31. marts 2018

Mattias Tesfaye vil koble ret med pligt: “Penge er ikke noget, der automatisk falder ned fra himlen.”

Eks-kommunisten Mattias Tesfaye er blevet socialdemokrat, men ender nok som borgerlig. Og hvis det sker, så vil han nok være mere fornuftig at høre på end de mange talende jakkesæt. Fra JV.dk – Mattias Tesfaye: Folk skal lære, at pengene ikke bare falder ned fra himlen.

“I dag får man som udgangspunkt fuld ydelse som flygtning, og er der ting, man ikke møder op til, går der en lang proces i gang med partshøring, som måske ender med, at man mister en dags integrationsydelse. Men den logik skal vendes om, forklarer Mattias Tesfaye:

– Vi vil gerne vende det på hovedet og sige, at som udgangspunkt er der nul timer, men jo mere du møder op til, jo mere er der. Det er ret og pligt. Penge er ikke noget, der automatisk falder ned fra himlen. Produktionsskolerne handler om at lære nogle unge mennesker at være på arbejdsmarkedet, og det er samme pædagogiske tilgang, vi gerne vil bruge til folk, der måske kommer fra nogle samfund, hvor kvinder historisk ikke har været på arbejdsmarkedet, og fra nogle arbejdsmarkeder, der ikke ligner de danske.

– Det er jo socialdemokratiets idéarv, at samfundet skal give folk muligheder for at engagere sig og gøre deres pligt. Hvis man får koblet ret og pligt fra hinanden, braser den socialdemokratiske samfundsmodel sammen, siger han.

Oploadet Kl. 15:32 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer

1968: “Forskellen er blot, at kritikerne af sex med børn ikke længere beskyldes for at være pædofobe.”

Ypperligt skriv af Henrik M. Jensen sakset fra Snaphanen, let beskåret – Foucault og arven fra 68.

“Blandt pædofiliapologeter herhjemme finder vi Chr. Braad Thomsen og Susanne Brøgger, der opfordrede mødre til at have sex med deres sønner. Og i Frankrig stod det særligt slemt til. Cohn-Bendit, en af hovedmændene bag majopstanden i Paris og senere medstifter af De Grønne i Vesttyskland, dyrkede sex med børn. Og pædofile blev forsvaret og heroiseret af intellektuelle berømtheder som Sartre, de Beauvoir, Althusser, Derrida, Roland Barthes samt de venstreintellektuelles darling over dem alle, Michel Foucault.

Men hvad der måske er mere interessant for læsere af Snaphanen, gik Foucault siden skridtet videre og sprang ud som islamofil. Efter et besøg i shahens Iran og et møde med Khomeiny i hans exil i en parisisk forstad i september 1978, forfattede Foucault nogle artikler, som blev offentliggjort i Nouvel Observateur i oktober samme år under titlen, ‘Hvad drømmer iranerne om?’

Her er et lille uddrag af den højt besungne tænkers dybe tanker:

‘Situationen i Iran synes at afhænge af en stor kamp under de gamle bannere: Kongen og Helgenen – Den bevæbnede enevældige og Den forarmede landsforviste – Despoten overfor Manden med bare hænder, der bliver hyldet af folket.’

‘Der er et fravær af hieraki i præsteskabet og en afhængighed, også finansielt, af deres tilhørere. Præsterne er ikke blot demokratiske, de besidder også en kreativ politisk vision.

‘En ting står klart: Med ‘islamisk regering’ mener ingen iranere et politisk regime, hvor præsteskabet vil få en rolle som overvågnings- og kontrolinstans.’ …

Og Foucault forsikrer læserne om at kvinder og minoriteter vil beholde deres rettigheder under Khomeiny. Hans kilder havde forsikret ham om, at frihedsrettighederne ville blive respekterede til den grad, at deres brug ikke vil skade andre. Minoriteter vil blive beskyttede, der vil ikke være ulighed mellem mænd og kvinder, når det kommer til rettigheder, men forskelle hvor der er naturlige forskelle.

Foucault konkluderer, at mens der hersker en politisk spiritualitet i Iran, er der sket et tab af spiritualitet i Europa, en dimension vi har glemt siden renæssancen og kristendommens store kriser.

‘Jeg ved, at de franske læsere vil le ad dette, men jeg ved også, at de tager fejl.’

6.11. samme år svarede en anonymiseret iransk kvinde, Atoussa H., der var politisk flygtning fra shahens styre, Foucault i Nouvel Observateur:

‘Jeg er meget bekymret, hvis det bliver en islamistisk regering, der erstatter shahens blodige regime.’

Foucault synes at være meget bevæget over muslimsk spiritualitet. Men hvorfor skal den iranske befolkning efter 25 års stilhed og undertrykkelse være tvunget til at vælge mellem Savak (shahens hemmelige politi) og religiøs fanatisme? Utilslørede kvinder bliver overfaldet på gaden og Khomeinys tilhængere har gjort det klart, at i det regime, de kæmper for, må kvinder underkaste sig islamisk lov.’

Hvad angår påstanden om, at minoriteter beholder deres rettigheder, så længe de ikke skader flertallet, spørger Atoussa H.: ‘Siden hvornår er minoriteter begyndt at skade majoriteten?’ Og hun peger på det islamiske regime i Saudi Arabien: ‘Hænder og hoveder bliver hugget af tyve og elskende.’

Mange iranere er som jeg fortvivlede over udsigten til et islamisk regime. Vestens liberale venstrefløj bør vide, at islamisk lov kan blive en dødvægt på et samfund, der hungrer efter forandring. De bør ikke lade sig forføre af en kur, der er værre end sygdommen.’

Ugen efter gav Foucault tilbage i Nouvel Observateur:

‘Hvad der er utåleligt i Attoussa H.’s indlæg er, at hun sammenblander alle former for islam og så bebrejder islam for at være fanatisk.’

‘Den første betingelse for at nærme sig islam med et minimum af intelligens er ikke at begynde med had.’

Det lyder unægteligt som en argumentation, der er hørt mange gange siden fra talløse venstreorienterede islamofile, der råber ‘islamofob’ efter deres modstandere. Og som ligger godt i tråd med 68’ernes forsvar for pædofili. Forskellen er blot, at kritikerne af sex med børn ikke længere beskyldes for at være pædofobe.

Oploadet Kl. 11:34 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer

“… første taler var en nyuddannet sociolog, som nødig ville tage et job, han ‘ikke sympatiserede med’.”

Kommentar af Mathias Sindberg, der forrige torsdag overværede Alternativets debatarrangement om borgerløn på Christiansborg. Den omtalte sociolog hedder Mathias Elrød Madsen, er veganer og aktiv ‘anti-speciesist’

Information – Alternativet er et studie i at undgå folkelig opbakning.

“Når nogle mennesker, som jeg, oplever en instinktiv modvilje over for enhver idé, Alternativet fremfører, er det ikke alene på grund af partiets omgangsformer. Det skyldes også, at partiet er åbenlyst champagnesocialistisk. Alternativet taler konsekvent om samfundet fra de privilegeredes perspektiv. …

Dagens første taler var en nyuddannet sociolog, som nødig ville tage et job, han ‘ikke sympatiserede med’. Så ville han hellere anlægge en have efter permakulturelle principper sammen med sin kæreste. Han ville også gerne leve uden at mærke ‘konkurrencestatens klamme ånde i nakken’. Og den mærkede han faktisk hele tiden, også selv om taleren med egne ord var et ‘kreativt og musikalsk menneske’, der ‘faktisk er ret god til at stå imod samfundets normative pres’.

Den nyuddannede sociolog fremstod som en karikatur på en selvretfærdig storbyakademiker, der simpelthen ikke kan forstå, hvorfor samfundet og alle de andre mennesker, der ikke som ham har alle muligheder i samfundet, kan være så provinsielle og dumme.”

(Mathias Elrød Madsen, veganer, ‘anti-speciesist’ og sociolog; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 02:04 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Arkiveret under:

Svendborg Havn, 30. marts 2018

Svendborg er en skøn købstad. Herunder en detalje fra et kunstværk opsat ved broen til den kunstigt anlagte Frederiksø på havnen.

(Svendborg Havn, Frederiksø, 30. marts 2018; NB: Mobilfoto)

Oploadet Kl. 01:30 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


30. marts 2018

Seniorforsker om efterkommer-kriminalitetsniveau: De er ‘i områder, hvor der begås mere kriminalitet’

De mest kriminelle efterkommmere har aner i lande såsom ‘Somalia, Marokko, Syrien og Libanon’, og man skal nok være højtbetalt seniorforsker, for at give sig i kast med en bortforklaring baseret på ‘bosætnings-mønstre’. Islam som kultur og religion er den naturlige forklaring, og kan man ikke se det, så lyver man for sig selv.

En historie fra EB.dk – Markant forskel: Børn af indvandrere mere kriminelle end etniske danskere.

“En rapport fra Danmarks Statistik viser, at indvandrernes efterkommere har et kriminalitetsniveau, der er knap 220 pct. over den mandlige befolkning som samlet gruppe. Hvis man korrigerer for alder, ligger efterkommere 145 pct. over gennemsnittet. …

Særligt efterkommere af indvandrere fra lande som Somalia, Marokko, Syrien og Libanon slår ud på den forkerte side i kriminalitets-statistikken. Og det er der nogle helt naturlige forklaringer på, hvis man spørger Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker ved Rockwool-Fonden.

– Mange faktorer spiller ind. Men generelt taler vi om unge mænd med en dårlig tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet. Det er mænd, som er mere sårbare over for at ende i kriminalitet end deres danske modstykker, forklarer Lars Højsgaard Andersen.

– Det handler om de bosætnings-mønstre, der er i spil. At de simpelthen er i områder, hvor der begås mere kriminalitet.

(Elstedhøj 7, Lystrup, lidt nord for Århus – nærværende bloggers barndomshjem)



29. marts 2018

A. El-Matari: “… danskheden har mistet dens affektionsværdi… rend mig i det nationale tilhørsforhold”

Man hører ofte, at Koranafbrændinger skaber splid. Det er måske rigtigt nok. Der er også positive effekter, for selvom det kan siges at være en form for primitiv ‘territoriel afpisning’, så er det ganske velegnet til at skille fårene fra bukkene. Kommentar af ungradikale Adam El-Matari i Information – Rend mig i det nationale tilhørsforhold.

“Grundet mange danskeres fremmedhad og dehumanisering af det menneske, jeg er, baseret på mit udseende, bliver jeg aldrig nogensinde en accepteret del af deres hellige gral af rugbrødsdanskhed. …

På den ene side vil jeg aldrig synke til lavpunktet og kapitulere til de nationalkonservative med deres evindelige snak om, at jeg ikke er dansk. Den fornøjelse har jeg i mine indre nationale stridigheder valgt at berøve dem.

På den anden side er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg faktisk overhovedet har lyst til at være ‘dansk’.

I min søgen efter en nationalidentitet er jeg stødt på mennesker, der er glade for at have truffet et bevidst valg om at frasige sig en nationalidentitet. Det har til delt ført til en indre fred hos mig selv…

Gider jeg overhovedet at være ‘dansk’, når Danmark er et land, hvor et nationalkonservativt og indvandrerfjendsk parti er landets næststørste, og hvor rabiate typer vælger at offentliggøre en video på Facebook, hvor de brænder koranen. …

I New York Times skrives der mere og mere i negative vendinger om Danmark, og danskernes brand bliver med tiltagende kraft set som noget fremmedhadsk, som man ikke ønsker at associeres med…

Min konklusion er, at danskheden har mistet dens affektionsværdi, danskheden er ikke længere noget, man vil stræbe efter. … Ønsker man at være en del af noget, der frastøder én? Jeg vil i hvert fald ikke. Så rend mig i det nationale tilhørsforhold.

(Arkiv-foto: Koranafbrænding, 11. september 2010)


Babybomben i København: “De mange fødsler skyldes, at flere og flere flytter til København og omegn”

“Fødselstallet ventes at vokse med 22 pct. i hovedstadsområdet frem mod 2030.”, skriver Berlingske, og bringer et foto af ‘lillemand’, søn af Anne Nissen og Kaare Christensen. Der er selvfølgelig flere forhold der spiller ind, men det væsentlige for det her såkaldte ‘babyboom’, må være det faktum at der eksponentielt bliver flere og flere ikke-vestlige indvandrere, der statistisk set har en højere fertilitetskvotient. Demografi er skæbne, og hvis medierne var sit ansvar voksen, så havde de skrevet om den kulturelle babybombe, ikke sødladent om ‘babyboom’

De mange fødsler skyldes, at flere og flere flytter til København og omegn, og rigtig mange af tilflytterne er mellem 20 og 40 år og altså i den fødedygtige alder.” (TV2 Larry, 27. marts 2017)

(TV2 Lorry, 27. marts 2018: Babyboom i København)



28. marts 2018

KU-landsformand kalder Identitær Danmark for ‘nynazister’, og tager afstand fra ‘alt hvad de står for’

For et par uger siden kontaktede venstreradikale Redox KU-formand Andreas Weidinger, med henblik på at udnytte den pæne borgerligheds latente angst for at blive associeret med Redox’ ideologiske rival. Weidinger forklarede, at Identitær kan betegnes som ‘nynazister’, og man kunne således ikke være aktiv i begge foreninger. På vegne af Konservativ Ungdom tog han afstand fra Identitær, og “… alt hvad de står for.”

… på vegne af Konservativ Ungdom tager jeg og hele organisationen afstand fra Identitær og alt hvad de står for. Det har jeg også gjort offentligt, hvor jeg bl.a. har betegnet dem som nynazister (det er i hvert fald det mest rammende begreb, jeg kan komme på). … Det er ikke foreneligt, at være medlem af KU og Identitær. Det har vi heller ikke oplevet at nogen har været, så vi har ikke haft nogen sager i den henseende.” (Andreas Weidinger, KU-landsformand, Redox.dk, 22. marts 2018)

Dagen efter skrev Rasmus Jarlov en analytisk Facebook-opdatering, hvori han præciserede, at den igangværende demografiske udvikling får store konsekvenser. At danskerne vil komme i mindretal i Danmark, hvis vi fortsætter som hidtil med en på overfladen stram udlændingepolitik. Ærlig snak fra den konservative MF’er.

“… Danmark er ikke længere Danmark, hvis danskerne kommer i mindretal… så længe der stadig er nettoindvandring, er det stadig kun et spørgsmål om tid, før udlændinge og efterkommere udgør et flertal. … Nok er der opbakning til en endnu strammere udlændingepolitik, og det er selvfølgelig der, vi må starte… Men det vender jo ikke udviklingen. Det forsinker den bare lidt. … Men så skal vi bare alle være klar over, at de børn, der bliver født i dag, ikke bor i et Danmark, hvor danskerne er i flertal, når de bliver gamle.” (Rasmus Jarlov, Facebook, 23. marts 2018)

Trods analysen, så fortæller Jarlov henkastet, at De Konservative politisk set ikke er villige til at gøre hvad der kræves for at vende udviklingen. Ingen har nogensinde været i tvivl, og det er så her Identitær kommer ind.

(Identitær Danmark på Instagram, 13. februar 2018)

“Et af de definerende træk ved den identitære strømning, er den måde vi opfatter identitet på. Vi mener at identitet er baseret på både kultur og etnicitet, og er på den måde et samspil mellem noget dynamisk og noget kontinuerligt. Det er det vi kalder etnokulturel identitet.

Vores forståelse bygger på en helhedsopfattelse, hvor vi anerkender at identitet er en kompleks størrelse, der ikke kan reduceres til hudfarve, om du spiser frikadeller eller fejrer jul. I stedet handler det om at være del af en lang historie, og den gradvise udvikling af kulturelle praksisser, der har rod i det folk de er vokset ud af. De forskellige dele kan ikke skilles ad, for det er helheden, der udgør identiteten. Kulturen svæver med andre ord ikke frit i luften.” (Identitaer.dk, 2018)


Amina Sardar, 39-årig afghaner, og bestyrelsesmedlem af ‘Dansk Folkepartis lokalafdeling i Gladsaxe’

Forleden besøgte 39-årige Amina Sardar Dansk Folkepartis Martin Henriksen på Christiansborg, og sammen tog de en selfie, der skabte voldsom debat på Facebook. Man kan læse om den integrationsmæssige succeshistorie på JP.dk – Amina Sardar: ‘Jeg har altid følt mig dansk i hjertet’ (kræver login).

“Billedet har affødt hundredvis af kommentarer på Martin Henriksens Facebook-side. Men Amina Sardars private Messenger har også været rødglødende.

Der er folk med udenlandske navne, der mener, at Amina Sardar er en forræder. Der er folk med danske navne, der kritiserer, at Dansk Folkeparti lukker muslimer ind i partiet. Amina Sardar har læst hver og én kommentar.
‘5 pct. af ‘danskerne’ er kritiske, men så er der indvandrerne: De har forsøgt at sprede billedet rundt som noget negativt. De skriver, jeg ikke er en ordentlig muslim, at jeg er en forræder, der har solgt min sjæl.‘ …

… hvordan endte den 39-årige Amina Sardar, der er muslim og har afghanske rødder, i Dansk Folkeparti? …

Amina Sardar fortæller, hun altid gerne har villet gøre noget for samfundet og passe på sit ‘hjem’, som hun kalder Danmark. …

Hvis du inviterer nogen ind i dit hus, og de begynder at ødelægge det, så vil du blive vred og sige, de skal gå. Danmark er mit hjem, og hvis ikke vi passer på det, hvem gør så?’. …

Jeg har altid følt mig dansk i hjertet. Jeg kan lide dansk mad og kultur. Jeg elsker jul, og min datter lyser helt op, når der kommer gaver og lys på juletræet,’ siger hun og uddyber, hvordan det sidste år gik op for hende, hvor dansk hun rent faktisk var. …

I september 2017 tog Amina Sardar med til Dansk Folkepartis årsmøde. Hun fortæller, det var et stort skridt, og hun fik mange blikke. Ikke ‘dræberblikke’, men ‘nysgerrige blikke’. Blikke, der spurgte, hvad laver en mørk pige her. Det slog hende ikke ud, og hun mødte kun søde folk, fortæller hun.”

(Amina Sardar og Martin Henriksen på Facebook, 21. marts 2018)

Oploadet Kl. 19:28 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer

DR-serie om Indre Mission associerer ‘unge kristne’ med ’syrienskæmpere’, ‘muslimske ekstremister’

Jeg ved ikke hvad der er værst. DR, der associerer Indre Mission med Syrienskrigere for licenskroner. Journalisten der mener det giver mening at sammenligne uddeling af Bibler med drab, eller eller den citerede missionær-forstander, der afviser at ekstremisme er knyttet til tro, og pointerer at ‘frygten for islam og muslimer’ skyldes danskernes manglende forståelse for tro.

En artikel fra Kristelig Dagblads Kristendom.dk – Efter DR-kritik af Indre Mission: Man kan ikke lære noget om syrienskrigere ved at se på missionske unge.

“‘Hvis der står en med en pistol foran mit hoved, så håber jeg virkelig, at jeg er klar til at ofre alt,’ siger en af de unge kristne i DR 3’s nye dokumentarserie ‘Jesus Unge Soldater,’ som havde premiere i går. … I seriens pressemeddelelse kædes de unge kristne sammen med syrienskæmpere og muslimske ekstremister, og DR skriver videre, at serien kan være med til at ‘føre debatten om radikalisering i Danmark på et mere oplyst grundlag.’

Robert Bladt, der er forstander på Børkop Højskole, som drives af Indre Mission, møder dagligt unge kristne med samme værdier og tro som de fire, der bliver fulgt i ‘Jesus unge soldater,’ og han mener, at man overhovedet ikke kan sammenligne radikaliserede unge muslimer med unge tilknyttet Indre Mission. …

Syrienskrigere er en sikkerhedstrussel. Du finder ikke en eneste af de unge fra Indre Mission, der vil være i nærheden af at være en sikkerhedstrussel i vores land.

Mener du slet ikke, at et fokus på unge kristne i Indre Mission kan hjælpe os til at forstå muslimske ekstremister?

Jeg mener ikke, at ekstremismen er knyttet til troen.Jeg tror, at baggrunden for frygten for islam og muslimer er, at man ikke længere er i stand til at forholde sig til tro. Man har mistet sin egen trospraksis og den kristne kulturarv. … En sådan serie som ‘Jesus Unge Soldater’ kan måske åbne op for at se nogle ting, men ekstremisme knytter sig til idealisme. Der er ikke nogen direkte vej fra unge kristne i Indre Mission til syrienskrigere, og derfor kan man ikke lære noget om det ene ved at se på det andet.’

Du siger, at de unge med tilknytning til Indre Mission ikke er en trussel i Danmark, men hvad er forskellen på at ville ofre sit liv ved at rejse til Syrien for at kæmpe for sine overbevisninger og så på at rejse til Mellemøsten for ulovligt at uddele bibler, som to af de kristne i serien gør?

‘Der er en kæmpe forskel på at tage andres menneskers liv i kampen for en stat og så give andre mennesker mulighed for at læse en god bog. …”

(‘Jesus Unge Soldater’ kan ses på DR.dk)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper