24. december 2015

Nykøbing M: Diskotek afviser mandlige asylansøgere, der er ‘pågående’ over for kvindelige gæster…

Det handler om kultur, og nok så megen oplysning løser ikke problemets kerne. Fra Morsø Folkeblad – Diskotek afviser asylansøgere i døren (ikke online).

“De seneste uger har Natalie F på Havnen afvist en gruppe asylansøgere på omkring 10 personer fra det nyåbnede Asylcenter Mors ved diskotekets indgang. …

– Vi afviser ikke alle asylansøgere, men blot de gæster, der er pågående over for vores kvindelige gæster. Uanset nationalitet accepterer vi ikke, at mandlige gæster generer vores kvindelige gæster, siger Rasmus Furbo. …

– De sidder og tirrer på pigerne og danser meget tæt op ad dem på dansegulvet, selvom pigerne tydeligt giver udtryk for, at det er en adfærd, de ikke ønsker, siger Rasmus Furbo og tilføjer: – Nogle af pigerne har oplevet, at mændene står og venter på dem udenfor og følger efter dem. Pigerne kommer tilbage på diskoteket og er bange. I de tilfælde bestiller jeg en taxa og går med dem ud, til den ankommer. …

Rasmus Furbo har ikke henvendt i til Asylcenter Mors i Strandparken angående asylansøgere… Det har derimod værtshuset Morsø i Havnegade i Nykøbing.”

(Morsø Folkeblad, 22. december 2015, side 4)

Oploadet Kl. 13:00 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


23. december 2015

“Men ifølge de to eksperter, er det langt fra alene i muslimske hjem, at den seksuelle frigørelse halter.”

Jeg er ikke altid enig med hende, men man kan kun respektere hendes mod. Hvis man bruger Koranen som facitliste, så er man en del af problemet, uanset hvad velmenende religionssociologer blamerer sig med. Afghanskfødte Geeti Amiri snyder ikke på vægten, og lefler ikke for Koran-tro. Frigørelse handler også om at kæmpe for “Aishas ret til at smide tørklædet, flytte hjemmefra og have sex med hvem, hun vil, og stadig kunne kalde sig en muslim uden at blive udstødt af familien”, lød det eksempelvis tidligere på ugen.

Danske ‘forskere’ er naturlig oprørte over den manglende kulturrelativisme, for har man læst nok bøger så er der ingen videre forskel på æresdrab og dårlig kommunikation om ’sex og følelser’. Fra Berlingske – Eksperter efter seksuelt opråb fra muslim: Etniske danskere er ikke meget bedre.

“Sexolog Joan Ørting og kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup er enige om, at kvindernes seksuelle frigørelse i 60erne var vigtig, men der er lang vej endnu, lyder det fra begge. …

Debatten er blevet aktuel, fordi den muslimske blogger Geeti Amiri i tirsdagens Berlingske spørger, hvad det nytter, at muslimske kvinder får en fin kandidatgrad, hvis de ikke selv må bestemme, hvem de har sex med og hvornår. …

‘Det er måske nok en kliché, men hvis vi nogensinde skal videre med integrationen, er vi nødt til at tale om sex. Det er i soveværelset, vi skal tage oprøret,’ sigde Geeti Amiri blandt andet til Berlingske. …

Men ifølge de to eksperter, er det langt fra alene i muslimske hjem, at den seksuelle frigørelse halter.

Der er områder, hvor vi ikke har seksuel frihed i Danmark. For eksempel er der stadig mange, der har det sådan, at en pæn pige ikke kaster sig i grams med hvad som helst. Der er stadig seksuel ulighed i Danmark,’ siger Karen Sjørup og Joan Ørting supplerer:

Vi er slet ikke et skridt foran. I Danmark er vi heller ikke nået til, at vi kan kommunikere om, hvordan vi har det med vores partner. Der er for eksempel masser af danske kvinder, der gør præcis det samme i sengen, som de har gjort de seneste 10 år, fordi de ikke tager snakken om, at de måske godt vil prøve noget andet. Så vi er ikke foran, men vi har nogle andre udfordringer,’ siger hun og henviser til, at danskere er dårlige til at tale om sex og følelser med deres partner.”

(Facebook-besked til Geeti Amiri, 27. marts 2015)

Apropos.

“Når jeg siger, at islam gør mig fri, er det på den måde, at jeg ikke skal gå rundt med en identitetskrise og spekulere over, hvad meningen med livet er. Jeg er frigjort fra de irriterende store spørgsmål, som bare gør mit liv svært.” (Rukhsar Asif i Berlingske, 20. december 2015: Muslimske piger gør oprør ved at læse Koranen)

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer

Politiken-læserbrev: “Det er bølgen af racisme, der polariserer samfundet – ikke bølgen af flygtninge.”

Hvor ville det vær skønt hvis det venstreradikale overdrev fra RUC gik i eksil i multikulturelle Sverige. Queer-feminist og Palæstina-aktivist Sofie Viborg Jensen i Politiken – Jeg er ikke sikker på, at jeg gider Danmark mere.

Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at flytte hjem til Danmark igen, når min uddannelse i Sverige er færdig om et par år. … Jeg har ellers altid keret mig om samfundet, jeg har altid været engageret. Jeg læser velfærdspolitik på universitetet, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for de svageste i samfundet. Men dansk politik har bogstavlig talt fordrevet mig, radikaliseret mig, frataget mig håbet og lysten til at tage ansvar. …

Men man kan ikke tilkæmpe sig frihed, solidaritet og lighed ved at lukke sig om sig selv og være usolidarisk. Vores selvforståelse som folk holder ikke til det. For hvad er der tilbage, når vi har smidt alle de fremmede på porten? Hvad har vi som danskere tilbage at bygge velfærd af, hvis vores byggesten, vores værdier, er blevet brugt på at bygge mure i stedet? …

Jeg bliver dybt bekymret og ked af at følge den danske udlændingedebat på sidelinjen herovre fra Sverige. Min selvforståelse som dansker er blevet slået i småstykker. Det er bølgen af racisme, der polariserer samfundet – ikke bølgen af flygtninge. Vi har ikke pladsmangel i Danmark…”

Oploadet Kl. 00:23 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


22. december 2015

Syriske Abed Darkalt er utilfreds: “.. beder bare om de mest basale vilkår for at leve, så som egen bolig.”

Søndag aften skrev en hjemløs kvinde til mig på Facebook, for at høre om jeg kendte nogen i København der havde plads til en overnattende gæst. Jeg opfordrede hende til at tage på vandrehjem, hvorefter hun fortalte at alt var optaget. Tilfældigt fortalte hun en historie om en kvinde og en ældre mand, der blev sat ud af vandrehjemmet hvor de boede en lørdag, da alt var booket på forhånd. Det samme gjaldt også vandrehjemmets mange flygtninge, men modsat danskerne, blev de hentet i busser og kørt til et nærliggende hotel… Hun fandt privat husly for natten.

På sin vis har Abed Darkalt jo ret i interviewet herunder. Der findes ikke boliger han kan betale for integrationsydelsen, der kan ses som et kompromis mellem partiet der ikke vil have muslimske flygtninge ind i landet, og flere partier der ikke har mod til at sige det højt. Fra TV2 Nyhederne – Flygtning træt af midlertidig bolig: Har brug for vores eget hjem.

“33-årige Abed Darkalt havde altid har haft sit eget hjem, indtil han i sommer flygtede fra krigen i Syrien til Danmark. Nu bor han i en treværelses lejlighed i Randers med to andre flygtninge.

Han er taknemmelig over at have fået tag over hovedet. Men han håber at få et sted, hvor han kan lukke døren bag sig og skabe sit eget liv. Det er umuligt på den nye integrationsydelse, der afholder ham fra at klare sig selv, mener han.

– Alle ønsker at kunne leve et selvstændigt liv. Vi kom ikke hertil for at bo sammen allesammen. Vi kommer fra det samme land, men vi har forskellige spisevaner, traditioner og sovetider. Nu er vi er tvunget til den samme livsstil. Når jeg vil tale med min hustru, kan jeg ikke gøre det privat. Det er svært, siger Abed Darkalt, der er uddannet ingeniør fra Syrien. …

– Jeg beder ikke om flere penge til at leve af. Vi er taknemmelige over det, kommunen tilbyder – sådan er loven, det respekterer jeg. Jeg søger ikke medlidenhed. Jeg beder bare om de mest basale vilkår for at leve, så som egen bolig. Men pengene rækker ikke måneden ud.”

Oploadet Kl. 09:55 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Årets Osloborger 2015 blev en kriminel homohadende pakistaner: “Lenge leve sharia”, Dø over israel”

Multikulturalisterne har brug for for rollemodeller, og når pakistanske Mohsan Raja er aktiv i ‘Nattevaktene’ og ‘Refugees Welcome to Norway’ er han automatisk med i opløbet, for en mediebegivenhed som ‘Åres Osloborger’ skal jo nødvendigvis have en minoritetsrepræsentant. Han endte med at vinde, men der var bare et lille problem. Fra Osloby.no – Årets Osloborger: ‘Jeg har en fortid som jeg ikke er stolt av’.

“Vinneren av utmerkelsen Årets Osloborger for 2015, Mohsan Raja, har blitt kritisert for tidligere Facebook-uttalelser det siste døgnet.

‘Mobbing og sjikane er ikke ytringsfrihet, de som gjør det burde være forberedt på at folk kan reagere, og folk reagerer forskjellig..’, skrev han to dager etter angrepet mot satiremagasinet Charlie Hebdo, hvor tolv personer ble drept.

I en annen post skrev på Facebook i sommer skrev han at det er straffbart å være homofil eller lesbisk, ifølge islam.

I tillegg viser en gjennomgang Aftenposten har gjort at han i perioden 2002 – 2010 er straffedømt flere ganger, blant annet for narkotikakriminalitet og vold. … På sosiale medier deles det nå et bilde av Raja der han poserer med en pistol. …

– Skjønner du at mange reagerer på uttalelsene dine om blant annet homofili og sannsynligvis også vil reagere på at du er dømt for ulike straffbare forhold?

– … Jeg var ung og gjorde dumme ting. …

– Men Facebook-kommentarene er jo ikke gamle?

På daværende tidspunkt var jeg ikke en offentlig person.

– På twitter har ulike brukere postet to nye Facebook-meldinger som du skal ha skrevet i 2014:

‘Dø over israel’.

Og:

‘Lenge leve sharia’.”

(Mohsan Raja, krimininel sharia-tro homohadende pakistaner, Årets Osloborger 2015)



21. december 2015

Blomsterbørns børnebørn: Den svenske socialkonstruktivisme fører til ‘en galoperende værdinihilisme’

Torsdag aften sendte DR2 en timelang dansk/svensk feminismefejde, og selvom debat normalt er af det gode, så burde voksne mennesker ikke bruge dyrbar liv på at diskutere med svenske feminister. Det er en kende arrogant, men Danmark skal ikke nødvendigvis være en del af den svenske massepsykose. Udsendelsen kan ses online her.

De svenske feminister minder mig om den unge Michael J. Fox i 80’er-serien Blomsterbørns børn, der i et af de førte sæsoner bliver feminist for at komme tættere på det modsatte køn. “I am a woman.”, råbte han til sine aktivistiske ‘medsøstre’. Som den danske titel antyder, så handlede serien om et hippiepar og deres helt normale børn, men set fra den forkerte side af Øresund en generation senere er det jo nærmest at betragte som heteronormativ propaganda. En kridhvid kernefamilie helt blottet for Malin Melins ‘interseksualitet’.

Søren Hviid Pedersen kommenterer på Berlingske – Helvede har et navn: Feminisme.

“Efter at have set Debatten sidste torsdag behøvede forfatteren til dette Indspark et glas portvin for at dulme ophidselsen! Ikke så meget fordi det var en debat om feminisme set fra begge sider af Øresund, men mere på grund af to forhold. For det første var de svenske debattører rørende enige om, at køn er en ’social konstruktion’, hvilket betyder, at vi sådan set ikke fødes som dreng eller pige, men at vores kønsidentitet er noget, der skabes gennem vores opvækst og miljøpåvirkninger. Formålet med opdragelse skulle derfor være at opdrage drenge og piger som ‘mennesker’.

Denne socialkonstruktivisme er i modstrid med videnskaben, hvilket danske Lone Frank, ph.d. i neurobiologi og videnskabsjournalist på blandt andet Weekendavisen, også gjorde opmærksom på. Problemet med denne socialkonstruktivisme er, at det i sidste instans fører til en galoperende værdinihilisme. Hvis alt kan konstrueres, køn, identitet, moral etc., så er alt et spørgsmål om evnen til at konstruere. Det vil sige magt til at konstruere de ting, man ønsker.

… det, der bekymrede mig allermest, var den sindsro med hvilken de svenske feminister fuldstændigt afviste fakta og modargumenter og med tiltagende overbærenhed skulle ‘belære’ danskerne om sandheden i denne ekstreme form for svensk feminisme. Deres overbevisning var så ideologisk, at de udviste en næsten fanatisk faktaresistens, der var grænsende til det uhyggelige. De var i sandhed nogle farlige ideologer…”

(Michael J. Fox som Alex P. Keaton i Family Ties, s2e15, 1984: “I am a woman”; CBS, Youtube)

Oploadet Kl. 12:24 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


20. december 2015

Kirkernes Verdensråd-aktivist iført EAPPI-vest under demonstration i Jerusalem: “Stop the occupation”

Forleden bloggede jeg om Rajesh Lillebæk Holmen, der bor i Hebron på Vestbredden, som aktør i det økumeniske ledsagerprogram EAPPI i regi af Kirkernes Verdensråd. EAPPI fortæller på sin hjemmeside, at de forholder sig neutralt i konflikten. Det er naturligvis usandt, som man kan se på nedenviste billede.

“We are not pro-Israeli or pro-Palestinian and we do not take sides in the conflict.” (EAPPI, Our model, Principled Impartiality)

(Rajesh Lillebæk Holmen i Jerusalem, 27. november 2015; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 20:46 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

Paris: Sigøjnere etablerer primitiv lejr af skrot, folkevalgte protesterer, men… de er ‘EU citizens’

Kolonisering er ordet. Fra Daily Mail – The Third World shanty town… in the heart of Paris: Roma gypsies create their own village built from rubbish and scrap in one of Europe’s great cities

“Children’s toys and pushchairs are scattered across the tarpaulin-covered roofs of a Roma gypsy village built from rubbish and scrap in Paris. Youngsters play between the shacks as their parents go about their everyday lives at the camp constructed on an disused railway line next to a ring road in one of Europe’s trendiest cities.

Politicians including France’s Socialist Prime Minister, Manuel Valls, have publicly branded them as foreigners who ‘cannot integrate’ in the French way of life. Mr Valls has continued a policy started by former president Nicolas Sarkozy of razing Roma camps, and trying to deport as many of their occupants as possible.

But this has led to protests from a number of human rights groups, including Amnesty International, which points out that most Roma in France are Romanian or Bulgarian and as such are EU citizens with the right to live and work in the country.”

Oploadet Kl. 10:57 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:

Turistbranchen lider ingen skade, men ‘kommunikations- og branding-eksperter’ er oprørte…

Det eneste problem ved de her selvsvingsartikler om den danske højreregerings iboende ondskab, er sådan set kun at de ikke oversættes til arabisk, pashto, urdu, kurdisk mfl. Fra Ekstra Bladet – Eksperter raser mod Støjberg.

“Selv om VisitDenmark tidligere i dag kunne berette, at turistbranchen sædvanligvis ikke lider skade ovenpå international kritik af Danmark, så er tonen noget mere hård overfor regeringen og Inger Støjberg, når det kommer til kommunikations- og branding-eksperter.

– Man har holdningen, at det, vi gør, er helt i orden til trods for, at vi bevæger os på kanten af FN-konventionen. Man vinder måske det enkelte slag, men man taber krigen på lang sigt. For man tror jo ikke på, hvad Inger Støjberg siger. Man ved godt, at hun er sendt i byen af regeringen og af Dansk Folkeparti, som skal have nogle indrømmelser, siger Sune Bang, kommunikationsekspert og administrerende direktør i Kommunikationsbureauet København. …

Mads Mordhorst som er branding-ekspert, historiker og lektor på CBS’ Institut for Ledelse, Politik og Filosofi mener også, at fortællingen om Danmark har ændret sig, fordi de dårlige sager gentager sig og dermed er blevet et mønster, udlandet genkender Danmark ved.

– Historien i Washington Post står jo ikke alene, men er en del af en række kritiske historier, som udspringer af sager som annoncerne i de libanesiske blade, Muhammed-tegningerne og grænsebomme. De står i kontrast til den tidligere fortælling om det lykkelige velfærdsdanmark, siger han.”

(Washington Post, 18. december 2015: Denmark wants to seize jewelry and cash from refugees)>

“The idea of seizing jewelry from people who are fleeing has a particularly bitter connotation in Europe, where the Nazis confiscated large amounts of gold and other valuables from Jews and others.” (Washington Post, 18. december 2015)

“It is pretty telling about the current Danish policies that [some] are not quite sure whether this is a hoax or not… In this case, it’s real..” (Zachary Whyte, antropolog, Københavns Universitet)


Sass Larsen: Masseindvandringen smadrer velfærdsstaten – “Desto flere, desto sværere, desto dyrere.”

På en uge har Det Liberale Venstre mistet tre politikere til rød blok. To af de mere ukendte er smuttet til Alternativet, og EP-parlamentarikeren Jens Rohde har meldt sig ind i De Radikale. For ti år siden meldte Rohde sig ud af Folkekirken i protest over at præster politiserede mod Fogh-regeringens udlændingepolitik, og det er sådan set den omvendte argumentation han anvender i dag. Løkke-regeringen fører en for stram udlændingepolitik for Rohde 2,0, der ikke mere er en tro partisoldat, men en levebrødspolitiker med saftige EU-ben.

Interessant klumme af Henrik Sass Larsen i Politiken, omend det naturligvis er spil for galleriet. Socialdemokraterne er i lighed med de fleste partier, ikke villige til at gøre alt, og det er sådan set problemets kerne. De mange forskelligrettede forbehold umuliggør ganske enkelt den nødvendige udlændingepolitik – Vi vil gøre alt for at begrænse antallet af ikkevestlige flygtninge og indvandrere.

“Det er, som om den såkaldte analyseredaktør PAP og andre tror, at Socialdemokratiets ledelse ikke bevidst har fastlagt en politisk linje, men ligesom er blevet forført hertil, eller har været for doven, eller for hyklerisk, eller hvad man nu engang gætter sig til som årsag.

Men her kan jeg glæde mange – henholdsvis skuffe Politiken – med, at det skam er fuldt bevidst, hvordan vi tilrettelægger den politiske analyse og linje i udlændingepolitikken.

For os at se er den voldsomme migration og flygtningestrøm, som kommer til Europa og Danmark i disse tider, af et omfang, der udfordrer grundlæggende præmisser for samfundets indretning i al nærmeste fremtid.

Vores analyse er, at alene den økonomiske konsekvens af det nuværende antal flygtninge og indvandrere inden for få år vil spise al offentligt økonomisk råderum op. Ikke-vestlige indvandrere er historisk svære at få integreret på arbejdsmarkedet, og det gælder også de syrere, der kommer hertil i disse tider. Desto flere, desto sværere, desto dyrere.

Det er også vores analyse, at kommunerne snart vil segne under byrden af at huse de mange flygtninge. Der er helt lavpraktisk ikke boliger nok, og med stadig flere flygtninge bliver det stadig mere umuligt.

Og endelig er det vores analyse, at vi med de hidtidige erfaringer for at integrere ikkevestlige folk i vores samfund vil stå over for en social katastrofe, når vi skal til at håndtere de mange titusinder, som meget snart skal sluses ud i samfundet. Alle små fremskridt med integrationen vil blive nulstillet, og det boligsociale Danmark kan ganske enkelt ikke magte opgaven med deraf følgende nedbrud på skoler, nærmiljø etc.

Og derfor er vores konklusion klar: Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse antallet af ikkevestlige flygtninge og indvandrere, der kommer her til landet. Derfor er vi gået langt – og meget længere – end vi havde drømt om at gå.

Det er vi, fordi vi ikke vil ofre velfærdssamfundet i humanismens navn.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper