31. juli 2013

Psykiater om kriminelle unge muslimer: “… hele tilværelsen er en kamp mellem Danmark og islam”

Psykiater Henrik Day Poulsen taler meget bekvemt om ‘radikal islamisme’, men rettroende muslimer havde været mere præcist. Psykolog Nicolai Sennels har sagt det samme siden 2009, og har som konsekvens heraf måtte opgive sit arbejde for Københavns Kommune. Fra BT – Kendt psykiater: Derfor skaber islamisme kriminalitet.

“Radikal islamisme er en reel og voksende trussel mod det danske samfund, og det er på tide, at politikerne vågner op. Sådan siger retspsykiater og forfatter Henrik Day Poulsen, der står bag en bog om fanatisme og jævnligt møder islamismen i sit arbejde med kriminelle.

Den erfarne retspsykiater støtter den tidligere islamist og prædikant Ahmed Akkari, som i går i et opsigtsvækkende interview i BT advarede mod sine gamle trosfæller. … Troen bruges til at retfærdiggøre lovbrud og angreb på danske interesser og værdier, fortæller den tidligere imam, og det billede genkendes af Henrik Day Poulsen.

– Når vi undersøger kriminelle unge med indvandrerbaggrund, spiller islamisme ret ofte en rolle. De har fået indprentet et fuldstændig fordrejet verdenssyn, hvor det direkte eller indirekte er o.k. at begå vold eller røve en bank, fordi hele tilværelsen er en kamp mellem Danmark og islam, hvor de er på den gode side. Og når de bliver anholdt og straffet, tror de igen, det er udtryk for den kamp. At det er på grund af racisme.

De kan simpelthen ikke se, at det, de har gjort, er forkert. Det er meget svært at bekæmpe kriminalitet, som sker med det udgangspunkt, og derfor er det en enormt farlig udvikling, siger Henrik Day Poulsen. …

Han sammenligner hvervemetoderne med dem, der findes i rockermiljøer, terrorgrupper og tidligere tiders rædselsregimer.

– Rent psykologisk er det fuldstændig det samme, der sker i de forskellige miljøer. Man finder mennesker, der har svært ved at forstå og tackle verden og udstyrer dem med en enkel og unuanceret forklaring på alt. Samtidig giver man dem et tilhørsforhold til et broderskab, som bekræfter den opfattelse og fungerer som et skjold mod alt det forvirrende. Da Hitler fortalte tyskerne, at de var alle andre overlegne, og at alle ulykker var jødernes skyld, brugte han præcis de samme principper, som islamisterne bruger i dag. Nu er ulykkerne bare danskernes skyld, siger han.

Oploadet Kl. 12:35 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer

Restaurantejer ‘Abdul’ under jobsamtale: “Jeg vil give dig et job. Men så skal du give mig din fisse.”

For nogle måneder siden forsøgte jeg at skrive historien om det pågældende pizzaria (Frederiksgade, Århus C), men mit førstehåndsvidne ønskede ikke at ruske op i fortiden, og her strandede historien så. Her lidt fra en (anonymiseret) beretning fortalt af anden pige i et læserbrev i Information – Den lokale alfons.

“Restaurantejeren nikker, og jeg sidder ned. Han nikker igen, og et glas vand bliver bragt til mig af en østeuropæisk servitrice. Han tager selv en slurk af sin kaffe.

»Så du er på udkig efter et job?« spørger han.

»Javel sir.«

»Du skal ikke kalde mig sir, jeg hedder Abdul.«

Jeg præsenterer mig selv og fortæller, jeg er polak.

»Polsk? Jeg har haft et par af jer. Gode arbejdere, stolte, klar til at kæmpe for, hvad de fortjener. Jeg kalder dem smarte kvinder. Ved du, hvad en kvindes største magt er?«

»Selvtillid og følsomhed,« svarer jeg.

Han ser utilfreds ud med mit svar. Han sænker stemmen og siger:

»Vær ikke dum. Det er fissen. Forstår du? Hvis du er klar over det, så er du smart, og så kan du gøre godt. En kvindes fisse kommer før en kvindes hjerne.«…

»Har du en dansk kæreste?«

»Vi har lige slået op.«

»Godt, godt.« …

Han betragter folk på gaden, før han vender tilbage til mig. Han sænker stemmen endnu mere og siger:

»De arabiske kvinder holder aldrig længe. De er sådan ’ikke røre mig, ikke sætte din hånd der’. Dumme kvinder, der ikke kender deres magt. Men jeg ønsker ikke at ansætte piger. Forstår du, hvad jeg mener? Jeg ønsker at ansætte kvinder.«

»Din skide kælling,« hvisker han, og først timer senere indser jeg, at han rent faktisk sagde det: »Jeg vil give dig et job. Men så skal du give mig din fisse«. …

»Vær ikke dum. Du bliver min elskerinde, og jeg giver dig vagter i restauranten. Jeg betaler kun kvinder sort, men du vil tjene nok penge til at betale din husleje, bare rolig.« …

»Du er fantastisk smuk,« proklamerer han, »jeg vil give dig en vagt i aften klokken 19:00 og én i morgen og derefter hver dag i næste uge. Og du skal vide, at jeg bliver nødt til at tjekke dig i aften. Jeg har brug for at vide, hvad slags fisse, jeg betaler for. Giv mig dit nummer.«

Jeg er følelsesløs. Jeg overgiver mig, giver Abdul mit nummer, og han ringer straks til mig for at se, om det er korrekt.”

Oploadet Kl. 11:49 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer

Eks-kommunist Ole Sohn kritiseres af S/SF: Han lægger hele ‘den venstreorienterede logik’ bag sig

For tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen er ansvarlig økonomisk politik mindre væsentligt end etiketter og ‘den venstreorienterede logik’ Fra Jyllands-Posten – S-redaktør: Sohn er »skræmmende«.

“Den tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har i et interview i Jyllands-Posten talt for nulvækst, offentlige effektiviseringer, lavere skatter og afgifter som noget af det vigtigste for Danmark.

Konkurrenceevnen bør være omdrejningspunkt for alt, hvad vi laver. Bedre konkurrenceevne er lig med flere job. Det er vigtigt at holde skatter og afgifter i ro. Og det er vigtigt at arbejde målrettet på at mindske skattetrykket,« sagde Sohn i interviewet, der blev bragt mandag. …

I DR2-programmet Deadline i aftes sagde Sohn så, at »når man er i opposition, tænker man med hjertet. Når man kommer i regering, tænker man med hjernen«.

Det er dette synspunkt, som Peter Hummelgaard Thomsen mener, er skræmmende.

»Det her ligner et farvel til venstrefløjen for den tidligere DKP-formand. Det er ikke bare hele den venstreorienterede logik, han her lægger bag sig, men også det venstreorienterede sprog, når han sammenligner det offentlige med en privat virksomhed. Den slags lidt for nemme retoriske trick, plejer at være forbeholdt unge, frejdige VU’ere friske fra CBS og gamle, konservative grossister,« skriver Peter Hummelgaard Thomsen.”

Oploadet Kl. 01:04 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

21-årige Suher El-Jalil kom ind på jordemoderstudiet via kvote 2 – efter frivilligt arbejde i Libanon…

Når jeg fremover hører om alle de der højtuddannede muslimske piger, så vil jeg tænke på denne her EB-historie – Kom ind på drømmeuddannelsen: Jeg har knoklet så hårdt.

“Tirsdag morgen ved kvart i otte-tiden blev hele familien El-Jalil vækket med et kæmpe skrig. Derefter kom der gråd og tårer fra 21-årige Suher El-Jalil, der lige havde tjekket sin mail.

– Der lå et brev om, at jeg var blevet optaget på mit drømmestudie – jordemoderstudiet. Jeg blev mega glad og græd bare af glæde. Jeg havde ikke forventet det. …

Den unge pige har knoklet ekstra meget for sin drøm. Hun blev HF-student sidste år, men med et snit på 6,5 lå drømmen om en fremtid som jordemor meget fjern. … Da det gik galt med karaktererne vidste hun, at der skulle noget ekstra til for at få pladsen på jordemorudannelsen.

– Så jeg tog til Libanon og arbejdede frivilligt på et plejehjem i et halvt år. Det har virkelig gjort mig mere moden, og jeg lærte enormt meget. Det var så spændende, siger hun. Da Suher kom tilbage til Esbjerg, søgte hun ind via kvote to.

– Og nu skal jeg starte d. 2. september. Det er så vildt. Jeg forstår det stadig ikke helt.”

(Suher El-Jalil på Facebook, 2013)

Oploadet Kl. 00:44 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Arkiveret under:


30. juli 2013

Magthaverne må mene, at ‘der er politiske opgaver, der er vigtigere end borgernes frihed fra overgreb’

27-årige Dumitru Pascuta fortæller i Politiken, at man i Rumænien “vokser op med den her kultur om at stjæle”, og forklarer at det generelt er bedre at være fængslet i Danmark end at være lønarbejder i hjemlandet. God klumme af Eva Agnete Selsing i Berlingske – Kriminalitet er noget, vi vælger.

“I den politiske debat er den markant forøgede kriminalitet… ikke rigtig på dagsordenen. Det opfattes som et eksogent fænomen uden for politisk kontrol. Noget, der bare sker med nødvendighed som en følge af ‘tiden’.

Og det er en falsk fortælling. For selv om kriminalitet er et produkt af komplekse samfundsforhold, vi hverken helt kan forstå eller styre, er det også et produkt af konkrete politiske valg.

I de senere år har vi eksempelvis set en stigning i antallet af østeuropæiske turistkriminelle. Alt lige fra stjålne cykler til voldelige hjemmerøverier. Og nej, det skyldes ikke ‘globaliseringen’. Det skyldes den politiske aftale om vidtåbne grænser i form af Schengen-samarbejdet. Sådan behøver det ikke at være. Det er en kriminalitet, vi har valgt.

Omtrent hver anden begåede (dømte) voldtægt i Danmark er begået af en udlænding. Det er også et politisk valg. For taburetvarmerne på Christiansborg valgte at gå imod flertallet i befolkningen og åbne grænserne med verdens mest liberale udlændingelov i 1983. Et politisk fait accompli, der lod venstrefløjen pleje sit vigtigste projekt: at pudse glorien og moralisere ved internationale konferencer. Til gengæld fik vi flere voldtægter. Igen et valg, der ikke hviler på tvungne nødvendigheder eller naturlove, men bunder i den røde klasses behov for moralsk liebhaveri. …

De lave straffe og den manglende konsekvens fører også til mere kriminalitet. … Man kunne også ophøre med at forskyde debatten til at handle om ’sociale problemer’, hvorved kriminaliteten bliver et instrument til at fremme en fordelingspolitisk dagsorden i stedet for at være et problem i egen ret. …

Når man ikke gør noget af dette, må det være, fordi magthaverne mener, at der er politiske opgaver, der er vigtigere end borgernes frihed fra overgreb. Jeg har svært ved at se, hvad det skulle være.

(Sigøjner-børn leger på skinnerne i Paris’ undergrundsbane; Daily Mail)

“Last year, nearly 13,000 Romanians and Bulgarians were deported from France… And many plan to take advantage of the relaxation in EU rule changes by moving to Britain. This week, a leaked report from Germany’s Interior Ministry — the equivalent of the Home Office — revealed that the country has also suffered a flood of Romanian immigrants because it has already relaxed its immigration rules.”

Oploadet Kl. 10:22 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


29. juli 2013

Bruce Bawer: “… the Western cultural elite managed to turn ‘counterjihadist’ into a dirty word.”

Sublim kommentar af Bruce Bawer set på Frontpage Mag – Notes on ‘Counterjihad’.

“‘Counterjihadist.’ If you had told me a couple of decades ago that this would be one of the many labels that would someday be attached to my name with some regularity, I would hardly have known what to say. Counter what? What jihadist?

But then these are strange times. On the evening of September 11, 2001, you might’ve expected responsible-minded, in-the-know public servants, journalists, and academic Islam experts throughout the Western world to start giving their respective publics a crash course (as it were) in Islamic jihad, so as to ensure that absolutely everybody understood exactly why those men wanted to take down those buildings. Instead, the President of the United States, the Karen Armstrongs and John Espositos, and virtually the entire Western media were quick to begin issuing fervent assurances that the terrorists were a fanatical minority who’d hijacked not only airplanes but Islam itself. Similar assurances followed hard upon every major terrorist act in the succeeding years. Those of us who knew better – who recognized that the terrorists were doing exactly what the Koran ordered them to do, and who believed that it was vitally important for everyone in the West to understand this – began to see our names yanked to a term that identified us not as people who were seeking to educate and inform but as antagonists of something to which every one of us, after all, should be opposed.

Think of it. If there was going to be such a term, every freedom-loving person in the Western world should’ve been eager to see the word ‘counterjihadist’ appended to his or her name after 9/11. The attacks on the World Trade Center and Pentagon, after all, were jihadist acts. Ditto the later assaults on London, Madrid, Bali, Mumbai, and so on. How can you not be against all that, and proud of it? But no: the Western cultural elite managed to turn ‘counterjihadist’ into a dirty word. One of the weirdest things of all, perhaps, is that when what is now known as the ‘counterjihad movement’ is mentioned by those who despise it, the topic of jihad itself is usually nowhere in sight. It’s invisible. It’s irrelevant. It’s as if we critics of jihad were opposed to an entirely imaginary enemy – like mermaids or leprechauns.

Back in the day, anti-Communists had a similar problem. I’m old enough to recall the obloquy heaped upon them by bien pensant types – professors and high-toned journalists who considered active, vocal opposition to Communism the most lowbrow of pastimes. Yes, whereas today’s counter-counterjihadists act as if jihad is a figment of counterjihadists’ fevered imaginations, the anti-anti-Communists (a label they wore with pride) at least acknowledged – albeit in a bland, bored way – that Communism existed. Sometimes they even admitted that it wasn’t all that terrific. But by focusing their animus on anti-Communism, and remaining all but silent about the evils of Communism itself – indeed, by insisting that the very application of words like ‘evil’ to Communism (à la Ronald Reagan) was infantile and hyberbolic – they drove home the idea that overt anti-Communism was worse…

So it is today with Islam. The ‘counterjihadists’ are the villains – the hysterics, the fools, who see a Muslim under every bed, with a bomb in his turban. Meanwhile the good guys are the counter-counterjihadists – the journalists, activists, and others who make a career of slamming Islam’s critics, whom they frequently represent (especially over here in Scandinavia) as ‘conspiracy theorists.’ For just as the anti-Communists of yesteryear were viewed not as sober, well-informed students of life behind the Iron Curtain but as obsessive, ignorant haters, we counterjihadists are viewed not as people who’ve read the Koran and studied Islamic societies and subcultures but as semi-literate morons and bigots – and, according to one particularly noxious meme that has spread far and wide in the last couple of years, mindless disciples of what our enemies caricature as the mad ramblings of Bat Ye’or.

[…]

It was Susan Sontag, the doyenne of the New York leftist intelligentsia, who finally made anti-Communism acceptable among the American cultural elite. In a high-profile address at Town Hall in New York, at the very late date of 1982 – forty-five years, mind you, after Stalin’s show trials, and forty-three years after the Ribbentrop-Molotov Pact – Sontag made the solemn, and much-heralded, announcement that she’d finally decided Communism wasn’t a good thing. …

Given this history, which tells us so much that is so depressing about the nature of modern Western man, what is the best that we counterjihadists can hope for? Could it be this: that the winds of intellectual fashion will shift someday (sooner, one hopes, rather than later) in such a way as to make it attractive for today’s opportunistic left-wing counterparts of Susan Sontag to snatch the banner from our hands and take counterjihadism mainstream – acting all the while, naturally, as if they’d invented it themselves, or rescued it from the philistines? Might such a development, moreover, actually help turn the tide in the struggle against jihadist Islam? If it did, to be sure, those of us who were here first would, unquestionably, be smeared even in the moment of victory (should it ever come) as ‘premature counterjihadists’ – oafs and barbarians who’d held down the fort until the real heroes came along. But c’est la vie: if that’s what it would take to reverse the Islamization of the West, it would be a small price to pay.

Not that I’m holding my breath, of course.”

Oploadet Kl. 14:59 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Islamkritiske Ahmed Akkari advarer mod sine tidligere trosfæller: “Det kan ende i hvad som helst.”

BT siger Ahmed Akkari i dag har ‘islamkritiske holdninger’, men omtaler ham sjovt nok ikke som højreekstrem alarmist. Det kan man så tænke lidt over – Opildnede til had mod Danmark: Nu forstår jeg Pia Kjærsgaard.

“… i dag har han grundlæggende skiftet holdning og brudt med de gamle trosfæller. …

Den 34-årige dansk-libaneser har efter eget udsagn oplevet adskillige eksempler på religiøse ledere, der i Koranens navn prædiker modstand mod Danmark og vestlige værdier. Af frygt for voldsomme reaktioner fra sine tidligere trosfæller ønsker han dog på nuværende tidspunkt hverken at nævne navne eller konkrete detaljer.

– Jeg har set, hvad der er sket med andre mennesker, som har tilladt sig at kritisere disse menneskers verden og fortolkning af islam, siger han med henvisning til andre fremtrædende muslimer verden rundt, der er blevet mødt med dødstrusler og attentater efter kritik af ’den sande tro.’ …

Når han nu alligevel vælger at stå frem, skyldes det bl.a., hvad han betragter som en faretruende udvikling. Hvis tilstrømningen til de yderligtgående muslimske kredse ikke bremses, kan det få alvorlige konsekvenser for det danske samfund, frygter han.

– Man reproducerer en bestemt verdensopfattelse i mennesker, fuldstændig uden nuancer. Det hele bliver fremstillet sort/hvidt som en kamp mellem dem og resten af verden, og sådan er virkeligheden jo ikke. Det gør det endnu mere farligt, at de er begyndt at tiltrække unge fra bandemiljøerne og fængslerne… det er mennesker, som i forvejen er på kanten af det danske samfund og har svært ved at overholde dets regler. Den kombination er en krudttønde. Det kan ende i hvad som helst, siger Akkari. …

På samme måde har han i dag fået et nyt syn på et af de mennesker, han tidligere opfattede som en af sine mest indædte modstandere, Dansk Folkepartis nu afgåede formand Pia Kjærsgaard.

I dag kan jeg meget bedre forstå den skepsis overfor indvandrere og muslimer, som hun og partiet repræsenterer. Jeg har boet i Danmark, siden jeg var syv år, og jeg kan godt huske, hvordan Danmark var dengang. Min far taler også tit om det. Befolkningen var ikke så splittet, og der var en anden naivitet og tryghed, som er ved at forsvinde. Det er ikke kun de islamistiske miljøers skyld, men man er naiv, hvis man tror, at de ikke spiller en rolle, siger han.”

Opdate. Mere i tirsdagens Jyllands-Posten – Ahmed Akkaris lange rejse mod en ny sandhed (ikke online).

“Han har ikke meget lyst til at sætte navne på de personer i det islamiske miljø i Danmark, som han mener bør indse, at de i virkeligheden bliver behandlet godt i Danmark.

De bør forstå, at de lande, som de nu bor i, har et sæt regler, som man skal overholde.

Er de ikke enige – eller kan de ikke holde dem ud – så må de prøve at finde et sted, som de bedre kan identificere sig med.’

Siger du, at utilfredse muslimer skal skrubbe af?

‘Det ved jeg ikke. Men jeg siger, at hvis man ikke kan forstå at indrette sig på en passende vis, så… Danmark er jo et frit land, du kan indrette dig næsten, som du vil. Vi er jo ikke et eller andet sted, hvor man kun må gå med røde huer og blå bukser. Du kan næsten indrette dig, som du vil. Altså, hvad mere kræver man?’ siger Akkari.

Den i dag snart 35-årige Akkari passer godt på sine ord. Han siger, at tanken ikke er at fornærme nogen. Men han vil gerne opfordre folk til at se på en række mellemøstlige lande og spørge sig selv, om det virkelig er et drømmesamfund.

»Helt ærligt. Ser man de steder, som disse mennesker gerne vil ligne – hvad er det så, de producerer? Jeg har selv været der, og selv nogle af de største intellektuelle hoveder er pakket ned i en papkasse. Der bør man tænke sig godt om.’

Hvad er det for lande, vi taler om?

‘Jeg vil nøjes med at kalde dem kongeriger og regimer i tredjeverdens lande.'”


Ramadan-uro i Hundige: Biler og containere sat i brand – stenkast mod politi, brandvæsen, bybusser

Flere steder i landet fejres der i disse dage ramadan. I Kvaglund (Esbjerg) sker der blandt andet med spontane containerbrande, i Nordbyen (Slagelse) suppleres med stenkast mod politiet, men i Askerød (Hundige; som Socialministeriet ikke mere mener er en ghetto) får den til gengæld hele armen.

Fra TV2 Nyhederne – Politi blev overdænget med sten hele natten i Askerød.

“Lørdag aften og natten til søndag har der været flere sammenstød mellem politi, brandvæsen og unge mænd i Askerød-bydelen i Hundige umiddelbart syd for København. Politi og brandvæsen blev flere gange overdænget med sten fra de vrede unge, der gentagne gange lavede uro. …

– Vi får knust en rude i en af vores biler, men vi får bilen med, og så er der såmænd ikke mere i det, siger politiinspektør Ole Kristensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken cirka 21.30 må politiet dog rykke ud igen. En større gruppe unge kastede brosten mod en bus, der fik knust tre ruder. Selvom der var fem passagerer i bussen, kom ingen til skade.

En time senere blev der så sat ild til to biler på Godsvej. Da politi og brandvæsen nåede frem, blev de igen mødt med stenkast fra de unge.

– Der er ikke tale om en konfrontation, hvor vi står på to rækker over for hinanden. De løber frem og kaster sten og løber så væk igen.

[…]

Senere på natten gik det igen ud over et par busser… omkring klokken halv fire om natten kastet sten mod linje 97. Der blev smadret en rude, og en af passagerne, en kvinde, fik glassplinter i ansigtet og blev hentet af en ambulance.”

Der er naturligvis ingen anholdte, og mon ikke politiinspektør Ole Kristensen mener det i virkeligheden er en fordel, da det giver et bedre udgangspunkt for fremtidig dialog med lokalområdets unge.

Oploadet Kl. 10:36 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Arkiveret under:

“Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fungerer… som økonomisk sekretariat for Socialdemokraterne”

Aldeles glimrende kronik af Ole Birk Olesen i Berlingske – Socialdemokratiets falske eksperter.

“Det er min opfattelse, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråds ekspertstatus er ufortjent, og at de journalister, som præsenterer AE-ansatte som eksperter, svigter deres læsere, lyttere og seere. De burde i stedet præsenteres som parter, der har holdninger og interesser som deres primære drivkraft. Eksperter skal leve op til saglighedskriterier, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke lever op til. Her er tre eksempler fra denne sommer.

Fra 2001-2011 var regeringen i Danmark borgerlig. I de år havde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stort fokus på små udsving i ‘den økonomiske ulighed’ i samfundet. Der blev lavet mange statistikker, og de AE-ansatte stillede sig velvilligt til rådighed for pressen med udtalelser om det problematiske i ‘den stigende ulighed’. Da Danmark i 2011 fik en ny regering bestående af Socialdemokraterne, SF og de Radikale, ophørte den aktivitet hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, selvom også den nye regering fører en politik, der har som resultat, at den økonomiske lighed bliver mindre. Reformerne af fleksjob og førtidspension, skat og kontanthjælp, som den nuværende regering har gennemført, har alle øget den økonomiske ulighed i Danmark, og lignende tiltag, som det tidligere borgerlige flertal gennemførte, blev kritiseret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men i begyndelsen af juli lød det fra AE-senioranalytiker Martin Madsen (der tidligere har været ansat som særlig rådgiver under daværende skatteminister Thor Möger Pedersen):

‘Det er tre reformer, som vi er ret glade for, for målet er altid, at folk bliver selvforsørgende, og derfor kan reformerne ikke måles ud fra et enkelt tal.’

Jeg er helt enig. Men en sådan fuldstændig kovending kan en ekspert med fokus på selve problemet ‘ulighed’ ikke foretage. En opportunistisk part med partiinteresser kan imidlertid godt.

[…]

Her i sommerferien påstod Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i et notat, som man offentliggjorde i samarbejde med Ekstra Bladet, at Liberal Alliance skulle have sendt et nyt skatteudspil på banen. Det var nyt for Liberal Alliance selv, at partiet skulle have formuleret og udsendt et nyt skatteudspil. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd havde imidlertid allerede regnet på udspillet, og man var nået frem til, at Liberal Alliances skattepolitik nu kun rummede en lettelse af indkomstskatten for de 30 procent rigeste danskere. Også det var nyt for Liberal Alliance, der har som sin formulerede og ofte gentagne skattepolitik, at beskæftigelsesfradraget skal hæves, hvilket betyder en lettelse af skatten for enhver dansker, som har et arbejde. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mente at have fundet grundlag for sin påstand i et svar fra Skatteministeriet. Adspurgt af Liberal Alliance, hvor meget det vil koste statskassen at bringe indkomstskatten ned til maksimalt 40 procent ved at fjerne topskatten, hæve beskæftigelsesfradraget og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, svarede Skatteministeriet, at der er flere måder at gøre det på. Den ene af de måder indebærer ikke en hævelse af beskæftigelsesfradraget. Netop den måde hævdede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, uden dækning i hverken skriftlige eller mundtlige udtalelser fra Liberal Alliance, var partiets politik. En ekspert ville tage udgangspunkt i et partis formulerede politik og ville regne på konsekvenserne af den politik. Men en part skyder gerne politiske modstandere holdninger, som de ikke har, i skoene og slår på disse holdninger i stedet for at forholde sig sagligt til partiets faktiske politik.

[…]

… modsat andre tænketanke som CEPOS og Kraka, der problematiserer bestemte forhold i samfundet, uanset om det er røde eller blå partier, som er ansvarlige, så problematiserer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ret konsekvent ikke politik, som Socialdemokraterne er involveret i.

De partier, som ikke vil have den til enhver tid siddende socialdemokratiske partiformand som landets statsminister, har omvendt en meget problematisk politik ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds ’analyser’. Det bør ikke undre. Socialdemokraterne er heftigt repræsenteret i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds politiske ledelse, som består af en bestyrelse og et råd. Her sidder fagforeningsledere som Harald Børsting og Poul Erik Skov Christensen, som har partibogen i orden, sammen med politikere fra Socialdemokraterne, nemlig finansordfører John Dyrby Poulsen og politisk ordfører Magnus Heunicke. Ingen af de øvrige syv partier i Folketinget har politikere siddende i AEs ledelse, kun Socialdemokraterne. …

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fungerer i høj grad som økonomisk sekretariat for Socialdemokraterne fremfor som en partiuafhængig ekspertinstitution.

Oploadet Kl. 09:53 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


28. juli 2013

26-årig udsat for racistisk drabsforsøg, det Sjællandske Nyheder kalder “… tilfældigt offer for hævn”

En gruppe på ’15 unge nydanskere’ blev natten til lørdag anholdt efter et knivstikkeri i forbindelse med havnefesten i Gilleleje, skriver Politiken. Sjællandske Nyheder har flere detaljer, gemt bag en absurd overskrift – Knivoffer i Gilleleje var tilfældigt offer for hævn.

“Det var angiveligt et gammel slagsmål, som skulle hævnes, der natten til lørdag førte til, at en 26-årig mand blev stukket ned i Gilleleje. Det fortæller Carsten Elmegård fra sikkerhedsfirmaet CEJ-Security, som har ansvaret for sikkerheden ved havnefesten i Gilleleje. … Ifølge Carsten Elmegård fortalte de unge i gruppen ham, at de egentlig var kommet for at lave en såkaldt bytter, altså for at hævne slagsmålet fra året før.

– Vi beder dem om at forlade havnefestens område, og det forløber stille og roligt. Det er først efter ti-femten minutter, at de overfalder ham udenfor, fortæller Carsten Elmegård.

Ifølge Carsten Elmegård sad den 26-årige på en bænk med en pige uden for festområdet, da de blev antastet af gruppen.

Det endte med, at den 26-årige blev stukket i brystet og ryggen, og efterfølgende var der optræk til yderligere ballade, men det lykkedes ifølge Carsten Elmegård at holde vennerne til den 26-årige inde på festområdet.”

Oploadet Kl. 02:40 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper