31. august 2016

Diskrete overvågningsfly cirkulerer over København: Kan ‘udpege og følge per­so­ner på land­jor­den’

I seneste udgave af Aflyttet på Radio24syv, kunne man høre, at overvågningsfly nu er begyndt at cirkulere over København om natten. Normalt kan man følge enhver form for lufttrafik på Flightradar24, men ikke lige de her overvågningsfly. Flyene har af sikkerhedsmæssige årsager aktive transpondere, men Hjemmeværnet vil ikke have at oplysningerne er tilgængelige online.

Det smager lidt af Blue Thunder (1983), og det er vel også et symptom på udviklingen. Fra Radio24syv – Hjemmeværnet hjælper med opklaring af bilbrande i København.

“Mange køben­hav­nere har de sene­ste næt­ter undret sig over larm fra et lav­t­fly­vende pro­pel­fly. Nu kan Radio24syv rap­por­tere, at flyet til­hø­rer Hjem­me­vær­net og at nat­te­flyv­nin­gerne er en del af efter­forsk­nin­gen af den sene­ste tids syste­ma­ti­ske bilaf­bræn­din­ger i Køben­havn.

Det for­tæl­ler chef for afde­lin­gen for per­son­far­lig kri­mi­na­li­tet ved Køben­havns Politi Jens Møl­ler Jen­sen.

‘Hjem­me­vær­net hjæl­per Køben­havns Politi i for­bin­delse med ind­sat­sen mod den sene­ste tids bil­brande,’ siger han til Radio24syv.

Jens Møl­ler Jen­sen vil ikke uddybe, hvor­dan Hjem­me­vær­nets fly assi­ste­rer poli­tiet. Men flyet af typen Britten-Norman Islan­der II er udsty­ret med avan­ce­ret over­våg­nings­tek­nik, bl.a. et kamera, der er i stand til at udpege og følge per­so­ner på land­jor­den.

Data fra fly­over­våg­nings­si­tet Web­Track viser, at flyet (OY-FHB) har været i aktion flere gange siden de før­ste bil­brande fandt sted nat­ten mel­lem søn­dag og man­dag.”

(Britten-Norman Islan­der II, reg. OY-FHA, 2015; Foto: Jetphotos.net)

Oploadet Kl. 21:43 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer
Arkiveret under:

Nyborg: Afghansk asylansøger stak med køkkenkniv – “Situationen opstår, fordi han ikke får sin vilje.”

Sagen optræder ikke i politiets døgnrapport, der i denne uge blandt andet har omtalt tyveriet af en ‘Græsslåmaskine, mrk. Tiga samt to ‘batteri kantklippere til græs’. Bemærk i øvrigt skænderiets udgangspunkt: Bostedets ansatte afviste at køre mere taxi for asylansøgeren.

Der er problemer med stikkende knive i Hjulby ved Nyborg, kan man læse på Fyens.dk – Ansat på bosted ramt af knivstik.

“En ansat på Novus Vita i Hjulby, et behandlingstilbud for stærkt belastede unge i alderen 12-18 år, blev mandag ramt på højre arme af knivstik. …

Ifølge forstanderen på Novus Vita, Emrah Tuncer, er der tale om en uledsaget flygtning fra Afghanistan, der har været tilknyttet bostedet siden april i år. …

– Situationen opstår, fordi han ikke får sin vilje. De har været i Odense og er på vej tilbage, da han gerne vil et smut ind til Nyborg. Det går min medarbejder med til, men pludselig ombestemmer den unge mand sig. Da de kommer tilbage til Hjulby, vil han alligevel gerne ind til byen og får da beskeden, at det må vente. Så er det, at han reagerer aggressivt, fortæller Emrah Tuncer.

Den 18-årige smadrer i første omgang forruden på behandlingsstedets minibus. Derefter går han ud i køkkenet og tager to køkkenknive, som han giver sig til at fægte med. Og det er i den forbindelse, at han rammer den ansatte.”

Oploadet Kl. 20:36 af ogiers — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:

Interview med Generation Identitaire

Et par fransktalende venner var tidligere på sommeren en tur i Frankrig, og talte her med Louise og Clément fra Generation Identitaire i Lyon. Det 21 minutter lange undertekstede interview kan ses i to dele på Youtube: I & II.

(Clément og Louise fra Generation Identitaire Lyon, juli 2016)

Oploadet Kl. 13:39 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:

Pernille Vermund til Khankan: Du er på ‘en vigtig mission’ for en religion, du forbinder med ‘kærlighed’

Det var meningen jeg ville blogge et par tekster af Niels Jespersen og Jacob McHangama, der fra hvert sit udgangspunkt (socialdemokratisme/jura-liberalisme), går i rette med den værdipolitiske højrefløj. Vi er ekstreme rent retorisk, ikke konstruktive, og formår ikke at definere en positiv danskhed, lyder kritikken. Udgangspunkt er herboende muslimer, og i den kontekst hader jeg at lyde som moderationens stemme. Det er ikke desto mindre nødvendigt, med den mur af vrede der i skrivende stund rammer Nye Borgerliges Pernille Vermund.

Først en afklaring. Sherin Khankan røg ud af De Radikale fordi hun i et debat om stening, ikke vil tage afstand fra sharia-lovgivning. Hun har deltaget i en anti-israelsk demonstration arrangeret af Hizb-ut-tahrir, og taler systematisk udenom når emnet er Islam. Hun kæmper for ‘et demokratisk kalifat’, og er således ikke blot en ‘enabler’, men en teflon-islamist af værste skuffe. Set herfra, så er Sherin Khankan og Ahmed Abu Laban nuancer af samme sort.

Herunder lidt fra Pernille Vermunds Facebook-opdatering, selvom den bør læses i sin helhed.

“Jeg var 6 og du var 7 år, da vi sad på dit værelse i rækkehuset i Kastrup, lyttede til Nathalies Shakin’ Stevens bånd og lavede lektier. Du havde visket svarene i dine skolebøger ud, så vi kunne lave lektier sammen. Ved siden af os stod hele din opstillling af smølfer klar til leg. Jeg elskede at lege med dig. Du var min bedste og kæreste veninde. Fire år senere flyttede jeg til Snekkersten. Jeg husker, at jeg græd hele vejen i bilen, da vi flyttede.

I mine ungdomsår tænkte jeg tit på de dejlige minder, jeg havde fra timerne, vi tilbragte sammen. … Religion var aldrig et emne. …

Jeg har indtil nu haft svært ved at forstå, hvorfor det blev din mission. Har haft svært ved at forstå, hvorfor du, der voksede op i den mest velintegrerede udenlandske familie, blev troende muslim. Men jeg har respekteret dig for dit valg og fra sidelinjen fulgt din indædte kamp for at reformere Islam.

Og når jeg læser de reaktionære og modbydelige kommentarer fra dine ‘trosfæller’ efter åbningen af kvindemoskéen, så forstår jeg bedre end nogensinde før, at du er på en vigtig mission for en tro, som i sin islamistiske form er undertrykkende, voldelig og menneskefjendsk, men i dine øjne handler kærlighed.

Jeg kan ikke se din tro gennem dine øjne. For mit syn på islam præges af de store konflikter, jeg ser, i kultursammenstødet mellem islam og vores demokratiske levevis. … Men selv om jeg ikke kan se din tro, som du gør det, så håber jeg, at jeg en dag vil se resultatet af dit arbejde – og at de danskere, der vælger at bekende sig til samme tro som du, en dag vil kunne spejle sig i et forbillede rundet af vestlige værdier, frihed og næstekærlighed.”

(Pernille Vermund om barndomsveninden Sherin Khankan, Facebook, 30. august 2016)

Pernille Vermunds opdatering minder lidt om Kristian Thulesen-Dahls ’selvfølgelig kan man være muslim, uden at det bliver et problem’, der kun blev en større sag, fordi et højtråbende mindretal, nægter at anerkende den konkrete virkelighed politikere agerer i. Man kan sagtens kritisere Dansk Folkeparti, men den politiker der sikrer danske børns fremtid, er ikke nødvendigvis den mest kompromisløse. Vi skal bevare den sunde antipati for Islam som religion og ideologi, men had mod den enkelte muslim, gør ikke Danmark til at bedre sted at være.

At dømme efter Vermunds optræden i Rushys Roulette, tidligere i dag, så var der lidt positionering i det. Jeg ynder selv at skrive pænt om Israel, når antisemitterne føler sig lidt for godt hjemme her på siden, og det er ikke længe siden Morten Uhrskov var ude med riven i forhold til aggressive sympatisører. Det er svært at lægge snittet rigtigt i en opbrudstid, men der er en grænse, og nogle gange skal den sættes.

Når nu hun har gode minder fra sin tid med Sherin Khankan, så ville det faktisk være decideret uborgerligt, ikke at lade det præge opdateringen. Måske giver hun Islam lidt for megen velvilje i det konkrete tilfælde, men alt skal ikke nødvendigvis være knivskarpt i forhold til en fokusgruppe, og politisk set er det noget nær irrevant hvad ‘milits-segmentet’ mener. Hvis de helhjertet ønsker en borgerkrig, så bør de alligevel stemme rødt.

(Sherin Khankan til demo med Hizb-ut-tahrir mod ‘Jødestaten’, 21. juli 2006: Fotos: Trykkefrihed.dk)

Oploadet Kl. 13:05 af ogiers — Direkte link77 kommentarer


30. august 2016

Defend Paris, Collection Coexist

Forleden dag så jeg en ung fyr i en ‘Defend Paris’-trøje. Jeg er ikke ubetinget vild med grafikken, men frydede mig over, at der trods alt stadig var lidt kampgejst tilbage i den danske ungdom. Det viser sig, at ‘Defend Paris’ ikke er et Generation Identiaire’-inspireret tøjmærke, men en slags ‘Che Guevara-symbol for multikulturalister’. Tøjmærket nåede offentligheden i 2013, et par EID-fester før Charlie Hebdos redaktion og spillestedet Bataclan blev angrebet af maskinpistolbevæbnede muslimer. Vi er ikke i krig med Islam. Det kræver en aktiv indsats, en vilje til forsvar.

Når man kombinerer termen Defend Paris med et velkendt krigssymbol, kan det umiddelbart virke ret underfundigt, men det anvendte våben er i virkeligheden et fredssymbol. Defend Paris sigter således til Paris som fredens by. Defend Paris står for oprør og idealisme, og deres forskellige beklædningsgenstande er prydet med symboler, der tidligere blev anvendt mod regeringer, men som nu forbindes med uretfærdighed, uanset land.” (Junkyard.dk via defend-paris.fr)

(Defend Paris, Collection Kalash’ & Collection Coexist, 2016)

Oploadet Kl. 12:02 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

DR Nyheder lader historiker kommentere: For 100 år siden gik vi selv med ‘burkini’-lignende badetøj

Det er ikke hver dag DR Nyheder lader fagpersoner kommentere på DR.dk, og når det sker, så er der reel tale om et castet synspunkt. Historiker Ulla Tofte var hende der mente, at grænsekontrol var udtryk for selvtilstrækkelighed, og et symptom på vor ‘halvneurotiske skepsis overfor naboerne i syd’. Fra DR Nyheder – For 100 år siden gik danske kvinder også i ‘burkini’ på stranden.

“David Lisnard, Cannes borgmester, har begrundet forbuddet med, at burkinien er et brud på de franske regler om sekularisering – adskillelse af religion og stat – fordi badedragten betragtes som en muslimsk beklædning. … Men kigger vi godt 100 år tilbage i tiden, var de luksuriøse strande i Cannes og vores hjemlige kyster fyldt med kvinder iført badetøj, der mest af alt lignede en burkini. …

Datidens ‘burkini’ var både kulturelt og religiøst betinget. Det var ganske enkelt umuligt at skelne mellem tro og kultur i slutningen af 1800-tallet. De fleste europæiske samfund byggede i høj grad på en kristen tro og moral, der dikterede normerne, herunder også hvad det var passende for kvinder at vise sig i på stranden. …

Da kvinderne i begyndelsen af halvfjerdserne for alvor smed tøjet og begyndte at bade topløse – ja sågar nøgne – skete det i protest. Protest mod en mandsdomineret verden, protest mod et stereotypt skønhedsideal og protest mod en kapitalistisk modeindustri.

Opgøret mod badetøjet kom altså fra kvinderne selv og blev ikke dikteret af en (mandlig) borgmester. Det kan man jo tænke lidt over, næste gang man promenerer langs Vesterhavet eller på Croisetten i Cannes mellem bare bryster og burkinier…

(Laurits Tuxen, Sommerdag på Skagen Strand med figurer, 1907)

Oploadet Kl. 11:13 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Emil Sloth Andersen: Bedre online-debat, tak (2014) – Multikultur er godt, Giv plads til Islam (2016)

Sidst jeg læste noget fra statskundskabsstuderende Emil Sloth Andersen, ville han forbedre online-debatten, da ‘demokratiet er vores fællesareal’, og grimt sprog i øvrigt gjorde ham ‘deprimeret’. I et nyt indlæg i Dagbladet Information vil han nu give plads til Islam, og påpeger at det er en myte at Danmark ikke kan klare mere indvandring, og alt i øvrigt kunne lykkedes, hvis blot vi talte ‘forskellig op’ og tror nok på det.

Multikulturen slår fejl, fordi nogle skriver noget grimt på Facebook. Han bruger selv ordet ‘kartoffeldansker’, og lyder til at være godt integreret i Muhammeds Danmark. Radikale Emil burde sidde i et skur og snitte Rondellshunde, fremfor at skrive indlæg til Information – I min folkeskole læste muslimerne højt fra koranen.

“Jeg begyndte i en klasse i Aalborg med 19 elever, otte af dem var flygtninge fra Somalia. Mine bedste venner hed Mohamed, Allan, Hassanur, Søren og Ahmed. … Vi var et multifarvet hus med utrolig højt til loftet. Og hvad var så grunden til, at vi holdt sammen på trods af vores kulturelle forskelligheder?

For det første havde vi en leder, der talte forskellighed op. Min klasselærer fortalte os jævnligt, at vi, på trods af vores spøjse sammensætning, var ’skolens bedste klasse’. Vi troede så inderligt på det, at det gik hen og blev sandt.

… hun var heller ikke fremmedforskrækket. ‘Bidrag med jeres mad, jeres religion, jeres kultur. Bidrag med hvad som helst. Bare I bidrager’ – dét var budskabet. … Den tredje grund til at vores sammenhold blev stærkt var, at vi shoppede rundt i hinandens kulturer.

Muslimerne fik undervisning i koranen i skoletiden. Bare rolig. Det var en udgave af islam så langt fra Grimhøj-moskeens version, som man kan forestille sig. Og dét var jo netop fordelen.

(Allan Edwall som Anton Svensson i Emil fra Lønneberg, 1971)

I frikvartererne hørte vi muslimerne recitere højt fra Muhammeds bedrifter. Muslimerne blev mødt med et smil, når de viste deres religion og sig selv frem. På den måde havde de lyst til fællesskabet.

… I juledagene sad somalierne og klippede julehjerter og sang med på Jesus og Josefine. Vi drenge med danske efternavne rendte rundt med somalisk neglelak på fingrene i anledning af eid-festen.

Hvis vi dropper islamforskrækkelsen og selvbeskyttelsesmanien og i stedet rækker hånden lidt frem, kan vores lille fællesskab blive rigere af flygtninge fra muslimske kulturer. Ligesom min lille klasse havde været uendeligt fattigere uden flygtninge.”

Oploadet Kl. 10:17 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

Om ‘fattigdom’: “Den angår karakteren, moralen og viljen, og det er svært at indlære på et kursus.”

Henrik Gade Jensen er altid værd at læse. Her lidt fra en kommentar på Politiken.dk – Ja, Danmark knækker over for øjnene af os.

“Førhen havde langt de fleste en funktion, et arbejde, måske lavtlønnet og anstrengende, og det gav sammenhæng. Dels har arbejdsmarkedet skudt de lidt skæve fra sig med krav om præstationer over mindstelønnen, dels har velfærdsstaten haft råd til at anbringe alt for mange isoleret uden for de naturlige og stærke relationer, som er arbejdsmarkedets vigtige bi-effekt. …

Den fattigdom, som Peter Sabro og Jeppe Aakjær skrev indigneret om for 100 år siden, hvor tyendet blev mishandlet, findes ikke i dag. Overførselsmodtagere har mobiltelefoner og fladskærm, der kører hele tiden. … Fattigdommen findes ikke og er erstattet af pauperisme, som er det klassiske udtryk for afhængigheden og demoraliseringen af offentlige ydelser. I Udkantsdanmark kan man på et splitsekund se, om der bor mennesker på overførselsindkomster eller arbejdsjern. Pensionister med et langt arbejdsliv klipper hækken og hakker ukrudtet foran huset, nogle gange med stok og rolator i den anden hånd. Det skal være ordentligt. Til sidste åndedrag. Nomader på overførsler lader haven gro vildt og beplanter den med cykelvrag, gamle lænestole og affaldsposer. …

Vi skal erkende, at ‘fattigdom’ i dag har en helt anden og usammenlignelig karakter end for 50 og 100 år siden. Den angår karakteren, moralen og viljen, og det er svært at indlære på et kursus. Vilje kan ikke læres, sagde Schopenhauer, og om der er andre veje til et karakterfyldt, indrestyret liv end arbejdsomhed og truslen om reel fattigdom uden at levere en indsats, er vel det store og farlige spørgsmål.”

Oploadet Kl. 03:54 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


29. august 2016

Fra London til en kvindemoské et sted i København: Kunsten at skabe fred og frihed på trods af Islam…

For et par uger siden berettede TV2 Online, at 30.000 muslimer demonstrerede i London mod vold og ekstremisme. En god historie, omend TV2 glemte at fortælle, at demonstrationen markerede Jalsa Salana, Ahmediyaernes højtid. En islamisk sekt der ikke anerkendes som værende muslimer af de fire store retsskoler, og grunden til at en del følgere lever eksileret i Vesten. De er moderate på trods af Islam, ikke på grund af. Folk som Islamisk Stat vil slå ihjel, støtter ikke Islamisk Stat. Så blev vi det klogere.

I Danmark har der lige været afholdt ‘Salaam Shalom – en festival for fred’, en jødisk-muslimsk fredsfestival. Det er ikke nemt at finde muslimer blandt deltagerne, der udover Waseem Hussain (Dansk Islamisk Center) mestendel består af ikke-troende meningsdannere. Herunder Özlem Cekic.

Der er i det hele taget langt mellem snapsene blandt herboende muslimer, og medie-Danmark må have det svært, når de nu kører Mariam Moskéen i stilling. Der er noget helt galt når en kønsopdelt moské ses som progressivt, og ingen af de to initiativtagere Sherin Khankan eller Saliha Marie Fetteh klarer cuttet, selvom de i demokratisk henseende er mindre problematiske end deres rettroende kritikere.

Moskéens adresse nævnes ikke i artiklen, og i sidste ende er det jo nok mest et mediestunt. Halvdelen af dem der mødte op var ikke-muslimer, fortæller DR Online, og setuppet minder lidt om Demokratiske Muslimer, der blev etableret under stor mediebevågenhed i 2005, og hurtigt blev en organisation for ikke-muslimske velmenere. Fra DR Online – Ny kvindemoske: Hver anden til fredagsbøn var ikke-muslim.

“Fredag eftermiddag slog Mariam Moskeen dørene op for nordens første fredagsbøn, der blev afholdt af en kvindelig imam kun for kvinder. Der var ifølge Sherin Khankan, imam og stifter af Mariam Moske, fuldt hus, da hun begyndte sin åbningstale til fredagens bøn i Danmarks første kvindemoske i København. Men ifølge den kvindelige imam var det overraskende, at godt halvdelen af de 60 kvinder, der var mødt op, ikke var muslimer.

– Det er første gang, jeg har oplevet at muslimer og ikke-muslimer bad side om side. Det var en meget speciel oplevelse, siger Sherin Khankan, der er religionssociolog og imam i Mariam Moske.”

(Saliha Marie Fetteh, Özlem Cekic og Sherin Khankan, et sted i København, 26. august 2016; Foto: FB)

Oploadet Kl. 11:39 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

‘Færre asylansøgere kan udløse dansk milliardoverskud’, skrev borgerlige Berlingske…

I går kunne Berlingske fortælle, at der i år kommer færre asylansøgere til landet end forventet, og der derfor måske bliver mellem en millard og 2,6 milliarder ‘tilovers på finansloven’. Penge der ifølge Det Liberale Venstre (og Det Radikale Venstre), skulle bruges på udviklingsbistanden.

Overskriften på online-udgaven blev Færre asylansøgere kan udløse dansk milliardoverskud, og det var den formulering der blev gengivet i andre medier. Asylansøgere og overskud i samme sætning giver forkerte associationer.

JyskeVestkysten fortalte i lørdags, at ud af de 149 flygtninge (og 106 børn) Billund Kommune har modtaget de sidste tre år, er blot 11 i ordinært arbejde. Det forlyder at arbejdsløsheden i kommunen er rekordlav, og nu er der så igen brug for folk ‘Kompetencecentret’.

Overskriften i Berlingske burde lyde: ‘Færre asylansøgere letter presset på de offentlige finanser’, men kunne også lyde: ‘Venstre afviser at bruge besparelser på skattelettelser’.

Oploadet Kl. 10:32 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper