30. juni 2016

Kronik af Uhrskov, Rosenløv og Nørgaard: Mennesket er først og fremmest et kulturvæsen

Kronik af Morten Uhrskov, Jesper Rosenløv og Lone Nørgaard i Politiken – Dansk Samling er det virkelige Alternativ.

“Dansk Samling – stiftet i 1936 – er en politisk organisation, der forsøger at blive opstillet som parti til det næste valg til Folketinget. Derfor samler vi også vælgererklæringer, så det gløder. Vores helt centrale pointe er, at det ikke længere giver mening at skelne imellem højrefløjen og venstrefløjen, og i hvert fald er det helt malplaceret at sætte Dansk Samling ind i denne forældede sammenhæng.

Dansk Samling ønsker en langt strammere politik på udlændingeområdet og dansk udtræden af EU. Ingen af disse to positioner giver mening ud fra en venstre-højre-logik. Dansk Samling er, som navnet tydeligt viser, udtryk for et ønske om at samle danskerne, nye som gamle, om alt det, vi har fælles, også al uenighed til trods. …

Dansk Samling er et parti med en lang historie og fylder 80 år i år. I 1936 blev Dansk Samling stiftet af højskolemanden Arne Sørensen, og Dansk Samlings vigtigste motto er: ‘Det tredje standpunkt’. Hvad er så det for en knold, spørger læseren rimeligvis.

Det korte svar er, at det tredje standpunkt er lige præcis forskellen på at tænke politik på den gamle, forældede måde og så den moderne, hvor politik er erkendelsen af at samle og sprede på én gang. Altså ikke kun at sprede på helt afgørende områder.

I Dansk Samlings grundsyn står der bl. a.: ‘Dansk Samling søgte således i 30’erne et tredje standpunkt mellem ‘det gamle’, som var bundet af det kristne og det nationale, men som var stillestående og handlingslammet, og ‘det ny’ repræsenteret af de revolutionære bevægelser, der nok var handlekraftige, men undertrykte mennesket’. I dag kunne passagen let omskrevet, men med samme tyngde og nødvendighed, lyde: Dansk Samling søger et tredje standpunkt imellem på den ene side en socialisme/socialdemokratisme, der stort set kun anerkender mennesket som socialt og ikke først og fremmest et kulturvæsen, og en liberalisme, der næsten kun ser mennesket som et økonomisk dyr.

Liberalismen ser lige så lidt som socialismen mennesket som kulturskabt og kulturskabende, til trods for at liberalismen er blevet formet af individer inden for rammerne af den vestlige kultur. Dansk kultur er en del af den vestlige, men Danmark er også en ældgammel nation med sin egen nationale bevidsthed, som middelalderhistorikeren Adam Wagners seneste bog ‘ Danskhed i middelalderen’ (2015) viser. …

Den britiske forfatter C. S. Lewis sagde engang, at den progressive sommetider er den, der vender om for at finde tilbage til det sted, hvor man gik forkert. Sådan må det også være med udlændingepolitikken. Den førte politik har været en ulykke, slet og ret. “



29. juni 2016

“Hvis jeg bliver udvist til Iran, bliver jeg slået ihjel. Der bliver for ofte serveret kartofler.”

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg besøgte i går Udrejsecenter Kærshovedgård, et center for afviste asylansøgere. Danmarks Radio var selvfølgelig på stedet for at overvære det menneskelige drama, når en minister har dialog med en afvist asylansøger fra et land, hvor der ikke har været krig i 28 år. Men hvis man ikke har grundlag for asyl i Danmark, kan man altid klage over maden i kantinen.

Fra:  http://www.dr.dk/nyheder/politik/video-stoejberg-til-asylansoeger-det-nytter-ikke-noget-du-skal-ud

Iraner: 100 % hvis jeg går tilbage til Iran, jeg bliver dræbt. Hvad med demokratiet i Danmark?

Støjberg: Men det er jo det, det handler om. Hvis man er forfulgt, så vil man jo få asyl.

Iraner: I vores cafeteria, der er ikke så god mad.

Støjberg: Jeg kan sige så meget, at jeg skal spise præcist det samme.

Iraner: Det er altid kartofler. Det passer til Danmark, det er speciel mad for Danmark. Men hver dag, hver dag i kantinen, vi skal spise det.

Støjberg: Men nu så jeg jo faktisk madplanen. Der var da ikke kartofler hver dag.

Iraner: Jeg bliver her og bor her. Men kartoflerne, kartoflerne…

Støjberg: Men jeg må sige, det er det mindste problem, der bliver serveret kartofler. Du må have mig meget undskyldt.

Iraner: Der er problem med alle mulige ting. Ikke kun maden.

Oploadet Kl. 09:38 af ogiers — Direkte link71 kommentarer
Arkiveret under:


28. juni 2016

Niels Lillelund om ‘Eliten mod rosset’: “‘Spritny brexit-måling peger på smal sejr.’ Skrev bt.dk…”

Fine iagttagelser af den eminente Niels Lillelund – Eliten mod rosset (kræver login)

‘Spritny brexit-måling peger på smal sejr.’ Skrev bt.dk kl. ca. 23.30, og hvis De spørger: Til hvem? – har De misset pointen.

Til hvem? Jamen til os, selvfølgelig, og hvem er vi? Vi er eliten, og måske er BT, når sandheden skal frem, ikke elitens avis per se, men alligevel; eliten mod rosset, det er, hvad denne folkeafstemning handlede om, og apropos rosset, så står det altså sløjt til med de forenede talentspejdere i Danmark. På folkemødet kunne de ikke ud af 10 debattører finde én eneste, der ville anfægte DR’s dybe nødvendighed, og torsdag aften på DR2 kunne de ikke finde én eneste brexit-tilhænger, der kunne optræde i Deadline og være klog på det hele.

Med et sådant historisk overblik kombineret med en så umådelig præcision i forudsigelserne kan det undre en enfoldig sjæl, at den akkumulerede masse af sorte jakkesæt og smækkende limousinedøre, vi plejer at kalde eliten, ikke har været i stand til noget så basalt som at beskytte EU’s ydre grænser, men har set sig nødsaget til at udlicitere opgaven til en megaloman islamistisk sultan, der er i sine fornærmede følelsers vold.

… En central elitær bekymring har været, at et britisk farvel skulle give andre blod på tanden. Hvis de kan, så kan vi vel også? Lotte Mejlhede var igennem fra Bruxelles med en ufrivillig komisk tale, som enten var hendes egen eller en parafrase af ’systemets’ udlægning – forvirringen om proveniensen kan skyldes, at synspunkterne er sammenfaldende.”

Oploadet Kl. 21:47 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


26. juni 2016

Kristian Tørning om manipulationsstrategier, der undertrykker debatten, og gøder jorden for Islam

Kronik af min ven Kristian Tørning i Jyllands-posten – Banalisering af terror.

“I det følgende beskrives fire af deres nye manipulationsstrategier:

Vi skal holde hovedet koldt-strategien:

Denne manipulationsstrategi går på, at man uden belæg påstår, at der er brug for ‘refleksion’ og ‘besindighed’, og at der derfor ikke skal eller må træffes beslutninger. De, som er uenige, får således skudt i skoene, at de er ureflekterede og ubesindige. Rationel stillingtagen til konkrete risici bliver stemplet som udtryk for ‘frygt’ eller ‘panik’ og adresseret med psykologiserende formaninger om ikke at handle uoverlagt. Konklusionen er hele tiden, at vi skal vente og tillade yderligere indvandring. …

Flere dør af cigaretter-strategien:

Det er interessant, at kvantificeringen af dødsofre anvendes som en ny manipulationsstrategi. Med strategien kan man trivialisere og banalisere terrordrab. Det foregår f.eks. ved at pege på, at der er langt flere, der dør i trafikken eller af cigaretter. Strategien er uredelig sammenligning af uensartede størrelser. Der er kæmpe forskel på at have fjender, som med stor intention stræber en efter livet, og så at dø af en sygdom eller et uheld. …

Vi skal stå sammen om vores værdier-strategier:

Når tilhængerne af indvandring taler om ‘vores værdier’, så gør de det kun strategisk.

De påstår f.eks., at vi mister noget, hvis vi reagerer kraftigt på terror. De indtager en rolle, hvor de peger på, at vi ikke skal ‘give op’ eller ‘gå på kompromis med vores værdier’. Men det er naturligvis indlysende, at man ikke taber sin kultur, fordi man vælger at beskytte den mod en reel trussel.

Det er vores egen skyld-strategien:

Det er ikke en helt ny strategi, men den har fået en renæssance. Når multikulturalisterne manipulerer med denne strategi, så påstår de, at den terror, vi ser, blot er et udtryk for, at Vesten har blandet sig i geopolitiske forhold i Mellemøsten. …

Konklusionen er, at manipulationen virker. Der er tale om succesfuld kommunikation, for faktum er, at der til trods for terrortrussel og folkevandringer stadig ikke kan skabes noget politisk flertal for at stoppe al indvandring fra Mellemøsten og Afrika. Og så længe tilhængerne af yderligere indvandring kan forhindre en sober debat, egentlige beslutninger og konkrete handlinger, kommer der flere indvandrere og dermed terrorister til Danmark.”

Oploadet Kl. 21:42 af Kim Møller — Direkte link71 kommentarer

Folkefesten For Frihed, 25. juni 2016

Lørdagens Folkefest For Frihed blev afholdt i skønne omgivelser ved Roskilde. Hele fem traktørsteder hoppede fra i månederne forinden, men takket være Nicolai Sennels og Tania Groth lykkedes det alligevel at stable et forrygende arrangement på benene. Politiet havde bedt os om ikke at reklamere for festen, og derfor blev det desværre en lidt lukket affære. Godt 100 mødte op, og hørte taler fra Lars Hedegaard, Mogens Camre og Jeppe Juhl. Fra det store udland talte Tatjana Festerling (Pegida Tyskland), Edwin Wagensveld (Pegida Holland) og Hege Storhaug (Human Rights Service, Norge).

Politiopbuddet overgik klart den vante ved Mosbjerg Folkefest, og jeg vil tro det var 80 betjente tilstede under hele festen. Nogle cyklende, nogle med bombehunde, enkelte diskret på udkigsposter, og vel også et par stykker i helikopteren der hang over festpladsen. Vi blev scannet med metaldetektorer, bilen blev undersøgt med spejle og fremdeles. Surrealistisk, men også en varsel om den fremtid vi går i møde. Hvis fem-seks procent muslimer gør det ved et samfund – hvad gør så tyve procent?

Årets fest var lidt af en prøveballon, og jeg tør godt love, ikke bare at der også kommer en folkefest i 2017, men at den bliver offentligt annonceret inklusiv adresse. Politiet har meget at sige, men når alt kommer til alt skal de garantere sikkerheden, ikke besværliggøre afviklingen af politiske møder. Mere om arrangementet hos Snaphanen. Vel mødt i 2017.

(Publikum scannes af politiet ved indgangen)

(Politiets helikopter)

(Nicolai Sennels, primus motor)

(Tania Groth, ordstyrer)

(Høj sol, kolde fadøl og gode talere)

(Mogens Camre, Dansk Folkeparti)

(Tatjana Festerling, Pegida Tyskland)

(Edwin Wagensveld, Pegida Holland)

(Jeppe Juhl, Newspeek Networks)

(Tomas Kierstein, Den Danske Forening)

(Jan Sjunnesen, Avpixlat)

Oploadet Kl. 21:21 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Arkiveret under:

Lars Aslan Rasmussen (A): Man skal tage truslen fra højreorienterede Uriasposten meget mere alvorligt

Socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen er blevet folketingsmedlem, men det borger ikke for analytiske evner. I et indlæg på kurdiske Nudem.dk associerer han nærværende blog med en tilfældig kommentar skrevet af en ‘Carl’ for syv år siden. Der er i skrivende stund 308.277 kommentarer her på siden, og hvis jeg som blogger skal stå til ansvar for alt hvad der skrives i kommentarsporet, så ville jeg hurtigt blive ideologisk skizofren.

Fra Nudem.dk – Man skal tage truslen fra det yderste højre meget mere alvorligt.

“Vi, der som politikere har prøvet at være skydeskive for det yderste højres vrede, kender udmærket til deres trusler og vulgære sprogbrug i mail, telefonen og især på deres mange sider og blogs på internettet. De holdninger, der udtrykkes på nettet, er grundlæggende de samme som dem, Anders Breivik gav udtryk for i sit syge manifest på YouTube.

Lad mig give nogle eksempler, så det bliver klart, hvad der er tale om. Da vi socialdemokrater foreslog at gøre arabisk til et valgfag i folkeskolen, stod der blandt andet sådan her på den højreorienterede blog Uriasposten: ”Aslan’ i navnet kunne tyde på, at han enten er konvertit eller én eller anden form for gadekryds/mulat mellem en venstreorienteret dansk benspreder og en specialimporteret bistandsmodtager’.

… Jeg tror, det er meget vigtigt, at vi som politikere ikke kun bekæmper en slags fanatisme, men alle former for fanatisme. Og her udgør den yderste højrefløj et stort problem.”

(Lars Aslan Rasmussen på Facebook, 22. september 2015; Se evt. # 1 af ‘Carl’, 2009)

“Jeg godkender pr definition alle indlæg her på sitet, ofte ulæst, men altid helt uden hensyntagen til det skrevne. Derfor vil der forekomme indlæg jeg personligt finder absurde, barnlige, racistiske, tåbelige, ubehagelige og en hel del blandingsformer.” (Uriasposten)

“Kommentarer står for skribenternes egen regning. Vi deler ikke automatisk alle meninger, der fremkommer i kommentarfelterne her på bloggen.” (Hodjas blog)

“Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.” (Nudem.dk)

Oploadet Kl. 19:56 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer

Varde: Aktiv DFU’er overfaldet af 4-6 indvandrerdrenge, der slår og sparker ham – “Jeg slår dig ihjel”

For et par dage siden blev en 28-årig mand fra Haderslev varetægtsfængslet, efter han i flere kommentarer på Facebook, havde truet Mai Mercado (K) på livet. “Vil du gerne dø?” og “Du leger med dit og dit barns liv”, lød det blandt andet. Dødstrusler er ‘en naturlig udvikling’ forklarer politianklager Line Dam Pedersen til TV syd.

Herunder en naturlig opdatering fra en vred far. Han er socialrådgiver, og klar til at gøre politiets arbejde.

“Jeg søger en flok små beskidte hunde/sjakaler som ca kl 01.30 vælger at overfalde min søn Jeremy. Beskrivelsen er 4-6 lidt ældre/fysisk større indvandrer drenge. Den ene med en sort hættetrøje med Adidas på brystet. Han bliver overfaldet ved den gamle Vestbane, da han er gået nede fra Varde by, hvor han har været på Havanna. De pifter efter ham, og løber ham op, hvorefter de slår og sparker ham, mens han ligger på jorden. Den ene er tydeligt mere voldelig end de andre og han råber gentagende gange “jeg slår dig ihjel”. De er alle ældre end ham. De har formentligt fulgt efter ham, da han forlader torvet og ventet på en anledning. Der har aftenen igennem været kommentarer og tilråb som der plejer, i form af racist osv. Det er længe siden Jeremy har været i byen sidst, netop fordi vi ved at han risikerer at blive antruffet af vilde hunde/sjakaler som det er sket før. Så længe har vi affundet os med at der i Vardes natteliv eksisterer en underverden der mener at have lov til verbalt/fysisk at overfalde andre. Den eneste baggrund der er må være at Jeremy er aktiv i DFU og ved lejligheder har ytret sig offentligt i forhold til eksempelvis indvandring og Israel/Palæstina.

Det lykkes ikke mig at træffe jer da jeg har samlet Jeremy op. Dette til trods for at jeg leder længe i byen.

Så hvorfor søger jeg så disse beskidte sjakaler der kun kan jage i flok? Det går jeg punkt et for at fortælle jer, at uanset jeres kujonagtige adfærd, så trækker Jeremy sig ikke yderligere end han allerede har gjort. Det er nu kun et spørgsmål om, at i skal være mere end sikre på, at der ikke er en af Jeremys brødre eller hans far i baggrunden som følger ham i byen inden i udfører jeres kujonhandlinger. Punkt to fordi at i skal vide at her i DK der er det i orden at have en hvilken som helst politisk overbevisning uden at det skal lede til forfølgelse. Den adfærd med at bruge trusler og vold på grund af politiske holdninger er IKKE velkomment her!! Varde er min by og det er her jeg bor!!

(Jeremy Pedersen efter overfaldet; Foto: Facebook)

Jeg har en meget anden politisk observans end Jeremy, men jeg bakker til enhver tid op om hans ret til at tale og mene. Dette er som tidligere også et politisk motiveret overfald, og det er uacceptabelt. I skræmmer muligvis nogle med den adfærd men ikke os.

I har trådt på Jeremy, men også hele hans familie.

I øvrigt stor tak til Varde Politi, som endnu engang brillierede, ved at gøre absolut intet.”

Oploadet Kl. 19:21 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

Folkesocialistisk rektor i dimissionstale: Bekæmp den ’snigende racisme’, ‘det nationalistiske spøgelse’

Rektor Mogens Hansen fra Rungsted Gymnasium er SF’er (Berlingske, 24. marts 2015) af den agitatoriske slags, og burde naturligvis ikke have det overordnede ansvar for uddannelse af den danske ungdom. Lokalavisen gengiver hans dimissionstale i sin helhed, og det er rendyrket propaganda – Rektor til studenterne: Jeg håber I vil tage kampen op mod intolerance og misforstået nationalisme.

“Kære studenter årgang 2016. Stort til lykke med jeres huer – I ser dejlige ud! … verden er trods alt større, end hvad der er sket i jeres gymnasietid, gennem jeres indsats og jeres videre uddannelse. Jeg vil derfor gerne nævne et par af de udfordringer, I som generation vil stå overfor, for det hører jo med til at blive student, at I skal forberede jer på at tage ansvar for det samfund, I skal ud i lige om lidt.

For det første tolerancen – eller manglen på samme. For det andet den farlige nationalisme og populisme.

Først om tolerancen. Det er nærmest blevet god tone at omtale hele befolkningsgrupper fordømmende og nedladende. Udsagn som: ‘Det er ikke for at generalisere, men de arbejdsløse er nu lidt dovne’ ‘jeg er jo ikke racist, men alle disse indvandrere passer ikke ind i dansk kultur’ møder man ofte – og ikke sjældent i en endnu grovere form, som ikke hører hjemme på en festdag. Det er denne fælde i form af mistænkeliggørelse over for hele befolkningsgrupper, I som generation skal passe på ikke at falde i. Det er denne lille snigende foragt og intolerance, der er rigtig farlig. Det overordnede emne for jeres AT-eksamen i år var grænser, og det bliver en af jeres generations store opgaver at fastholde grænsen mellem det tolerante, åbne samfund, der tager sig af alle, også dem, der er anderledes, og et samfund, hvor det er acceptabelt at diskriminere og håne bestemte befolkningsgrupper og hinanden. Trusselen kommer mange steder fra: Højrepopulistiske grupper, religiøse fundamentalister mm. Vi tager alle afstand fra den åbenlyse racisme og foragt for bestemte grupper, men er vi tilstrækkeligt opmærksomme på den lille, snigende racisme og foragt i dagligdagen, når pæne, såkaldt almindelige mennesker og politikere er med til at fodre den indre svinehund med en lille daglige dosis intolerance? …

Og så lidt om det nationalistiske spøgelse, der går gennem Europa. På trods af finanskrise, besparelser og karakterkrav er I en generation, der set i et historisk lys har rigtig gode muligheder for at skabe jer et godt og spændende liv. I drømmer også om at rejse, studere og arbejde i udlandet. Det er jer mere end vel undt, men så får I også en pligt til at stå op imod den farlige nationalisme, som vi møder over alt i Europa og som lever af bl.a. den intolerance, som jeg nævnte lige før. Det kan være forståeligt, hvis mennesker, der er klemt på grund af manglende uddannelse og arbejdsløshed, reagerer på det, de opfatter som trusler udefra. Men når man ser ud over det danske og europæiske landskab, næres det nationalistiske spøgelse og den indre svinehund også af veluddannede, velformulerede politikere, der påstår at tale folkets sag. Det gør de ikke. De taler intolerancens, smålighedens og nationalismens sag.”

(Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 18:50 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

Multikulturelle København: 5-10 angreb på studentervogne med æg, vandballoner, madolie, sten, syre

BT fortæller, at der de senere dage mindst har fundet fire angreb på studentervogne sted i københavnske ghettoer. På Facebook berettes om en episode på Blågårds Plads, der dog er trukket tilbage af Frank Piasecki Poulsen, kendt venstreradikal. TV2 Nyhederne har blandt andet oplysninger om stenkast mod en studentervogn på Vigerslev Allë: “… de fulgte efter os og ventede på, at vi holdt stille for rødt. Så tyrede de sten mod os, og en af dem ramte mig lige i hovedet”, fortæller Manon Pignot fra Ørestad Gymnasium.

Seneste historie omhandler et angreb med syre på Husum Station, der blandt andet er gået ud over Julie og Mia. Begge fik på Herlev Sygehus konstateret ridser på hornhinden, beretter BT.

De første udglattende artikler er på vej, men angreb mod danske unge med musikanlæg i en islamiseret ghetto under ramadanen – Ja, det har naturligvis også en religiøs betydning. Fremtiden er mere af det samme.

Fra Ekstra Bladet – Chauffør om angreb på studenterkørsel: – De sagde bare ‘fuck dig’.

“Fredag kørte Brian Brandt rundt med en vognfuld glade studenter. Humøret var højt, men det faldt hurtigt, da vognen ved et stop på Brydes Allé på Amager blev angrebet med æg, vandballoner og madolie. … Brian sprang ind i førerhuset, men fordi de unge spærrede vejen med containere, forsøgte han at bakke ned at Brydes Allé, for at komme væk. … I mens bombarderer angriberne lastbilen med æg og vandballoner, og de springer endda op på siden og hælder madolie udover studenterne…

– Jeg har kørt studenterkørsel i 20 år, men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var som at sidde i Beirut, siger Brian Brandt. …

Jeg har fået et chok af at se den her gruppe unge menneskers reaktion. Alle angriberne havde anden etnisk herkomst, og de var fuldstændig ligeglade med, hvad jeg sagde til dem. På et tidspunkt var jeg bange for, at de ville smadre lastbilen, siger Brian Brandt til Ekstra Bladet.”

(Studentervogn angrebet med kasteskyts af arabere, Brydes Allé, Amager, 24. juni 2016)

“Pludselig kom de bare løbende alle sammen med æg i hånden, mens de skreg: ‘Nak dem allesammen’. … Der kom sådan en åben bus med studenter, og da de så dem, så begyndte de bare i samlet flok at smide æg på dem. … Det mindede om et kommandoraid” (Øjenvidnet Finn til BT, 25. juni 2016)

“Pigerne græd, og folk bad om, de ikke nok ville lade være, fortæller den 21-årige, der filmede episoden.” (Ekstra Bladet, 25. juni 2016)

“Jeg lægger godt mærke til, at der begynder at samle sig en flok på omkring 20 unge mennesker omkring studentervognen, men tænker ikke nærmere over det. Da vi kommer op i vognen, begynder de pludselig at angribe os og kaster med æg og olie og mel.” (Stina Marie Carlsen til BT, 25. juni 2016)

“… det var ikke alle, der nåede at komme ned, og der var flere, der fik store blå mærker, fordi de blev ramt. Alle var kede af det.” (Julie Sommer til Ekstra Bladet, 25. juni 2016)

“Det begyndte pludselig at svie helt vildt i begge mine øjne, og det brændte i mit ansigt. Jeg kunne ikke se noget, og jeg kunne heller ikke åbne mine øjne. Det var meget slemt og gjorde rigtig ondt.” (Mia til BT, 26. juni 2016)

Oploadet Kl. 16:37 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
Arkiveret under:


24. juni 2016

Konvertit-lektor: Den danske sang… kan være Aisha, en sorthåret muslim, der bærer tørklæde

Hun har en pointe, og det er lige netop derfor Danmark ikke skal acceptere kædeindvandring fra islamiske lande. Kommentar af konvertit-lektoren Saliha Marie Fetteh på Religion.dk – ‘Den danske sang er også en ung sorthåret pige med tørklæde’.

“I december bekendtgjorde kulturminister Bertel Haarder, at der skal forfattes en ny dansk kulturkanon… Det nye ved kulturkanonen er, at landets muslimske minoritet opfordres til at bidrage til fortællingen om, hvem danskerne er, således at den nye Danmarkskanon indeholder værdier og traditioner, som afspejler et land med cirka 300.000 muslimer. På denne måde bliver projektet, der også skal indeholde både kristne og islamiske religiøse værdier, inkluderende. …

Ligesom alle andre samfund er det danske et produkt af en lang og fælles historie for de mennesker, der gennem tiden har boet i Danmark. Og den tid vi lever i nu bliver også historie en dag. En historie som Mohammed, Fatima og alle de andre danske muslimer på flere måder vil være en del af. …

Fortiden vender ikke tilbage. Den danske sang er således ikke nødvendigvis en ung blond pige. Hun kan faktisk være muslim, hedde Aisha, være sorthåret og måske endda bære tørklæde.

… et arabisk ordsprog siger, at hvis man bor fyrre dage hos et folk, så bliver man ligesom det. Den unge generation, der for en stor dels vedkommende er født her, har da også for manges vedkommende en dansk identitet.”

“Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold;
imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold.”

Den Danske Sang, Kai Hoffmann, 1924

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link48 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper