31. marts 2016

Kronik af konvertit Kasper ‘Bin Laden er en moderne Jesus’ i Politiken: “Jesus viser vejen til forsoning”

Da jeg for nogle uger siden bad en islamforsker Niels Valdemar Vinding udpege en moderat imam, faldt navnet på Naveed ‘dødsstraf for frafald’ Baig. I søndags bragte Politiken en kronik han har skrevet sammen med ph.d. Kasper Mathiesen, en universitetsansat konvertit der i 2011 hyldede Osama Bin Laden på en anonym blog. Indlægget hed ‘Bin Laden er en moderne Jesus‘, og Jesus kan tilsyneladende associeres med alt fra terrorangreb til forsoning.

Fra den omtalte kronik – Lad Jesus vise vejen til forsoning.

“I islamisk teologi betragtes Jesus som Guds ord, Guds sjæl og Guds tjener. … Koranen omtaler Jesus som værende på det højeste stadie af alle som ‘abd Allah’ – Guds tjener. … I forholdet mellem kristne og muslimer og for den gensidige integration i samfundet, er han den helt centrale skikkelse til at bygge bro i kærlighed, tolerance og respekt på tværs af etniske, kulturelle og religiøse skel.

… Den islamiske fortælling om Muhammed er anderledes langstrakt og gennemgår flere udviklingsfaser. … Efter nogle år begynder den religiøse, politiske og økonomiske elite i byen at modarbejde den fremvoksende religion og dens tilhængere. Det udvikler sig til voldelige angreb og endda mord på de troende. Mekka-tiden bliver en årelang muslimsk lidelseshistorie, der i modsætning til kristendommens lidelsesfortælling er kollektiv og gennemleves af muslimerne i fællesskab omkring profeten: Økonomisk boykot, social udstødelse, splittede familier, martyrer, tortur, mordforsøg på profeten, fornægtelse, hån, spot og latterliggørelse kendetegner tiden i Mekka. …

Den fremspirende bevægelse opfattes som en trussel mod hele samfundets struktur i datidens Mekka: De rige er ikke længere over de fattige, slaverne skal frigives, kvinderne skal have rettigheder, og ingen racer eller folkeslag er andre overlegne. Nationalisme, stamme og familietilhørsforhold erstattes af et globalt broderskab i islam, og mænd og kvinder er lige i forholdet til Gud. …

Når muslimer i Danmark angribes på deres religion, når de selv og deres elskede profet hånes, spottes og latterliggøres, når de bliver udstødt og foragtet af den religiøse, juridiske, intellektuelle og politiske magtelite i landet, og når man forsøger at undergrave deres religion, så bringer det de religiøse minder fra Mekka tilbage. Man identificerer sig med profeten og de første muslimer. Den religiøse grundfortælling vender tilbage og bliver en afgørende referenceramme i mødet med og fortolkningen af nutiden og dagligdagen. Ligesom de første muslimer måtte lide tålmodigt, må nutidens muslimer lide tålmodigt.

Profettegninger og forslag om at forbyde moskeer bliver den danske elites pendant til mekkanernes mordforsøg på profeten. Offentlighedens hadefulde og mistænkeliggørende diskurs, tørklædefrygten, mistroen og islamofobien kommer til at svare til datidens sociale udstødelse.

I Medina forandres alt. Bevægelsen udvikler sig til en magtfuld og progressiv multireligiøs bystat. Ud over at være religionsstifter bliver Muhammed nu ligeledes den politiske, åndelige og moralske leder for en gryende verdensrevolution, et folk, en hær, en økonomi, et retssystem, en menneskehed.

Modstanden mod bevægelsen får nye former, og der udkæmpes militære slag mod bl.a. mekkanerne, der hverken er villige til at acceptere den nye magtfaktor i regionen eller den religion, som profeten ufortrødent kalder til. … Vores pointe er, at vi behøver ikke at forblive fanget i den gensidige mistros splittende jerngreb. Vi behøver ikke at genleve de mest negative religiøse grundfortællinger igen og igen. Nutidens Danmark kan lige så godt være datidens Najran, muslimernes generøse kristne eksil, som aldrig vil blive glemt.”

(Kasper Mathiesen på Facebook, 2011)

Det uhyggelige ved kronikken er, at den forudsiger, hvordan islam vil overtage Danmark. Når vi håner muslimer (gør vi da det?), minder det de herboende muslimer om dengang, de blev hånet i Mekka. Det vækker religiøse minder hos dem. … Profettegningerne var ‘den danske elites’ mordforsøg på Muhammed, og den svarede til datidens mekkaindbyggeres mordforsøg på profeten. Men så ændredes alt dernede dengang. Muhammed vandt med sværdet i hånd og overtog magten. Så pas bare på. Er det ikke betryggende, at en videnskabelig komité på Aarhus Universitet har tildelt Kasper Mathiesen (den ene forfatter) et ph.d.-stipendium? Der er gået helt Grimhøj i fakultetet.” (Hans Hauge, 29. marts 2016)


“Trump forsvarer voldelig kampagnechefs overgreb”, skrev TV2 Online…

Et af de mere bizarre eksempler på tidens Trump-hetz er historien om hans kampagnechefs postulerede overgreb mod en kvindelig journalist, ved et pressemøde i Florida for nogle uger siden. Journalisten hævder, at Corey Lewandowski greb fat i hende, hvad gav et blåt mærke, og han er nu sigtet for vold. Konteksten taget i betragtning, er det en ikke-historie, men en brugbar ikke-historie.

Optrinnet blev fotograferet fra alle vinkler, og store mængder billedmateriale er samlet af Breitbart. Hvis Lewandowski har rørt Michelle Fields, hvad det ser ud til på overvågningsbilledet, så har det været et splitsekund i et forsøg på at holde journalisten på afstand af Trump, og har ret beset intet med vold at gøre. Lewandowski bliver med sikkerhed ikke dømt for denne forseelse, der ikke engang vil give gult kort på en fodboldbane.

TV2 Nyhederne har dog fældet dom – Trump forsvarer voldelig kampagnechefs overgreb.

“Det drejer sig kun om lige under ti sekunder. Men det er på mange måder nogle sekunder, som Donald Trump sagtens kunne have været foruden. … Bag Trump langer en kortklippet, jakkesætklædt mand ud efter den kvindelige journalist. Han tager tydeligvis fat i hendes arm, og trækker hende med magt væk fra Trump.

Manden hedder Corey Lewandowski og er Trumps kampagnechef. Derudover er han kendt som lidt af en bisse. Andre videobilleder fra senere på måneden viser, at han også hev fat i en demonstrants krave til et valgarrangement i staten Arizona.

Men med overvågningsbillederne er han nu kommet i betydelige forklaringsproblemer, fordi den kvindelige journalist har lagt sag an.

I går meldte han nemlig sig selv til politiet i Florida på grund af optagelserne, som jo dokumenterer, at der var fysisk kontakt mellem de to. Politiet kvitterede med en sigtelse for vold.

(; Mere: The Daily Beast, )

Volden til Trumps arrangementer har senest fået den republikanske politiske strateg Frank Luntz til at råbe vagt i gevær i The Independent:

– Folk vil blive meget hårdt såret, hvis det ikke stoppes. Og jeg frygter faktisk, at nogen kan blive dræbt mellem nu og valgdagen, siger han som reaktion på, at Trump både i går og i dag har forsvaret Lewandowskis handlinger.

(Michelle Fields på Twitter, 10. marts 2016)

Oploadet Kl. 19:50 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Ekstra Bladet (oversat til dansk): Voldelig moddemonstrant angriber ældre mand under Trump-stævne

Jeg er ikke specielt vild med Donald Trump, og det er medierne tydeligvis heller ikke. Det er mere reglen end undtagelsen, at venstreorienterede moddemonstranter konfronterer tilhørere for rullende kamera til Trump-arrangementer, i håb om at få en reaktion til den taknemmelige verdenspresse. Det lykkedes ikke helt for en aggressiv teenagepige ved et arrangement i Wisconsin, og til sidst gik hun til angreb og blev passiviseret.

Ekstra Bladet har historien, og gør angriber til offer – Ny ballade ved Trump-stævne: 15-årig pige skudt med peber.

“Politiet efterlyser en mand, som brugte peberspray mod en 15-årig pige, der tirsdag deltog i en demonstration mod den republikanske præsidentkandidat Donald Trump. Episoden i Janesville, Wisconsin, er den seneste i en række voldelige sammenstød ved Donald Trumps vælgermøder, der ofte bliver mødt af talrige demonstranter.

Den 15-årige pige har forklaret politiet, at hun blev ramt af peberspray, da hun slog en mand, som angiveligt havde ‘befølt hende’. Det afviser manden over for lokale medier.

– Jeg rørte hende ikke, siger Dan Crandall til avisen Wisconsin State Journal.

(Youtube, 29. marts 2016: Trump protester punches man and gets instantly sprayed with mace)

Trump er blevet beskyldt for at opildne sine tilhængere til at gribe ind over for demonstranter, der afbryder hans taler. Han har også været meget direkte i tonen.

– Jeg har lyst til at pande ham en, det kan jeg godt fortælle jer, sagde Trump om en demonstrant i Las Vegas i februar.”


Om ‘Multikulturalismens fælder’ (2016): “… multikulturalisterne kritiseres for at være.. verdensfjerne”

Tilbage i 2007 forsøgte et reklamebureau, at finde et nyt og bedre navn til Vollsmose. Blandt forslagene var ‘Svanesøen’, ‘Marguritstaden’ og ‘Rummeligheden’. I 2010 forsøgte et andet kommunikationsbureau at brande Vollsmose som det nye ‘Christiania’, og her kom de tættere på virkeligheden. Rent i etnisk henseende, og beskidt i alle andre.

Ny antologi præsenteres i dagens Jyllands-Posten, og meget indikerer at dele af forskningen nu ved ligeså meget om multikulturen som den gennemsnitlige dansker. Artiklen er fyldt med interessante detaljer, og mon ikke bogen kommer til at give genlyd på universiteterne – Paris har Montmartre, Odense har Vollsmose.

“Helle Lykke Nielsen kunne slet ikke få den rapport, hun sad med, til at passe med realiteterne i Vollsmose. Hun er lektor på Syddansk Universitet og var i gang med at undersøge, hvordan medier, lokalpolitikere og andre taler om den udsatte bydel i Odenses udkant. Undervejs i arbejdet faldt hun over udgivelsen ‘VisitVollsmose – Turisme som vækstgenerator’, en 55-siders sag med anbefalinger til, hvordan boligområdet kunne blive en turistattraktion.

‘Mine øjne var ved at falde ud af hovedet,’ fortæller hun. ‘Jeg blev faktisk en smule oprørt, og så begyndte jeg at undersøge nærmere, hvordan man kunne producere noget, der lå så langt fra virkeligheden,’ fortæller Lykke Nielsen, hvis analyse af Visit-Vollsmose-rapporten er blevet til et kapitel i den kommende bog ‘Multikulturalismens fælder’.

Rapporten udkom i 2012 og blev lavet i et samarbejde mellem et offentligt støttet mediehus i Vollsmose, et privat idébureau og Odense Kommune. Den fortalte om ‘et stort uforløst turismepotentiale’ i Vollsmose. Der var forslag om ‘unik lyskunst’, international gourmet (‘Vollsmose møder Noma’) og om at gøre området til en digital bydel. Vollsmose skulle satse på ‘de moderne turister’, som er spontane og søger autenticitet og ønsker ‘oplevelser med kant’, lød det i anbefalingerne.

‘Man tegner nogle meget lyserøde visioner om et spændende, multikulturelt område. Men planerne er fuldkommen afkoblet virkeligheden, og det kan godt undre mig, at man bruger skattekroner på sådan noget,’ siger Helle Lykke Nielsen.

… det er gennemgående i bogen, at multikulturalisterne kritiseres for at være nogle verdensfjerne typer, der ikke vil se realiteterne i øjnene, og som samtidig er parate til at kaste værdier som ytringsfriheden over bord i tolerancens navn. Særligt venstrefløjen, andre akademikere eller eksperter og dele af medierne står for skud. Antropologen Katja Kvaale skriver eksempelvis, at den danske lovgivning om familiesammenføring fik ’skurkerollen«, da det kom frem, at eksempelvis dansk-pakistanske par flyttede til Malmø for slippe uden om bl. a. 24-årsreglen.

Nogle fremstillede det, som om at de danske regler tvang folk til at flytte til Sverige, mens de gik let hen over, at dansk-pakistanere i tredje generation gifter ’sig inden for egen, helst oversøisk klan med fætre/ kusiner’, skriver Kvaale. … Tre forskere, som i 2011 udgav en rapport om ‘æresvold’ i etniske minoriteter, skriver i et kapitel, hvordan deres arbejde blev kritiseret af andre akademikere. Det var en uretfærdig og usaglig behandling, som bundede i, at nogle akademikere føler ubehag ved alt, der kan føre til negative nyheder om de etniske minoriteter – mener de tre forskere.

(Odense kommune, Visit Vollsmose, 2012)

Lektor Torben Rugberg Rasmussen ser nærmere på det ideologiske grundlag for venstrefløjens ‘indvandrervenlighed’. Han kommer frem til, at rollen som ‘empatisk medfølende eller heroisk kæmpende repræsentant for indvandrerne eller de etniske og religiøse minoriteter’ skyldes en søgen efter nye kampe, efter at klassekampen og kampen for den tredje verden på forskellig vis skuffede.

‘… Taler man om universitetsmiljøet, som generelt er til venstre for midten, skinner multikulturalismen igennem ved, at det vigtigste for nogle er, at de vil undgå at fremstå som racister,’ siger Torben Bech Dyrberg, som vurderer, at Dansk Folkepartis kritik af islam er en vigtig del af forklaringen. Partiet har ‘traumatiseret’ en hel generation af venstreorienterede, som ikke kritiserer islams dogmatik, fordi de ikke vil slås i hartkorn med DF, mener han.”



30. marts 2016

Bruxelles: Nationale demonstrerer mod IS, kaldes nazister – Muslimer håner Israel ved mindeceremoni

Siden terrorangrebet sidste tirsdag mindes de 31 døde ved Place de La Bourse, blandt andet med lys og flag fra forskellige lande. Det var her forskellige fodboldfraktioner søndag demonstrerede under banneret ‘Casuals against terrorism’, hvad fik DR Online til hænge dem ud som nazister. “Flere af de højreorienterede demonstranter er ifølge CNN blevet set heile.”, fortæller Clara Binczak Lindhardt, der også hævder at have set ‘heilebevægelser’.

Det er tusindvis af journalister i byen, og flere hundrede demonstranter, og eneste dokumentation er en fem sekunder lang CNN-sekvens, der viser 3-4 agiterende sortklædte med hænderne i vejret (‘Nazi salutes…’; 0.50-). Budskabet virker ikke ligefrem nazistisk. Nærmere anti-nazistisk.

(Avanti Ultras på Twitter, 27. marts 2016)

Times of Israel beretter, at der samme sted har været mindst tre episoder med arabere, der har protesteret mod tilstedeværelsen af israelske flag. De her historien nåede selvfølgelig ikke de danske medier – Man fails to take Israel flag from Brussels memorial.

In at least three incidents captured on video last week, people speaking Arabic or wearing Muslim garb destroyed, removed or covered up Israeli flags at Place de la Bourse. In an incident Sunday around noon, locals intervened. A crowd confronted a man who, after praying in Arabic, shouted ‘Palestine’ and anti-Israel slogans — calling Israel a ‘terrorist state.’ The incident was caught on video.

The white-haired man, wearing a head covering favored by North African Muslims, stepped on other flags and candles in an effort to reach an Israeli flag located near the center of the memorial site. Dozens of Belgians began booing him. … When the man grabbed the Israeli flag, another man shoved him to the ground and wrestled it from his hands amid applause from onlookers. … It was not the first time mourners at Place de La Bourse intervened to stop attempts to remove Israeli flags.

In another incident after the bombing, two Arabic-speaking men who covered an Israeli flag with a Palestinian flag were confronted by a third man who was filmed saying in French: ‘This is an apolitical place, don’t do this.'”

(Dana Regev på Twitter, 26. marts 2016; Mere: Deutsche Welle)

“The presence of Israeli flags has caused some outrage, as one Israeli student living in Brussels told DW. Yael Machluf, who is part of an exchange program in the city, said there were attempts to remove the flag from the square.

‘A woman came and took the flag away,’ Machluf said. ‘When we asked her why she’s doing this, she said that this flag is a disgrace and that it shouldn’t be here. I told her that grief can be felt by everyone all over the world.'” (Deutsche Welle, 27. marts 2016)


Tidl. PET-stabschef Jacob Bentsen: Efterretningstjenesterne har ikke en chance mod islamisk terror

Et begreb som ‘moralsk træning’ til terror er næppe godt nok til at lukke moskéerne, men beskriver ganske fint moskéernes rolle. Skræmmende kronik af tidligere PET-stabschef Jacob Bentsen, der indikerer at myndighederne er akkurat ligeså magtesløse som den gennemsnitlige vælger. Fra Jyllands-Posten – Erkendelse af terrorens væsen.

“De belgiske myndigheders reaktion på og umiddelbare håndtering af terrorangrebet i Bruxelles er kendetegnende for manglen på erkendelse af terrorens væsen og baggrund. … Når de belgiske myndigheder i det seneste tilfælde reagerer ved stort set at lukke Bruxelles’ infrastruktur og anmode borgerne om at blive indendørs, sker det primært for at hindre, at der kan ske nye angreb, hvor større menneskemængder er samlet. Ikke fordi man har efterretninger om, at det vil ske, eller hvor sådanne angreb kunne tænkes at finde sted, men fordi man reelt ikke længere har et efterretningsbillede, som er troværdigt eller fyldestgørende til at give et reelt oplyst grundlag for myndigheders og politikeres beslutningsprocesser.

Der er ingen tvivl om, at veluddannet og velbevæbnet politi i en given situation vil kunne afværge og nedkæmpe en eller flere bevæbnede terrorrister. Det kræver blot, at de er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvilket bliver stadig vanskeligere. Man kan spørge, hvorfor der eksempelvis ikke var fornødent politi til stede i ankomsthallen i lufthavnen i Bruxelles – eller for den sags skyld i metroen.

Det er der flere årsager til. Efterretningstjenesterne har ikke længere ressourcer til at skabe et reelt og detaljeret overblik over de enkeltpersoner og grupperinger, som sympatiserer med, planlægger eller har til hensigt at udføre terrorhandlinger. Og det er ikke et spørgsmål om at tilføre yderligere ressourcer til efterretningstjenesterne, selv om også danske politikere allerede på dagen for terrorangrebet i Belgien advokerede for den mulighed.

Den reelle udfordring er, at der i de seneste 5-10 år er opstået egentlige parallelsamfund i de vestlige lande, hvor sympatien og tilslutningen til ekstremistisk terror er så udbredt og bredt legitimeret, at det reelt ikke lader sig gøre at etablere et tilstrækkeligt tæt net til at fange terroristerne i deres planlægningsfase.

Radikaliseringen, den moralske træning og uddannelse, tilvejebringelse af simple midler som håndvåben og sprængstoffer sker upåagtet i de ekstremistiske miljøer hjulpet på vej af stadig mere lukkede miljøer, hvor politi og efterretningsvæsen har overordentligt vanskeligt ved at færdes, medmindre der er tale om egentlige politiaktioner. …

Ekspertudtalelser peger nu på sociale og psykiske årsager og baggrunde for ekstremisme, had og terror. Det er en belejlig måde at negligere eller undlade at nævne og håndtere de religiøse og kulturelle aspekter og baggrunden for hadet til de vestlige samfund og deres borgere og myndigheder.

… Islamisk Stat er ikke en stat eller en terrororganisation i ordets egentlige forstand – Islamisk Stat er en bevægelse, en identitet eller moral, om man vil. Den findes i sin fysiske og militære form i Syrien, Irak og en række andre mellemøstlige og afrikanske lande, men skal man finde dens kerne og dens intellektuelle og formidlingsmæssige form, må man desværre drage til parallelsamfundene i de vestlige storbyer. Det er der, de moralske og autoritære ledere findes. …

Så hvad gør vi som lande, beslutningstagere og myndigheder? … En start vil være en erkendelse af, at udfordringen er religiøst og kulturelt betinget, og at langt størstedelen af den terror, som udføres, har baggrund i islamistisk fundamentalisme.”

Oploadet Kl. 19:00 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

Geeti Amiri: “Jeg oplever, at mine største modstandere ofte er minoritetskvinder…”

Jeg bloggede første gang om Geeti Amiri for to år siden, og var ikke imponeret. Hun manglede realitetssans i forhold til Islam, og havde lidt for travlt med at markedsføre en tredje vej. Siden har hun skrevet mere godt, og at dømme efter nedenciterede interview, så er transformationen fuldendt.

Fra et interview i BT – Geeti var ikke ‘ærbar’ nok: ‘Det ramte mig som en stor, syngende lussing’ (af Mikkel Andersson).

“… indtil foråret for to års tid siden mente Geeti Amiri, at hun var præmieeksemplet på en nydansk kvinde, der havde frigjort sig fra kvindeundertrykkende strukturer og social kontrol.

… Med sine egne ord troede Geeti Amiri, at hun kunne ‘få det hele’. At hun kunne være en stolt del af både det afghanske minoritetsmiljø og det danske samfund med alt, som det indebar.

Den optimisme varede, lige indtil hun og kæresten stod foran et bryllup, og kærestens forældre skulle komme på besøg for formelt at bede om Amiris hånd. Geeti Amiri betragtede mest mødet som en lidt hyggelig og antikveret formalitet. Ikke mindst da kærestens familie udmærket kendte hende og hendes baggrund. Men mødet blev ingen formalitet. Det blev aflyst. Ligesom brylluppet.

‘Min familie fik et opkald lige inden besøget, hvor min daværende kærestes familie fortalte, at forholdet ikke lod sig gøre, og vores ægteskab ikke kunne blive til noget. Det handlede ikke om, at noget var sket, men udelukkende om, at jeg er den, jeg er. Jeg havde gået i byen, datet og boet for mig selv. Det gjorde, at de ikke mente, at jeg var en acceptabel og ærbar hustru for deres søn. Jeg var blevet for dansk,’ siger hun og fortsætter:

‘Det ramte mig som en stor, syngende lussing. Jeg levede i den her illusion om, at hvis jeg studerede og klarede mig godt fagligt og var økonomisk uafhængig, kunne jeg være en af de fremadstormende minoritetskvinder, der angiveligt ikke ligger under for social kontrol og patriarkalske normer. Men det gik op for mig, at fortællingen om eksamensbeviset som vejen til frihed er en stor, fed løgn.’ …

‘I alle muslimske minoritetsmiljøer, det være sig palæstinensiske, iranske, somaliske eller tyrkiske, hersker der stærke kodekser og kollektive normer om, hvordan man ‘passer på hinanden’. Det betyder, at det er enhvers anliggende, hvad alle andre foretager sig. Det er særligt udtalt i forhold til kvinderne, for de bærer familiens ære. …’

Jeg oplever, at mine største modstandere ofte er minoritetskvinder, som selv har oplevet at sidde i samme situation som jeg. Ressourcestærke kvinder, som selv har været ofre for rygtesamfundet, men som ikke har haft kræfter eller mod til at tage et offentligt opgør med det. Jeg tror desværre, at når man kommer over på den anden side, er blevet gift og i nogen grad har accepteret dette samfunds konventioner, selv om de er problematiske, har man ikke nogen interesse i at kritisere dets normer. Søstersolidaritet findes ikke i minoritetsmiljøer.‘ …

‘Når jeg fortæller danske feminister, hvordan en familie og en stor del af et helt minoritetssamfund kunne stemple mig som en uacceptabel hustru og svigerdatter på grund af forældede kønsnormer og krav om kvinders ‘renhed’, udløser det oftest kun en let bekymret panderynken. Men hvis Joachim B. Olsen siger, at der findes en lille biologisk forskel på kønnene, eksploderer mange af de samme mennesker i raseri,’ siger hun.”

Oploadet Kl. 15:37 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

Cyril Malka: “… efter krigen i 1967, kom araberne i tanker om, at de var palæstinensere.”

Der er skrevet meget om Israel/palæstina-konflikten, måske for meget, for selvom historien er kompleks, så er der stadig visse holdepunkter. Yderst informativ kommentar af forfatter Cyril Malka i Den Korte Avis – Den dag arabere blev ‘palæstinensere’ – den dag gik det galt.

“Det er på høje tid, at vi sætter de rette ord på de forskellige aktører og holder op med at kalde arabere for ‘palæstinensere’. …

De fleste arabere i området er muslimer, og de er kommet til området under de muslimske invasioner, som i øvrigt tog en god bid af Europa i flere hundrede år. De har udryddet de fleste befolkningsgrupper, der oprindeligt boede i området, enten ved tvangskonvertering eller ved at massakrere dem. Der er dog enkelte kabyler tilbage i Algeriet, få berbere i Marokko, enkelte yazidi i Irak, og der har altså altid været jøder i Judæa og i området som i dag er Israel. Disse var de oprindelige beboere i området.

Var der palæstinensere før 1967? Hvis araberne begyndte at kalde sig palæstinensere, skyldes det ganske enkelt, at de ikke har nogen national identitet i forhold til området. Det er jo logisk nok, eftersom de blot har invaderet det. Man behøver ikke at lede ret længe for at finde ud af, at bogstavelyden ‘P’ end ikke findes på arabisk, og dermed endnu mindre ordet ‘Palæstina’. …

Før 1967 var der ingen avisartikler, artikler, bøger eller andet, som omtalte araberne som ‘palæstinensere’. Mellemøsten-konflikten var blot kendt som den ‘arabisk-israelske konflikt’ og ikke som ‘Palæstina-Israel konflikt’.

(Devorah & Shmuel Dayans pas, forældre til Moshe Dayan, en af Uafhængighedskrigens sejrherrer)

Araberne, som levede i området, blev til ‘palæstinensere’ efter krigen i 1967. Før den tid var Judæa og Samaria samt Jerusalem ulovligt besat af Jordan, og Gaza var blevet invaderet af Egypten. Ikke én eneste araber så sig selv som ‘palæstinenser’.

Det forklarer, hvorfor der ikke blev dannet nogen ‘Palæstinensisk stat’ i perioden mellem 1948 og 1967, da Jordan besatte Judæa og det halve af Jerusalem. Før 1967 var det en fornærmelse, at kalde en araber for ‘palæstinenser’: ‘Jeg er ikke jøde, jeg er araber,’ ville de svare.

… indtil sidst i 60′erne blev betegnelsen ‘palæstinenser’ af hele verden enstemmigt brugt for at betegne jøderne. … Men lige pludseligt, efter krigen i 1967, kom araberne i tanker om, at de var palæstinensere. Idéen stammer fra PR-eksperter fra daværende sovjetisk KGB. Planen og PR kampagnen var forberedt og ledet af det Sovjetiske Institut for Orientalske Studier, hvis leder var Evgeniy Primakov.

Primakov var professionel spion, talte meget godt arabisk og havde arbejdet i forskellige arabiske lande i årevis under dække af at være journalist for det officielle sovjetiske blad, Pravda.

Medierne fra den sovjetiske blok begyndte at græde over de ’stakkels palæstinensere, hvis land var blevet stjålet af de onde jøder”.

Idéen om de ’stakkels palæstinensere’ blev taget op af de venstreorienterede vestlige medier, og efter tre års tårefyldte indlæg, holdt egypteren, Yasser Arafat, lidenskabelige taler på europæiske universiteter og i FN om, hvordan han, en ’stakkels indfødt palæstinenser’ blev bestjålet og ydmyget af ‘onde Khazar-Jøder’. Det ‘palæstinensiske folk’, som dukkede op ingen steder fra, begyndte at blive slået fast i europæernes sind.

Hvis man vil have sandheden frem, og hvis vi vil rette op på misforståelser, skal vi alle begynde med at bruge de korrekte betegnelser: Jøder er palæstinensere. Arabere er arabere. Overfaldsmændene er hverken ‘militanter’ eller ‘frihedskæmpere’, men blot ‘mordere’ eller ‘terrorister’.”

Oploadet Kl. 15:11 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


29. marts 2016

Yoggi Yalla!-drikkeyoghurt fra Arla…

‘Yalla’ betyder ‘Kom nu!’ på arabisk, og Arla er som bekendt omstillingsparat. I Sverige sælges flere varianter af ‘Yoggi Yalla’-drickyoghurt, men en laktosefri jordbær-variant sælges også i Løvbjerg-supermarkeder i Danmark.

(Yalla! drikkeyoghurt-reklame, Sverige, 27. marts 2016)

“‘Yalla … kom nu, skat. Vi skal hjem og lave aftensmad.’

Sådan lyder det i Brugsen på Nørrebrogade i København, da en etnisk dansk mor forsøger at trække sin søn med hjem.

Dét, som i folkemunde bliver kaldt perkerdansk, wallahdansk, gadesprog og araberslang, bliver mere og mere etableret som en variant af dansk og sætter sit aftryk på det almene sprog. Nogle af de mest udbredte udtryk som wallah og yalla er boblerne blandt de ord, der kandiderer til at blive optaget i Retskrivningsordbogen.” (Berlingske, 2013)

Oploadet Kl. 21:18 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:

Filosof: Islamisk terrorisme er ‘et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed’

Sorbonne-studerende Anna Cornelia Ploug rabler marxistiske tåbeligheder fra franske Alain Badiou i Dagbladet Information. En filosof der er kendt for at ville rehabilisere kommunisme-begrebet, men i øvrigt har en storslået islam-apologi. Fra Vi er hverken ‘ i krig’ eller et ‘vi’.

“Denne fascisme er en reaktion på det forgæves forsøg på at blive talt med af kapitalen, som i vore dage tilsyneladende er den eneste, der formodes at kunne tælle. Voldens inderste kerne er altså ikke religion, men udstødelse: ‘Religion har altid kunnet være et påskud, et retorisk dække, manipulerbart og manipuleret af fascistiske bander’; det gælder katolicismen i 1930’ernes Spanien såvel som islam i dag. …

Den borgerlige offentlighed er altså ifølge Badiou ude på et velkendt og sprængfarligt vildspor, når den opbygger billedet af de barbariske ‘terrorister’ og ‘islamiske fundamentalister’ som noget væsensforskelligt fra ‘den vestlige civilisation’. Det begynder ikke med religion. Tværtimod er radikaliseringen en reaktion på den ulighed, der er skabt af denne ‘vores’ verden, og islam er blot en oplagt iklædning for en sådan destruktiv impuls. Drabsmændene, skriver Badiou, ‘forestiller sig at være båret af antivestlig lidenskab, men de er ikke andet end et nihilistisk symptom på den globaliserede kapitalismes blinde tomhed, på dens uduelighed og uegnethed til at medregne alle i sin udformning af verden’.

… I Badious analyse bør massemordet i Paris behandles som et indicium på ‘en alvorlig sygdom’, nemlig ‘den globaliserede kapitalismes triumf’ med alt, hvad det indebærer af neoimperialistiske, transnationale virksomheder og deres ‘plyndringszoner’. Den ekstreme vold, vi er vidne til i denne tid, ‘hidrører fra noget længere væk end immigrationen, islam, det ødelagte Mellemøsten eller det plyndrede Afrika’, skriver Badiou: ‘Vores onde hidrører fra kommunismens historiske fald’.”

(Alain Badiou, marxistisk filosof)

Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper