27. juni 2015

Trivia: Forrest på elefantordenen sidder en sortemaljeret ‘Morian’, beslægtet med maurer… en neger

Elefantordenen blev stiftet i 1500-tallet, længe før det nu lukkede Sommersyd Syd etablerede et ‘Afrikaland’, længe før Djurs Sommerlands ditto fik en tur i medierne for ‘Hottentot Karrussellen’ og ‘Kannibal Gryderne’.

(Udsnit af foto fra Kongehuset.dk)

“Forrest på elefanten sidder en sortemaljeret morian.” (Ordenshistorisk Selskab)

“En morian eller en mor er en ældre dansk betegnelse for en, oftest sort, afrikaner. Det er beslægtet med ordet maurer, der dog oftest betegner en afrikaner af arabisk eller berberisk oprindelse. Begge ord kommer via latin af græsk μαῦρος /maûros/, ’sort’. Inden for heraldik bruges morian stadig om en neger som heraldisk figur.” (Wikipedia)

“Khoikhoi-folkene (også kendt som hottentotter) lever i det sydlige Afrika, er en er del af khoisan-gruppen og er i slægt med san-folkene. Hottentot er et navn af hollandsk oprindelse som blev taget i brug af Hollandsboere (eller afrikanere), og kommer fra en særegenhed ved sproget til folkeslaget, såkaldte klikkelyde. Derfor kaldte boerne dem for hottentotter.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 15:44 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:

Massoud Fouroozandeh: “Hovedmålet for alle moskéer er… at islamisere det samfund, de er bygget i.”

Fra torsdagens udgave af Kristeligt Dagblad – Migrantpræst: Moskéernes formål er at islamisere Danmark. Bogens kan købes online på Plusbog.dk.

“I 1986 flygtede Massoud Fouroozandeh fra et Iran præget af den islamiske revolution… For nylig udgav han sammen med teolog Marianne Søndergaard bogen ‘Moskéernes mange ansigter’, der anklager muslimske hellige huse for at være centraler for en aggressiv form for islamisering af de samfund, de bygges i.

I bogens indledning bliver islam blandt andet kaldt ‘en ulv i fåreklæder’ og ‘en trojansk hest’, der vil indføre sharialovgivning over hele verden.
Hvorfor har du skrevet denne bog?

– Vores mål er at oplyse samfundet om flere ting. Der er forskel på muslimer og islam.

Muslimer er mennesker, islam er en ideologi. Muslimerne skal vi elske af hele vores hjerte, islam skal vi kritisere og diskutere. Bare fordi min nabo Ali og pizzamanden Hassan er søde mennesker, er moskéerne og islam ikke gode for samfundet.

I bogen skriver vi ikke om muslimer – vi skriver om og kritiserer islam og moskéernes roller og funktioner. …

Mener du, at alle moskéer i Danmark arbejder for at ekspandere islam?

– Hovedmålet for alle moskéer er det samme: at islamisere det samfund, de er bygget i.

Midlet til at komme til målet varierer, men som udgangspunkt vil alle moskéer i Danmark forsøge at ekspandere islam til hele det danske samfund. En moské bliver ikke bygget i et samfund, fordi man ønsker, at det skal være sekulariseret. Det er helt modsat.

Oploadet Kl. 14:49 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Arkiveret under:

Mosbjerg Folkefest 2015: Vi bliver flere end sidste år, og selv vejrguderne ser ud til at være med os…

Jeg har ferie, og selvom jeg ikke helt kan slippe Uriasposten, så kommer meget af ugen til at omhandle årets udgave af Mosbjerg Folkefest. Jeg kan allerede nu afsløre, at vi bliver flere end sidste år, og selv vejrguderne ser ud til at være med os. Har du ikke allerede tilmeldt dig, så kan det stadig gøres på Mosbjerg.org. Vi ses…

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:

FV15: 30.215 blanke stemmer, 18.796 personlige stemmer til Uffe Elbæk…

Hele 30.215 stemmeberettigede stemte blank ved folketingsvalget. Derudover stemte 18.796 personligt på Uffe Elbæk, der på valgaftenen forsøgte at sætte ord på Alternativets politik. Henrik Sass Larsen blev ædru dagen efter, men Uffe Elbæk er stadig Uffe Elbæk. Det er crazy…

Oploadet Kl. 10:12 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


26. juni 2015

Chefredaktør for Flensborg Avis: “Jordskredssejr til den indre svinehund… Et Danmark, der lukker sig.”

Tidligere grænsebetjent Gunnar Hede fortæller i en klumme i Den Korte Avis om de konkrete fordele ved grænsekontrol. Signalværdien er dog for mig at se det tungeste argument. Kommentar i Flensborg Avis af chefredaktør Jørgen Møllekær – Jordskredssejr til den indre svinehund (19. juni 2015; ikke online, se evt. News).

“… Dansk Folkeparti. Danmarks højrepopulister kan notere sig en jordskredssejr. Ikke mindst i Sønderjylland, hvor DF stod til at få intet mindre end hver tredje stemme i Tønder, Aabenraa og Sønderborg. På landsplan er partiet blevet større end Venstre og dermed det største borgerlige parti. … nu skal der selvsagt betales med betydelig politisk indflydelse. Derfor kan det næppe undgås, at der kommer betydelige stramninger overfor udlændinge. For det har både V og DF entydigt lovet deres vælgere.

Det vil lige så sikkert også få den konsekvens, at udlandet -heriblandt især Tyskland -vil rynke alvorligt på næsen. Hvis Løkke så også bøjer sig for kravet om at genindføre den permante grænsekontrol, går vi en historisk interessant periode i møde.Et Danmark, der lukker sig.

Oploadet Kl. 20:53 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

Dagbladet Arbejderen om nyvalgte DF’ere, “… er kæreste med den berygtede højreekstreme blogger”

Uriasposten omtalt i seneste udgave af Dagbladet Arbejderen, officielt organ for Kommunistisk Parti – Det siger de om ‘de fremmede’ (af Morten Godtkjær Larsen, ikke online).

“Dansk Folkeparti øgede antallet af folketingsmedlemmer fra 22 til 37. … En af de nyvalgte DF’ere er dagplejer Pernille Bendixen, som også er byrådsmedlem fra Odense. Hun fik i 2014 en bøde på 3000 kroner for embedsmisbrug for at lække fortrolige oplysninger fra byrådet til pressen om kommunens udgifter til to familier. …

Pernille Bendixen er kæreste med den berygtede højreekstreme blogger Kim Møller, der har stiftet den indvandrerfjendske hjemmeside Uriasposten.net, hvor hun også selv har skrevet indlæg. Under overskriften ‘Nazislam’ skriver hun i Fyens Stiftstidende, at Hitlers Mein Kampf er en bestseller i muslimske lande. …

Et andet nyt medlem, Claus Kvist Hansen fra Randers, har også et nært forhold til Uriasposten, hvor han er ivrig debattør. Han er også aktiv på en anden højreekstrem blog, Snaphanen.

På sin politikerside clauskvist.dk roser han de to hjemmesider til skyerne. Han kalder Uriasposten for det medie, der har ‘betydet mest for mine poliske holdninger’.”

(Dagbladet Arbejderen, 26. juni 2015, s. 4, forside)

Oploadet Kl. 19:31 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Arkiveret under:

Filminstruktør Theis Molin til Zenia Stampe: “Hvis du undrer dig over DF går frem, så kig på dig selv…”

Filminstruktør Theis Molin i Folkets Avis – Åbent brev: Kære Zenia Stampe.

“… Hvor var du, Zenia Stampe, da jeg tog initiativ til den første demonstration imod Hizb-ut-Tahrir i den Sorte Diamant? Hvor var du da vi demonstrede imod Bilal Philips i Korsgadehallen? … Husker du stenkastningen imod gay-parade?

Konstatering: Hvor har du boet på Nørrebro de sidste ti år?

Personligt har jeg boet to steder, sidst på Peter Fabers Gade hvor vores eneste legeplads var Folkets Park, overvåget af 12 årige bandemedlemmer oppe på broen, og overtaget af gangstere om aftenen. Min datter kunne aldrig rigtig forstå hvorfor vi ikke kunne lege videre, når dagen gik på hæld…

Efter at have passeret to gange med min datter i ladcykel, på vej til hendes børnehave, kun 5-10 minutter før shoot-outs på åben gade… kunne jeg ikke længere forsvare at bo der og jeg flyttede – med økonomisk tab på min lejlighed.

Kan jeg sagsøge dig/staten for de penge for jeres aktive rolle i at underspille de massive integrationsproblemer, og lukke øjnene (for, Kim) den hårdeste racisme og intolerance der er blevet en magtfaktor?

Kan du huske, da politiet ikke turde komme ind på Nørrebro efter, at Blågaardsgadebanden (Store A) havde sagt, at de ville skyde på enhver i uniform? Kan du huske, at pensionister ikke fik mad i dage, fordi der var ingen, der turde bevæge sig ind? Husker du mordene på uskyldige mennesker på Nørrebro?

Jeg tror det ikke.

[…]

Jeg synes, du er en hykler, populist og opportunist… Jeg kan ikke rigtig regne dig ud. Kan ikke forstå dine ekstreme enøjede bortforklaringer på immanente og helt tydelige problemer…

Hvis du undrer dig over DF går frem, så kig på dig selv – du er en del af problemet, ikke løsningen.

Oploadet Kl. 12:11 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer

Rødstjert, Enebærodde, 23. juni 2015

Jeg kommer vidt omkring, og har altid kameraet med. Søndag var jeg smut i Saksild lidt syd for Århus, og skød en hurtig serie af en Gulspurv. Tirsdag tog jeg en tur til Enebærodde på Nordfyn, og så blandt andet Rødstjert, Tornirisk, Storspove, Rødben og Strandskade. Torsdag var jeg atter en tur til Klostermølle, og så blandt andet Sortspætte, Isfugl, Grå fluesnapper, Bjergvipstjert, Rødhals og en masse almindeligheder.

(Gulspurv, Saksild, 21. juni 2015)

(Rødstjert, han, Enebærodde, 23. juni 2015)

(Sangdrossel, juvenil, Klostermølle, 25. juni 2015)

Oploadet Kl. 04:50 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:

Uden etnicitet: Aftenshowet om et umotiveret overfald, TV2 Nyhederne om chikane, hærværk og tyveri

Aftenshowet på DR1 havde torsdag aften inviteret elitesvømmeren Jeanette Ottesen og hendes kæreste Marco Loughran i studiet, til en snak om weekendens umotiverede overfald, tidligere omtalt her på siden. Det var tydeligvis aftalt på forhånd, at der ikke skulle spørges ind til gerningsmanden. I stedet kredsede samtale om et eventuelt motiv: “… tilskyndede I, eller var i på en måde selv skyld i, at det gik lidt ud over gevind”, lød det blandt andet fra studieværten.

Samtidig sendte TV2 Nyhederne et indslag om dagligevarebutikkers problemer med at drive forretning i ’socialt udsatte boligområder’. Ikke et ord om gerningsmændenes etnicitet i indslaget, ej heller i den supplerende artikel på TV2 Online, der blandt andet inkluderer et interview med en tørklædeklædt kassedame. Førende apologet var en kommunikationsdirektør i COOP, der påpegede at det drejede sig om “rimelige heftige unge mennesker” der var “lidt for markante i deres tilgang til hvordan man handler”.

Fra TV2 Online – Træt af tyveri og chikane: Én Netto lukker og fire ændrer åbningstid.

Tyveri, hærværk og chikane. Det er blevet hverdag for ansatte og kunder i en lang række dagligvarebutikker rundt omkring i landet, der har måttet indskrænke åbningstiderne, hyre vagter, opsætte sikkerhedsdøre og i et enkelt tilfælde lukke helt ned.

Det er Netto i Bispehaven i Aarhus, der fra på mandag 29. juni lukker, da enormt meget tyveri betyder, at forretningen ikke længere kan løbe rundt.
Netto-kæden har desuden reduceret åbningstiderne for fire andre forretninger på den københavnske vestegn, så forretningerne lukker klokken 20 i stedet for 22. …

Coop Danmark, som driver de i alt 420 Fakta-forretninger i Danmark samt landets Brugser, har ikke lukket nogen butikker som følge af kriminalitet. Men det betyder ikke, at forretningerne ikke oplever problemet.

– Der er store problemer med sikkerhed og med tyveri. Personalet føler sig truet…, fortæller Karin Hindkjær, der er kommunikationsdirektør i Coop.

I flere af kædens butikker er der installeret særlige sikkerhedsdøre, som betyder, at personalet aktivt skal lukke kunderne ind efter klokken 18. Man har også måttet hyre vagter i nogle butikker.

(TV2 Nyhederne, 25. juni 2015, kl. 19.17)

Ældre kvinde, Bispehaven: Jeg synes det er rigtig træls, og kedeligt. Jeg har boet her i 48 år, og så lukker den her gode butik. Man tør jo dårligt nok gå hen ad Ryhavevej. Så jeg har fundet nogle alternative veje, som jeg tager i stedet for. Om eftermiddagen og om aftenen skal jeg ikke gå her. … Jeg har set nogle drenge der kyler appelsiner efter folk, efter bilerne og sådan noget. Jeg har selv oplevet at få stjålet min taske op til flere gange – på vej ud til hvor jeg bor.

[…]

Karin Hindkjær, Kommunikationsdirektør COOP: Vi oplever jo også det samme som Netto, de oplever. Netop, at nogle steder, heldigvis relativt få, har vi nogle ret heftige besøgende i vores butikker, der truer vores medarbejdere, der er voldelige, og lidt for markante i deres tilgang til hvordan man handler. … Det er jo altså nogle rimelige heftige unge mennesker vi har med at gøre, som er meget truende overfor vores personaler, og det gør også, at vi ikke har lyst til at lade dem komme på tv og lade dem fortælle om hvor frygteligt det kan være at tage på arbejde. … Vi holder ikke åbent for enhver pris…

TV2-journalist: Hvad er det de unge gør, som er så hårdt for jeres ansatte, som giver jer problemer?

Karin Hindkjær: Ja, normalt der kan man jo godt sige til folk at det ikke er okay at stjæle, eller at det ikke er okay bare at tage ting og gå ud igen, men her der oplever vi jo så, at de bliver truet, altså nogen hvor det kan være ret heftigt med trusler på livet, og at de vil komme efter dem…

[…]

Karin Hindkjær: De oplever at de bliver truet på livet, at så snart de kigger lidt forkert på dem, så bliver de aggressive, og bliver nærmest voldelige i deres udtryksform, og så har vi også oplevet – altså helt grotesk, at de kørte helt ind i en butik på knallert, for at tage nogle ting, og kørte ud igen.

Bjarne Nisted, Vestegnens Politi: “Der er ikke nogle områder hvor de ikke kan holde åben…”

Oploadet Kl. 03:40 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


25. juni 2015

Adam Wagner om Saxo: “Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, må altså også være en nation.”

Kronik af bogaktuelle Adam Wagner i Kristeligt Dagblad – Danskheden er ældre, end vi tror. Længere uddrag kan læses hos Critique, men gør dig selv en tjeneste og køb på hos Munch & Lorenzen.

“‘Eftersom andre nationer plejer at bryste sig af deres store bedrifter og fryde sig ved mindet om deres forfædre, kunne den danske ærkebiskop Absalon, der altid selv glødede af iver efter at forherlige vores fædreland, ikke bære tanken om, at dette land skulle snydes for den form for berømmelse og eftermæle.’ Med disse ord indleder Saxo (her i Peter Zeebergs oversættelse) sit mægtige værk fra omtrent 1208 om danmarkshistorien. …

I 1983 udkom sociologen Benedict Andersons bog om nationalisme og nationalbevidsthed, hvis danske titel blev ‘Forestillede fællesskaber’. Værket fik i den akademiske verden stor indflydelse på opfattelsen af, hvordan og ikke mindst hvornår national identitet opstod historisk set.

Og den helt grundlæggende påstand i værket er, at nationalbevidsthed først opstod i slutningen af 1700-tallet. Det at en nation opfattes som et historisk fællesskab med fælles forfædre og som et fællesskab, der bygger på sprog og afstamning, og som indbefatter alle samfundslag, skulle altså være tanker, der slet ikke fandtes i tidligere tider. …

Selvom det ikke altid er sket i direkte polemik med Benedict Andersons værk, så har både danske og udenlandske middelalderhistorikere påvist, at der kan findes flere eksempler på nationalbevidsthed i middelalderen, både i Danmark og i andre europæiske lande.

Den britiske historiker Susan Reynolds har således behandlet fællesskaberne i Vesteuropa fra 900 til 1300, herunder forestillingerne om rigerne som nationale fælleskaber, og i Danmark har Anders Leegaard Knudsen påvist tilstedeværelsen af det, han kalder en dansk nationalisme omkring år 1300 – bare for at nævne nogle eksempler. …

Som et eksempel kunne man se på Saxo, ja, det ville faktisk være oplagt… Så lad os da se på Saxos indledningsord, og hvad der ellers kan udledes af hans forord. Der tales om ‘vores fædreland’ og ‘andre nationer’. Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, må altså også være en nation. En nation er tydeligvis kendetegnet ved at have sine egne forfædre; den ene nations forfædre er ikke den andens. Hver nation har altså en afgrænset skare af forfædre; og hver nation fryder sig ved mindet om egne fortidige bedrifter, og man kan gløde af ‘iver efter at forherlige’ fædrelandet, og forherligelsen består i berømmelse og eftermæle – forfædrenes eftermæle.

Nationen og fædrelandet er altså først og fremmest defineret ved forfædrene; der er en sammenhæng over tid, idet forfædrene og de, der levede på Saxos tid, alle er en del af samme nation med samme fædreland. Menneskeheden er således inddelt i disse nationer, der som historiske fællesskaber er afgrænset fra hverandre. Dette er en helt grundlæggende national opfattelse af mennesket og verden.

Saxos bevæggrund for at skrive afslører et nationalt konkurrenceforhold til de andre nationer, han nævnte: ‘For når vores naboer havde deres optegnelser om fortiden at glæde sig over, skulle man ikke kunne sige, at vores folks ry lå skjult.’ I det øjeblik man taler om naboer, erkender man også, at der en grænse mellem dem og én selv. Og naboerne er adskilt fra det folk, som helt tydeligt er danerne, idet Saxo omtaler landets indbyggere i gamle dage som ‘oldtidens danskere’. Grænsen mellem nationerne er altså varig og veldefineret.

Det, Saxo kalder ‘vores fædreland’, er i øvrigt Danmark. Det ses af, at det, der skal beskrives, er ‘de bedrifter der er blevet udført i Danmark’. Endvidere vil Saxo give ‘en beskrivelse af vores fædreland og dets beliggenhed’, hvorefter følger en beskrivelse af ‘Danmark’. Så den identifikation er også sikker.

Det er alene ved en gennemlæsning af Saxos forord tydeligt, at Saxo har opfattet sig som en del af et folk, at dette folk er danerne, og at danerne har et fædreland, som er Danmark. Dette folk og dette fædreland udgør et historisk fællesskab af levende og døde. Og dette folk og dette land er en nation, som er adskilt fra de andre nationer. Nationerne optræder således som adskilte enheder i historien, hvilket er en helt grundlæggende national måde at betragte verden på.

En grundig analyse af Saxos tekst, som jeg her har foregrebet og i øvrigt folder ud i bogen ‘Danskhed i middelalderen’, tyder så afgjort på, at Benedict Andersons tese om nationalbevidsthedens modernitet er fejlagtig…”

Oploadet Kl. 05:12 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper