30. december 2015

Nordbyen (Slagelse): “Jeg har oplevet en dreng helt bevidst skyde kanonslag efter min datter og jeg.”

Flere medier fortæller, at der hver dag siden jul har været ballade i Slagelse-ghettoen Nordbyen, hvor 20-25 ‘unge’ affyrer fyrværkeri efter tilfældige forbipasserende. Tirsdag aften inkluderede det raketter og bomberør efter vinduer og biler skriver TV Øst. Som man kan se på en Local Eyes-video, så drejer det sig om indvandrere. Politiet fortæller til Sjællandske Nyheder, at de forsøgte at pågribe gerningsmændene, men at de ikke fik anholdt nogen, da de unge ‘løb rundt mellem bygningerne i Ringparken’.

Onsdag aften gentog det hele sig. Fra Ekstra Bladet – Nu igen: Unge skyder fyrværkeri i alle retninger – politiet massivt til stede

“… nu er den gal igen. Det oplyser vagtchef Bo Georg Petersen til Ekstra Bladet.

– De kan ikke finde ud af at affyre fyrværkeriet lodret, så det ryger på kryds og tværs til fare for alle borgerne. Der er også røget en enkelt raket efter politiet, så vi er talstærkt til stede, siger Bo Georg Petersen til Ekstra Bladet.

– … Lige så snart de får fyrværkeri mellem hænderne, så bliver det sjovt at skyde vandret i stedet for lodret. Der er ingen, der tør at holde nytårsaften derude i hvert fald.

(Ringparken, Nordbyen, Slagelse)

“Det var virkelig slemt. Folk skød efter hinanden. Jeg turde ikke engang gå til købmanden. Så jeg ventede til politiet kom.” (Kim Hansen til TV Øst, 30. december 2015)

“Efter mørkets frembrud går vi ikke ud. Jeg har oplevet en dreng helt bevidst skyde kanonslag efter min datter og jeg. Det er forfærdeligt at skulle være spærret inde i vores eget hjem.” (Pernille Roager Andersen til TV Øst, 30. december 2015)

“Jeg passer mig selv, og der er ikke nogen der generer mig. Nu går jeg ikke ud om aftenen, jeg går jo, man skal jo heller ikke lege på en motorvejen, vel.” (Tage Johansen til TV Øst, 30. december 2015)

Oploadet Kl. 23:46 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer
Arkiveret under:

Radikaliseret Ungdom: Helligdage er en kulturel tradition, vi mangler muslimske helligdage…

“Vi skylder muslimer i Danmark en undskyldning”, skriver socialdemokraten Camilla Schwalbe på Jyllands-Posten, og det virker som om dele af venstrefløjen er på lykkepiller. Hun overgås dog af radikale Ida Schou i Politiken – Vi mangler muslimske helligdage.

“I Danmark bryster vi os af vores grundlovsgivne ret til religionsfrihed, men når det kommer til religionslighed, er der lang vej igen. Jeg mener, det er på tide at stille spørgsmålstegn ved, om vi udelukkende bør have kristne helligdage i Danmark.

Radikal Ungdom mener, at helligdage helt bør afskaffes. Det er jeg ikke enig i. Sandt er det, at en total afskaffelse af helligdage ville bringe os tættere på den religionslighed, vi mener bør forekomme i et moderne demokratisk samfund. Men jeg tror, at en stor del af danskerne holder meget af de religiøse – og mest af alt kulturelle – traditioner, der er forbundet med helligdagene.

Den muslimske andel af befolkningen udgør i dagens Danmark omkring 5 procent, og tallet er stigende. Alligevel er der i kalenderen ingen hensyntagen til muslimers religiøse højtider. Vi bør overveje, om vi skal indføre helligdage på muslimernes største helligdage, store og lille eid.

Jeg mener ikke, at vi nødvendigvis skal have flere helligdage i Danmark – vi kunne nøjes med at omlægge nogle af dem, vi har. I praksis kunne dette betyde, at vi flytter store bededag… til at ligge på store eid.


Lukas G. Forchhammer indspiller flygtningesang: “Jeg kan bare ikke holde ud, at vi går i så små sko.”

Lukas Graham bærer efternavnet Forchhammer, og han er da også i familie med Lulla Forchhammer, den kvindelige halvdel af ‘Foldschack & Forchhammer’. Den anden halvdel er som bekendt Christiania/Ungdomshus-advokaten Knud Foldschack (se evt. foto). Den unge christianit var i 2007 talsmand for bosætterne, der kæmpede den såkaldte ‘tvangsnormalisering’. Samme år blev han anholdt og sigtet for ‘fornærmelig tiltale mod politiet’. En gennemsnitlig venstreorienteret landeplager, interviewet til Politiken – Et sted mellem den første million og Justin Bieber.

“Jeg fik sådan en ‘Heal the World’-feeling, ikke?’. Lukas Graham beskriver øjeblikket, da hans producer, Hennedub, spillede nogle hemmelige akkorder for ham og hans første småpolitiske sang så dagens lys. …

Graham var berørt af tv-billederne af flygtninge på Europas og verdens landeveje, berørt af retorikken om ‘dem’ og ‘de fremmede’ i medierne og skrev derfor en sangtekst om, hvorfor vi lukker vores døre i lige nu, når så mange har brug for, at vi åbner dem.

‘Det er jo heftige tider, vi lever i. Jeg kan bare ikke holde ud, at vi går i så små sko. Jeg kan ikke holde ud at høre på Inger Støjberg.

At de her mennesker, der er blevet bombet, har set halshugninger eller er blevet voldtaget på vej hertil, skal behandles så dårligt og placeres i teltlejre eller bittesmå tændstikæskelejligheder. Jeg kan ikke holde det ud’, siger han.

Balladen, ‘On the Run’, handler derfor om, at flygtningebørn ikke kan lege, når de er på flugt. Og at det er vigtigt, at børn leger. Det bliver en velgørenhedssang, der skal tjene penge til Dansk Flygtningehjælp.

… Han spiller sin kommende flygtningesang for mig over de store højttalere i spisekøkkenet ved siden af en hel reol med musikpriser.

‘Jeg vil gerne prøve at koble nyhedsbillederne til virkelige mennesker og virkelige følelser. Der er en masse skræmte mennesker i Danmark, der er bange for, at de vil blive overset, hvis der kommer flere flygtninge til landet. Måske er de bange for at opgive det privilegium, som det trods alt er at være underklassen i Danmark. …’.”

(Lukas Graham Forchhammer, 2014; Foto: Youtube)


Ledende gadeplansmedarbejder ved Københavns Kommune sigtet for omfattende hashhandel

Den anholdte skulle være en ‘ledende gadeplansmedarbejder’ ved Københavns Kommune, og det bedste bud er en mand der til en bandekonference for et par år siden talte om at stoppe rockerbandernes rekruttering. Fra TV2 Online – Gadeplansmedarbejder sigtet i stor hash-sag: Politiker rystet.

“En gadeplansmedarbejder i Københavns Kommune er sigtet og anholdt i stor sag om hashhandel, rapporterer Radio24syv.

Københavns Politi har anholdt og sigtet fire mænd for at have opbevaret mindst 190 kilo hash i en lejlighed på Nørrebro i København. Anholdelsen skete 10. december, efter at politiet havde overvåget mændene i flere måneder.

En af de fire mænd er en 45-årig gadeplansmedarbejder, som i årevis har arbejdet med sårbare og kriminalitetstruede børn og unge i Københavns Kommune.

Den pågældende gadeplansmedarbejder har en fortid som kriminel, og det burde have tændt en advarselslampe hos kommunen, mener formanden for SSP Samrådet, Jørgen Pedersen.”

Oploadet Kl. 02:09 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer

Historisk el. politisk korrekt: “Nogle løfter øjenbrynene, fordi vi.. sælger børnebogen Lille Sorte Sambo.”

Min sidste omtale af samme museumsdirektør var knap så flatterende, men her er Thomas Bloch Ravn nu god nok. Kommentar i Berlingske – Skal et museum være politisk korrekt?

“På Den Gamle Bys Jazzbar Bent J er det tilladt at ryge, når baren er åben, og der spilles musik. For dem, der ikke har lokalkendskab, kan jeg oplyse, at Jazzbar Bent J indgår i Den Gamle Bys kvarter, der med fokus på året 1974 viser Danmark i 1960erne og 1970erne. Jeg er selv ikke-ryger, og personligt hader jeg at være i røgfyldte lokaler. Men det må jeg leve med, for oplevelsen skal være troværdig for publikum.

Sådan er det imidlertid ikke alle, der har det. Det blev vi klar over, da Den Gamle By modtog en henvendelse fra en jazzelsker, der lider af astma, og som derfor ikke kunne holde ud at være i lokaler, hvor der bliver røget. Den pågældende mente, at rygningen forhindrede ham i at høre god jazz på Bent J. Jeg forklarede, hvorfor vi gør, som vi gør, hvilket efter lidt skriven frem og tilbage førte til en officiel klage. Her fremførte klageren det synspunkt, at Den Gamle Bys politik på dette område måtte være i strid med museets formidlingsopgave. Synspunktet baserede sig på den opfattelse, at aktiviteterne i et offentligt støttet museum skal være for hele befolkningen. …

Sagen aktualiserer imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt et museum skal være historisk korrekt eller politisk korrekt. Vi mener selvfølgelig, at et museum i videst muligt omfang skal være historisk korrekt.

Når vi i Den Gamle By har besøg af venner og kolleger fra udlandet, undrer en del sig over, at vi tillader, at snedkermesteren anno 1864 stikker lærlingen en på kassen. Endnu flere er chokeret over, at Bogcentralen fra 1974 sælger – eller skal forestille at sælge – blade med billeder af afklædte unge kvinder på forsiden. Nogle løfter øjenbrynene, fordi vi i boghandelen fra 1927 sælger børnebogen Lille Sorte Sambo. Og så er der altså dem, der undrer sig over rygningen i Jazzbar Bent J. …

Museer har et særligt ansvar. De skal være troværdige og vise historien som den var. Det indebærer også, at de til enhver tid bør kæmpe imod tendenser i retning af styring og politisk korrekthed. Det må alene være den historiske korrekthed, der tæller. … begynder man at retouchere, risikerer man at gøre verden mere endimensional og i sidste ende totalitær.

Oploadet Kl. 00:06 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


29. december 2015

Masseslagsmål ved asylcentre i Vrå og Østrup: “… en af de unge tog en køkkenkniv frem”

Den 17-årige afghaner der under et skænderi fægtede med en køkkenkniv, sigtes ifølge Lokalavisen efter ordensbekendtgørelsen. Fra TV2 Nord – Slagsmål ved to asylcentre.

“Nordjyllands Politi melder om en travl nat, hvor de blandt andet måtte rykke ud til to større slagsmål ved nordjyske asylcentre.

Første gang, politiet blev tilkaldt var klokken 23.41, hvor der var slagsmål på Vrejlevvej i Vrå, ikke langt fra asylcentret. Her var en større gruppe asylansøgere i slagsmål, og der blev knust flasker og glas på gaden. …

Klokken 01.23 var der uro blandt en større gruppe unge i 16-17 årsalderen på asylcenter Østrup syd for Aars. Et skænderi blandt beboerne førte til, at en af de unge tog en køkkenkniv frem, som han fægtede med, dog uden direkte at true andre med kniven, oplyser politiet.

Oploadet Kl. 23:51 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer

Før svenskerne indfører grænsekontrol: Dansk politi mobiliserer til ‘hemmelig grænse-standby’…

Efter at medierne i årevis har undsagt grænsekontrol som værende et uhørt nationalistisk tiltag, tog Sverige skridtet, og indfører fra næste uge grænsekontrol. Det kan få store konsekvenser for Danmark, men måske er Løkke-regeringen ikke så håbløst som den foregiver. Fra Ekstra Bladet – Betjente i tusindvis på hemmelig grænse-standby.

“Den største mobilisering i nyere tid af dansk politi er i øjeblikket ved at blive gjort klar til en massiv kontrol af samtlige grænseovergange overalt i Danmark. I følge Ekstra Bladets oplysninger skal størstedelen af politiets operative styrke inddrages i kontrollen, som angiveligt kan begynde mandag 4. januar.

En anonym politimand siger i dag tirsdag til Ekstra Bladet, at han har fået oplyst, at over halvdelen af den operative styrke på 6000 mand er i spil.

Siden før jul har politiet været på såkaldt syv dages varsel, hvilket betyder, at der er en uges forberedelsestid, inden kontrollen bliver effektiv. Årsagen er den svenske regerings beslutning om at indføre id-kontrol ved grænsen fra den 4. januar.”

Oploadet Kl. 14:16 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Dårlige rollemodeller, en liste

Emil Kirkegaard har samlet en række rollemodelshistorier på sin side, og det spænder vidt. Lige fra gadeplansmedarbejder (og bandeleder) Abdessamade Benarabe til procesoperatør (og Hizb ut-Tahrir-sympatisør) Samer Zaazou. Flere af eksemplerne er taget her fra siden: Dårlige indvandrerollemodeller.

Oploadet Kl. 12:07 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:

Muslimer er ikke terrorister, moraliserede DR – Muslimer tager afstand fra muslimer der tager afstand…

‘Året der gik 2015’, der blev sendt på DR1 i den bedste sendetid 2. juledag måtte naturligvis inkludere et eller andet om de islamiske terrordrab i København i det forgangne år. Først lod DR Dan Uzans far sige et par ord, hvorefter udvalgte muslimer stillede sig op i et fordansket ‘Ikke i mit navn’-stunt. “Jeg er muslim, men jeg bliver ikke sur hvis du tegner min profet”, lød det fra Omar Marzouk, hvorefter en tørklædeklædt muslim fortalte at hun elskede julen. “Jeg er muslim, men jeg ikke homofob”, lød det fra en tredje.

Slutteligt blev moralen udpenslet: “Jeg er muslim, men jeg er ikke terrorist”.

Eneste der afveg fra skabelonen var folkesocialisten Özlem Cekic, der fortalte at hun er muslim, “og min ven er jøde”. Hun kunne roligt have brugt et ‘men’, for Koranen er entydig på det punkt: “I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til venner! … Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem. Gud retleder ikke de folk, der handler uret.” (Sura 5:51). Når Cekic har en jødisk ven, så er på trods af Islam.

Indslaget kan ses online her, men du kan med fordel nøjes med dette Facebook-koncentrat.

(DR-moderator kæmper for at holde en ordentlig tone, 27. december 2015)

Da DR2-satireserien ‘Det slører stadig’ i 2013 forsøgte at nedbryde danskernes fordomme om muslimer gik det helt galt. Rettroende muslimer smed om sig med dødstrusler, og moderate muslimer var godt nok mindre truende, men nøjagtig ligeså hadske. Debatten om julens mediestunt gik ligeledes galt. Kommentarene fra muslimer delte sig i to blokke. Selverklærede moderate spillede offerkortet, og pointerede at det var underlødigt overhovedet at antyde, at Islam skulle have noget med terror at gøre. De rettroende understregede omvendt, at de her tv-muslimer slet ikke repræsenterede dem. Ret beset så synger de samme sang.

“Tankevækkende. De fleste debattører med muslimsk baggrund, der lige nu har travlt med at tage afstand fra dem, der opfordrer dem til at tage afstand fra islamisk terror, har normalt ingen problemer med at tage afstand fra Mohammed-tegningerne – her er der ingen tøven eller forbehold. Men hvad er værst for især islam og muslimerne? Terror begået i islams navn eller nogle harmløse tegninger?” (Naser Khader, 28. december 2015)


Mandag den 4. januar er datoen…

Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle noget om ‘projektet’, men der kommer til at ske store ting med Uriasposten i 2016. Mandag den 4. januar er datoen…

(Musvåge fouragerer på resterne af juleanden, 1. juledag 2015)

Oploadet Kl. 10:33 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper