31. januar 2015

Biseksuel muslim: “… fået mail med alt fra ‘klam luder’ til ‘jødiske hund’, til ‘du er en hån mod islam'”

Muslimske reaktioner på Ellie Jokars seksualitet er nøjagtig som man kunne forvente. Den gennemsnitlige debataktive muslim betragter hende som frafalden, og ser tv-udsendelsen og debatten som et koordineret angreb på Islam. Fra BT – Svinet til på nettet.

“Efter at 35-årige Ellie Jokar fortalte omverdenen og danske seere, at hun blev forelsket i den kvindelige sherif Claudia, har hun fået mange forskellige reaktioner. Flere af dem har ikke været videre behagelige.

‘Jeg har fået mail med alt fra ‘klam luder’ til ‘jødiske hund’, til ‘du er en hån mod islam’, de der standard-ting jeg i forvejen har hørt en milliard gange. Men jeg er så hærdet, at det faktisk ikke rører mig…”

(BT på Facebook, 30. januar 2015: Ellie er muslim – og vild med en kvinde)

Smagsprøver fra de første timers debat.

“Ja jeg synes det er forkert for det står i Koranen?” (Hibo Muhamed) / “Rosalina lad nu være at tale udfra egen fornuft, i islam det forbudt, sådan er det bare.” (Nicolay M. Salafiyah) / “Det er strengt for budt at være sammen med samme køn i Islam så hun er kafir…” (Armin Adelisa Zisko) / “Nej Subhanallah. Sikker en verden vi bor i. Hvor er det synd for hendes forældre.” (Salmo Khalid) / “Hun er ikke muslim” (Akdeniz Haydar) / “Hvis hun siger, hun er muslim, så er hun muslim. Period.” (Elmas Berke) / “… man kan ikke Være muslim og være homoseksuelle sådan er reglerne.” (Yassin Athimni) / “Alle Dansker synes det fantastisk. Hjernedøde mennesker de bliver snart gift med deres hunde… sikke en verden de lever som dyr…” (Durim Llapjani) / “Hun er ikke muslim længere er den ikke…” (Hekmat Jamal Hüssein) / “… Føj se hende direkte DR3 live hel væk” (Nesrin Arabaci Erdal) / “Forstår ikke hvorfor nogle muslimer nu til dage gør nærmest alt for at få anerkendelse og accept af ikke muslimer. Godt nok en sygdom!” (Furkan Metin) / “Jeg sunes det er for meget nuuu de forventer at vi skal acceptere homoseksuelle” (Seyma Korkmaz)…

Oploadet Kl. 13:21 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Aamund: Pegida er en ’sund og naturlig’ reaktion på islamisering, intet anstødeligt i de 19 punkter…

I disse dage eroderer Pegida Dresden indefra, og hermed formentligt også diverse forgreninger rundt omkring i Tyskland. Det vil blive fejret af konsensuspolitikerne og deres revolutionære stormtropper, men i praksis vil det blot skubbe processen lidt frem, og hermed også radikalisere modstanden. Som jeg har skrevet tidligere, så er Pegida på ingen måde worst case scenario. Fremragende klumme af Asger Aamund i Berlingske – Problemet med Pegida.

“Det er… en kendsgerning, at overalt hvor islamisk lov har indflydelse, er resultatet kaos, had, undertrykkelse og terror. Vi ser det i Syrien, Egypten, Irak, Nigeria, Yemen og Afghanistan. I de to store islamiske moderstater Saudi Arabien og Iran myrdes, stenes og halshugges efter sharia-justits i dag som for tusind år siden. Alt dette kunne vi i de frie europæiske demokratier leve fint med, hvis missionerende muslimer var forblevet bag Korantæppet ligesom de røde fascister tidligere var spærret inde bag Jerntæppet. Men vi har tilladt en nærmest ubegrænset tilstrømning af flygtninge og indvandrere fra arabiske kultursamfund uden at sikre os, at disse nye borgere i Europa også kunne og ville lade sig fuldt integrere i et moderne demokratisk samfund.

Det anerkendte tyske Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung (WZB) har i en pan-europæisk undersøgelse klarlagt, at 65 procent af muslimske indvandrere mener, at den islamiske sharialov er vigtigere for dem end lovene i det land, de lever i. 60 procent af de adspurgte ønsker, at de europæiske muslimske samfund søger tilbage til ‘islams rødder’ og hele 54 procent lider af ‘occidentofobi’ (had til den vestlige kultur) og er overbevist om, at Vesten er ude på at ødelægge islam. …

På den bagrund er det kun sundt og naturligt, at moderne europæere har fået nok af den islamiske kærlighed og nu er gået til modstand mod den snigende islamisering af de europæiske demokratier og kulturstater. Pegida er en ny bevægelse, der netop modsætter sig en tiltagende islamisering af de europæiske kultursamfund.

Bevægelsen er allerede af medierne og de fleste politikere blevet stemplet som fascistoid og højreekstremistisk, men når man læser Pegidas 19 punkters program, er det svært at finde anstødelige synspunkter. Pegida går ind for modtagelse og en anstændig behandling af krigsflygtninge og politisk og religiøst forfulgte og fordrer en forbedret sagsbehandling og indkvartering samt flere midler til flygtninge. Pegida foreslår en indvandrerpolitik som i Schweiz og Canada og kræver flere midler og flere sagsbehandlere for at forkorte asylbehandlingsprocessen.

Til gengæld vil Pegida indføre nultolerance over for kriminelle immigranter. Man vil forbyde parallelsamfund og sharia retspraksis. Bevægelsen ønsker at bevare den eksisterende judæo-kristne kultur og går ind for frit valg af seksuel orientering. Endelig vil Pegida bekæmpe radikale religiøse og politiske bevægelser og hadprædikanter af enhver art. …

Hvis Pegida var blevet stiftet af anerkendte kulturpersonligheder i stil med de berømte modstandspræster under Nazi-styret, Dietrich Bonhoeffer og Martin Niemöller, ville bevægelsen sikkert udvikle sig til en bred, folkelig manifestation. Men nu driver Pegida rundt som et skib uden ror, og det er usikkert, om Pegida-folket kan overleve mediernes og politikernes fordømmelse som ‘nålestribede nazister’. Men for de gamle som faldt, er der ny overalt. Selv om Pegida begraves på historiens mødding, viser der sig overalt i Europa et voksende, folkeligt krav om en livskraftig bevarelse af de demokratiske, sekulære kultursamfund, hvilket uundgåeligt vil føre til et frontalt opgør med koran-imperialisterne i Golfstaterne og Iran, der med stigende politisk styrke og med ubegrænsede pengemidler kæmper målrettet for en islamisering af det frie Europa.

Oploadet Kl. 12:32 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:

Århus: Ingen kredit til folk med adresse i Gellerup – “Det er ulovligt, siger forbrugerombudsmanden.”

Mon ikke der findes en logisk forklaring. Fra DR Østjylland – Borgere i Gellerup kan ikke få kredit hos teleselskaber.

Det kan være meget svært at købe en telefon på afbetaling, når man bor i Gellerup ved Århus. Det oplever 5 beboere, som DR Østjylland har talt med. Casper Thorup er en af dem, som bliver afvist på 3’s hjemmeside. …

Afslaget rummer ingen forklaring, men Casper Thorup tror selv, at det har at gøre med hans adresse. Hans venner andre steder i byen, som DR Østjylland har talt med, må nemlig gerne købe på afbetaling, selv om de har en dårligere økonomi, end han har. …

Hvis Casper Thorup ringer til 3 eller TDC eller møder op i en butik, får han samme besked som på nettet nemlig, at han ikke må købe en telefon på kredit. Han kan heller ikke få en forklaring. Det er ulovligt, siger forbrugerombudsmanden. …

Jesper Wieslander er ansvarlig for kreditvurderinger hos 3 og erkender, at kunder har krav på en saglig og individuel begrundelse på et afslag. Alligevel ønsker han ikke at forklare, hvorfor Casper Thorup og hans venner i Gellerup bliver afvist.”

Oploadet Kl. 11:56 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

Skolevalg 2015 uden nationalkonservative mærkesager: Intet om EU, indvandring, integration, Islam…

Torsdag blev der landet over afholdt ‘Skolevalg 2015’ i folkeskolens 8. og 9. klasser. Blå blok vandt med hele 57,9 pct, og valgets bestridte sejrherre var Venstre med 27,4 pct. I modsætning til mere ‘voksne’ meningsmålinger, så fik både Liberal Alliance (11 pct) og Det Konservative Folkeparti (10,5 pct) flere stemmer end Dansk Folkeparti (9 procent). Selv Radikale Venstre, der i skrivende stund skraber bunden, fik flere stemmer (9,9 pct).

Det er selvfølgelig ikke utænkeligt, at Dansk Folkeparti er underrepræsenteret blandt unge, men en del af forklaringen skal findes i metoden. Fra administrativt hold, formentligt som udtryk for en slags konsensus blandt ungdomspartier tilknyttet DUF, er der udvalgt 25 emner, og hvert parti har så valgt tre at gå til valgkamp på. I forhold til værdipolitikken er emnerne meget venstredrejede, og i forhold til Dansk Folkepartis tunge mærkesager – EU og alt relateret til indvandring, er alternativerne meget langt fra skiven.

I mangel af bedre valgte Dansk Folkeparti: ‘Afskaf racismeparagraffen’, ‘Afskaf social dumping’ og ‘Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet’. Eneste politiske mærkesag Dansk Folkeparti har alene er afskaffelsen af racismeparagraffen, der i sagens natur ikke gør hverken fra eller til.

Hvor Dansk Folkeparti ikke har haft mulighed for at sætte indvandring og EU til debat, så er emner såsom ‘Ligelig fordeling af flygtninge i EU’ og ‘Afskaf 24 årsreglen’ næsten skræddersyet til modpolen Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Derudover er masser af ikke-dagsordensættende røde emner såsom ‘Sænk momsen på økologiske fødevare’, ‘Indfør minimumspriser på alkohol’, ‘Privatskoler skal tage et socialt ansvar’… Hvordan kan momsen på økologiske porrer være et vigtigere politisk emne end kædeindvandring fra islamiske lande?

(Skolevalg 2015 med 25 mærkesager, intet om EU og indvandring)

Jeg bad Skolevalgets projektleder Christian Juul Lentz forklare mig rationalet bag de valgte mærkesager. Et flot ikke-svar.

“Det har ligget os meget på sinde at udvælge nogle mærkesager, som alle partier kan genkende sig selv, og som vil kunne have interesse for 8. og 9. klasser. Derfor er mærkesagerne udformet i samarbejde med bl.a. ungdomspartierne, fagkonsulenterne i samfundsfag fra Centre For Undervisning, Leon Dalgas Jensen (Ph. d. og lektor i historie og samfundsfag ved UCC), Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fællesråd og bygger desuden på de erfaringer, vi har fra Folketingets Ungdomsparlament.

Mærkesagerne er udvalgt under hensyn til en række kriterier. Der er taget højde for

– balance ift. det politiske spektrum
– emnemæssig adspredelse
– fordelingen mellem mærkesager af økonomisk/værdipolitisk karakter
– for virkelighedsnære/etiske problematikker
– at elever i både by og land føler sig repræsenteret”



29. januar 2015

Bispehaven: Bybusser angribes fra gangbro med “… sten, flasker, appelsiner og frosne snebolde”

Det va nødvendigt at bruge mere end 500.000 skattekroner på at overdække en enkelt bro i Gellerup, men både rød og blå blok går i multikulturalismens navn alligevel til valg på mere af det samme. Nyt fra banlieue 8210 i Århus Stiftstidende – Sten og flasker regner mod bybusser.

“Kast blot en eneste sten mere mod en bybus – så kører busserne uden om området resten af døgnet.

Sådan lyder meldingen fra både bybuschauffører, Aarhus Sporveje og FOA nu til en række ballademagere, som bombarderer busserne på Linie 3A ved Bispehaven med sten, flasker, appelsiner og frosne snebolde.

I år har der været så mange episoder, at chauffører, ledelse og fagforening på et møde tirsdag sagde stop. En episode mere – og Linie 3A kører resten af døgnet ad Viborgvej og Åby Ringvej i stedet for Bispehaven. …

Kasteriet sker især ved og fra gangbroen over Rymarken ved Bispehaven. … 64 busser blev ramt af kasteskyts i de første 11 måneder i 2014. Tallene for december er ikke klar endnu.”

(Screencap fra Banlieue 13, 2004: Uriasposten)

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer
Arkiveret under:

TV2 Nyhederne lod IS-støttende imam beklage, at imamer ikke blev en del af indsats mod radikalisering

På TV2 News problematiserede lektor Line Lerche Mørck, at imamerne ikke blev en del af indsatsen mod radikalisering, der koster 60 millioner skattekroner, “mens vi venter på bomberne”, som Lars Hedegaard skrev forleden. Fra Den Korte Avis – TV2 bruger rabiat imam som sandhedsvidne.

“Folketingets partier minus Enhedslisten indgik i går en aftale om penge til indsatsen mod radikalisering – hvilket reelt vil sige radikalisering af unge muslimer. TV2’s redaktion lod sine seere forstå, at den var politisk uenig i aftalen. Ja, så direkte formulerede man det selvfølgelig ikke. Men hele dækningen i Nyhederne kl. 19 var gennemsyret af, at TV2’s journalister ikke brød sig om et bestemt punkt i aftalen:

Der er ikke afsat penge til samarbejde med imamer. Det ville Dansk Folkeparti nemlig ikke gå med til.

Nyhederne tilkendegav, at det var noget mærkeligt noget. Som det hed: Til trods for, at indsatsen skulle rettes mod muslimske miljøer, ville Dansk Folkeparti ikke have imamerne med. Det blev sagt i mindst tre forskellige udgaver i løbet af indslaget.

For at drive denne pointe hjem, inddrog man en imam, der blev brugt som et positivt eksempel på, hvordan imamer kan bekæmpe radikalisering.

Denne imam var ingen ringere end Oussama El-Saadi fra den berygtede moské på Grimhøjvej i Aarhus. … Oussama El-Saadi er kendt for sine ekstremt radikale synspunkter, herunder støtte til Islamisk Stat. Men TV2 brugte ham altså som sandhedsvidne i forhold til kampen mod radikalisering.

Han blev placeret i en rolle, hvor han blev en autoritet, der bekræftede TV2-redaktionens politiske holdning.

Dette parløb mellem en offentlig TV-station og en rabiat imam må siges at være ret opsigtsvækkende.

Journalisterne gjorde intet for at orientere seerne om, hvor langt ude Oussama El-Saadis synspunkter ligger. Tværtimod blev han fremhævet som en imam, der virkelig havde bidraget til at imødegå radikalisering af unge muslimer.”

Oploadet Kl. 06:47 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

LFS’ Jan Hoby forguder Lenin og Ho Chi Minh, tolererer Hitz ut-tahrir, men ikke Sennels’ menneskesyn

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Jan Hobys ‘bestyrkede mistanke’ om Nicolai Sennels faglige objektivitet pludselig dukker op, og enhver kan se det ideologiske spil selverklærede antiracister spiller bag facaden, med det overordnede mål at friholde Islam fra kritik. Det er ikke desto mindre lykkedes Jan Hoby, at få socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen med på ideen om at fyre Pegida-talsmanden, hvad gav et indslag i tirsdagens TV2 Lorry. Her kunne man se den kommunistiske aktivist blandt sine massemorderiske forbilleder, herunder Lenin og Ho Chi Minh.

Delvis transskription af TV Lorry, 27. januar 2015 – Politiker vil have Pegida-leder fyret.

Line Baum Danielsen, TV2 Lorry: Fyr ham! Så kontant er udmeldingen fra socialdemokraterne i København om en skolepsykolog i kommunen. Psykologen er kendt som en kontroversiel debattør og stifter af islamkritiske Pegida DK. Nu vil både politikere og kolleger have ham fyret for sine private holdninger.

(Arkivbilleder med Nicolai Sennels til Pegida-demo: ‘Vi er ikke mod muslimer…’)

Jonas Bjørn Jensen, Socialdemokraterne: Når man ytrer, at en hel befolkningsgruppe er indavlede og derfor genetisk er udenfor psykologisk rækkevidde, så mener jeg det er meget problematisk at man arbejder med børnepsykologi.

TV2 Lorry: Men hvornår har han i sit arbejde ikke kunne skelne mellem personlige holdninger og sit arbejde?

Jonas Bjørn Jensen: Jeg mener, at hvis man arbejer med børnepsykologi, så kan man ikke udelukke en hel befolkningsgruppe for at kunne nås psykologik. Det er simpelthen problematisk.

TV2 Lorry: Landsforeningen LFS bakker politikeren op.

Jan Hoby, LFS: Jeg er ligeglad med hvor folk står politisk og ideologisk, men jeg er ikke ligeglad med at du er racist…

TV2 Lorry: Kan du forstå, at der er nogle der mener at du er i gang med at indføre berufsverbot overfor bestemte holdninger her?

Jonas Bjørn Jensen: Man må have alle holdninger i Københavns Kommune… Man må have alle holdninger i Københavns Kommune, så længe det er noget der flugter med de værdier vi har i Københavns Kommune, og de ting vi arbejder for.

[…]

TV2 Lorry: Men I har ikke beviser på at han har behandlet muslimske børn anderledes end danske børn?

Jan Hoby: Det er der bestyrket mistanke om i forhold til de henvendelser jeg har fået, at det er der tale om.

(Jan Hoby blandt massemorderiske forbilleder i TV2 Lorry, 27. januar 2015)

Diverse citater.

“Det er ikke alle pædagoger, der er i stand til at rumme den mangfoldighed, som dem fra Hizb-ut-Tahrir og så mange andre forældre kan repræsentere.” (Jan Hoby til TV2 Nyhederne, 17. juni 2007)

“Politisk berufsverbot vil blive erstattet af pædagogisk og fagligt berufsverbot. Pædagogisk og fagligt berufsverbot vil føre til endnu mere ensretning, standardisering… Der er allerede for mange pædagoger og andre professionelle, der udsætter sig for daglig selvdisciplinering. Ingen ved hvor den normative selvregulering starter og slutter i hverdagens arbejde med børn og unge. Skandalisering og sensationstrang, sammen med den nypuritanske tsunami forhindrer enhver form for demokratisk faglig refleksion.” (Jan Hoby på Modkraft.dk, 18. december 2014)

“… hvorfor ikke anmelde ham for racisme istedet for? Vi har jo systemer, der tager sig af, hvis man udtaler sig racistisk. Hvis det er tilfældet, så mister han jo ihvertfald sit job. Det får man mere ud af, end at vi sidder og brokker os internt på Facebook.” (Marianne Ryhl Olsson på Jan Hobys Facebook-væg, 25. januar 2015)

“En række tillidsvalgte og flere af vores medlemmer, som arbejder direkte sammen med Sennels, har klaget over, at de føler sig pressede på arbejdsmiljøet og utrygge ved hans menneskesyn.” (Jan Hoby til Dagbladet Arbejderen, 26. januar 2015)

“Man er ikke kun racist i sin fritid, – da det er et menneskesyn.” (Jan Hoby på Facebook, 28. januar 2015)

“Domstol ???? WTF ! Farlig? WTF ! Det er racister og fascister forklædt som professionelle der er problemet. Men I ingen problemer med Nicolai Sennels udtalelser om muslimske mennesker han har en professionel relation til! Det er helt ude i hampen.” (Jan Hoby på Facebook, 28. januar 2015)

Oploadet Kl. 06:17 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Nicolai Sennels: Jeg citerede blot New York Times og Jyllands-Posten – S-politiker skrev det samme…

Nicolai Sennels giver svar på tiltale på Trykkefrihed.dk, og sætter med Lars Aslan Rasmussen-citater hetzen i relief – Sennels: Det sagde jeg om fætter-kusine-ægteskaber. (let redigeret)

“Man kan ikke sige, at lanceringen af Pegidadk er gået stille hen i medierne. Senest har Landsforeningen For Socialpædagoger med opbakning fra den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus krævet mig fyret.

Et af de ting, der i den forbindelse fokuseres meget på er et fem år gammelt citat om fætter-kusineægteskaber, jeg er kommet med: ‘A rough estimate shows that close to half of all Muslims in the world are inbred.’

Jeg skal først beklage, at jeg ikke før har fremlagt dokumentation for udtalelsen – jeg var så naiv at tro, at medierne ville være så ærlige at fremlægge den, så udtalelsen ikke blot kom til at fremstå som en nedladende holdning eller udtryk for racisme. De, der kender mig, ved, at jeg hverken er nedladende eller racist.

Tværtimod. Når jeg igennem årene har påpeget problemer i islam og muslimske samfund, har det altid været med et dybtfølt ønske om at kunne forandre noget til det bedre. Glem ikke, at muslimer er de først ofre for islamisk lov, sharia, der fratager dem helt grundlæggende menneskerettigheder som retten til frit at vælge religion, livsstil og seksuelle partnere.

Mit meget omtalte citat er sådan set ikke andet end referater fra nogle af vores mest respekterede medier: New York Times og Jyllands-Posten.

New York Times skriver således i artiklen ‘Saudi Arabia Awakes to the Perils of Inbreeding‘ at ‘Spinal muscular atrophy and the gene that causes it, along with several other serious genetic disorders, are common in Saudi Arabia, where women have an average of six children and where in some regions more than half of the marriages are between close relatives. Across the Arab world today an average of 45 percent of married couples are related.’ …

Jyllands-Posten skriver i artiklen ‘Flere dødfødsler blandt indvandrere‘ at ‘I Pakistan anslås det, at godt 70 procent af alle ægteskaber er indgifte, i Tyrkiet ligger det på mellem 25 og 30 procent.’ …

Jeg vil lade det være op til folk selv, på baggrund af ovenstående tal, at vurdere, om min udtalelse fra 2010 er komplet forkert, eller om der er noget om snakken. En ting er sikker: Når jeg har påpeget disse tal har det været ud af medfølelse og et ønske om, at alle børn skal have lige og rige muligheder for at opleve og udvikle et menneskelivs fulde potentiale.

(Lars Aslan Rasmussen kalder nærværende blog for en ‘nazihjemmeside’; Facebook, 7. oktober 2014)

Jeg var selv vidne til, hvordan Lars Aslan Rasmussen (S) blev tromlet ned af medierne, da han for et par år siden var fremme med bekymringer om netop fætter-kusineægteskaber. Her hentydede han faktisk til, at over halvdelen (‘mere reglen end undtagelsen’) af muslimer er indgifte:

‘Det er et faktum, at fætter-kusine-ægteskaber er særdeles udbredte i mange indvandrermiljøer. Dette skyldes, at det mere er reglen end undtagelsen, at man i Mellemøsten, Pakistan eller andre lande i området bliver gift med nogen i familien.’ Lars Aslan Rasmussen fortsætter:

‘Mens gennemsnittet af tosprogede elever i hele København er 30 procent, ser det noget anderledes ud på specialskolerne. På alle de omtalte specialskoler er antallet af tosprogede elever væsentlig højere end på normalområdet. Faktisk er antallet dobbelt så højt på to af skolerne. Overrepræsentationen skyldes selvfølgelig indavl.’ …

I dag er Lars Aslan Rasmussen en del af den socialdemokratiske gruppe i København, der vil forsøge at få mig fyret for udtalelser, der mere moderate end hans egne.

Oploadet Kl. 05:48 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


28. januar 2015

Apropos Føtex Sønderborg: Advarselsskilt ved byggeplads i Rosenhøj oversat til arabisk, somalisk…

I sidste uge kom Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti i modvind, fordi han påpegede at tilbudsskilte på arabisk i en Føtex i Sønderborg målrettet syriske asylansøgere, var “et knæfald for den stigende islamisering”. Det er klart at medier, der problematiserer enhver for dybe tanker om de demografiske ændringer Danmark undergår i disse år, heller ikke mener et par gule A4-ark kan være et problem. Det er Føtex’ frie valg, men signalværdien er uspiselig.

Der bruges mange penge renovering af landets ghettoer i disse år. Herunder et tilsendt foto fra en byggeplads i Rosenhøj i Viby, lidt syd for Århus. Først på dansk, herefter arabisk, somalisk og engelsk.

(Rosenhøj, Viby, 27. januar 2015)

Oploadet Kl. 17:01 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Araber overfuser kørestolsbruger og spytter på hendes bil: “Nu tør hun ikke handle alene længere.”

Det er altid interessant at læse debatterne der følger førstehåndsberetninger om arabisk dominanskultur. Et par grove kommentarer i ‘8520 Lystrup’-gruppen (den ene tilfældigvis skrevet af en af mine legekammerater anno 1983) på Facebook, modsiges næsten per refleks af lokale relativister der er mere bekymrede over debattens tone, end det forhold at en handikappet kvinde ikke mere tør handle i sin lokale Kiwi.

“Min kone har talt med politiet og, ja, hun tog nummeret. Desværre vil de intet gøre på nuværende tidspunkt… Manden har en meget speciel firkantet tatovering i rød og grøn på den ene side af halsen. Hun har set ham her i byen før, så det er sikkert en lokal. 40- 45 år måske. … Kommer der mere racisme, slettes tråden.” (Preben TM)

(8520 Lystrup på Facebook, 27. januar 2015)

“Desværre vokser frygten blandt befolkningen, overfor den slags mennesker, som oftest udviser en truende adfærd, og det ved de, så intet holder dem tilbage, åbenbart. Det i sig selv er jo helt uacceptabelt.” (Pia O)

“Mange af de udtalelser der er i denne tråd, får mig til at skamme mig dybt over at være dansker…” (Danielle D)

“Det skal lige tilføjes, at mange danskere også synes, at det er okay, at optage handicap pladser. Det er det IKKE.” (Linda J)

“Stop nu det racistiske pis… Det kunne ligeså godt ha været en kartoffel Dansker… Der trængte til en flad.” (Berit V)

“… er rystet over de væmmelige kommentarer der er skrevet herinde! I er ikke spor bedre end manden der spyttede – skam jer!!” (Pia WL)

Oploadet Kl. 16:30 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper