30. april 2016

Hørt i Istedgade-swingerklub: “Jeg kan ikke lide de muslimske mænd… de er meget aggressive.”

Man må ikke generalisere lyder det fra det officielle Danmark, men i virkelighedens verden er reglerne en anden. Folk opbygger et erfaringskatalog, og tager udgangspunkt i samme. Beretning af Ayse Dudu Tepe i Information – Brune mænd i swingerklubben.

“Det er nat, og jeg sidder i en kælder i en swingerklub og føler mig som det mest malplacerede menneske i lokalet. …

Døren åbner igen. Denne gang træder nogle unge fyre ind. Unge efterkommere. 2.-, 3.-generationsindvandrere. Brune. De sætter sig ind i et lille sofahjørne, der ligger i forlængelse af baren. Jeg er forbløffet. Er de swingere? …

Der mennesker i alle rummene, og der er flest mænd. Mænd med indvandrerbaggrund. Og de kigger undersøgende på en. På mig. Jeg fornemmer en desperation fra dem. Og jeg bryder mig ikke om det. Eller: Det tænder mig på ingen måde. Det er ikke liderligt. Det er intimiderende.

Men samtidig, oplever jeg også en lavmælt tristesse i deres øjne. En sørgmodighed, der fortæller mig, at de er udstødte. Samfundets udstødte. Hvis der findes et kastesystem i Danmark, er disse mennesker de urørlige. Ingen vil dem. Hverken seksuelt eller menneskeligt. …

Jeg sætter mig i en sofa ved siden af Suzy, der omtaler sig selv som tranny, og tænder en cigaret. Suzy er smuk og veltrænet. En sort mand er meget fokuseret på hendes overarme og beder hende fra tid til anden om at spænde sine muskler til stor morskab for de tilstedeværende.

‘Jeg kan ikke lide de muslimske mænd,’ hvisker Suzy til mig, ‘de er meget aggressive. Faktisk er der ingen af kvinderne hernede, der kan lide dem. De ved ikke, hvordan de skal opføre sig.’

Oploadet Kl. 19:59 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

Informations somaliske rollemodel efterlyst af politiet: Påkørte eks-kæreste, frihedsberøvede mand…

Sidste sommer kørte Dagbladet Information somaliske Liban Mohammed i stilling, som multikulturens hjemvendte søn. Selvom han har dom for at tæske en kørestolsafhængig sklerosepatient med baseballbat og torturere en 65-årig mand med 6-7 knivstik under et hjemmerøveri, så var avisens kommmentarspor begejstret. Pædagogiske indsatser havde gjort den gode Liban til et bedre menneske. Netop derfor medvirkede han i en ny P1-dokumentar kaldet ‘Bandejihadisterne‘, hvor Liban og vennen Ali forklarer, hvorfor islamisk radikalisering ikke er et større problem, og hvordan ’stigende interesse for islam’ blot har gjort dem til bedre mennesker. ‘Moskéen gør mig til mindre bandit’, som man kunne læse på DR.dk.

Selvom jeg et par gange tidligere har blogget om ham, så skal seneste udvikling med. Her citeret fra a politiets pressemeddelelse.

Østjyllands Politi efterlyser en 29-årig mand, Liban Mohammed, der i formiddag først påkørte en kvindelig eks-kæreste i Aarhus Midtby. Bagefter kørte han til en adresse i Aarhus, hvorfra han frihedsberøvede en 29-årig mand.

Den kvindelige eks-kæreste er ligeledes tidligere på dagen behandlet på skadestuen. …

Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen og efterlyser nu gerningsmanden, hvis foto fremgår af vedlagte. Oplysninger omkring gerningsmandens opholdssted bedes givet til Østjyllands Politi på 114.”

(Liban Mohammed på Facebook, 22. april 2016)

“… han synes da at være en resurse for det danske samfund, sådan som han kan skrive.” (Ole Meyer på Information.dk, 21. maj 2015)

“… i øvrigt kan jeg sige til tvivlerne, at det er Liban, der selv skriver – og som mange bemærker gør han det virkelig godt! det er en fornøjelse at have ham som låner.” (Inga Thyra Nielsen, bibliotekar i Statsfængslet Østjylland, 21. maj 2015)

Oploadet Kl. 14:31 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Mickey Gjerris, lektor i bioetik, medlem af Etisk råd: Anbefaler afgifter på kød, er selv vegetar

I seneste udgave af Annejagt på Radio24syv var panelet relativt borgerligt. Her blev blandt andet diskuteret den af Alternativet foreslåede afgift på kød. Meget symptomatisk for dansk borgerlighed, så argumentererede liberale Dennis Nørmark imod punktafgiften med socialistiske argumenter. Skat var godt nok en måde at rette op på ‘markedsfejl’, men der var en økonomisk ’skævhed’ i det, da man jo ved at ‘de rige’ alligevel har råd til at betale ekstra. Afgiften ville således særligt ramme ‘de fattige’, ‘de mindrebemidlede’. Valide argumenter, men mere marxistisk end liberal.

Skattefinansierede Etisk Råd startede debatten, og ikke overraskende, så er manden bag vegetar. Fra Ekstra Bladet – Tænkte det nok: Manden bag bøf-afgift er vegetar.

“… og derfor har nationen! spurgt Mickey Gjerris, formand for Rådets bøfafgiftsarbejdsgruppe – og lektor i bioetik ved Københavns Universitet – om hans madvaner. Og selv om han er bange for, at svaret vil afspore debatten, lyder hans mailsvar på spørgsmålet ‘men spiser du oksekød?’ således:

– Men nej. Det gør jeg ikke.

– Det vil dog være rart, hvis du vil præsentere rækkefølgen. …

– Jeg går ikke ind for afgifter, fordi jeg ikke spiser kød. Jeg spiser ikke kød fordi det skader klima, natur, biodiversitet, dyr og mennesker.

– Af samme grund mener jeg (på linje med det store flertal i rådet og en række internationale organisationer fx FN), at vi er nødt til at sænke forbruget af animalske produkter – i særdeleshed oksekød. …

– Og her er afgifter en mulighed for at påvirke forbrugerne, skriver Mickey Gjerris.”

(Foto: Daily Motion)

Oploadet Kl. 12:48 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

Stor flagspætte, 30. april 2016

Det har regnet flere dage i træk, men det er forår og inden længe vil brændenælderne stå højt på min sædvanlige hundelufte-rute. Target-arten lige nu er Ringdrossel, men mindre kan selvfølgelig gøre det. Intet renser sindet som frisk luft, og almindeligheder såsom Grønirisk (nederst) udgør en fin lydkulisse. Fra blogstationen har jeg set Rødstjert flere dage i træk, og for første gang i flere måneder kom Kernebideren på besøg. I sidste uge fotograferede naboen en Spurvehøg der slog (som det hedder) og fortærede en Stor flagspætte, men jeg havde ikke desto mindre en han på besøg her til formiddag. Skovskaden kræver nødderne serveret i en skål…

(Stor flagspætte nyder jordnødder; NB: afgift og moms for fyldt cylinder, ca. 8-10 kroner)

Under hundeluftningen hørte jeg (formentligt) alarmerende Natugle bag den tilstødende kirke, kun få hundrede meter fra Stavis Å. Den lokale bondemand har desværre sat ‘Privat’-skilt op ved stien ned til stedet hvor jeg i vinters fotograferede Havørn. Her rastede en Kongeørn efter at have overfløjet matriklen i sidste uge, dokumenterer Københavns Universitets Golden Eagle-projekt. Den er født i Lille Vildmose sidste år, og har de senere dage holdt til i større skovområder i det sydøstlige Fyn.

Oploadet Kl. 10:50 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

Finansministeriet: Flygtningepresset forhøjer pensionsalderen for arbejdende danskere (mig og mine)

Torsdag aften havde jeg tidligere kollegaer på besøg, alle på alder, eller lidt ældre end undertegnede. De så negativt på fremtiden, ikke mindst fordi den igangværende masseindvandring nødvendigvis må finansieres af arbejdende. Politikerne kan sætte pensionsalderen nok så meget op, men det vil stadig kun være et lille mindretal der kan varetage deres stilling efter det 60. år. Det af 3F højt besungne ‘gode arbejdsliv’, er de facto erstattet med et liv uden et afstressende otium med ferierejser og orkidebeskæring. Slave for en halv-global velfærdsstat, så at sige.

Venstres finansordfører Jacob Jensen erkender, at der skal “et mindre mirakel til”, hvis ikke masseindvandringen vil gøre det nødvendigt med højere pensionsalder for arbejdende danskere. Fra BT – Du betaler prisen: Flygtningepres kan forhøje pensionsalder.

“Udgifterne til flygtninge dræner de offentlige kasser så voldsomt, at det øger risikoen for, at danskerne må gå senere på pension. Sådan lyder det noget pessimistiske budskab i det såkaldte konvergensprogram, som regeringen fremlagde tirsdag.

I den friske oversigt over dansk økonomi slår Finansministeriets økonomer fast, at regeringen kun har et snævert råderum på 10 mia. kr. at gøre godt med i de næste fire år. På Christiansborg hæftede man sig i går mest ved, at det beskedne økonomiske råderum gør det svært at finde penge til skattelettelser. Rapporten rummer imidlertid også en anden og ganske vigtig konklusion.

‘Genopretningen af de offentlige finanser i fremskrivningen forudsætter, at pensionsalderen sættes op hvert 5. år i resten af århundredet,’ skriver man i et kapitel i rapporten, der gennemgår de særlige udfordringer, som de nytilkomne flygtninge medfører for samfundsøkonomien. Frem til år 2020 øges befolkningen med 100.000 personer, og det trækker på de offentlige ydelser. Især, hvis det ikke lykkes at få flygtningene i job i større omfang end nu. …

Ifølge Venstre er det for simpelt at siger, at det er de ekstra udgifter til flygtninge der tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.”

Oploadet Kl. 08:56 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


29. april 2016

Forskning: Tyrkiske gæstearbejdere føler sig fremmede i Danmark – “… som et åbent fængsel for mig.”

Gæstearbejdere føler sig fremmede. Dagens ikke-historie fra DR.dk – Gæstearbejder efter 30 år: Danmark er blevet som et åbent fængsel for mig.

“De tyrkiske indvandrere, der kom til Danmark som gæstearbejdere i 1970’erne, har det svært i Danmark, nu hvor de nærmer sig alderdommen. Det viser ny forskning fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

De døjer med stram økonomi, dårligt helbred, mangelfuldt dansk, ensomhed, savnet af hjemlandet og en sorg over, at livet gik, som det gik.

– Jeg savner mit hus. Jeg savner alt det, jeg havde travlt med. Vi havde travlt med at skulle ud og hente får. Om foråret var der høns, der var haven – det havde vi travlt med. Så de gamles tid gik. Men nu er vi inden døre, og tiden går så langsomt, siger Ahmets kone. …

Undersøgelsen viser også, at nogle af de første tyrkiske indvandrere med tiden begynder at føle sig mindre velkomne i Danmark.

– Nu er Danmark blevet som et åbent fængsel for mig. Vi har været her i 30 år. Men nu – ligegyldig hvor du går hen, er det det samme: Du er fremmed, siger Naim.

Familien i Danmark, det skrantende helbred og den dårlige økonomi bremser flere af de gamle gæstearbejdere i at vende tilbage til Tyrkiet, selvom tallene viser, at nogle vælger at gøre det, når alderdommen nærmer sig.”

Oploadet Kl. 20:09 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:

Frankrig: ‘Årets bøsse 2015’ sprang ud som Front National-sympatisør – “Løsningen er Marine Le Pen.”

Som modstander af den igangværende masseindvandring kan man godt føle, at det hele står lidt i stampe, når eneste realpolitiske reaktion fra 15-20 procent af danskerne blot er åbne grænser og mere omfordeling. Som om, velfærdsstaten kan reddes, hvis blot flere stemmer på rød ansvarsløshed. Det går langsomt, men der er dog bevægelse. Når medierne kalder bredt forankrede folkepartier for yderligtgående ekstremister, så må det ses som et forsøg på at fastholde et status quo der ikke er mere. Den gennemsnitlige dansker – socialist, liberalist eller konservativ – ønsker ikke mere indvandring fra islamiske lande. Partierne vil reagere på et tidspunkt. For sent, men det vil ske.

Jyllands-Posten har en interessant historie fra Frankrig, hvor ‘Årets bøsse 2015’ har benyttet sin berømmelse til at anbefale homoseksuelle at stemme på Front National. Selvom forskere tærsker langhalm på ‘den homofobiske højrefløj’, så ved de fleste homoseksuelle godt hvad de skal frygte. Efter Matthieu Chartraire sprang ud som Front National-tilhænger, tales der nu om nødvendigheden af et etisk kodeks, så regnbuefarvede queer-aktivister ikke risikerer at hylde folk der står i vejen for den multikulturelle revolution.

Fra Jyllands-Posten – Franske homoseksuelle stemmer i stigende grad på Front National.

“Da Matthieu Chartraire, 22, blev kåret som ‘årets bøsse 2015’, havde han en overraskelse i ærmet: Den stærkt fotogene fyr stemmer på det yderligtgående højre-fløjsparti Front National. Faktisk har han, siden læserne af Têtu – et magasin for homoseksuelle – kårede ham som deres yndling, opfordret alle andre til at følge hans eksempel.

Ikke mindst, lyder det ifølge den franske avis Libération, når det kommer til præsidentvalget i 2017: ‘Løsningen er Marine Le Pen. At stemme på hende i 2017 er ikke et spørgsmål om lyst, men om pligt.’.

Forskningscentret Cevipof har for nyligt undersøgt, hvordan homoseksuelle ægtepar stemte ved regionalvalget i Frankrig i 2015. Og det viste sig, at Front National var det parti, som fik flest stemmer fra gruppen. I alt 32,45 pct. af homoseksuelle par stemte på partiet. …

Ifølge politologen Lauret Bouvet spiller Front National ‘i særlig grad på kulturel usikkerhed, som især findes hos jøder, homoseksuelle og kvinder. Det gør de ved at tilbyde beskyttelse imod de livsstilsforandringer, som muslimer og den stigende islamisme fører med sig,’ siger han til Le Figaro.”

(Florian Philippot, homoseksuel, næstformand i Front National; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 09:27 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:


27. april 2016

Høje Taastrup: Naboer generes af tyrkisk-islamisk enklavisering – “… helt anden færdselsadfærd”

Hvis tyrkere helt vil undgå at møde danskere, så har jeg en bedre løsningsmodel end lokale enklaver. Læserbrev i seneste udgave af Lokalavisen Taastrup fra en anonym nabo – Tænker byrådet på naboer til Erik Husfeldts Vej 2E ? (s. 16)

“Siden skolen er kommet til, er der sket ændring i området, bl.a. er der øget trafik af både bilister og gående, som anvender de private andelsboligområder til og fra skolen. Elever til skolen bliver sat af i rundkørslen, helt anden færdselsadfærd end normale færdselsregler. Elever til skolen synes bl.a., at det er sjovt at lave lyde til foreningens hunde, således at hundene begynder at gø.

Ligeledes anvender skolens daginstitution andelsboligområdets legeplads… Her er hundeejer også blevet bedt om at tage sin hund til sig, da børnene er bange for hunde. Det betyder, at ansatte fra den muslimske privatskole dikterer hvorledes vi må være på eget privat område. … Området omkring privatskolen er blevet mere beskidt, da det tit flyder med affald fra skolen, hvilket ikke er særligt kønt for området.

Seneste nyt er, at politiet er kontaktet af naboer, da man har observeret mistænkelig adfærd på stedet. Belgisk indregistreret minibus med otte-ni mænd af mellemøstlig herkomst er set køre langsomt på området, og mændene er herefter gået rundt om skolen og trukket i døre, til de fandt en åben. Vagten som var blevet bedt om at køre tilsyn dertil, finder mændene på området, hvor de er gæster ifølge skolelederen på skolen. Med de uroligheder der sker i verdenen omkring os, og uhyggelige ting fx. i Belgien, så er det klart, at det giver utryghed for naboerne i området.

Skolen vil gerne købe ejendommen af kommunen, og kommunen har sikkert en forventet pris. Hvilken pris forventer kommunen at få for ejendommen? Kunne ejendommen ikke komme på salgsmarked, så andre virksomheder kunne byde på ejendommen? … Hvis skolen køber ejendommen er der jo den risiko for, at en moske kunne komme til… Jeg synes, det er bekymrende, og tænker byrådet overhovedet på de nuværende beboere i området?”

(Daginstitutionen Børnegalaxen, Høje Taastrup Privatskole og Høje Taastrup Private Gymnasium)

“Jeg synes det er snæversynet, at alle skal være ens. I fx USA, Spaniel og Sverige flytter danskerne også sammen i ghettoer og holder sammen. Det vigtigste må være, hvilke samfundsborgere det er vi får ud på den anden side…” (Gøkhan Camur, bestyrelsesformand i Børnegalaxen, lærer på Københavns Private Gymnasium, tidligere radikal byrådskandidat; 2015)

Oploadet Kl. 18:58 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

Hørt i Nattevagten på Radio24syv om muslimernes selvvalgte apartheid: “… de holder sig for sig selv”

Der er langt mellem snapsene i æteren om natten, og det er lige før jeg kan leve med Nattevagten på Radio24syv, hvor venstreradikale Keith Thomas Lohse pudsigt nok er blandt de mindst ringe. I nat overhørte jeg en udsendelse med ‘Søren’, der talte i længder om sin kærlighed til Italien og særligt byen Modigliana (sic), som han har gæstet årligt siden 1968. Her var der altid fest på torvet, alle var venner, og en fremmed var blot et knus fra et blive en ny bedste ven. Sådan var det ikke i Danmark, og den sydlandske umiddelbarhed kunne vi lære af, her i det kolde nord.

‘Søren’ var keramiker af uddannelse, og interesserede sig meget for kultur. Læste han avis, så ville det være Politiken. Her lidt fra indslaget.

‘Søren’: … når du så går fra dem, så får du et knus. Det er ikke noget seksuelt. Det har noget at gøre med, at vi som mennesker faktisk egentligt på forhånd næsten elsker hinanden. Fordi at vi, men så er der selvfølgelig, når vi så taler om kulturer. Så er der altså også det i Italien, ligesom der måske også er her mange steder, at muslimerne, eller ‘il musulmani’, som italienerne kalder dem, de holder sig for sig selv. Altså, der er afstand. Der er det meget svært. Jeg har, også i Italien snakket med muslimer, men der skal det helst være et eller andet med, at det er et sted hvor man går igennem en park eller sådan noget, for hvis det er midt på gaden og sådan noget, der, jeg kan godt sige dig, på Storetorvet i Modigliana, der står nogle bænke mod nord hvor muslimerne sidder, og nogle bænke mod syd hvor italienerne sidder. Så der er pludselig noget helt andet, der kommer ind der ik’.

Sanne Gottlieb, Radio24yv: Det er jo nærmest sådan helt apartheid’sk, tænker jeg.

‘Søren’: Ja, det er et faktisk, fordi selv i sådan en by som Modigliana, der er faktisk næsten et muslimsk kvarter, hvor de bor… Det er noget med religionen. Da jeg kom til Modiglianai 1968, er kunne man virkelig mærke, at det var et katolsk land, og så videre. Og jeg er tit, også for at være med i selskabet, også gået med til en katolsk messe, og sådan noget ik’. … Der går jeg selvfølgelig med for ligesom at integrere mig, kan man godt sige. Uagtet, at jeg hverken er døbt eller konfirmeret.

Sanne Gottlieb: Nåh, men alle – nu ved jeg ikke om jeg bliver slagtet når jeg siger det, men alle religioner er jo spændende…

Oploadet Kl. 14:40 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

Hovedstadens Svømmeklub fandt ‘opskriften på integration’: Kønsopdeling, slørede ruder og burkinier

Det fortælles ikke direkte, men mon ikke integrationsmidlerne blandt andet er blevet brugt til indkøb af de i artiklen nævnte ‘burkinier’. Direktør Lars Sørensen fra Hovedstadens Svømmeklub (HSK) ser kønsopdeling som ‘et vilkår, hvis man vil have ‘nydanske piger’ til svømning. Det handler ikke om nydanske piger, men muslimske mænds kvindesyn, og ikke overraskende er de selverklærede progressive i Enhedslisten begejstrede for denne her form for ‘nuanceret svømmeundervisning’. Ikke mit polemiske udtryk. Det er svømmedirektørens.

Kun kulturrådmand Carl Christian Ebbesen (DF) råber vagt i gevær. Han kalder det et knæfald for ‘religiøse fanatikere’, og er hermed også et stykke fra skivens midte. Kønsopdeling er mainstream-Islam, fint personificeret ved den glade far Hussein Elsherbeiny, der både er på Facebook og Instagram, og i øvrigt arbejder som socialrådgiver på et misbrugscenter i det nordsjællandske. Ikke en af Enzensbergers radikale tabere, men en mand der i andre sammenhænge ville være en moderat rollemodel.

Historien kan læses i Berlingske – Nydanske piger indtager svømmehallen – hvis den er fri for drenge.

“Skal piger med muslimsk baggrund have lov til at gå til kønsadskilt svømning bag slørede ruder, hvis det samtidig er en betingelse for, at de må deltage, at der ikke er mænd i svømmehallen?

Det spørgsmål deler vandene, efter at Hovedstadens Svømmeklub med egne ord har ‘fundet opskriften på integration’ og fået hundredvis af nydanske piger fra det socialt udsatte boligområde Tingbjerg til at begynde at gå til svømning ved at imødekomme en række religiøse og kulturelle krav fra pigerne og deres forældre.

Konkret betyder det, at svømmetræningen er kønsopdelt, og at svømmehallens vinduespartier er slørede, ligesom klubben har indkøbt såkaldte burkinier til de piger, der ønsker at tage uddannelsen som svømmetræner, hvor kønsopdeling ikke kan forventes.

(Socialrådgiver Hussein Elsherbeiny på Instagram, 2016)

“Vi er muslimer, og derfor betyder det meget, at Yasmin ikke svømmer med fremmede mænd… Ellers ville hun være nødt til at stoppe med det samme.” (Hussein Elsherbeiny, far til Yasmin)

Oploadet Kl. 12:54 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper