30. april 2013

Metroxpress: Vestegnens Politi medtager ikke mere påsatte brande i den offentliggjorte døgnrapport

Det samme apparat der nidkært registrerer ‘Hvert folk – sit land’-klistermærker som racisme, vender tragten om når konsekvensen af multikultur manifesterer sig i det daglige. Fra Metroxpress – Politiet lægger røgslør over påsatte brande.

“Over 140 brande har hærget københavnerforstaden Albertslund det seneste halve år. … En gennemgang af rapporterne siden årsskiftet viser, at kun 30 påsatte brande er blevet noteret i den officielle rapport. Politiet undlader nemlig at notere brandhændelserne her, skriver metroxpress. …

I Albertslund er det vicepolitikommissær Steen Ørskov Larsen, der har besluttet, at brandene skal ud af rapporten. …

– På et tidspunkt fandt vi også ud af, at nogle af de unge mennesker syntes, det var sjovt, når deres kriminelle handlinger fik opmærksomhed. Derfor stoppede vi med at notere dem.”

Oploadet Kl. 11:05 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer
Arkiveret under:

Palæstinenser: Hellere leve af danskere end tage tørklædet af – Avis: Integration er at indordne sig Islam

Lørdag kunne man i Fyens Stiftstidende læse historien om 26-årige Nada Fraije, hvis dagpengeperiode udløber i begyndelsen af maj, og som (derfor) gerne vil have et arbejde. Det bliver dog ikke i Netto, da hun nægter at acceptere Dansk Supermarkeds beklædningsreglement. Fra BT – Netto til Nada: Vi ansætter ikke folk med tørklæde.

“Nada Fraije er født i Palæstina og har boet i Danmark, siden hun var fire år gammel. Hun er muslim og bærer tørklæde… I dag er hun uden job og til maj udløber hendes dagpengeperiode. Derfor deltog hun 8. marts i et jobcenterarrangement, hvor arbejdsløse kunne møde potentielle arbejdsgivere.

En udsendt fra den lokale Netto-butik fortalte om hverdagen i Netto, og Nada Fraije udfyldte et ansøgningsskema om at komme fire uger i virksomhedspraktik i Netto. Men butikchefen fra Netto stærkt afvisende, da han så Nada Fraijes hovedbeklædning:

– Jeg gik hen til ham, men noget af det første, han sagde, var at de ikke ansætter personer med tørklæde, siger Nada Fraije til Fyens Stifttidende.

Dansk Supermarked har i mere end 10 år haft en hovedbeklædningspolitik, som forbyder ansatte med kundekontakt, at bære anden form for hovedbeklædning end den som er hygiejnemæssigt påkrævet. Det betyder, at muslimske kvinder med tørklæde ikke kan betjene kunder i Bilka, Føtex og Netto.”

(Leder, Fyens Stiftstidende, 27. april 2013, s. 12: Også plads til tørklæder)

“Det er noget, der virkeligt har rykket sig. Vi diskuterer slet ikke den slags længere, så kan man sige, at Dansk Supermarked ikke har flyttet sig med tiden.” (Integrationsforsker Rikke Andreassen til Fyens Stiftstidende, 27. april 2013)

Oploadet Kl. 01:53 af Kim Møller — Direkte link63 kommentarer
Arkiveret under:

Søren Willemoes, journalist på Weekendavisen: “Jeg læser da også Uriasposten.”

For et par uger siden var Politik i blogosfæren emnet for Faglitteratur på P1, og gæst i studiet var Weekendavisens Søren Willemoes, der sagde meget rigtigt om debatkultur på internettet. (via 180 grader)

Søren Willemoes, journalist: … det man så kan se, synes jeg, i de politiske blog, det er at dem der ligesom overlever, det der dem der har en mission, de har et eller andet på hjertet som de virkelig mener er utroligt vigtigt…

Vincent F. Hendricks, P1: Hvad kunne det være for nogle, som eksempler.

Søren Willemoes: Så synes jeg da helt klart, at det i blogverdenen er det helt klart højrefløjen, den yderste højrefløj, blogs som Uriasposten, Eticha eller Snaphanen – de har helt klart vist sig at være meget mere overlevelsesdygtig, meget mere aktive, og har mange flere faste læsere end noget vi har set tilsvarende på venstrefløjen. Jeg synes ikke rigtigt, at der bare har været noget der svarer sig til på den anden side af det politiske spektrum.

Vincent F. Hendricks>: … Hvorfor tror du det er sådan? …

Søren Willemoes: Jov, men jeg tror måske også, at de har set det som en eller anden form for en ventil, eller et alternativ til det vi vil betegne som mainstreampressen, som de – det er i hvert fald opfattelsen på de her blogs, er fuldstændigt domineret af venstreorienterede, elitære mennesker… (P1-værten griner overlegen)

[…]

Søren Willemoes: … de har faste læsere, som kommer år efter år, dag efter dag. Sådan et sted som Uriasposten har jo helt exceptionel mange blogindlæg og flere læsere end nogen anden blog i Danmark. Det er helt klart nok den mest succesfulde blog herhjemme. Du finder ikke noget lignende, hverken henover midten eller ude på venstrefløjen.

[…]

Vincent F. Hendricks: … det er i hvert fald en polariseret form for oplysning.

Søren Willemoes: Jov, men hvad er det så der er oplysningsprojekt-fremmende?

Vincent F. Hendricks: Det er, at det er nuanceret tænker jeg.

Søren Willemoes: Jov, men du får nuancer, hvis man kigger rundt, og så må du jo stykke tingene sammen. Jeg vil sige, sådan et sted som Uriasposten, uanset hvor indsnævret og firkantet man kan sige det er, så har det jo også et alternativt syn på tingene – nogle gange er den der missionsdrevne blogvirksomhed, gør også, at der bliver gravet nogle ting frem, eller der bliver lagt fokus på noget, som jeg også nogle gange synes er interessant. Jeg læser da også Uriasposten. For tid til anden, der kommer der da også ting frem som er værd at læse, andre gange så kommer der også ting frem som jeg ikke synes er værd at læse. Hvis du har sådan en mission, så vil du fra tid til anden falde over nogle ting, som andre ikke vil falde over.

[…]

Vincent F. Hendricks: Det var hvad det kunne blive til her på Faglitteratur på P1. Vi har talt om en del forskelligartede danske politiske blogs, herunder Uriasposten, Snaphanen, Jarl Corduas blog, og så selvfølgelig avisernes blogunivers…

Oploadet Kl. 00:45 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
Arkiveret under:


29. april 2013

Bludnikow: ‘Kontroversiel’ er redaktøren der afslørede Blekingegadebanden, ikke tegneren der støttede

Kommentar af Bent Bludnikow i mandagens Berlingske.

Strids sabel

Det kom som en overraskelse for mange, at tegneren Jakob Martin Strids børnebog »Mustafas Kiosk« fra 1999 blev betegnet som racistisk og islamofobisk i Sverige og trukket tilbage af forlaget. Bogen handlede om Mustafa, der skærer hovedet af en stakkel med sin sabel. Artiklerne i dansk presse emmede af morskab, for tænk at den pæne og progressive Strid blev beskyldt for racisme af de puritanske svenskere.

Så pæn er Strid nu heller ikke. Han var i 1990erne, altså efter kommunismens fald, med i en radikal venstrefløjsgruppe, Den Røde Bande, der fik dom for vold og røverier. Jakob Martin Strid blev flere gange idømt hæftestraf for omfattende politisk motiveret hærværk. Han var desuden med i en støttedemonstration til fordel for Blekingegadebanden i 1993.

I sine striber, som han tegnede for Politiken i slutningen af 1990erne, var der en sympati for den tyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion, og i en stribe lod han sin helt sprænge Berlingske Tidendes hus i luften. Voldsforherligelsen var uden tvetydighed.

Strid slap let fra sin fortid. I interview og artikler blev han rost og hædret og forklarede aldrig sin voldsforherligelse. Det nærmeste han kom, var sætningen: »Jeg er også træt af politik og af det der venstreorienterede image, jeg fik«. Han er en fabelagtig tegner, og hans kunst er med god grund blevet prist, men hans skyggeside er ikke tilstrækkeligt blevet journalistisk udfordret. Han var i lang tid med til at forsøde tanken om revolutionær vold, og journalister kunne have spurgt, om den blodtørstige Mustafa nu var så tilfældig. Og om han har givet inspiration til de voldelige venstrefløjsgrupper, der har plaget Danmark i de seneste par år. Men han blev ikke udfordret, for den slags spørger danske journalister ikke folk fra fortidens radikale venstrefløj om.

Anderledes er det med Lars Hedegaard, der i 2003 skrev »I krigens Hus«, hvor han fremmanede en islamisk trussel. Han er frit bytte og udsættes for hårde interview, og han bliver betegnet som »kontroversiel«. Venstrefløjen har aldrig tilgivet ham, at han som chefredaktør for Information i 1989 var med til at afsløre Blekingegadebandens ideologiske fælleskab med den radikale venstrefløj og siden kritiserede venstrefløjens dogmatik.

Selvfølgelig skal Hedegaard udsættes for kritiske spørgsmål, men hvorfor bliver Strid ikke udsat for dem? Lur mig, men jeg er temmelig sikker på, at Strid og Dagbladet Politikens folk, der jo har sluttet aftale med profetens efterkommere, og hvis redaktionelle linje derfor generelt underspiller islamismens trussel, aldrig vil blive ristet af Martin Krasnik i Deadline.

Det 20 århundredes ideologiske skygger hviler stadig over os. Folk, som anses for at tilhøre højrefløjen, bliver mindet om deres fortids gerninger og journalistisk ristet, mens venstrefløjens sabelsvingere skånes.

Oploadet Kl. 23:09 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
Arkiveret under:

Norske teenagedrenge taler ud: “Det er et hie­rarki, hvor etnisk norske gut­ter står lavest på rang­sti­gen.”

Hans Rustad har interessante informationer om multikuturen i Oslo. Fra norske Document – Nederlaget.

“Kjell Erik Eilert­sen og Ole Asbjørn Ness fort­set­ter sin utforsk­ning av sann­he­ten om det nye Norge. Først punk­terte de myten om at inn­vand­ring løn­ner seg. (Inn­vand­rin­gen er alle­rede et gigan­tisk underskuddsforetak.)

Nå har de besøkt Gro­rud­da­len. Der ser de et annet under­skudds­fore­tak på nært hold: unge norske gut­ter som hund­ses og tra­kas­se­res fordi de er norske. Av guess who.

Kom­bi­na­sjo­nen av disse to per­spek­ti­vene, det økono­miske og det men­nes­ke­lige, er så knu­sende at de fær­reste vil ta det inn over seg. Men tuse­ner av norske ung­dom­mer har vært innom disse erfa­rin­gene, i stort eller smått, kort eller lenge. … Det er en av de vir­ke­lig store og dra­ma­tiske his­to­rier om det nye Norge. Skygge­si­den. Vår egen ung­dom. Like­vel tier “vi”, norske medier. Denne taus­he­ten blir til de and­res tri­umf. De hører hver dag lyden av neder­la­get, av norske nord­menn som ikke tør å stå opp for seg selv.

Det er det repor­ta­sjen i Finans­avi­sen hand­ler om. Den hand­ler ytre sett om at to norske ung­dom­mer, Andreas og Marius, har valgt hver sin stra­tegi for å over­leve i Gro­rud­da­len. Begge har hatt det utro­lig tøft. Som å leve i en krigssone.

… Det er ikke mulig å leve i dagens Oslo eller omkring­lig­gende områ­der, uten på en eller annen måte å støte bort i de feno­me­nene Andreas og Marius beskriver.

De to gut­tene har noe til fel­les. De er totalt des­il­lu­sjo­nerte. De lærte noen vakre his­to­rier på sko­len, om hvor­dan det burde være. Da de ble større for­sto de at det hele var en løgn. Bulls­hit. De hører ikke len­ger på his mas­ters voice. NRK. Pres­sen. Poli­ti­kerne. De hører bare på dem som vet hva det hand­ler om. Denne divest­ment, denna unn­si­gelse av de offi­si­elle tale­rø­rene er ikke bare et uttrykk for for­akt, det er et spørs­mål om over­le­velse. Til­væ­rel­sen til disse gut­tene er helt ned på det eksis­ten­si­elle: hvem kan du stole på? Ikke på noen over deg. Ikke noen med stil­ling. De vil per def bøye unna, si det ikke er noe de kan gjøre. Vende blik­ket bort.

Andreas (16):

– Det er bare noen uker siden, sier han – jeg kom­mer ut i skole­går­den. De går løs på Lars. De er en gjeng. De er all­tid en gjeng. De er bik­kjer, de jager i flokk. De ban­ker ham. Jeg løper inn mel­lom dem. Så kom­mer noen og skil­ler oss, og igjen blir jeg dratt opp på rek­tors kon­tor og igjen får jeg høre at selv om de slår oss, så skal vi ikke slå dem. Vet du hvor sinns­sykt pro­vo­se­rende det er?

Moren ville at Andreas skulle vokse opp i et miljø hvor barna kunne bli kjent med det nye Norge. Hun for­sto ikke at hun involverte dem i en eksis­ten­si­ell kamp. Eilertsen/Ness benyt­ter dyre­meta­fo­rer. … De til­hø­rer begge en dyre­art som blir sta­dig sjeld­nere i Groruddalen.

De gjør som alle dyr. Søker etter stra­te­gier for å over­leve. Vil finne en måte å vise frem alle fjæ­rene i all sin prakt. Løper i skjul når over­mak­ten kom­mer. Det men­nes­ke­lige. Drøm­men om å ta igjen, revansj, en dag er kan­skje de ster­kest, flest. Da. Mot dem. De andre. Frem­mede med norsk pass. Dem du fikk høre at du skulle ta hen­syn til da de gikk på barneskolen.

Arten har for tiden ingen offi­si­ell merkelapp.

I man­gel av noen bedre bru­ker vi den Marius har satt på seg selv, etnisk norsk mann.

-Alle lærerne sa det , rek­tor sa det, hvis du kom i bråk med dem, jeg måtte for­stå hvor synd det var på dem, at de kom fra land hvor det hadde vært krig. Jeg trodde han flei­pet. Det var beste­for­eld­rene deres som hadde inn­vand­ret fra Pakis­tan. Hvis jeg slo til noen, ville ingen kjefte på meg siden beste­fa­ren min hadde vært med i mot­stands­be­ve­gel­sen? Men jeg trodde på det. …

Hvor­for blir norske gut­ter så alene? Fordi sam­fun­net gir dem på båten, unn­la­ter å for­svare dem. Neder­la­get lig­ger inn­bakt i det fler­kul­tu­relle… Men de som har lan­sert denne ideo­lo­gien, gjort den til offi­si­ell ideo­logi, og stilt døren åpen for titu­se­ner av men­nes­ker med en helt annen kul­tur og reli­gion, eks­pe­ri­men­te­rer på bekost­ning av levende men­nes­ker, som hadde en barn­dom, hadde et hjem og en hver­dag… Marius har hevet blikket. …

– Det er et hie­rarki, hvor etnisk norske gut­ter står lavest på rang­sti­gen. De vil bli pla­get hvis de ikke leg­ger seg flate, hvis de ikke blir norske inn­vand­rere. Hvis en norsk gutt kom­mer i bråk har han ofte en liten fami­lie og et lite nett­verk rundt seg. I mot­set­ning til en pakis­tansk eller soma­lisk gutt så har han ikke en klan med brødre og fet­tere og onk­ler som kom­mer stor­mende til ved enhver kon­flikt. Ofte er alt de har en alenemor.

Han føler at den norske kul­tu­ren blir utkonkurrert.

– Ingen vil være norsk her. Norsk er syno­nymt med svakhet.

Oploadet Kl. 22:55 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:

Knas i maskineriet

Uriaspostens server har i nogle uger været ustabil, og det kombineret med et højere trusselsniveau sådan rent personligt, har gjort det svært at blogge som vanlig. Jeg vil forsøge at indhente det tabte, men der kommer formentligt til at gå nogle dage før jeg er oppe med fuld styrke igen.

Oploadet Kl. 22:33 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


28. april 2013

Folkeligt mistillidsvotum: Europæernes tillid til EU styrtdykker til langt under 50 procent

Hvis europæerne havde demokratisk magt overfor unionen, ville den blive afskaffet ved mistillidsvotum. Fra Deutsche Welle – Trust in European Union hits record low.

“People’s faith in the EU significantly decreased between 2009 and 2012. According to a recent Eurobarometer survey carried out by the EU, Europe’s crisis-stricken countries in the South have been affected the most. Only 20 percent of Spanish citizens trust the EU, compared to 56 percent in 2009. Crisis-battered Italians turned into euro-skeptics as well – trust there fell from 52 percent to 31.

But the European Union has also lost its prestige in countries that are considered economically stable; for instance, Germany and France. Only 30 percent of Germans now trust the EU, compared to 2009 when that figure was 14 percentage points higher. French trust has dropped 8 percent to 34 percent.

‘The most surprising result was that almost all Europeans saw themselves as victims,’ Torreblanca said. ‘Both debtors and creditor countries basically feel that they lost control of what they are doing.'”

Oploadet Kl. 20:41 af Nicolai Sennels — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:

Jonathan Simmel (SUF, Enhedslisten): “Vi kan godt acceptere en væbnet revolution i Danmark…”

Dagbladet Information anvendte sidste år Jonathan Simmel som ‘case‘ i en artikel om arbejdsløshed, og journalister må langt ud til venstre for at finde tilfældige danskere der kan sige det, de selv mener. Fra Berlingske – »Vi kan godt acceptere en væbnet revolution i Danmark …«

“Hvordan bør den socialistiske revolution foregå i Danmark? Det skal Enhedslisten beslutte sig for i dag på partiets årsmøde på Docken i Københavns Nordhavn. Ledende kræfter i partiet ønsker, at det skal foregå »ved folkeafstemninger og fuldstændigt frie valg til repræsentative forsamlinger.«

Fem medlemmer af partiet ønsker den sætning slettet fra en udtalelse, partiet skal stemme om i dag. En af dem er Jonathan Simmel:

»Vi kan godt acceptere en væbnet revolution i Danmark, så længe vi holder fast i, at der skal være massiv folkelig opbakning,« forklarer han.

[…]

Hvordan kan du vide, at der er folkelig opbakning, hvis der ikke har været valg?

»Det kunne eksempelvis ske ved at samtlige ansatte i Danmark nedlægger arbejdet og kræver regeringens afgang. De arabiske revolutioner var også uden et demokratisk valg, men det var stadig med opbakning i befolkningen. Det er rimelig væsentlig, at vi har den samme holdning herhjemme, som når vi tager stilling til, hvad der foregår i de arabiske lande.«

Er der ikke den forskel på Danmark og de arabiske lande, at vi har demokratiske valg hvert fjerde år, og de har diktatur?

»Jo, det er klart, at der er en gigantisk forskel. Vi har et demokrati, som langt fra er perfekt… Nu begynder vi altså at snakke om nogle diffuse ting, som ligger mange år ud i fremtiden, men lad os da lade være med at afskære nogle muligheder, når vi ikke ved, hvordan samfundsomvæltningen kommer til at ske,« siger Jonathan Simmel.

Han understreger, at han også er imod at bruge ordene “frie valg” i Enhedslistens udtalelse, fordi han ikke mener, Folketingsvalgene i Danmark er fuldt ud demokratiske.

»Økonomiske midler spiller stadig massivt ind, vi giver stadig ekstra taletid til dem, der har pengene, fordi de har råd til annoncer, og de store medier er ejet af den borgerlige blok. Derfor tænker vi, at vi ikke vil bruge den formulering,« siger han.”

Oploadet Kl. 09:50 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:

Afhoppet svensk nationalsocialist gengiver rygte: Marcel Schilf myrdede kommunisten i Søllerødgade

En svensk nationalsocialist har for 13 år siden hørt en kommentar, om bomben der slog en kommunist ihjel da han selv var syv år. Marcel Schilf er bestemt en mulighed, men selvom politiet tidligt havde ham i søgelyset, så var det politiets primære teori at IS’eren døde under bombebygning. Fra Ekstra Bladet – Angrende nynazist: Sandheden om bombedrabet i Søllerødgade, der lancerer det som en afsløring der kan opklare sagen.

“Den tidligere nynazist og racist har sat Ekstra Bladet i stævne på en adresse i det centrale Helsingborg. Og det er ikke kun for at beskytte sig mod den kølige forårsvind, at han har pakket sig godt ind.

Årsagen til mødet er nemlig, at den 33-årige vil afsløre en dyb hemmelighed, som han og dele af det højreekstreme miljø i Norden har dækket over i 21 år. Sandheden om, hvem der stod bag den brevbombe, der 16. marts 1992 sprængte i Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade på Nørrebro i København og dræbte den 29-årige familiefar Henrik Christensen.

… Indtil for nylig var han nemlig selv højt placeret i det nationalistiske miljø

Anledningen til mødet var nærmest forretningsmæssig. … efter en times tid kom det til at handle om, hvordan man skulle reagere over for det, Blood & Honour betragtede som militante venstreorienterede i Malmø.

– Vi talte om, hvordan man skulle agere over for AFA (Antifascistisk Aktion, red.). Flere af vores medlemmer og sympatisører var blevet udsat for vold begået af medlemmer af den ekstreme venstrefløj. Konklusionen var, at det jo kun er vold, der virker, siger Kim Fredriksson.

Det var i forlængelse af denne snak, at en af personerne i selskabet kom med en kommentar, som fæstnede sig i svenskerens hoved.”

Fra papirudgaven (s. 5).

“Marcel sagde, at det jo kort og godt var det, de havde gjort i Danmark. Og så henviste han til bomben i Søllerødgade i 1992, hvor de med hans ord “tog hånd om kommunisterne. …

Trods alvoren i Marcel Schilfs udsagn husker Kim Fredriksson, at forsamlingen grinte over konstateringen af, hvordan man “havde gjort en kold i Danmark”. Derefter fortsatte snakken om kampen mod de venstreorienterede i Malmø i cirka 30 minutter.

– Konklusionen var, at så var der ro bagefter. Man havde med Marcels ord kort og godt taget terroren til et niveau, hvor venstrefløjen ikke kunne møde den, siger Kim Fredriksson, som havde klart indtryk af, at flere af de andre i selskabet på forhånd vidste, at Marcel Schilf betragtedes som bombens bagmand.

Senere på aftenen stod Kim Fredriksson i lejlighedens køkken i selskab med Marko Järvinen, Erik Nielsen og Marcel Schilf. Her tog svenskeren emnet op igen og spurgte til, hvad det var, der skete i Søllerødgade.

– Marcel sagde, at hvis vi havde problemer med AFA, så kan bomber være en god måde at ordne det på. Sådan som de havde gjort det i Søllerødgade.

Oploadet Kl. 09:26 af Kim Møller — Direkte link61 kommentarer


26. april 2013

Eurabia update: EU vil give flere visa’er til ‘Syd Middelhavslande’

Hvilken farve har himlen på den planet, EU kommer fra? Naiv-lyserød? Koran-grøn? Vi mangler arbejde, ikke arbejdskraft – og slet ikke fra Nordafrika! – og europæiske virksomheder har ikke brug for yderligere konkurrence fra producenter fra lande, hvor man kan hyre en arbejder for få kroner om dagen. Fra ANSAmed – UfM: assembly calls for more Euro-Med bank, more visas.

“Den 43 medlemmer store Middelhavsunion (Union for the Mediterranean, UfM) har godkendt en økonomisk resolution, der åbner for lån og flere visa’er til regionens befolkning. … Det øgede antal visa’er er nøglen til at fremme ægte samarbejde og udveksling mellem Middelhavets to kyster, siger resolutionen.”

Fra ANSAmed – EU and Morocco start talks on free trade agreement.

“Den Europæiske Union og Marokko har afholdt de første møder, rapporterer den Europæiske Kommision. Målet er at opgradere den eksisterende aftale, som har eksisteret siden 2000 og muliggør toldfri handel med en lang række produkter. ‘Jeg håber at forhandlingerne med Marokko vil skride hurtigt fremad og tilskynde partnere ved det Sydlige Middelhav til at indlede forhandlinger meget snart,’ siger EUs Handelskommisær Karel De Gucht. ‘Disse forhandlinger viser EUs stærke engagement i at fremme udviklingen af økonomiske bånd med de partnere ved Syd Middelhavet, som forpligter sig til politiske og økonomiske reformer.’ Marokko er det første af fire lande – Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien – udvalgt af EUs afdeling for Dybe og Omfattende Frihandelsområder, der skal indlede forhandlinger i år.”

Oploadet Kl. 20:21 af Nicolai Sennels — Direkte link45 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper