og sønnen. Da Nyrup trådte til 1993, var Robert Nielsen novice i billard. Inden Nyrup gik af, stod Robert og hans læremester i DM-kvartfinalen i par pot. Efter de indledende runder spredtes rygtet om turningens nye outsidere, som nu kun gav pengene 20 gange igen som danmarksmestre. Så skete det, som fra tid til anden skete med Stig. Da kvartfinalen skulle spilles, var makkeren forsvundet på en af sine ugelange drukture. Robert spiller ikke billard længere.

[…]

‘Mine forældre blev skilt foråret 1977, da jeg var ni. Det var nok dér, det skete. Der blev ikke længere holdt så meget øje med mig. Dér begyndte jeg at stille spørgsmål til autoriteterne’, siger Robert Nielsen. … Efter endnu en flytning – moderen skulle nu bo i kollektiv – og endnu et skoleskift, begyndte det at gå skævt i skolen. …

Robert Nielsen var 13, da han tog på den første af de efterskoler, han skulle komme til at bo på resten af sin opvækst. Han var ogå 13, da han første gang gjorde en pige gravid. På skolerne blev han rebellen, men lærte også hurtigt, at der var et system, som var interesseret i, at han gjorde skolegangen færdig. Hver måned, mens han læste hf, kom en check fra socialkontoret. Kammeraterne havde en 50er om ugen, Robert fik 1.500 kroner om måneden på det, som dengang hed § 42-ydelse. Ordningen blev siden afskaffet, blandt andet fordi den mentes at kunne give modtagerne en lidt forvrænget forestilling om de økonomiske fordele i at få socialhjælp frem for at tjene penge selv. …

De afbrudte studier på RUC fulgtes af afbrudte studier af først kinesisk, så filosofi. … Både når han har været i job, og når han har været underlagt sagsbehandlere på socialkontoret, har Robert Nielsen det med at reagere stærkt på de uretfærdigheder, han mener at opleve. Sker det på arbejdspladsen, slutter ansættelsesforholdet. Sker det på socialkontoret, kommer en af de sarkasmedrivende klager, Robert Nielsen kan dvæle ved mange år efter.”

Oploadet Kl. 14:35 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer
Arkiveret under:

Al Jazeera associerer racistiske mord med nynazisme, Fox og Tea Party – Flest mord var dog ‘Anti-white’

Den danske venstrefløj er naturligt nok tilfredse med Danmarks Radio, men der findes dog stadig et segment der foretrækker internationale medier som BBC og den engelsksprogede Al Jazeera. En dokumentar på sidstnævnte sendt for godt tre år siden, fortæller følgende.

“Almost a year ago the inauguration of President Barack Obama was hailed as a turning point in US race relations. The country was said to be entering a new era of post-racial politics, on the path to a future of greater diversity and tolerance. But while crowds flocked to Washington to witness the swearing in, others were refusing to join the party. Racially motivated threats against Obama rose to new heights in the first months of his presidency, with the US seeing nine high-profile race killings in 2009. Meanwhile white supremacist and neo-Nazi groups claim their membership is growing and that visits to their websites are increasing. Filmmakers Rick Rowley and Jacquie Soohen went inside the white nationalist movement to investigate.”

(Al Jazeera, People & Power – White Power USA; Youtube)

Eneste håndfaste i ovenstående fortælling om nynazismens fremmarch er ‘ni racistisk motiverede mord i 2009′. Et hurtigt kik på FBI’s officielle statistik, fortæller dog, at der kun blev begået seks racistiske mord i 2009. Heraf var to ‘Anti-black’ og hele tre ‘Anti-white’. Sammenhold det med dokumentarens ord:

“There have been nine high profile murders by white supremacists since Obamas election… But these crimes represent only a small part of the white nationalist movement impact of American as a whole… Since Barack Obamas election conservative media figures that help launch a new populist movement, that white nationalists sees as their best chance in decades to crossover into mainstream american politics. Calling themselves Tea Party patriots…”

(FBI, Hatecrime Statistics, 2009, Table 4)

Oploadet Kl. 05:25 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Morten Uhrskov om Berlingskes succeshistorie baseret på Hans Lassens ideologiske ’sandslotte’

Det er højsæson for multikulturelle succeshistorier. Seneste skud på stammen er Berlingskes Iværksætter-genet er stærkest hos indvandrere, hvor statistik kommenteres af integrationskonsulent Hans Lassen. Morten Uhrskov kommenterer – Integrationskonsulentvrøvl.

“Måske navnet Hans Lassen ikke siger så mange så meget. Normalt ville jeg heller ikke beskæftige mig med hans underlødige ‘forskning’, men han har netop været ude i det tydelige ærinde at så tvivl om den økonomiske katastrofe, som den ikke-vestlige indvandring udgør. Således udtaler han til Berlingske bl.a.:

‘Jeg tror, at deres iværksætter-tilbøjelighed helt af sig selv vil brede sig til andre brancher. Vi får nogle, som både har iværksætter-genet og bliver bedre til at bruge det. Og dér ligger vækst, fordi mange nye jobs skabes af iværksættere.’

Hans Lassen er også god for følgende perle:

‘Selvstændige indvandrere er typisk inden for brancher som hotel og restauration, hvor afkastet ikke er særlig stort, og hvor frafaldet er størst. Generelt har de en svagere uddannelsesbaggrund og et svagere økonomisk fundament. Til gengæld har de et enormt drive sammenlignet med danskerne.’

Sagen er nemlig den, at en større del af de ikke-vestlige indvandrere end for danskerne arbejder som selvstændige, 10, procent mod 6,6 procent. (side 36) …

Hans Lassen ønsker i strid med kendsgerningerne at bilde politikere og andre ind, at den ikke-vestlige indvandring er en nødvendighed for Danmark, skønt det modsatte er tilfældet. … Hans Lassen udgav i 2009 en bog Den anden virkelighed, der var et pseudovidenskabeligt forsøg på at ‘bevise’, at udviklingen for de ikke-vestlige var så positiv, at der slet ikke længere kunne være tvivl om, at der var tale om en ren succeshistorie. Således lød det dengang med Hans Lassens egne opstyltede ord:

‘I virkeligheden er det svært at få armene ned: Integrationen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i Danmark er en megasucces!’

Temmelig forbløffende udtalelse, når vi ved, at virkeligheden er den stik modsatte. Hans Lassen byggede sit sandslot på den kendsgerning, at tallene så endnu værre ud i 1990´erne. … Det må være mærkeligt at bedrive ‘forskning’ velvidende, at samtlige tal peger i den modsatte retning af det, man så gerne vil have frem.”

Oploadet Kl. 04:20 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


29. december 2012

X Faktor-deltager 2329 (Kim Christiansen, DF) – Stem på mig: NEJ, NEJ, NEJ

Dansk Folkepartis Kim Christiansen deltog som deltager 2329, i gårsdagens afsnit af X Faktor på DR1. Han sang et Sam Cooke-nummer, og selvom det gik nogenlunde med publikum, så lykkedes det ham ikke at komme videre. Han blev diskret præsenteret som folketingsmedlem, og dommerne lod som om de ikke kendte ham – eller hans partifarve. Thomas Blachmans bedømmelse bar dog kraftig præg af hans holdning til Dansk Folkeparti, og DR afsluttede med en DF-valgplakat ‘Stem på mig’ – påtrykt med rødt: NEJ, NEJ, NEJ.

Indslaget kan ses i fuld længde på DR.dk. Plakaten sås flere gange, blandt andet her.

Anne Linnet: Jamen, hvad gør man med sådan en som dig, Kim?

Kim Christiansen: Det kunne jeg godt give dig et par gode råd om. Man kunne jo sende mig videre.

Anne Linnet: Okay.

Thomas Blachman: Er du ligeså tilbageskuende i det politiske arbejde?

Kim Christiansen, DF: Nej, det er jeg ligeså speciel.

Thomas Blachman: Det er ikke noget specielt i det der. Vi kan alle sammen de der knaldebevægelser med underlige udskejelser (sic), altså, altså, totalt tilbageskuende, blottet for al form for seriøsitet og bud på noget som helst. Altså, det er – Ja, jeg siger nej.

Ida Corr: Jeg sidder og har lyst til et røget lokale, og et glas whisky. Altså, det er fuldstændig den stemning i den der ting, og det er helt klart noget du skal dyrke, men et andet sted, det er en anden ting end det her. Det bliver et nej herfra.

Anne Linnet: – og det bliver desværre også et nej herfra.

Umiddelbart efter indslaget præsenteres Mikkel. Han fortæller, at han glæder sig til at møde Thomas Blachman, som han er imponeret over: “Han er så ærlig, i alt det han siger.”

Oploadet Kl. 15:05 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Journalister er ikke vilde med virkeligheden uden filter…

Tidligere på ugen røg Søren Pind i mediemaskinen, fordi han på Facebook offentliggjorde nummerpladen på en bilist han mente havde påkørt ham med vilje. DR’s Lasse Jensen var forarget, og i samme gænge er Lisbeth Knudsens hånlige kommentarer på sin blog om sociale mediers ‘uoverskuelig sump af ligegyldigheder’.

Personligt finder jeg det befriende med virkeligheden uden journalistisk filter.

(Firoozeh Barafkan på Facebook, 27. december 2012)

Oploadet Kl. 05:11 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


28. december 2012

Forsker: Udlændingedebatten bliver et stort valgtema, selvom bl.a. Venstre ‘har forsøgt at tie den ihjel’

Interessant analyse af Gunnar Viby Mogensen, tidligere leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Fra BT – Forsker: Udlændingedebat genopstår.

“- En stor og stigende del af befolkningen mener, at vi har en for høj indvandring, så udlændingedebatten bliver et af de store temaer ved den næste valgkamp, mener Gunnar Viby Mogensen, tidligere lektor ved Københavns Universitet.

Den tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed beskriver udlændingedebatten som en ballon, der de sidste par år er pustet større og større, fordi særligt De Radikale og SF, men også Socialdemokraterne og Venstre har forsøgt at tie den ihjel med henvisning til ønsket om en anstændig debat. …

Men ballonen sprænger en dag…”


Mersiha Cokovic: “Tania, hvor meget skal jeg gøre, på bekostning af min familie, før du er helt tilfreds?”

BT har set nærmere på Fattig-Tanias budget, og det inkluderer foruden en husleje på 9.500 kroner, en rejse til Tyrkiet, cigaretter, afdrag på gæld, også kabel-tv til 450 kroner om måneden. Dansk-bosniske Mersiha Cokovic har skrevet et åbent brev som renser luften – Kære Tania.

“Jeg så dig i et indslag i aftes, hvor du mente, at du ikke havde nok i de DKK 23.000, som andre mennesker tjener til dig og din familie hver måned. Jeg så din fine, rumlige lejlighed, med et fladskærms tv, surround anlæg, husdyr, mm. Jeg kunne forstå, at du tager på årlige rejser, sammen med dine børn, til bla Tyrkiet.

Og så vil jeg spørge dig, Tania, hvordan tror du, vi andre lever? … Du mener, at de mennesker, som mangler empati for dig er dem, som aldrig har været udsat for en lignende situation. Lad mig fortælle dig lidt om mit liv og min daglig dag, Tania, så kan du selv bedømme, om hvorvidt du kan være bekendt at kræve mere af mig.

Jeg er 33 år, mor til to (nok ikke enlig, men det er irrelevant lige nu). Jeg starter min dag klokken 5:50, gør mig klar til at tage på arbejde, smører madpakke, vækker mine to børn, på hhv. 4 og 1 år klokken 6:20, gør dem klar og forlader mit hjem klokken 6:55. Jeg afleverer min ene søn i vuggestuen og den anden i børnehave og derfra tager jeg tog og bus på arbejde. Jeg arbejder 8 timer om dagen 8:30-16:30 og hvis jeg er heldig, at bus og tog passer sammen, er jeg hjemme inden klokken 17:45. Jeg ser mine børn i halvanden time mandag til fredag.

Jeg har også et fladskærms tv derhjemme, men ingen surround anlæg. Vi ryger ikke, har ikke husdyr og alligevel kan vi ikke tage på årlige rejser, som du og dine børn kan. For at det ikke skal være løgn, har vi ikke været ude at rejse sydpå, de sidste to år. Jeg betaler den fulde husleje og det fulde beløb for mine børns institutionspladser. Min løn, efter skat, er DKK 8.000 lavere end din. Og alligevel, mener du ikke, at jeg gør nok for dig og din familie.

Så, Tania, hvor meget skal jeg gøre, på bekostning af min familie, før du er helt tilfreds?

(Christian Juhl, tidl. formand for DKP og 3F i Silkeborg – 3F gav 25.000 kr. til valgkamp)

“Det er ikke for meget da, da ikke når man har børn.” (Christian Juhl om Fattig-Tania, TV-avisen)

Oploadet Kl. 15:15 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:

Michael Irving Jensen om Den Egyptiske Revolution – Jørgen Bæk Simonsen om muligt oprør i Syrien

“Det her har ikke noget som helst med politisk Islam at gøre”, fortalte København Universitets Michael Irving Jensen, da han for godt to år siden debatterede den egyptiske revolution i Deadline på DR2. Irving Jensen overså alle faresignaler, og når nu intelligesiaen ikke er bedre, så kan man ikke forvente TV2-korrespondenter i Mellemøsten undrer sig over demokrati-aktivisters ‘Allah u-akbar-råb’, sorte Jihad-flag eller en ældre mand der fortæller at han de senere måneder har givet ‘fem martyrer’ til kampen.

Jørgen Bæk Simonsens er Islam-apologiens nestor, og når nu årene i Damaskus blot styrkede blot hans tro på den lykkelige multikultur i Assads Syrien, så er der ingen grund til at forvente præcise analyser fra den kant. To uger før den syriske opstand tog form blev han interviewet til Ræson, og her var ingen vaklen – Syrien: Hvor bliver revolutionen af? (via Alex Damgaard).

RÆSON: Siden vi snakkede sidst er to diktatorer i Mellemøsten faldet, og en tredje er godt på vej. Vil Syrien følge trop?
SIMONSEN: Det er der intet, der tyder på. Det forsøg på demonstration, som fandt sted i starten af februar, vandt på ingen måde genklang. Men det er utvivlsomt, at der er kræfter under overfladen, som gerne vil have tingene ændret, og det ville være naivt at tro at de ikke tager bestik af situationen i regionen.

RÆSON: Men hvilke faktorer gør så, at Syriens befolkning indtil videre har forholdt sig så rolig?
SIMONSEN: Det skal nok ses i lyset af, at Syrien i dag, uden tvivl, er et andet end det var for bare fem eller otte år siden. Der er en langt mere åben debat i det offentlige rum. Der er en langt mere levende og rummelig diskussion, end den man så i fx Tunesien. Det autokratiske system i Syrien har, indtil videre, haft held til give tilpas med rum til diskussion hos befolkningen, samtidig med at befolkningen stadig ved, at der findes en rød linje, som ikke skal overtrædes.

RÆSON: Så du ser altså ikke nogen mulighed for at Bashar al-Assad ikke sidder på magten i Syrien i den nærmeste fremtid?
SIMONSEN: Nej.

RÆSON: Selv med historien om Egypten i baghovedet?
SIMONSEN: Ja. Blandt andet fordi al-Assad, modsat præsidenterne i Egypten og Tunesien, har formået at være på forkant med udviklingen. Deri ligger den vitale forskel.


Juleshow med Outlandish’ Warrior – Nytårsshow med tolerance-tale af Naveed ‘dødstraf for frafald’ Baig

Når nu man juleaften kunne se Outlandish optræde med nummeret ‘Warrior’ i DRs Store Juleshow (41 min-), så virker det helt naturligt, at imam Naveed ‘dødstraf for frafald‘ Baig får lejlighed til at tale om gensidig tolerance nytårsaften. Fra Berlingske – Imam og rabbiner taler ved DRs gudstjeneste.

“DR begynder traditionen tro året med et kristent budskab, når DR1 kort efter midnat blænder op for årets nytårsgudstjeneste. Men i modsætning til tidligere år står det kristne budskab ikke alene. Det bliver i år suppleret med budskaber fra tre af de store verdensreligioner – islam, jødedommen og buddhismen.

Når den folkekirkelige del af årets nytårsgudstjeneste er overstået, går ordet videre til en imam, en rabbiner og en buddhistisk nonne, der alle vil tale om fred og fællesskab mellem religionerne. Det er et vigtigt budskab i denne tid, lyder det fra sognepræst Flemming Pless fra Christianskirken i København, hvor nytårsgudstjenesten finder sted.

– Det har stor symbolværdi, at offentlige institutioner som folkekirken og DR inviterer andre religioner med til udsendelsen. Det er resultatet af mange års arbejde på at skabe forståelse mellem kulturerne i Danmark, siger Naveed Baig.

Han vil benytte lejligheden til at tale imod diskrimination og mistillid, men også om muslimers pligt til at bidrage til det danske samfund.

– Jeg håber, at jeg kan være med til at skabe større forståelse og samarbejde mellem religionerne i Danmark ved at vise, at vi ikke er så forskellige, heller ikke teologisk. Vi ønsker alle det samme: Fred, sikkerhed og en god fremtid for vores børn, siger imamen.”

Oploadet Kl. 06:21 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper