25. oktober 2013

Venstreradikale får 2.400 kr i erstatning for ‘unødvendig’ frihedsberøvelse efter angreb på EDL-demo

“Alle civile træk længere tilbage, ellers risikerer I at blive anholdt”, lød det fra politiets megafon, da venstreradikale omringede Defence Leagu’ernes demonstration i Mølleparken den 31. marts sidste år. Nogle sekunder senere advaredes der igen “Væk, træk tilbage eller I bliver anholdt!” og lidt senere lyder fløjten så: “Fremad, fremad, fremad… alle er anholdte!”. Ingen kunne være i tvivl – der var intet at misforstå.

Som artiklen herunder indikerer, så lever vi i absurde tider, og det siger alt, at advokaten der vandt sagen for de venstreradikale, for få år siden var aktiv i århusianske ‘ANTAST’. En revolutionær gruppe, der besatte huse og tog loven i egen hånd, og derfor fik en del medieomtale – blandt andet for deres aktionsuge under titlen ‘Happy nazi-smashing’.

Fra Jyllands-Posten – Masseanholdte i Aarhus får erstatning.

“Det var ulovligt, da politiet i Aarhus i marts 2012 tilbageholdt 49 demonstranter i fem timer. Det har Retten i Aarhus i dag slået fast. 12 af de 49 demonstranter krævede erstatning for frihedsberøvelse, og nu har retten afgjort, at de hver får en erstatning på 2.400 kr.

‘Vores holdning har hele tiden været, at masseanholdelsen var nødvendig for at skabe ro i byen den dag. For der var virkelig meget uro,’ siger sekretariatschef ved Østjyllands Politi, Rene Pedersen.

‘Vi må nu konstatere, at retten har været uenig i den vurdering. Det vil vi tage til efterretning,’ siger Rene Pedersen, som nævner muligheden for at politiet anker afgørelsen. …

‘Alle 12 undtagen en deltog i selve demonstrationen. Den ene af dem var en tilfældig forbipasserende, som var på vej ned i byen for at købe en gave,’ siger demonstranternes advokat, Marc Jørgensen. En af de, der i dag fik erstatning, var med til at organisere moddemonstrationen.‘”

Oploadet Kl. 07:39 af Kim Møller — Direkte link92 kommentarer


24. oktober 2013

Homoseksuelle Gustav Salinas fik flaske i hovedet – Politiet har varetægtsfængslet 24-årig fra Ballerup

For et år siden skrev jeg her på siden om homoseksuelle Gustav Salinas, der var blevet antastet og truet af det Se & Hør betegnede som en ‘aggressiv Nørrebro-borger’. Tidligere på sommeren kunne man høre samme Gustav bashe Dansk Folkeparti i Radio24syv, blandt andet med ordene: “… de kan ikke lide homoseksuelle”.

Fra seneste udgave af Her & Nu – Gustav slået ned med flaske.

“For Gustav Andersen Salinas sluttede en glad aften i byen brat, da han natten til lørdag blev slået ned med en flaske på Bernstorffsgade i det indre København. Realitystjernen, der var i byen med Lisa Lents, blev passet op af et par unge fyre, mens han var ved at hæve nogle penge i en automat foran Arbejderne Landsbank.

– De spurgte, om de måtte få et billede med mig, og jeg sagde ja. Og da den ene havde fået sit billede, og jeg vendte mig om, fik jeg en flaske lige i hovedet, fortæller Gustav til HER&NU. Flasken blev knust, da den ramte ham i baghovedet, og gerningsmanden og hans ven løb med det samme fra stedet.

– Jeg kan huske det i glimt. Der var blod overalt, og jeg mistede flere gange bevidstheden. …, fortæller Gustav, der blev kørt på Rigshospitalets Traumecenter til behandling.”

“Den 24-årige formodede gerningsmand er sigtet for for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Desuden sigtes han for at have overtrådt straffelovens bestemmelse om at fremsætte hånende udtalelser, ved to gange at have sagt ‘bøsserøv’.” (Her & Nu)

“En 24-årig mand fra Ballerup, der nægter sig skyldig, er nu varetægtsfængslet…” (Billedbladet)

(Første ‘Muhammed-kommentar’ på Gustav Salinas’ Fanside på Facebook)

Opdate. Ekstra Bladet betegner den 24-årige som ‘etnisk dansk’.

Oploadet Kl. 15:59 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
Arkiveret under:

Debat på Islam’sk: Trusler mod Firoozeh Bazrafkan, Omar Marzouk, Naghme Ashabi, Mohammad Mahfoud

Politiet efterforsker seks dødstrusler mod Yahya Hassan, skrev DR Online sidste torsdag. Dagen efter kunne Mohammad Mahfoud, formand for ‘Dansk Syrisk Forening’ fortælle, at han dagen forinden var blevet antastet og truet med halshugning af flere fra ‘Kaldet til Islam’ på en restaurant på Nørrebro.

Enhver der følger lidt med, vil vide at trusler om vold er en integreret del af enhver politisk debat om Islam på nettet. Det kommer selvfølgelig fra et mindretal, men de er mange, og kan med den ene arm bundet på ryggen kue langt de fleste ikke-ekstreme muslimer til tavshed. Det er et globalt mønster, og demografien understøtter ikke demokratiet, for nu at sige det pænt.

Fra lørdagens Jyllands-Posten – Hun har fået så mange trusler, at hun ikke længere har tal på dem (kræver login).

“Trusler: Digteren Yahya Hassan er ikke den eneste, der har modtaget dødstrusler for at berøre islam i sit materiale. Den iranskfødte kunstner Firoozeh Bazrafkan har modtaget utallige trusler på gaden og på Facebook. Vreden har også ramt kvinderne i tv-serien ‘Det slører stadig’ og ikke mindst komikeren Omar Marzouk, som gennem mange år har berørt forskellige religioner i sine shows. …

Senest er Firoozeh Bazrafkan blevet antastet af en mand i en aarhusiansk bybus. Han sagde, at han ville finde en pistol og skyde hende.

‘Det er helt vanvittigt, at folk kan slippe af sted med at fremture med den slags trusler. Jeg er ikke bange, men jeg spekulerer da meget over, om der skal ske noget med mig. Da en af mine veninder skrev en kronik om kriminaliteten blandt indvandrerdrenge, blev hun overfaldet og indlagt med flere brækkede ribben. Politiet gør alt for lidt for at opklare den slags sager,’ siger kunstneren…

Komikeren Omar Marzouk kommer fra Egypten og er troende muslim. Også han har modtaget trusler for at lave sjov med islam. Det skete første gang på Teknisk Skole i Ishøj i 1990’erne, da han besøgte en række skoler i forbindelse med tv-programmet ‘OPS – Oplysning om perkerne til samfundet.’

‘Med på scenen havde vi en køn lyshåret pige, som skulle være sådan en GhettoConnie-pige. ‘Jeg vil bare ha’ dig’, sagde hun, og det misforstod nogle af indvandrerknægtene nede i salen. De råbte ‘luder’, jeg stoppede showet, vi skændtes, og da jeg skulle hjem, stod de klar ude ved min bil for at give mig en omgang. Det var de første trusler – derfor sidder de stadig i kroppen,’ siger Omar Marzouk, som siden har modtaget en lang række dødstrusler.

Blandt andet da en smagsprøve på tv-serien ‘Cellen’, som handler om en terrorcelle i København, for et par år siden havnede på Facebook…

Jeg er blevet ringet op kl. 2 om natten fra et hemmeligt nummer. ‘Vi slår dig ihjel,’ lød det. Det er blevet sværere at have med at gøre, efter at jeg har fået børn. Jeg tænker ikke så meget på, om der sker mig noget, men jeg har to små børn, og tænk, hvis der skulle ske dem noget, fordi jeg har gang i et eller andet,« siger Omar Marzouk, som bliver ved med at skrive satire om religion.

[…]

En af pigerne i ‘Det slører stadig’ er den 24-årige socialrådgiver Naghme Ashabi. Hun og programmets øvrige kvinder – Sara Al Naser, Ellie Jokar og Ajla Prohic – har skabt vrede i muslimske kredse.

‘Dødstruslerne var voldsomme og meget ubehagelige, men de får mig ikke til at ændre mit liv. Gerningsmændene gemmer sig typisk bag falske Facebook-navne uden foto, og det er så nemt at sidde bag en skærm og bruge store ord. Nogle af pigerne har godt nok fået at vide, at de gør klogest i ikke at færdes på Nørrebro, men der kommer jeg ikke alligevel,’ siger Naghme Ashabi…”

(Abu Ubaydillah fra ‘Kaldet til Islam’, der truede Assad-tro aktivist på Nørrebro; Youtube)

Oploadet Kl. 15:24 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

Om Westgate-islamisten fra Larvik: “Vi fikk… vite at ABB var knyttet til FRP.. Hva er hans nettverk????”

Interessant kommentar af en ‘Juttani’ på norske Hegnar Online – Konsekvensløs dekning Nairobi vs. ABB

“Det jeg ikke begriper er dette:

Da ABB begikk sin terror i Norge var det førstesidestoff i 2 år. Jeg forstod dekningen i starten, men må innrømme at etter ett halvår så bladde jeg stort sett over de sidene. Men la det ikke være noen tvil: Jeg skjønner, og er helt enig i at det skal være stor og bred dekning av en slik grusom handling.

Men så over til denne nordmannen i Kenya, som forvoldte ca. like mange drap, og terrorhandlingen var uten tvil av samme art. Nå sier myndigheter og media at dette er en nordmann. Dette er jeg hundre prosent uenig i. Han er en muslim fra Somalia.

Men hvor er dekningen av denne grusomme handlingen? ALLE visste hvem mora til ABB var kort etter terroren. Hvem er familien til denne nordmannen? de sitter og benekter det er han som har forvoldt dette.

PST’s advarsler mot denne nordmannen var klokkeklar og alvorlig mye større enn ABB. HVEM var han relatert til??? Vi fikk jo vite at ABB var knyttet til FRP. HVEM ER DENNE SOMALIEREN knyttet til??? Bhatti? [Arfan Qadeer Bhatti, norsk islamist] HVA ER HANS NETTVERK????

Det naturlige ville vært, som i ABBsaken, at vi fikk film og bilder fra hans hjem, bretta ut hele hans historie, som hvilke møter gikk han i, med hvilke andre ekstreme (som fjordmann ble headhunted og fritt vilt), hvordan var somalierens oppvekst i familien (som ABB som hadde APforeldre) etc…

Hvorfor skjer ikke dette? Er det fordi media ikke vil sette ‘lefty’s” og muslimer på dagsorden? Fordi det ikke stemmer med deres ideologi? At dette bare er starten på ekstreme muslimer, også her til lands (vi etniske og Norge har blitt truet offentlig på TV mange ganger).Hvorfor får vi ikke vite PST’s arbeide mot denne ‘nordmannen’ for 3 år siden? Hva gikk de dialogene ut på?”

(Somaliskfødte Hassan Abdi Dhuhulow – Larvik, 2007 & Nairobi, 2013)

“Quiet and respectful at the mosque as a boy, Hassan Abdi Dhuhulow later became angry and radicalized, people in the coastal town in Norway where he grew up said Friday of the Somali native — the first Westgate Mall attacker to be identified.” (NY Daily News)

Oploadet Kl. 14:30 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Rubén Palma: Danmark har lært muslimske indvandrere at de bestemmer, “Servilitet vækker kun foragt”

Endnu en forrygende kommentar af Rubén Palma – Selvværd og integration.

“I sommeren 1986, måske 1987, fortalte medierne om nye, mindre formelle tider på danske arbejdspladser. Mænd var begyndt at bruge korte bukser, til knæene, mens de var på arbejde. Velvære på arbejdspladser gavnede effektivitet, endnu et tegn på dansk afslappethed og lignende, var kommentarerne. En avis bragte et billede fra et ministerium, hvor nogle mænd drøftede et eller andet vigtigt i korte bukser.

Samtidigt fik mandlige medarbejdere i Sandholmlejren at vide, kommende fra Dansk Røde Kors’ øverste ledelse, at de under ingen omstændigheder måtte vise sig i korte bukser på arbejdet – som nogen havde gjort. Årsag: Det kunne støde de muslimske asylsøgere – eksempelsvis ikke polakker, ungarere eller chilenere. Derpå blev retningslinjer som forbød korte bukser udstedt. Men… ingen asylansøgere havde klaget over personalet i korte bukser. Og selv om de havde, hvad så? Hvorfor skulle man have bøjet sig for det?

Noget lignende skete med svinekødet. Selvom Sandholmlejren også gæstede kristne asylsøgere og muslimske der spiste svinekød, og selvom der fandtes alternative vegetariske retter, så måtte der ikke være svinekød på menuen.

I begge eksempler, blandt flere mulige, er der tale om en servil holdning som tilsidesætter egen kultur for at føje – og dermed fremme – det værst tænkelige i en gæstekultur. Hvis man har bildt sig ind at servilitet vækker respekt, så viser indvandrervold- og kriminalitetstatistikker at man har taget grundig fejl. Servilitet vækker kun foragt.

Og selvom der måske var asylsøgere, som skulle blive så stødt af korte bukser og/eller svinekød at det udviklede sig til konflikter… jamen, så fortjente de en omgående udvisning. Man kommer ikke tiggende om hjælp til et andet land, bliver forsørget, og begynder straks at forlange at modtagerbefolkningen skal danse efter éns musik. … Desuden, og mest sigende, ingen der for alvor frygter for sit liv i hjemlandet begynder ved ankomsten til et andet land at skabe sig sådan – med mindre det nye lands befolkning ikke indgyder respekt.

[…]

Servilitetens glidebane er hård: Den kræver mere des mere man giver sig. De servile skal overbevise sig selv om at være i besiddelse af særlige pædagogiske indsigter, multikulturelle kompetencer, enestående indlevelsesevner, empatiske ditten og datten, osv. Og det skorter heller ikke på pompøse selvpromoveringer som mondæne overdanskere, internationale humanister, intellektuelle universalister, tolerante og inkluderende verdensmennesker, osv.

I virkeligheden er de servile ovehovedet ikke gearet op til at møde andre kulturer end de i forvejen lignende, for ved mødet med de anderledes skynder de sig at krybe og begå kulturel selvmord. Det monster af vold, kriminalitet og intolerance som vokser støt i det danske samfund er direkte proportionelt med dimensionen af den præsterede servilitet.

Oploadet Kl. 07:39 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
Arkiveret under:


23. oktober 2013

Svensk minister vil bekæmpe ‘näthat’: Internettet er ‘ett instrument för de onda och deras idéer’…

Det er kun i Sverige man afholder to-dages konferencer om ‘hatet på internet’, der i den svensk offentlighed anvendes synonymt med enhver form for rationel argumenteren imod det multikulturelle samfund. Ytringsfrihed til politiske modstandere er yderst problematisk. Fra UNT – “Internet ett instrument för de onda”.

“Alla har ett ansvar för att ta kampen mot intolerans och hat på internet. Men världens politiker har ett särskilt stort ansvar. Så invigde integrationsminister Erik Ullenhag (FP) en internationell konferens om näthat, som pågår i Uppsala i två dagar.

Internet har spelat en avgörande roll i kampen för demokrati och mänskliga rättigheter runt om i världen.

– Men dessvärre är det också ett instrument för de onda och deras idéer. Det finns i dag en brist på politiska initiativ mot det här, sade Erik Ullenhag under sitt invigningstal på Norrlands nation, där den internationell tvådagarskonferens enorm hatet på internet hålls. …

Holländskan Suzette Bronkhorst, som är med i det internationella nätverk, INACH, som står bakom konferensen, var mycket imponerad av den svenska ministerns engagemang.

– Han verkar ju inse problemet. Det gör inte många andra politiker. Han borde bli ledare för en grupp av europeiska politiker som kan driva de här frågorna, sade hon.”

(Erik Ullenhag på besøg i multikulturelle Rosengård, med livvagter og politieskorte; udat.)

Oploadet Kl. 16:50 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer

Journalistisk forskningschef, Journalisthøjskolen: Ytringsfrihed skal måles på den offentlighed den skaber

Jeg har tidligere blogget om Ejvind Hansen, forskningschef på Journalisthøjskolen. Sidste år argumenterede han eksempelvis for, at PET’s anholdelse af 14 venstreradikale for hærværk mod politistationer, var et vidnesbyrd om at samfundet undertrykte kapitalismekritikken. Tidligere på året, kunne man se ham på TV2 News med det omvendte argument – at højrefløjens islamkritik var et demokratisk problem.

Fra Frankfurterskolen til Journalisthøjskolen: Semi-totalitær kulturmarxisme fra en uudtømmelig kilde.

Ejvind Hansen har netop redigeret antologien ‘Ytringsfriheden til forhandling’, og var derfor gæst i gårsdagens sene Deadline hvor han debatterede med den altid nøgterne Jacob Mchangama. Fra Debat om ytringsfriheden (Youtube).

Jacob Mchangama, CEPOS: … for mig lyder det allermest som om, at du ikke bryder dig om mange af de ting der er i den offentlige debat, og derfor er ytringsfriheden ikke så god, fordi den bliver brugt af nogen til at sige nogle ting du ikke bryder dig om. Det er jo en falliterklæring.

(Ejvind Hansen på Twitter; se også længere replik her)

Ejvind Hansen, Journalisthøjskolen: Pointen er jo, at det er rigtig nok, at vi har en rig og fri ytringsfrihed… men problemet er, at så længe vi bliver ved med at fokusere på, at folk kan sige hvad de vil – så mister vi blikket for, at der måske i vores samfund er nogle stemmer der har svært ved at komme til orde. Fordi de har måske ikke evnen til at ytre sig, og der kan man sige… [Yahya Hassan-sekvens]

Ejvind Hansen: … der hvor den unge mand er mere interessant, det er at så kører der en automatreaktion, fordi han så og sige bliver angrebet, han bliver truet, hvor der så kommer en diskussion om han herved får undertrykt sin ytringsfrihed. Der mener jeg det er en forfejlet diskussion.

Jacob Mchangama: Undskyld, den skal jeg lige have igen. Mener du ikke det er problematisk for ytringsfriheden, at manden modtager dødstrusler.

Ejvind Hansen: Det er problematisk for vores samfund, at man modtager dødstrusler, men det er ikke et eksempel på at vores ytringsfrihed er under pres.

Jacob Mchangama: Du mener ikke det har en konsekvens for forfattere, journalister og andre, som modtager dødstrusler, som bliver udsat for konkrete dødstrusler – det får ikke nogle konsekvenser for hvad man skriver, eller hvad holdninger man har, når man får dødstrusler.

Ejvind Hansen: Jov, selvfølgelig, har det konsekvenser. Men min pointe her er, at det i vidt forstand ikke handler om ytringsfrihed, i den forstand, at ytringsfrihed handler jo om i virkeligheden om at det officielle Danmark, magthaverne, så at sige skal facilitere…

Jacob Mchangama: Det er også her vi ser den totale relativisering. Selvfølgelig kan vi have en debat om ytringsfrihedens grænser, det har vi haft i hundredevis af…

[…]

Ejvind Hansen: Men pointen er jo bare, at det i vidt forstand, er det spørgsmål forfejlet. Fordi, som du netop lige beskriver, så har vi alle sammen, sådan set, i nærmest radikal forstand en absolut ytringsfrihed, vi kan alle sammen sige hvad vi vil. Men vores pointe er jo, at der hvor vi i virkeligheden skal kigge, det er på den offentlighed vi får ud af det.

Oploadet Kl. 16:09 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

Firoozeh om barndomsveninde: “Først blev hun tvangsgiftet … Siden blev hun voldtaget af sin egen far…”

Et af flere hængepartier fra sidste uge. Stort opsat interview med Firoozeh Bazrafkan i Jyllands-Posten, sidste onsdag – ‘Jeg genkender alt i Yahya Hassans historie’ (kræver login).

“Den iranskfødte kunstner har kun hovedrysten tilovers for dem, der kritiserer Yahya Hassan for at generalisere.

‘Der er jo tale om generelle problemer,’ protesterer Firoozeh Bazrafkan.

‘Disse problemer findes ikke kun i Yahya Hassans familie eller i hans venners familier. Nej, problemerne er massive i de socialt belastede ghettoer.’

Firoozeh Bazrafkan er født i den iranske by Shiraz, men familien flygtede i 1986 til Danmark og flyttede i første omgang ind i en lejlighed i Gellerupparken i Aarhus.

‘Men der kunne min familie kun holde ud at bo i tre måneder. Inden for det korte stykke tid havde der været så mange indbrud, cykeltyverier, tilfælde af hærværk og endda et mordforsøg, at vi flyttede videre,’ forklarer Firoozeh Bazrafkan, som tilbragte størstedelen af sin barndom i ghettoen Jennumparken i Randers.

‘Det var også et frygteligt sted,’ siger hun. ‘Folk stjal og udnyttede enhver chance til at snyde systemet. De fik førtidspension, mens de tilbragte en stor del af deres tid i Mellemøsten.’

Yahya Hassan har beskrevet, hvordan hans far systematisk tævede ham, hans søskende og hans mor. Firoozeh Bazrafkan har aldrig fået tæsk af sine forældre, men hun har oplevet flere af sine venner blive straffet korporligt.

‘Det er mere almindeligt, end man går og tror,’ siger hun og giver en række eksempler på indvandrerforældres strafaktioner mod egne børn.

‘Jeg har en veninde, som er blevet overfaldet og truet med en kniv af sine forældre og brødre, fordi hun havde en dansk fyr på besøg. En anden veninde var ude for, at hendes mor stak en finger op i underlivet på hende for at undersøge, om hun var jomfru.’

En tredje veninde har Firoozeh Bazrafkan mistet kontakten med.

‘Først blev hun tvangsgift,’ siger hun.

‘Siden blev hun voldtaget af sin egen far, mens han havde en lommeversion af Koranen stikkende op ad baglommen, fordi der gik rygter om, at hun havde en dansk kæreste. Hun er psykisk syg i dag. Andre piger måtte gå under jorden, fordi de ikke ville giftes med de mænd, som fædrene havde udset sig. Det er ufatteligt, at mennesker kan behandle deres børn på den måde.’

(Apropos: Palæstinenser myrder moderens kæreste, moderen var i Libanon; EB.dk, igår)

Ifølge Firoozeh Bazrafkan er hendes egen familie en undtagelse.

‘Min mor var af den opfattelse, at jeg skulle have lov til at gøre, som det passede mig. Det skabte store problemer. De andre muslimer mobbede både mig og min mor, fordi hun lod mig spise røde pølser til børnefødselsdagene hos de andre børn,’ siger Firoozeh Bazrafkan, der allerede som barn undrede sig over adfærden blandt indvandrerfamilierne i det belastede kvarter i Randers. …

‘Jeg måtte cykle, gå til svømning, lytte til popmusik og have drenge på værelset, og det kunne naboerne slet ikke håndtere. De brugte al deres energi på at distancere sig fra den danske kultur, klamre sig til islam og kritisere dem, som i deres øjne ikke levede som rigtige muslimer. De ville ikke lade deres børn lege med mig. De råbte ‘luder’ og ‘forræder’ efter mig på gaden. Jeg forstod det ikke,’ fortæller Firoozeh Bazrafkan.

Især i julemåneden mærkede familien vreden fra naboerne.

Naboerne kastede æg på vinduerne, fordi vi holdt dansk jul og havde juletræ i stuen. Det er jo helt absurd.’

Den beskrevne adfærd fik i 2007 Firoozeh Bazrafkan til at se nærmere på sin muslimske baggrund.”


Frifunden i hundelufter-sag kan få ti gange så meget i erstatning som 59-årige Ib Johannes Hansen

Fyens Stiftstidende har bragt adskillige sidehistorier relateret til overfaldet på 59-årige Ib Johannes Hansen. Avisen har eksempelvis fortalt, at en de dømte i sagen postulerede, at offeret havde råbt ‘perker, perker, perker’, kastet med sten og sluppet hunde løs efter dem. “Jeg sværger ved Allahs liv”, lød det i en af politiet aflyttet telefonsamtale.

Her en anden historie, der forhåbentlig bliver en teoretisk mulighed – Hundeluftersagen: Frifundet kan få 115.000 i erstatning.

“Offeret for det brutale røveri i Vollsmose i maj måned er indtil videre blevet tildelt en erstatning på 10.000 kroner for tort. Samtidig kan den dreng, der trods løgne og fortielser blev frifundet i sagen, få tilkendt en erstatning på kan 115.000 kroner. …

– Jeg vil selvfølgelig indsende en ansøgning om takstmæssig erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, siger Mette Grith Stage, der er forsvarer for den frifundne dreng.

Taksten for 146 dages varetægtsfængsling er ifølge Rigsadvokatens retningslinjer 114.850 kroner. Det er cirka ti gange så meget, som offeret – Ib Johannes Hansen – indtil videre har fået tilkendt.

Da sagen blev rullet op i retten kom det frem, at den 16-årige dreng havde løjet og fortiet oplysninger. Først nægtede han over for politiet at kende til sagen. Så indrømmede han at have været til stede under overfaldet sammen med to kammerater – dog uden at afsløre navnene på kammeraterne.”

(59-årige Ib Hansen, yderst t/h, Kølehusarbejdernes landsklub, 3F; Koelehus.dk)

“Så kom valget endelig… Ikke nok med at regeringen og DF har ført en politik de sidste 10 år som kun tilgodeser overklassen, regeringen er også kørt helt fast og har kun to bud på hvordan vi løser den kapitalistiske skabte finanskrise…. Dette er måske ikke overraskende at Venstre og Konservativ har ført politik til fordel for eliten, men efter eget udsagn var Dansk Folkeparti, partiet der varetog interesserne for lønmodtagere og de dårligstillede i samfundet. Der ingen der kan være i tvivl om at Dansk Folkeparti ikke varetager de ’smås’ interesser… (Udtalelse fra kølehusarbejdernes Landskonference, september 2011: Vi ønsker en ny regering og forlanger en ny politik)

Oploadet Kl. 07:57 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer


22. oktober 2013

Bispehaven: Politiet fraråder Netto at bruge vagter trods butikstyverier, da det ‘kan virke provokerende’

Netto, Lidl og Fakta har problemer med tyverier, fortæller Jyllands-Posten, der fortæller at unge indvandrere “går ind i butikkerne, tager hvad de vil have” og herefter bare går ud igen, uden at betale. Flere detaljer i samme avis – Tyveknægte huserer i Netto ved Bispehaven.

“Tøm bilen før tyven gør, advarer store gule skilte på facaden af Netto-butikken, der ligger klos op ad Bispehaven. Men det er ikke kun på parkeringspladsen, at langfingrede personer er på spil. Tyveknægte rapser også flittigt fra hylderne inde i butikken, lige som de forsyner sig med varer uden for butikken. Flere medarbejdere bekræfter over for JP Aarhus, at der er problemer med butikstyveri i Netto.

‘Flere gange om dagen,’ fortæller en medarbejder, som JP Aarhus kender navnet på, men holder anonym… Ifølge den ansatte går tyveknægte – som regel unge – ud med fyldte kurve og vogne. Netto bruger i perioder vagter, men dem har politiet opfordret butikken til at fjerne, da vagterne kan virke provokerende på de unge, som hænger ud omkring Netto, siger den anonyme medarbejder. …

Hos lokalpolitiet Aarhus Vest kender politikommissær Jens Espensen ikke til, at politiet skulle have opfordret butikken til at indstille brugen af vagter, men vil omvendt ikke afvise, at andre politifolk har gjort det.”

(Netto Ryhavevej, vinder af Sallings Mangfoldighedspris 2012; Dinby.dk)

Oploadet Kl. 15:43 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper