31. januar 2013

Holocaust-overlever i Malmø: “Dette nye had kommer fra muslimske indvandrere”

Jøder i Europa er igen på flugt. Truslen kommer ikke denne gang fra socialister, men fra ‘muslimer og deres nynazistiske kolleger’, som nedenstående kvindelige holocaust-overlever så klart udtrykte det i et interview med Sunday Telegraph tilbage i 2010. Det er ikke tilfældigt, at Hitlers Mein Kampf har været bestseller i Tyrkiet.

For politikere og journalister er det åbenbart tabu, at årsagen er, at anti-semitisme er omdrejningspunktet i islamisk teologi: Dommedag kommer ikke, før muslimer bekæmper og dræber verdens jøder (Bukhari, volume 4, bog  52, nummer 177). Muhammed (hvis ellers han eksisterede) beordrede 600 jøders hoveder hugget af, da han ankom til Medina, og siden da har muslimer dræbt og fordrevet næsten samtlige i de mange jødiske samfund i Mellemøsten og Nordafrika.

Koranen definerer jøderne som muslimers værste fjende (5:82) og sammenlignes med Satan, der ligesom jøderne fortjener helvedes ild (59:1159:17). Religioner der prædiker vold omfattes ikke af religionsfrihed, men vi venter stadigvæk på politikere, retssystemet og en politi-ledelse, der tør tage det nødvendige opgør.

Fra The Telegraph – Jews leave Swedish city after sharp rise in anti-Semitic hate crimes.

“Da hun først ankom til Sverige efter at være blevet reddet fra en nazistisk koncentrationslejr, blev Judith Popinski behandlet med stor venlighed. Hun startede familie i Malmø, og i de næste seks årtier levede de lykkeligt i hendes adopterede fædreland – indtil sidste år.

I 2009 blev et kapel betjener byens 700 medlemmer store jødisk samfund sat i brand. Jødiske kirkegårde blev gentagne gange skændet, jøder blev hånet og truet på vej hjem fra bøn, og maskerede mænd råbte “Hitler” efter dem.

 

Jeg troede aldrig, jeg skulle se dette had igen i min levetid, og slet ikke i Sverige,” fortæller fru Popinski The Sunday Telegraph. Dette nye had kommer fra muslimske indvandrere. Det jødiske folk er bange nu.”

Malmøs jøder peger ikke kun fingre ad snævertsynede muslimer og deres nynazistiske kolleger. De anklager også Ilmar Reepalu, Malmøs venstresocialistiske borgmester, som har været ved magten i 15 år, for ikke at beskytte dem. Hr. Reepalu, der får skylden for slapt politiarbejde, er i centrum for en voksende kontrovers for at sige, at hvad jøderne opfatter som nøgen antisemitisme i virkeligheden bare er en trist, men forståeligt konsekvens af Israels politik i Mellemøsten.

Mens Reepalus synspunkter langt fra er usædvanlige på den liberale venstrefløj i Europa, som ofte anklages for at være pro-palæstinensisk. Hans jødiske kritikere siger, at udtalelserne tilskynder unge muslimske brushoveder til at misbruge og chikanere dem.

Fremtiden ser så dyster ud. Omkring 30 jødiske familier er allerede flyttet til Stockholm, England eller Israel, og flere er klar til at rejse. De unge jøder planlægger at leve andre steder end Malmø, og de resterende jødiske husholdninger hvoraf mange består af Holocaust-overlevende og deres efterkommere, frygter, at byen snart vil helt jødefri. Fru Popinski, en 86-årig enke, sagde at hun endda møder fjendtlighed, når du inviteres til at tale om Holocaust i skolerne.

“Muslimske skolebørn ignorerer mig ofte, når jeg taler om mine oplevelser i lejrene,” fortæller hun. “Det er på grund af, hvad deres forældre fortæller dem om jøder. Deres had i Mellemøsten er kommet til Malmø. Skoler i muslimske områder af byen inviterer ganske enkelt ikke længere holocaustoverlevende til at tale om deres oplevelser.”

Hadforbrydelser, primært rettet mod jøder, fordobledes ifølge Malmøs politi sidste år til i alt 79 hændelser. Samtidigt erkender politiet, langt flere hændelser sandsynligvis aldrig meldes.”

(Oversat af Nicolai Sennels)
Oploadet Kl. 20:07 af Nicolai Sennels — Direkte link28 kommentarer
Arkiveret under:

Liv Holm Andersens abstrakte Godhed… og en halshugget huskat fra en flække lidt syd for Stockholm

Debatten om det multikulturelle samfund har kørt på højt blus i femten år, men det er stadig som at slå i en pude. Man han henvist til kulturelle og økonomiske konsekvenser, men på store dele af befolkningen preller det af, som vand på en gås. Man ved ‘abstrakt Godhed’ er et argument i sig selv, når radikale Liv Holm Andersen den dag i dag, kan prale over indvandrerpolitiske lempelser, der har givet ‘et mere anstændigt og åbent Danmark’.

Der er behov for et paradigmeskifte. Velargumenterede kronikker og statistik-nedslag giver mindre debat end første runde i X-Faktor eller Copa del Rey, og måske skal virkeligheden serveres med halvnøgne damer… og flere halshuggede huskatte.

Fra Södermanslans Nyheter – Poserar på bild med halshuggen katt (via Petterssons blog).

“En man från Vagnhärad misstänks för djurplågeri sedan han enligt en polisanmälan har poserat på bild med ett avhugget katthuvud.

På bilden syns totalt fyra män, enligt den polisanmälan som upprättades i Östergötland men nu har skickats över till polisen i Nyköping. En av männen håller upp ett avhugget katthuvud, och en annan man håller i en kniv och i kattkroppen.

Enligt polisanmälan är den man som håller i katthuvudet identisk med en man som bor i Vagnhärad. Han misstänks därför för djurplågeri. Bilden har skickats in till polisen. De tre övriga personerna på bilden är okända för anmälaren. Hur anmälaren har kommit över bilden framgår inte.”

Opdate. En kommentator pointerer (med troværdige kilder), at det viste foto næppe har sit ophav i Sverige. De fire er angiveligt tunesere, hvorvidt den ene har relationer til Sverige, som anmeldelsen indikerer, er uafklaret.

Oploadet Kl. 16:13 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Arkiveret under:

Jeg har ikke noget had som sådan”, sagde Ingolf Rasmussen, Özlem Cekic’s danske islamkritiker-ven

På Politiken.dk kan man læse en lang feelgood-historie om ‘racisten’ Ingolf Rasmussen, der trods en fortid i blandt andet Dansk Folkeparti, er blevet venner med dansk-kurdiske Özlem Cekic. Det lugter lidt af spin, men SF’ere kan selvfølgelig mødes privat med dem de vil, omend der er noget fordækt over lige netop denne nuancerede ‘indvandrerkritiker’, der optræder som en slags repræsentant for den islamkritiske danske højrefløj. “Jeg har ikke noget had som sådan”, fortæller han henover ostebordet.

Ingolf Rasmussen har skrevet mere end 50 kommentarer her på siden, og har fået flere slettet, fordi han konstant gik over grænsen. Han er ikke den eneste der er frustreret over udviklingen, men hvis man ikke kan diskutere emnet uden at henvise til Hitler, Zyklon B, og ‘lange næser’, så er Uriasposten det forkerte forum. En enkelt gang gengav han en tekst fra DNSB’s hjemmeside, og mon ikke han befinder sig bedst hjemme blandt nationalsocialisterne. “Arme blinde Kim Møller, du er en narrøv.”, skrev han for for nogle uger siden til undertegnede, og det er jo næsten at betragte som et klap på skulderen. Her et par af hans kommentarer…

“Mit “fromme” håb for Politiken skal være om det denne gang ikke skulle være muligt, at finde en afløser på Tøgers post, som IKKE stammer eller har aner fra “de lange næsers land”.” (31. januar 2011)

“I dag så jeg således en såkaldt perker med en hvid dansk pige, en såkaldt sperm-so, svine et ægtepar til… Derfor mener jeg, at det skulle være tilladt at skære halsen over på sådan et perker-svin og hans danske sperm-so, skulle brændemærkes i panden, så fremtidige bejlere kunne se hvilket svin hun engang havde været, at hun havde ladet sig bedække af en rotte, desuden skulle en sådan sperm-so have frataget alle sine rettigheder og de rettigheder som en ren dansker har. Hvis jeg skulle være så heldig at opleve en likvidering af sådan et perker-svin, vil jeg juble – ja, jeg ville sågar selv deltage bagefter i at partere svinet og kaste lunserne for hundene.” (2. september 2011)

“Lad os én gang for alle få jøder og de indavlede, degenererede muhammedanere sparket ud af Danmark.” (12. december 2012)

“Hr. Hitler brugte Cyklon B til at desinficere, man kunne gøre det samme i Gellerup, pak bebyggelsen ind og rens ud med dette vidundermiddel.” (15. december 2012)

(Slettet kommentar af Ingolf Rasmussen, 31. december 2012)

Fra Politiken – Hademails til Özlem Cekic udviklede sig til et venskab.

“Özlem Sara Cekic står i sit køkken og anretter oliven, melon, druer og brød med fetaost på nogle fade.

Hun kigger skiftevis på sit ur og ud ad vinduet. Hvor i alverden bliver Ingolf Rasmussen af? Det ligner ham mildest talt ikke at være forsinket. … Nu træder Ingolf ind. Han er et bjerg af en mand med stridt hvidt hår og tætklippet fuldskæg.

[…]

Özlem åbnede sin mappe med hademail og opdagede, at en hel del af dem var fra Ingolf Rasmussen, eller I.R., som han også underskriver sig. Hun begyndte at grave i, hvem han var.

Ingolf har været aktiv i Fremskridtspartiet og medlem af Dansk Folkeparti og Den Danske Forening, finder hun ud af.

Han optræder også som fotograf, når nogen på højrefløjen skal have taget billeder, for eksempel ved en demonstration eller i det autonome miljø. Ingolf har optrådt undercover i Ungdomshuset, og han har lavet Radio Holger, som blandt andet »orienterer om indvandringens landsskadelige konsekvenser«.

»Jeg ville gerne ud og snakke med dig, fordi jeg gerne ville forstå, hvorfor folk hader«, siger Özlem til Ingolf på den anden side af bordet. …

»Har du en forestilling om, at alle på højrefløjen er nogle svin, eller hvad«, spørger jeg.

»Sådan tænkte jeg. Jeg var bange«, indrømmer Özlem.

»Det er først der, det for alvor går op for mig, at jeg selv er så fordomsfuld. Jeg kan ikke forstå, at han bor i et skønt socialt byggeri. Og da Ingolf åbner døren, dufter der faktisk, der lugter ikke. Jeg ved ikke, om jeg er glad, eller om jeg er lidt … chokeret over, at du ikke lever op til mine fordomme. Og så tænker jeg: Nå, men han er sikkert sådan en hvid, klam én, som har nogle pædofile tendenser …«.

[…]

»Hvad med dig, Özlem, har du opbygget det her venskab for at kunne bruge det politisk?«, spørger jeg.

»Jeg har først og fremmest opbygget det, fordi jeg gerne vil forstå mennesker som Ingolf. Jeg synes, det er underligt, at jeg før har tænkt: De her mennesker kan aldrig nå mig, og jeg kan aldrig nå dem … Især når man tilhører venstrefløjen, er det nemt at sige: Folk er racister, og nu må de tage sig sammen. Men noget af Ingolfs had er velbegrundet, har jeg lært…«, svarer Özlem.

»Men havde du bygget det her op, hvis ikke du havde været politiker? Er det ikke bare for at vise verden, hvor god du er?«.

»Jeg tror ikke, min nysgerrighed er vakt, fordi jeg er politiker«, siger Özlem.

»Men jeg tænkte, at hvis jeg undervejs bliver klogere, så kunne jeg fortælle det til andre, og så kunne de måske også blive klogere. Men det, der vender det hele op og ned, er, at jeg … faktisk begynder at holde af Ingolf, ha ha«. …

»Jeg synes ikke, jeg i dag ser de fremmede som en fjende. Før var en fremmed en, du skulle passe på og i den dur. Sådan føler jeg sgu nok ikke i dag. Det er mere nuanceret«, siger Ingolf.

»Hvad med dig, Özlem?«.

»Ud over det personlige, så synes jeg, jeg er endt der, hvor jeg er nødt til at gå ud og tage de her debatter. Jeg kan ikke længere sige, nå ja, det er bare Jonni Hansens parti eller Den Danske Forening eller Dansk Folkeparti, og dem skal vi bare tie ihjel. Man kan ikke bare sige: De mennesker kan jeg alligevel ikke rykke, for det er faktisk ikke rigtigt«.

»Kan du selv rykkes?«.

»Ingolf har i dén grad rykket noget ved mig. Han har fået mig til at tænke, at der også er en racist i mig. Jeg har lige så meget had og lige så mange fordomme«, siger Özlem.

»Så du er blevet klogere, men får Ingolf dig også til at ændre holdning til noget?«.

»Før tænkte jeg, det var åndssvagt, hvis jeg skulle tage afstand, hver gang to muslimer gjorde noget idiotisk. Nu indser jeg, at jeg er nødt til at sige noget. Være med til at nedbryde nogle fordomme. Vise, at alle muslimer ikke er ens. Det har jeg fundet ud af efter mødet med Ingolf«.

»Jeg har ikke noget had som sådan«, siger Ingolf. »Jeg har aldrig forfulgt en fremmed på nogen måde. Jeg synes bare ikke, vi skal være hele verdens skraldespand«.”

Oploadet Kl. 15:25 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


30. januar 2013

Strategi for målet om et ‘flerkulturelt Norge’ (1979): ‘Morsmålsundervisning’ skal ‘motvirke assimilering’

Modersmålsundervisningen er atter til debat herhjemme. Herunder lidt fra en centralt norsk dokument, der sætter venstrefløjens holdning til samme i relief. Fra Regjeringen.no – Opplæring i et flerkulturelt Norge.

“2.1.3 St.meld. nr.74 (1979-80) «Om innvandrere i Norge».

St.meld.nr.74 (1979-80) «Om innvandrere i Norge» viderefører integreringslinjen og understreker valgfriheten i graden av tilknytning til majoritetssamfunnet og det å videreutvikle eget språk og egen kultur som sentrale virkemidler i en integreringsprosess som skal føre til målet om et flerkulturelt / pluralistisk samfunn. Meldinga introduserer også likestillingsbegrepet i norsk innvandringspolitikk:

«Et slikt flerkulturelt samfunn må etter Regjeringens mening bygge på prinsippet om likestilling og like muligheter for grupper og kulturer. Den enkelte innvandrer må likestilles med norske borgere med hensyn til rettigheter og plikter. De ulike innvandrer- og minoritetsgruppers kulturelle, sosiale og religiøse særtrekk må dessuten respekteres og gis muligheter til utfoldelse på lik linje med majoritetssamfunnets kultur. Skal et slikt likestillingsprinsipp kunne virke i praksis, vil det ofte være nødvendig med særtiltak for å hjelpe og «ruste opp» innvandreren og innvandrergruppene slik at de etter en overgangsfase på egen hånd kan ivareta sine interesser.» (s.28)

Morsmålsundervisning blir i denne meldinga sett på som et sentralt virkemiddel for å motvirke assimilering. Det vises til et rundskriv fra KUF av 20.04.79:

«Departementet har med dette ment at kommunene bør anse seg forpliktet til å tilby morsmålsundervisning så sant lærere kan skaffes» (St.m. s. 94)”

Oploadet Kl. 19:24 af Nicolai Sennels — Direkte link24 kommentarer

Fra Ronald Reagan til Ayatollah Khomeini – fransk dokumentarserie på DR2 ’30 års krig i Guds navn’

Det er lidt for sent med Bush-bashende dokumentarfilm, og når nu Barack Obama er præsident, bliver venstreorienterede filmproducenter nødt til at bruge tiden på mere historiske produktioner. Franskmændene elsker den slags, og DR2 kan altid bruge mere af det samme. At associere Ronald Reagans kamp mod kommunisme med Ayatollah Khomeinis kamp for Islam er underlødigt på flere planer, og det gør det selvfølgelig ikke bedre, at man på oversigten kan se et foto af Søren Krarup. Licensen kan afmeldes her.

(DR.dk, 29. januar 2013: 30 års krig i Guds navn)


Om AFA’s ideologi: “Det er meget underligt. Det minder lidt om et teenagebarns forhold til sine forældre.”

Søren K. Villemoes anmelder AFA’s seneste bog i Weekendavisen – Politisk hooliganisme (ikke online).

“»En markant skillelinie mellem den antifascistiske bevægelse i Danmark og Sverige er, at man i Sverige også har haft tradition for at gennemføre aktioner rettet mod nazisters hjem. Det gør man, fordi man har set hvor store resultater det har givet. Det skal være besværligt at være aktiv nazist. Man skal ikke kunne omgås naboer og familie problemfrit.«

… Det og meget andet kan man læse om i en ny bog, At knuse fascismen, der er udgivet af Antifascistisk Aktion (også kendt som AFA) i anledning af deres 20-års fødselsdag. … Bogen består af to overordnede dele. Den første beskriver AFAs ideologiske udsyn. Den anden halvdel beskriver konkrete erfaringer med kampen mod fascister i Skandinavien, her særligt i Helsingborg og Aarhus. Der er ikke tale om en neutral, balanceret og objektiv beskrivelse. Mange belastende detaljer er udeladt, med er kun dét, der sætter antifascisterne i et godt lys.

Ikke desto mindre er bogen højst læseværdig og giver et meget interessant indblik i, hvordan en af de mest militante og lukkede grupperinger på den yderste del af venstrefløjen forstår sig selv – og især hvordan den gerne vil forstås af omverdenen. Dele af bogen er decideret selvudleverende…

Herhjemme har AFA længe været kendt som en særlig militant enhed… Gruppen opfatter nemlig deres aktiviteter som selvforsvar. I bogen beskrives det dog noget tvetydigt. Efter at have konkluderet, at fascisme altid fører til vold, skriver AFA: »At imødegå fascistisk mobilisering er således socialistisk selvforsvar.« Der er altså tale om selvforsvar, hvis man hindrer »fascister« i at organisere sig. Og det er vel at mærke også selvforsvar, hvis det sker præventivt. AFA abonnerer således på en slags antifascistisk Bush-doktrin, hvor præventive angreb udgør et kerneelement.

Men hvem er disse fascister så? Her er der tale om en ret begrænset gruppe af højreradikale outsidere. Det er mest nazister (DNSB), forskellige erklærede racister (for eksempel i Danskernes Parti) og nogle mere eller mindre løst organiserede hooliganbøller og nationalkonservative (blandt andet Danish Defence League). …

SKAL man tro bogen, har AFA et meget bizart forhold til politiet. … På et tidspunkt skriver de endda, at politiet skal respektere demonstrationsretten. En mærkelig detalje, da en stor del af AFAs aktiviteter jo netop går ud på at hindre nazister i at demonstrere. Så når AFA med vold vil hindre nazister i at demonstrere, forventer de alligevel, at politiet beskytter selvsamme nazier. Det er meget underligt. Det minder lidt om et teenagebarns forhold til sine forældre.

(Antifascistisk Aktion & Antiracistisk Netværk-reklame ifm. ‘Århus for Mangfoldighed’; Uriasposten)

Bogens kapitel om AFA i Helsingborg er hårrejsende. Når det kommer til politisk hooligankultur, er Sverige mange ligaer over Danmark i grusomhed og militarisme. Her beskrives det, hvordan man offentligt opsøger nazister på deres hjemmeadresser, ødelægger deres biler, finder dem, mens de går alene på gaden og tæsker dem. …

Helt anderledes er det i kapitlet om Aarhus, hvor de danske antifascister ser ud til at have en sølle tilværelse. … Især deres store antiracistiske festinitiativ Mejlgade for Mangfoldighed ender i det rene fadøl og fællessang, alt imens tæskene hagler ned over de få venstreradikale aktivister, der er tilbage. Der er langt fra Helsingborg til Aarhus.

Selvom bogen er ensidig og politisk farvet, er den alligevel overraskende åben omkring nogle af de mere følsomme emner. Det beskrives for eksempel, hvordan en voldtægtssag splitter det aarhusianske aktivistmiljø.

[…]

Til sidst bør en af bogens blinde pletter nævnes, nemlig muslimerne. AFA har kun ét officielt syn på muslimer: De er uskyldige syndebukke. … Indvandrere har i bogen udelukkende én (og kun én!) rolle: De er nogle håbløse stakler, som det er antifascisternes rolle at beskytte fra andre hvide mænd. … AFA gør sig her skyldige i en art uagtsom racisme. Deres herrefolksagtige og patroniserende syn på indvandrere er ikke meget bedre end de racisters, de forsøger at bekæmpe.”

Oploadet Kl. 16:58 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Læserbrev i Politiken ifm. debat om jødehad: PET’s sikkerhedsvurdering har skabt et ‘dem og os’

Da jeg første gang bloggede om skolespektør Lise Egholm, var det i forbindelse med et interview til et rødt medie, hvor hun argumenterede for det synspunkt, at muslimernes stigende religiøsitet var en konsekvens af “den tiltagende højredrejning i samfundet”. Religionsforsker Tim Jensen var helt enig, og indflettede Dansk Folkeparti i ligningen. Vi er tilbage i 2004, og den talende klasse slikkede stadig sårene.

Et par år senere havde hun skiftet kurs, og argumenterede imod modersmålsundervisning, og den udbredte offer-rolletænkning. “I bund og grund handler hele diskussionen om islam.”, fortalte hun Weekendavisen, og afviste shariabaserede krav fra muslimer med bastant retorik: “… ikke brug for debat, men udvisning”.

I 2009 blev hun landskendt, da hun offentligt tilkendegav, at hun ikke kunne garantere jødiske børns sikkerhed på sin skole: “Jeg er ked af at sige det, men det er den virkelige verden.” Olav Rabølle fra Humlehaveskolen i Vollsmose, havde samme vurdering.

Lise Egholm går i næste måned på pension, og efter hun tidligere på ugen i et interview med P4 København gentog sidstnævnte problematik, fik vi debatten igen, og det i en grad så hovedpersonen nu undsiger sig selv, og i øvrigt henviser til skolerådmand Anne Vang. En af de få mainstream-politikere der tilbage i 2009 hoppede på det venstradikale projekt kaldet ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’.

Henrik Qvortrup vendte problemstillingen om. Fra Metroxpress – Jøder – dem er det ikke synd for.

“Lad os – bare sådan for tankeeksperimentets skyld – forestille os følgende oprørende situation: En gruppe muslimske forældre kan frustreret fortælle medierne, at de afholder sig fra at benytte den danske folkeskole, fordi jødiske børn mobber i en grad, så det vil være uforsvarligt at sende børnene derhen. … Og lad os endelig forestille os, at skoleledernes besked til de muslimske forældre derfor reelt lyder: Find nogle andre skoler – vi kan ikke hjælpe jer eller jeres børn. …

Hvor er alle de politisk korrekte i dén sag? Alle dem, der rituelt råber op om rummelighed, mangfoldighed og tolerance? Hvor er rockmusikerne? Helsidesannoncerne i Politiken med appeller fra kulturpersonligheder? Hvor er ‘Bedstemødre mod racisme’? Hvor er de muslimske interesseorganisationer, der rutinemæssigt placerer sig selv i offerrollen? Hvor er deres umisforståelige afstandtagen fra, at jøderne behandles uacceptabelt på visse københavnske skoler?

Lad os blot konstatere , at der er meget stille. Faktisk helt og aldeles tavst.”

(Carolineskolen på Østerbro; Uriasposten, 2010)

Herunder en række citater, som først og fremmest fortæller, at selvom vi har debatteret udlændingepolitik intensivt i tyve år, så er der set på afstand intet væsentligt sket. Dialog er vejen frem, siges der. Hvorfor har ingen tænkt på det før.

“Igen er vi blevet mindet om, at den værste og mest modbydelige chikane kommer OVENfra, fra den politiske top, der altid er parat til at omsætte en historie, der passer i deres kram, til en hyletone af forargelse og raseri.” (Rune Engelbreth ; Politiken, 29. januar 2013)

“Jeg er vokset op på den jødiske skole i København, omgivet af pigtrådshegn og politiovervågning. … Når niveauet af sikkerhed er så højt i den jødiske menighed, skyldes det udelukkende, at PET har vurderet, at der er en trussel. Vi italesætter dermed en trussel, som måske ikke er så stor, men når politiet skal patruljere en skole en gang i timen, så bliver der netop skabt et ‘dem og os’. Når ‘dem og os’-mentaliteten bliver skabt, så opstår problemer som på Nørrebro. Men virkeligheden er ikke ‘dem og os’, men snarere et ‘vi’.” (Phillip Dimsits Lerer; Politiken, 29. januar 2013)

“Det er helt grotesk at høre i TV2 News, at Anne Vang foreslår, at problemet løses ved flere gårdvagter. Og den radikale borgmester, som gav efter for muslimsk pres og forsøgte at presse en jødisk forening ud af Mangfoldighedsfestivalen på Nørrebro, foreslår mere dialog.” (Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti; Religion.dk, 29. januar 2013)

“De seneste dage har vi været vidne til, at en række hurtige politikere for Gud ved hvilken gang har brugt påstået hetz mod jøder til at skabe reel hetz mod muslimer.” (Zenia Stampe, Det Radikale Venstre; Facebook, 29. januar 2013)

“Jeg blev selv vældig vred, da jeg hørte om sagen, som flere af mine politiske kollegaer gjorde. Men vi er nødt til at være åbne overfor, at alle sager har mindst to sider. … Når De Konservative vil flytte (muslimske, Kim) børn, er det som at tisse i bukserne. “ (Liv Holm Andersen, integrationsordfører for Radikale Venstre; Jyllands-Posten, 29. januar 2013)

“Jeg kan se, at der er en inkonsekvens i den måde, højrefløjen tager afstand fra chikane på. Det er et problem, at man tilsyneladende mener, at det er værre at vores jødiske medborgere bliver chikaneret, end at muslimer gør. … Desværre tror jeg ikke, at Pia Kjærsgaard og Joachim B. Olsen vil fylde deres facebook-sider, næste gang en muslimsk kvinde med tørklæde bliver nægtet at komme med bussen, eller når der endnu engang fortælles historier om, at jobansøgere med mellemøstlige navne kommer nederst i bunken af ansøgere.” (Liv Holm Andersen, integrationsordfører for Radikale Venstre; TV2 Nyhederne, 29. januar 2013)

“… helt konkret mener jeg, vi skal bruge eksempelvis dialogkorps mere til at oplyse om religion, samfund og tolerance i skoler, SFO’er, klubber og så videre.” (Liv Holm Andersen, integrationsordfører for Radikale Venstre; EB.dk, 30. januar 2013)

(Indenfor-stribe sakset fra 180grader.dk)

Oploadet Kl. 16:26 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer

“Den sydlige del af Middelhavet er næsten afkristnet. På (de) nordlige kyster sker der en.. islamisering.”

I naturlig forlængelse af forrige post. Problemer relateret til islamiske parallelsamfund lader sig selvfølgelig ikke løse med dialog, overvågning eller merepoliti. Kernen i udviklingen er demografiske realiteter, og konkret – ‘dominér, eller bliv domineret’. Fra Den Korte Avis – Frankrig uden vin, svinekød, charcuteri eller lingeri.

“Tidligere var problemet især, at de radikale muslimer forsøgte at presse og true andre muslimer til at efterleve Koranens regleru stille de også krav til ikke-muslimer, til almindelige franskmænd.

Det er helt samme mønster som i Storbritannien, hvor der er opstået muslimske patruljer, der hundser rundt med britter på gaden, som ikke må drikke alkohol og været let påklædte.

I Frankrig forsøger lignende ”patruljer” at tvinge franskmænd til at indordne sig under koranens regler. …

På markedet på Chemin Bas d’Avignon har medlemmer af organisationen ”Muslimsk Radikal Bevægelse af Salafister” truet de handlende, som solgte vin, svinekød, charcuteri og lingeri, med døden. …

I Carcassonne, den berømte middelalderby ved Pyrenæerne, blev Michel del Burgo, der er en kendt kok, blev overfaldet i bydelen Conte i byen Carcassonne med 48.000 indbyggere. Conte er ikke talt med som en af de ”følsomme zoner”, men den har flere af disse indvandrerghettoers karakteristisk så som afbrændte biler.

Michel del Burgo beskriver selv sin oplevelse sådan her: ”Jeg var på vej gennem kvarteret Conte, da jeg stoppede op for at besvare et telefonopkald. Medens jeg talte, hørte jeg, at der blev råbt: “Fuck-Off du der, beskidte franskmand. Du har ikke hjemme her! ” (”Casse-toi sale Français, t’es pas chez toi ici”)

Han vil ikke tage sig af disse fornærmelser og fortsætte samtalen, men: … “Pludselig kom en sten igennem vinduet på bilen, som var en lille kølebil. Og derefter en anden, som knuste forruden”, fortsætter Michel Del Burgo, som ikke havde andet valg end at starte bilen og køre væk.

Dagen efter meldte han angrebet til politiet. Men han tør ikke mere færdes i bydelen Conte.

(Michel de Burgos varevogn efter det racistiske angreb; La Depeche)

Den sydlige del af Middelhavet er næsten afkristnet. På Middelhavets nordlige kyster sker der en hurtig islamisering. Denne omvæltning er særdeles iøjnefaldende, når man ser på udviklingen i Marseille. Her kan man se hvordan indvandring og mafia gensidig forstærker hinanden.

Men det er altså ikke kun i storbyer som Marseille der har problemer med muslimsk indvandring er koncentreret omkring de større byer, så viser vores problemer i provinsbyerne i Sydfrankrig, at problemet breder sig med foruroligende hast.”

Oploadet Kl. 15:09 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

“.. it feels as if they have taken over.. Things have changed. I am living in a place where I am a stranger.”

London-journalisten Jane Kelly fik diagnosticeret kræft for et par år siden, og den slags har det med at rense luften. Her lidt fra hendes meget personlige kommentar i The Telegraph – ‘I feel like a stranger where I live’.

“When you go swimming, it’s much healthier to keep your whole body completely covered, you know.” The Muslim lady behind the counter in my local pharmacy has recently started giving me advice like this. It’s kindly meant and I’m always glad to hear her views because she is one of the few people in west London where I live who talks to me.

The streets around Acton, which has been my home since 1996, have taken on a new identity. Most of the shops are now owned by Muslims and even the fish and chip shop and Indian takeaway are Halal. It seems that almost overnight it’s changed from Acton Vale into Acton Veil.

Of the 8.17 million people in London, one million are Muslim, with the majority of them young families. That is not, in reality, a great number. But because so many Muslims increasingly insist on emphasising their separateness, it feels as if they have taken over… Things have changed. I am living in a place where I am a stranger.

I was brought up in a village in Staffordshire, and although I have been in London for a quarter of a century I have kept the habit of chatting to shopkeepers and neighbours, despite it not being the done thing in metropolitan life. Nowadays, though, most of the tills in my local shops are manned by young Muslim men who mutter into their mobiles as they are serving. They have no interest in talking to me and rarely meet my gaze. I find this situation dismal. I miss banter, the hail fellow, well met chat about the weather, or what was on TV last night.

More worryingly, I feel that public spaces are becoming contested. One food store has recently installed a sign banning alcohol on the premises. Fair enough. But it also says: “No alcohol allowed on the streets near this shop.” I am no fan of street drinking, and rowdy behaviour and loutish individuals are an aspect of modern British ”culture’’ I hate. But I feel uneasy that this shopkeeper wants to control the streets outside his shop. … Perhaps he and his fellow Muslims want to turn the area into another Tower Hamlets, the east London borough where ”suggestive’’ advertising is banned and last year a woman was refused a job in a pharmacy because she wasn’t veiled.

On the other hand, maybe I should be grateful. At least in Acton there is just a sign in a shop. Since the start of the year there have been several reports from around London of a more aggressive approach. Television news footage last week showed incidents filmed on a mobile phone on a Saturday night, in the borough of Waltham Forest, of men shouting “This is a Muslim area” at white Britons. …

There are, of course, other Europeans in my area who may share my feelings but I’m not able to talk to them easily about this situation as they are mostly immigrants, too. … Almost half the populations of nearby Ealing and Hammersmith were born outside the UK. Not surprisingly, at my bus stop I rarely hear English spoken. I realise that we can’t return to the time when buses were mainly occupied by white ladies in their best hats and gloves going shopping, but I do feel nostalgic for the days when a journey on public transport didn’t leave me feeling as if I have only just arrived in a strange country myself.

There are other “cultural differences” that bother me, too. … In the Nineties, when I arrived, this part of Acton was a traditional working-class area. Now there is no trace of any kind of community – that word so cherished by the Left. Instead it has been transformed into a giant transit camp and is home to no one. The scale of immigration over recent years has created communities throughout London that never need to – or want to – interact with outsiders.

… now, despite the wishful thinking of multiculturalists, wilful segregation by immigrants is increasingly echoed by the white population – the rate of white flight from our cities is soaring. According to the Office for National Statistics, 600,000 white Britons have left London in the past 10 years. The latest census data shows the breakdown in telling detail: some London boroughs have lost a quarter of their population of white, British people. …

I suspect that many white people in London and the Home Counties now move house on the basis of ethnicity, especially if they have children. … I, too, have decided to leave my area, following in the footsteps of so many of my neighbours. I don’t really want to go. I worked long and hard to get to London, to find a good job and buy a home and I’d like to stay here. But I’m a stranger on these streets and all the “good” areas, with safe streets, nice housing and pleasant cafés, are beyond my reach. … I can’t pretend that I’m worried about local schools, so perhaps I’ll say it’s for the chance of a conversation over the garden fence. But really I no longer need an excuse: mass immigration is making reluctant racists of us all.”

Oploadet Kl. 06:34 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


29. januar 2013

Rasmus Bjerre, militant venstreradikal – Gæst på P1 til samtale om ‘humanisme’, Ekstern lektor på KU

I forbindelse med EU-topmødet i Amsterdam, juni 1997 blev flere hundrede venstreradikale fra hele Europa anholdt. Herunder 27 danskere, der havde taget turen til Holland med erklærede militante Antifascistisk Aktion. De søgte efterfølgende erstatning for politiets håndtering, og fik det. Det gælder foruden Pernille Rosenkrantz-Theill (daværende Enhedslisten, nu Socialdemokraterne), også Pelle Dragsted (AFA, senere Enhedslisten) og den mere ukendte Rasmus Bjerre (daværende Enhedslisten).

Rasmus Bjerre blev senere talsmand for danske autonome under Göteborg-urolighederne i 2001, og var blandt andet gæst i Profilen på DR1, hvor han forklarede, under hvilken omstændigheder det var “i orden at smadre McDonald’s” (ref. i BT, 27/7-01). Som aktivist i Globale Rødder, var udgangspunktet at politiet skulle konfronteres, så det gik op for flere og flere borger at det kapitalistiske samfund undertrykte fredelige dissidenter. Det lykkedes ikke helt, måske fordi de fleste godt kunne gennemskue at volden var en integreret del af den ‘civile ulydighed’. Fra et interview i Information, 12. juni 2001 – Ikke et spørgsmål om pædagogik.

Hvordan kan du dog sympatisere med vold?

»Der er flere forskellige svar. Det ene angår international politik, og dér tror jeg, at vold under specifikke omstændigheder faktisk virker. De omstændigheder var ikke tilstede i Gøteborg, hvorfor det egentlige svar er, at den vold, som jeg mener kan forsvares, er en måde at forsvare nogle civilt ulydige aktioner, som ikke i sig selv involverer vold. I Gøteborg afholdtes f.eks en uanmeldt gadefest fredag aften, som politiet valgte at rydde, og det forsvarede folk sig imod.«

»Dermed er volden hverken et politisk budskab eller et middel til et mål, som er et politisk budskab. Den er et helt konkret svar på en beslutning fra politiets side.«

Du er altså enig i, at vold som strategi er kontraproduktiv?

»I øjeblikket, i den vestlige verden, ja. Men man skal passe på med ønsketænkning her. Jeg tror ikke, at hverken palæstinenserne eller indianerne i Chiapas var kommet så langt, som de er, hvis ikke de havde brugt vold. Vi kunne ønske os en verden, hvor vold ikke var et virksomt, politisk middel, men det er ikke tilfældet.«

»Jeg kender dog ingen, der antager, at befolkningen slutter op om anti-demokratisk eller system-nedbrydende vold som sådan.«
»Det, der skete i Gøteborg, var, at folk forsøgte at forsvare deres selvbestemmelse. Når politiet vælger at skride ind over for en ganske vist ulovlig, men fuldstændig fredelig gadefest, så forsvarer folk sig, og det synes jeg er okay.«

[…]

I debatten på Informations hjemmeside har mange indlæg handlet om, at ATTAC skal tage utvetydigt afstand fra vold. Det gør du ikke?

– »Der har været en intern debat i ATTAC om, hvordan de skal forholde sig til andres brug af vold, og det er deres interne diskussion. Men det ville være en god idé med et fælles møde, hvor vi kan diskutere den måde, volden opstår og bruges på. Min egen fornemmelse er, at det behøver de ikke have det store problem med. Men det er selvfølgelig to forskellige opfattelser.«

Nogle år senere involverede han sig i Piratgruppen, og ydede rådgivning i kriminelle handlinger. Der var dog også tid til offentlige foredrag , blandt i Antifascistisk Aktions Kafa-X – om transnationale selskaber, og det problem der lå i, at kapitalismen ikke som Marx forudså blev efterfulgt af revolutionære tilstande.

Tilbage i 2009 var Rasmus Bjerre involveret bag kulisserne i Borgerinitiativet Kirkeasyl, og som det næsten er blevet kutyme for militante venstreradikale, så endte han som gæst i P1 til en samtale med ‘humanisme’ som overordnet stikord. Da han som jurastuderende blev interviewet til Politiken i 2004 (30/8), forklarede han, at han trods sine politiske aktiviteter, ikke var bange for sit ’sit renomme som kommende jurist’.

Hans vurdering viste sig at være korrekt. Året efter blev han cand.jur., fik ansættelse i Fødevarestyrelsen (2006), senere Europaparlamentet (2007) og har siden 2008 været praktiserende advokat hos Gorrissen Federspiel. I 2011 var han sågar Ekstern Lektor ved Københavns Universitet. Et uproblematisk karriereforløb.

(P1 Sproglaboratoriet, 27. januar 2011: Jordnær jura og højtflyvende humanisme; CV)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper