31. juli 2015

“Det fremmer aldrig erkendelsen… på forhånd at opstille regler om, hvad man må og ikke må tale om.”

Jeg havde klappet i hænderne over Tina Magaards hårde svar til Jakob Skovgaard-Petersen, hvis ikke hun havde associeret islamistisk ideologi med ‘religiøs højreekstremisme’. Dansk islamforskning kunne have gjort en forskel, men har forlængst udspillet sin rolle. Med eller uden ph.d. Tina Magaard der havde følgende kommentar i sidste uges udgave af Weekendavisen – Vi skal turde tale om det (ikke online).

“Jakob Skovgaard-Petersen illustrerer i debatindlægget ‘Nazi-kortet hjælper os ikke’, hvilke metoder han bruger for at marginalisere dem, han ikke bryder sig om. Jakob Skovgaard-Petersens reaktion på min kronik afspejler en attitude, jeg tit har mødt i islamforskningsmiljøet, når jeg har spurgt, hvorfor man ikke må tale om islamistisk terrors relation til islams centrale dogmer, og hvorfor man ikke må påpege visse ligheder mellem islamistisk ideologi og fascistisk/nazistisk ideologi.

Jakob Skovgaard-Petersen kræver, ‘at vi gennemgående undlader at spille nazi-kortet’. Men hvis man ikke må tale om visse affiniteter mellem islamistisk og nazistisk ideologi, selv om man kan påvise dem punkt for punkt, så kortslutter man den debat, som er nødvendig for at udrede udfordringen fra islamismen.

Det fremmer aldrig erkendelsen og den nuancerede analyse på forhånd at opstille regler om, hvad man må og ikke må tale om. Lad mig for en sikkerheds skyld understrege, at dette ikke er et forsvar for de Konservatives valgkampagne. … Det bør interessere hele det politiske spektrum, specielt venstrefløjen, som har en lang historie for kritik af religiøs højreekstremisme.

Det andet problem med udsagnet ‘at spille nazikortet’ er spil-metaforen i sig selv. For dette er ikke et spil kort – det er blodig alvor. Islamismen udfordrer i dag grundlæggende friheder og rettigheder i Europa, både gennem politisk pres og gennem terror. Gennem de seneste år har terrorangreb og terrorforsøg tvunget os til at flytte milliarder af skatteydernes penge væk fra velfærden og over i terrorbekæmpelse-og forebyggelse.

Vi står altså med et anseeligt sikkerheds-og ressourceproblem, og det løser vi ikke ved at tabuisere dele af en nødvendig debat. …

Min pointe er, at islamister og nazister har komplimenteret hinanden for fælles værdier som jødehad, antimodernisme og voldsforherligelse – og at det er disse værdier, der udfordrer os i dag. …

Det hjælper heller ikke at prøve at ekskludere mig fra debatten, fordi jeg oprindeligt er cand. mag. i fransk og kunsthistorie. Det er normalt en selvfølge, at man benævner folk ved deres højeste titel, men det respekterer Jakob Skovgaard-Petersen ikke, når han titulerer mig ved min kandidatgrad i stedet for at nævne, at jeg har en ph.d. fra Sorbonne-Paris IV, med tre af fire ph.d.-kurser i politisk filosofi, og at jeg i den forbindelse netop beskæftigede mig med totalitarismer.”


Die Linke-politiker: “Jedes Jahr sterben mehr Deutsche, als geboren werden. Das liegt zum Glück…”

Før Muren faldt var Gregor Gysi aktiv i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED), noget der faldt naturligt, da han kom fra en kommunistisk funktionærfamilie, med en far der var kulturminister i Deutsche Demokratische Republik (DDR) og havde sæde i ‘Kulturkommission des Politbüros’. Da SED blev opløst blev Gregor Gysi leder af efterfølgeren PDS, fortsatte sin politiske karriere, og sidder den dag i dag i Bundesdagen som gruppeformand for venstreradikale Die Linke. At han under Den Kolde Krig var meddeler for partistatens Ministerium für Staatssicherheit (STASI), har ikke haft negativ indflydelse på karrieren.

Således indkaldte han til demonstration for mangfoldighed i Neuruppin, tidligere på sommeren. Samme uge ryddede de danske medier forsiden, fordi det kom frem at et Gyldent Daggry-medlem skulle deltage i et debat-arrangement under Folkemødet. Han gik i 2012 til valg på at illegale indvandrere skulle smides ud af Grækenland, og var således ifølge ‘eksperter’, en ultranationalist, der befandt sig på grænsen til fascisme.

“Ich rufe Sie auf, an der Demonstration ‘Schöner Leben ohne Nazis. Vielfalt ist unsere Zukunft’ am 6. Juni um 10 Uhr in Neuruppin teilzunehmen. Wir müssen uns gegen die Nazis stellen. … Jedes Jahr sterben mehr Deutsche, als geboren werden. Das liegt zum Glück daran, dass die Nazis sich auch nicht besonders vervielfältigen. Und schon deshalb sind wir auf Zuwanderer aus anderen Ländern angewiesen.” (Gregor Gysi på Facebook, 11. maj 2015)

(Die Linke-politiker Gregor Gysi i reklame for ‘Vietfalt’-demo, Youtube, 11. maj 2015; via)

“… der er mange fællespunkter mellem den politik jeg står for, og som Die Linke arbejder for.” (Johanne Schmidt-Nielsen om Enhedslistens søsterparti Die Linke på TV Syd, 20. september 2013)


Koranen på dansk om jøder og kristne: “Den af Jer der slutter venskab med dem, bliver én af dem.”

For tiden ledes oppositionen af Mette Frederiksen, der tidligere på året som justitsminister udtalte, at hun var ‘fristet’ til at lukke moskéen på Grimhøjvej. Det ville næppe holde i retten, og det ville med sikkerhed ikke have løst problemet, for som det fint fremgår af Grimhøjmoskéens ungdomscenter på Facebook, så er problemet ikke en tilfældig bygning i et tilfældigt industrikvarter. Havde det dog bare været så simpelt.

Der går en lige linje fra Islamisk Stat-sympatiserende jihadister til Koranens ord, der for muslimer vitterlig er Guds ord i endelig form åbenbaret af sendebuddet Muhammed. Det gælder uanset om man tager udgangspunkt i den nye Koran-oversættelse indtalt af Outlandish-forsangeren Isam Bachiri eller 2006-udgaven oversat til dansk af akademikeren Ellen Wulff, mag.art. i semitisk filologi. Problemet er Koranen.

Grafik: Islamisk Stat-sympatiserende Muslimsk Ungdomscenter Århus (Grimhøjvej-moskéen). Facebook, 26. juli 2015.

Lyd: Den Klare Koran, Amér Majid, Forlaget Tronen, 2015. Sura 5:51 (indtaling ved Isam Bachiri).

Samme Koran-citat fra Koranen i ny dansk oversættelse, Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten, 2006:

I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til venner! De er venner indbyrdes. Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem.”

Oploadet Kl. 12:22 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


30. juli 2015

‘Muslimer opildnes’, ikke ‘Muslimer opildner’

Jyllands-Posten har lagt en interessant serie online med screencaps fra rettroende muslimer, der opfordrer til jihad i Syrien. Overskriften er ikke ‘Muslimer opildner’, men ‘Muslimer opildnes‘. Ikke-muslimer myrdes, muslimer er ofre.

(Jyllands-Posten foto, 27. juli 2015: )

Oploadet Kl. 22:52 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:

Sognepræst fravalgt: “… blev spurgt ind til sine eventuelle sympatier for Dansk Folkepartis asylpolitik”

Den organiserede Kristendom kan tolerere præster der ikke tror på Gud, men ikke en præst der muligvis har et anstrengt forhold til muslimsk masseindvandring. Fra Berlingske – En tidehversk ballade.

“De skarpe fronter bliver i disse dage trukket hårdt op i det kirkelige Danmark. Hvad der på overfladen kan virke som en lille sag om en utilfreds og vraget præst, der har søgt en stilling ved den danske kirke i Berlin, Christianskirken, stikker dybere end som så.

I centrum af stridighederne står den tidehvervske sognepræst Marie Høgh fra Sønderjylland, der har fået ‘Berlin-gate’, som striden er blevet benævnt, til at rulle. Marie Høgh hævder, at hun ved flere jobsamtaler blev spurgt ind til sit teologiske ståsted, fordi hun er tidehvervspræst. Og hun fremfører også, at hun blev spurgt ind til sine eventuelle sympatier for Dansk Folkepartis asylpolitik.

Tilbage står menighedsrådet og organisationen Danske Sø- og Udlandskirker anklaget for at have foretaget et religiøst og politisk begrundet fravalg, hvilket de dog pure afviser.

… Domprovst i København, Anders Gadegaard, har… kaldt miseren for en omgang ‘tidehvervsk flæberi’.

Oploadet Kl. 20:10 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Guide til journalister om modstand mod flerkultur (’97): “Unngå å bidra til at det blir politisk stuerent..”

Når emner berører multikulturen som ide hersker der dobbelte standarder i medierne. Modstandere af masseindvandring er kontroversielle når de trækker vejret, tilhængere er først kontroversielle når de roder med brandbomber. Mosbjerg Folkefest ’splitter paradiset’, som Politiken så smukt indrammede problematikken. Tilbage i 1997 udsendte den norske pendant til Dansk Journalistforbund en tjekliste for journalistisk arbejde i det flerkulturelle Norge. Tanker der herhjemme er dybt integrerede i den statsstøttede forening Ansvarlig presse.

Retningslinjerne er selvforklarende, og gør det nemt at forstå hvorfor mediernes dækning af islamkritiske markeringer altid præsenteres med kritikernes øjne, hvorimod artikler om venstrefløjens demonstrationer til forveksling ligner officielle pressemeddelelser. Tænk hvis de danske medier gik tæt på den kommende demonstration imod lukning af Irak-kommissionen. Flere end 7000 har tilkendegivet at de vil deltage i arrangementet, selvom talerrækken er spækket med 9/11-loonier, jødehadere og Schiller-institut-disciple. Niels Harrit på Saxofon…

Fra Norsk Journalistlag – Mangfold eller enfold? – Veiviser for journalistisk arbeid i det flerkulturelle Norge (1997).

“Vær bevisst i språkbruken. Forsøk å finne fram til ord og begreper som gir et korrekt og nyansert bilde av dagens Norge, og som ikke skaper unødige skiller mellom ulike grupper.

Unngå generaliseringer som kan bidra til å forsterke stereotype oppfatninger om innvandrere, flyktninger aller andre med ikke-norsk bakgrunn.

Legg vekt på å formidle mangfoldet i det norske samfunnet ved å trekke inn folk med innvandrerbakgrunn i vanlige saker.

Oppgi ikke en persons religion, kultur, geografiske eller etniske opprinnelse dersom det ikke er klart relevant for saken. Vær spesielt varsom med en slik angivelse i saker som omhandler kriminalitet.

Sjekk fakta og statistikk. Vær særlig forsiktig med tallmateriale som kan bidra til å forsterke negative holdninger til spesielle grupper.

Unnlat ikke å ta opp kritikkverdige forhold der innvandrere er involvert, men unngå å bidra til at hele grupper blir stemplet på grunnlag av enkeltpersoners handlinger.

Oppsøk aktivt kilder blant innvandrere, både i spesifikke innvandrersaker og i andre saker. Forsøk å etablere et kontaktnett blant innvandrere som kan gi større bredde i kildebruken.

Unngå nasjonalistisk retorikk i sportsjournalistikk som kan nøre opp under negative holdninger til folk fra andre land. Gi plass til den rolle utlendinger spiller i norsk idrettsliv.

Unngå ukritisk formidling av rasistiske ytringer. Sjekk informasjon og påstander som kommer fra rasistiske miljøer og innhent fakta og synspunkter som kan korrigere rasistisk propaganda.

Vær bevisst i dekningen av politiske utspill hvor det spilles på fremmedfrykt og fremmedfiendtlighet. Unngå å bidra til at det blir politisk stuerent å nøre opp under konflikter mellom nordmenn og innvandrere.

Forsøk å formidle hvordan innvandrere opplever diskriminering, rasistiske og fremmedfiendtlige holdninger og hvordan det påvirker deres hverdag.”

(Norsk Journalistlag, 1997; Speisa.com)


Om CSR i Irma, Ikea: “… nogle har haft så travlt med at vise, hvor gode de var, at kunderne blev glemt”

Fænomenet er svært at sætte på ord, men det er naturligvis ikke tilfældigt at en stor del af tv-kanalernes meteorologer er billedskønne kvinder af anden etnisk herkomst. Jeg har intet imod Divya Das Andersen, men hvor mange dansk-indiske geografer med interesse for meteorologi findes der i et land som Danmark.

Journalist Hanne Sindbæk kommenterer i Børsen – Det tager ikke kun fem minutter i Irma.

“Det tager kun fem minutter at handle i Fakta, siger sloganet. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg ved, hvor de kan hente inspiration, hvis de virkelig gerne vil have kunderne til at blive lidt længere. Det kan de nemlig i min Irma. Her rækker fem minutter ikke langt, selvom man bare skal handle et sigtebrød og to liter mælk.

… det er kassedamen, der virkelig holder på kunderne. Hun udfører sit arbejde på en mindfulnessagtig måde: En ting ad gangen i et sindigt tempo, se på hver enkelt vare som var det første gang, vende og dreje den roligt til stregkoden viser sig og kan få sit lille bip.

Vi står der i køen med vores genbrugsposer og kommer helt i zen af at følge hende. Det vil sige, hvis vi ellers var i stand til at ignorere de serieeksplosioner af utålmodighedsraseri, der foregår indeni os. Men vi siger ikke noget. Vi er de pæne Irma-kunder.

Normalt kan vi godt sige til og fra i forretninger, så ruderne klirrer. Men sagen er, at kassedamens forfædre tydeligvis kom fra nogle varmere himmelstrøg, så vi får den der fornemmelse af, at vi skylder en særlig tolerance. … Social ansvarlighed er godt, og det er helt på sin plads, at virksomheder gør deres for at give alle en fair chance på arbejdsmarkedet. Men nogle har haft så travlt med at vise, hvor gode de var, at kunderne blev glemt.

For eksempel gik Ikea på et tidspunkt helt amok i CSR og holdt tilsyneladende helt op med at kigge på, om ansøgerne var egnede til at arbejde i møbelhuset. I stedet gjaldt det om, hvorvidt de havde den rette farve – som helst skulle være en, der ikke i forvejen var repræsenteret i medarbejderflokken, den rette alder – her gjaldt samme kriterium, det rette køn, handicap eller seksuelle orientering – igen gjaldt kriteriet om, at det helst skulle føje nye spændende elementer til medarbejderpalletten.

Til sidst kunne man møde mennesker af enhver slags i den Ikea-gule polotrøje, men kunne man få at vide, hvornår Billy-reolen i birkefiner ville være på lager?

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


29. juli 2015

Pride-optog i multikulturel Stockholm-forstad: “Vi hatar bögar”, “Vi vill inte ha homosexuella här!”…

Berlingske fortæller at danske Anders Gravers og Stop Islamiseringen af Nationer (SION) planlægger, at udstille Muhammed-tegninger i flere europæiske storbyer. Uwe Max Jensen opremser på Ballet Magnifique en række kommentarer fra folk der officielt er tilhænger af ytringsfriheden, men har sine forbehold overfor lige netop denne udstillingsrække, der efter deres mening kun har til formål at provokere. ‘Ytringsfrihed, men’, i koncentrat.

At skelne mellem nødvendig og unødvendig ytringsfrihed er en luksus vi ikke har, og enhver der kæmper for tilbageerobring af det offentlige rum er en kampfælle. Anderledes kan det ikke være. Samme holdning har jeg til dagens Pride Järva-demonstration i den multikulturelle Stockholm-forstad Tensta, foranlediget af Samtiden-redaktøren Jan Sjunnesson. Medierne håner arrangementet, den yderste venstrefløj intimiderer, og lokale muslimer gør som de plejer, helt uafhængigt af andet end fædrene arv. For en kort stund var fred ikke vigtigere end frihed.

(Jonas Ström på Facebook, 29. juli 2015: I & II)

“Här någonstans efter filmen kastades det stenar mot Gay pride-tåget” (Jonas Ström, 29. juli 2015)

“Allah akbar!”, “Vi hatar bögar”, “Bögar! Bögjävlar!”, “Vi är muslimer, vad fan gör ni här!”, “Ey vafan gör du här? Du är svensk! Det här är muslimernas ställe stick härifrån!” (diverse jf. Jonas Ström, 29. juli 2015)

“En kille vid grillkiosken skriker ‘jävla bög’ på turkiska när tåget passerar. ‘Vi vill inte ha homosexuella här!’ skriker en man. ‘Ingen föddes ur arslet, det är inte naturligt’, skriker en annan.” (Dagens Nyheter, 29. juli 2015)

Oploadet Kl. 20:57 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

“Kragen sad på kviste, sagde hvad den vidste” (Rasmus Larsen-frise, Christiansborg)

København bliver aldrig min hjemmebane, men hovedstaden har dog trods alt en storhed man ikke finder i hverken Århus eller Odense. Vidunderlige Nyhavn,monumentale bygningsværker og historiens vingesus. Dagens billeder blev for banale, så her blot en ornitologisk smagsprøve.

(Rasmus Larsen-frise i Vandrehallen, Christiansborg, 29. juli 2015)

Oploadet Kl. 20:03 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


28. juli 2015

James Mangolds ‘Heavy’ (1995): “… when I whisper everyone looks around like something happened”

Faste læsere vil vide at jeg er fan af Lemonheads-forsangeren Evan Dando. Han har haft en birolle i flere film, herunder James Mangolds mesterværk Heavy fra 1995. En helt igennem fantastisk film. Liv Tyler er ikke set skønnere end i rollen som ‘Callie’, der bliver venner med den buttede og generte ‘Victor’, fremragende spillet af Pruitt Taylor Vince. Evan Dando er den guitarspillende ‘Jeff’, der også præger baggrundsmusikken, eksempelvis med en cover af Gram Parsons ‘How Much I’ve Lied’. Nok ord. Se den i fuld længde på Youtube.

” The poignant and often wordless account of an overweight pizza chef’s (Pruitt Taylor Vince) unrequited longing for a young waitress (Liv Tyler)…” (Rotten Tomatoes)

(Liv Tyler som ‘Callie’ og Pruitt Taylor Vince som ‘Victor’ i James Mangolds Heavy, 1995; IMDB)

“You’re as big as an ox and no one sees you. I am the same way, I am loud and no one hears me, but when I whisper everyone looks around like something happened.” (kommentar til ‘Victor’)

Oploadet Kl. 15:06 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper