31. maj 2018

Antropolog på P1: Illegal indvandrers klatreevner vil nok ‘desværre’ ikke ændre folks syn på migranter

‘Højreorienterede raser over en britisk anholdelse’, skriver en konservativ journalist på borgerlige Jyllands-Posten, og fortæller så, at “Robinson-sagen er således et interessant eksempel i den verserende debat om om massemedier og spredning af fake news”. Det danske mediebillede er på visse punkter forskellige nuancer af samme røde farve.

I dag kom jeg for skade at podcaste gårsdagens udgave af Orientering på P1, og overhørte flere indslag om flygtninge. Først et indslag om den illegale indvandrer Mamoudou Gassama, hvor såvel studievært som hidkaldt ekspert beklagede at mandens klatreevner, ikke gjorde det nemmere for illegale afrikanere at få fast bopæl i Frankrig.

Marianne Skovlund, P1: Tror du den her heltegerning vil ændre folks syn på migranter? Eller på deres vilkår i Frankrig?

Line Richter, antropolog: Det tror jeg ikke, desværre nej. Altså, vi har jo også set at der var en lignende situation under Bataclan-angrebet, terrorangrebene, at en migrant også reddede en gruppe mennesker fra de her terrorister, og han fik også statsborgerskab. Og der er ikke sket synderligt siden ’15.

Marianne Skovlund: Du skal have tak for at være her og fortælle om din phd-afhandling. Line Richter, for Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

(Line Richter på Twitter, 2016)

Derefter et par indslag om hvor utåleligt Syrien var for syrere, med Orienterings egen Kirsten Larsen som ekspert. Hun fortalte at der var adskillige grunde til at de søgte Europa. De prisede retsstaten (demokratiet), og det eneste der ikke spillede en rolle var den økonomiske faktor. Lige på det punkt var syriske flygtninge helt og aldeles indifferente. Gad vide om hun selv tror på det.


Folkefesten 24. juni 2018 i Jægerspris: Petr Bystron (AfD), Søren Espersen (DF), Uhrskov (DS)…

I morgen skriver vi 1. juni, og for mit vedkommende inkluderer måneden en flytning, en lille uge på Bornholm og en uge i Moskva. Det bliver med andre ord en fantastisk sommer. Det ærger mig dog, at jeg for første gang ikke kan deltage i Folkefesten, men det er ikke sådan lige at ændre VM-programmet.

Tilsendt fra Søren Lind Jensen, formand for arrangementskomitéen.

“Temaet for arrangementet i år er, hvordan den snigende islamisering af Vesteuropa kan stoppes og vendes til en remigration. …

Efter Petr Bystrons tale på årets folkefest er akkrediterede journalister fra nogle få udvalgte medier indbudt til at interviewe og stille spørgsmål til den prominente AfD-politiker. …

Folkefesterne har i de foregående år behandlet, hvordan demokratiet i Vesteuropa har været under angreb både gennem ukontrolleret immigration fra den Tredje Verden og den derved afstedkomne religiøse fanatisme og ustabilitet, men også gennem voldelige autonome kredse.

I år bliver temaet som skrevet, hvordan denne udvikling kan stoppes og reverseres.

Efter talerne på årets folkefest, der holdes søndag eftermiddag, d. 24. juni, fra kl. 12-18 på Uddannelsescenteret Christiansmindevej 2 uden for Jægerspris, vil der være rig lejlighed til at netværkning, erfaringsudveksling og hygge.

Tilmelding sker på www.folkefesten.dk eller kontakt@folkefesten.dk”

Oploadet Kl. 09:18 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


30. maj 2018

København: 150 demonstrerede foran den engelske ambassade – ‘Free Tommy’

Tirsdagens ‘Free Tommy’-demonstrantion foran den engelske ambassade i København blev velbesøgt, og selvom maskerede venstreradikale forsøgte at bryde politiblokaden, så ødelagde det ikke arrangementet.

(Maskerede venstreradikale angriber, København, 29. maj 2018)

Diverse billeder fra arrangementet tilsendt undertegnede.

“Robinson-tilhængere mener, at det eneste han er skyldig i er, at stå i spidsen for et moderne arbejderoprør mod etablerede politikere som undlader at stoppe islamiseringen af UK og Europa. – Lige nu er ca. 150 demonstranter samlet ved den britiske ambassade i København til støtte for den fængslede Robinson.” (Ekstra Bladet, 29. maj 2018)

“Ikke et ord om Tommy Robinson i Nyhederne. For mainstream-medierne er det åbenbart ikke den store nyhed, at en britisk islamkritiker er blevet anholdt, angiveligt udelukkende for at rapportere til befolkningen om en igangværende retssag om seksuelle overgreb på britiske pigebørn.” (Pernille Vermund, EB.dk, 29. maj 2018)

(Århusianske identitære demonstrerer foran det engelske konsulat i Århus, 29. maj 2018)

Oploadet Kl. 22:53 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer

Homoseksuelle Mikkel: Ti hadefulde drenge omringede mig på Nørrebrogade – ‘fucking bøsserøv’

Homoseksuelle Mikkel Albrecht Conrad Radicke har dedikeret sit liv til at bekæmpe racisme, og det gør det svært at tale ærligt om det problematiske ved at være åben bøsse på multikulturelle Nørrebro. Det hele bliver hermed lidt som at spise karameller med cellofan. ‘Hvorfor være racist når du kan tie stille?’ (SUF Hovedstaden).

Førstehåndsberetning ved Mikkel Albrecht Conrad Radicke på BT.dk – Homoseksuelle Mikkel kan ikke gå i fred på Nørrebro: Ti drenge omringede mig og råbte de værste ukvemsord.

Da jeg en aften kommer gående ned ad Nørrebrogade med ti drenge i ryggen, der skiftedes til at råbe ‘fucking bøsserøv’ af mig – samtidigt med at de i stærke vendinger og på alverdens måder fik fortalt mig, at jeg hverken var værdig, et ægte menneske eller en der fortjente kærlighed og respekt – kunne jeg ikke blive andet end vred, indigneret og klar til at gå i graven i kampen for at få lov til bare at være til.

‘Fucking fortæl mig noget, jeg ikke ved!’ nærmest chantede jeg råbende af dem, som jeg gik der med al hadet flydende om, ikke kun mine, men også mine venners øre.

Det er skørt, for bedst som jeg troede, at jeg havde fået kontrol over min angst, bliver jeg løftet op fra jorden i ørerne og kastet direkte tilbage til dengang….

Folk, der aldrig møder diskrimination, ved som oftest ikke, at de eksisterer. Det var altså ironisk, at vi var to minoriteter, der kun en time før havde siddet ved et bord og indviet resten af festen i præcis disse såkaldte coping-mekanismer. De bruges til at leve i en verden, hvor du uden tvivl kan forvente at blive angrebet, bare fordi du er et menneske, der på en eller anden stikker ud fra normen; eller bare insisterer på at være dig selv.”

(SUF Hovedstaden-klistermærke, set på Svanemølle Station, maj 2018; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 15:52 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Trier Mogensen: “.. drivkraften i American Psyko er faktisk en fetichistisk fascination af Donald Trump”

Ethvert angreb på Donald Trump bliver med tiden en integreret del af den danske debat. Venstreorienterede for venstreorienterede – ananas i egen juice. Ordveksling hørt i seneste udgave af Det Røde Felt (aka Det Hvide Snit) på Radio24syv. Sekvensen kan høres på Radio24syv.dk

Ole Grünbaum, eks-hippie: Men så i 80’erne der kommer den rabiate økonomiske liberalisme med yuppierne på Wall Street – altså 80+’ernes store roman, det var jo American Psyko, lad os lige huske, at det var en børsmægler, som parterede kvinder i sin fritid ik’.

Lars Trier Mogensen, Radio24syv: Kan du huske hvem han var ekstremt optaget af? Hvem han forgudede – det er ret interessant!

Ole Grünbaum: Jeg har kun set filmen, jeg har ikke læst bogen.

Lars Trier Mogensen: Men i bogen er der en figur der hedder The Don, eller Donny, altså massemorderen i American Psyko er fuldstændigt sygeligt optaget af, og bogen handler faktisk i høj grad om hvordan han forsøger at komme hen hvor Donald Trump, den rigtige Donald Trump, har været.

Ole Grünbaum: – Waw.

Lars Trier Mogensen: Han forsøger ligesom at komme ind de samme steder, spise de samme steder. Så meget af drivkraften i American Psyko er faktisk en fetichistisk fascination af Donald Trump. Men det er et sidespor…

(Foto: Salon.com, 2016: Donald Trump, ‘American Psycho’ muse…)


Zweistein: Robinson, Lord Pearson og indenrigsministeren.

I England løb endnu en sag om serielle overgreb på sikh- og kristne piger i en engelsk provinsby forleden af stablen uden pressens bevågenhed. Med en undtagelse: Tommy Robinson var der, dokumenterede og kommenterede på situationen.

I sin live streaming opponerede Tommy voldsomt imod, at pressen igen ikke viser disse sager interesse. At grooming og masse-voldtægt af mindreårige piger er blevet business as usual i dagens England.

Nu er Robinson i fængsel. For at stå alene uden for en retsbygning og tale til et kamera. Naturligvis har det intet med arrestationen og domfældelsen af Tommy Robinson at gøre – og det efterfølgende forbud mod at omtale sagen – at Tommy på politisk ukorrekt vis forsøgte at skabe fokus på endnu en sag, hvor pakistanske mænd af muslimsk tro var tiltalt.

Det kan ej heller tænkes at spille ind, at politiet fik ny chef den 30. april 2018, indenrigsminister Sajid Javid.

(Sajid Javid tages i ed som indenrigsminister, London, 30. april 2018; Fotos: Youtube)

At Sajid Javid aflagde sin ed på koranen i parlamentet siger intet om ministerens uhildethed i forhold til terrieren Tommy Robinson, der i overensstemmelse med sandheden holdt fast i, at der var og er et problem med muslimske mænds overrepræsentation i en række sager om overgreb på udsatte mindreårige piger i UK. Og at dette kan have noget at gøre med synet på kvinder – særligt vantro kvinder.

At mange domme for den serie af voldvægter, som har hærget adskillige nordengelske byer, angår pakistanske gerningsmænd spiller givetvis heller ikke ind for Sajid Javid, som tilfældigvis også er pakistaner.

At Sajid Javid er født i Rochdale, en by hvor en serie af pakistanere ved flere sager er dømt for grooming og voldtægt kan bestemt heller ikke tænkes at have nogen indflydelse på sagsgangen.

En indenrigsminister med premierministerambitioner angler ikke efter respekt blandt sine landsmænd eller fisker stemmer hos trosfæller. Gadeuorden og manglende respekt for retten, skal bare straffes hårdt og øjeblikkeligt, særligt når den udspilles i en tom gade foran en hel række politifolk, som flere gange bliver adspurgt om, hvor det er i orden at filme. Sådan må det være. At stoppe den slags kriminalitet har intet at gøre med at score politiske point ved at lukke munden på Robinson.

I forlængelse heraf skal man ikke forvente at MSM rapporterer at et medlem af overhuset, Lord Malcolm Pearson af bekymring for Robinsons ve og vel i fængslet har skrevet et brev til Indenrigsminister Sajid Javid med følgende ordlyd: ‘Hvis Tommy bliver myrdet eller kvæstet i fængslet vil jeg og andre personligt sagsøge dig for medvirken eller for embedsforsømmelse’.

Oploadet Kl. 10:12 af Herr Zweistein — Direkte link134 kommentarer

Kira Skov på P1: Sverige får et udlændingevalg fordi vi “… ikke har ville løfte, og tage vores anpart”

Set fra et nationalkonservativt synspunkt er der ikke den store forskel på P1 og Radio24syv, men det virker som om at sidstnævnte ikke redigerer programmerne så stramt som P1. Når Radio24syv lader kunstnere rable om politik, så det hovedsageligt i et selvstændigt magasin klart deklareret, ikke velovervejet opinion fra et dusinmenneske på overdrevet. Af samme årsag er det Radio24syv, jeg hører i bilen. De kan i det mindste overraske positivt.

Forleden var sangerinden Kira Skov gæst i Bagklog på P1. Ugen forinden var det Georg Metz, og ugen før ham Uffe Elbæk. Man ved hvad man får. P1 spørger kun hvis de kender svaret, og kan bruge det ideologisk. Sekvensen om det svenske udlændingevalg kan høres på DR.dk.

Esben Kjær, P1: Hvad sker der ellers?

Kira Skov, sangerinde: Der sker, altså Jyllands-Posten har fået en historie der siger, at ‘danske politikere gør klar til udlændingevalg i Sverige’.

Esben Kjær: Ja, den studsede jeg også over. Man tænker, hvad rager det danskerne?

Kira Skov: – Ja, det er åbenbart en vigtig sag, også for Dansk Folkeparti, kan jeg forstå. Øhh, og det er jo altså åbenbart, som der står blandt andet at Søren Espersen kalder det vidunderligt at udlændinge er i top på de svenske politiske dagsordener nu. Og det, ja, altså man kan sige (fniser).

Esben Kjær: (Griner)

Kira Skov: Ja, det, kan man sige. Jeg synes det er meget vildt, at det i sig selv er vidunderligt, men man kan jo sige, at svenskerne har jo altid haft en lidt mere humanistisk profil hvis man kan kalde det sådan. Historisk set, så har de jo ligesom under 2. Verdenskrig med jøderne, og nu her senest med alle flygtningene der vandrede gennem Danmarks motorveje for at komme til Sverige, hvor Sverige jo virkelig åbnede op ik’. Og denne her reaktion hos den svenske befolkning, det er vel et resultat af, at vi ikke løfter i flok, kan man sige. Det er ulige fordelt simpelthen, og vi har ikke ville tage. Vi har ikke ville tage vores andel i det her. Så jeg tror der kommer en modreaktion i Sverige nu, fordi der har været den her uligevægt i at tage ansvar overfor de her mennesker.

Esben Kjær: Så fedter du jo ansvaret af på os andre. Man kunne også bare sige, at det er svenskerne som har haft en tosset udlændingepolitik, hvor de stort set har lukket alle der ville ind, ind, og det kan man jo ikke i længden. Der er simpelthen for mange mennesker på den her planet til at føre den udlændingepolitik man har ført i Sverige.

Kira Skov: Ja, men det er jo meget sympatisk kan man sige, at man reagerer fra et humanistisk standpunkt når man ser de her mennesker – hvad fanden skal man høre? De vandrer ned ad motorvejen, og vi vil jo ikke have dem her. Hehe, sådan hedder det nu. Og så kan man sige, ja, der er selvfølgelig en grænse for hvor mange de kan tage.

Esben Kjær: Men er der ikke lidt en parallel til det med klimaet. Nogle gange er man som politiker nødt til at træffe nogle ubehagelige beslutninger. I Sverige har de haft den opfattelse af dem selv som godheden selv, og derfor har de været uvillige til at træffe nogle ubehagelige beslutninger. Nu er de så blevet tvunget til det på den hårde måde, fordi de har en befolkning der simpelthen siger stop nu.

Kira Skov: Jov, de er blevet tvunget til det fordi det simpelthen er for meget. Der er for mange, fordi vi eksempelvis i Danmark, ikke har ville løfte, og tage vores anpart, kan man sige. Så på den måde – jov, nu er de tvunget til at forholde sig til at en reaktion.

(Kira Skov, Flower of the evening, 2011; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 09:46 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

Familier fra Lærkevej: Nej til muslimsk kulturhus, “… ligeglade med, om det er muslimer eller rockere”

Sidste år sendte DR1 seks afsnit af ‘Familien på Lærkevej‘. En dokumentar om den homoseksuelle palæstinenser Abdel Aziz Mahmoud og hans familie på Lærkevej i Ølstykke.

Jeg fik ikke set tv-dokumentaren, men virkelighedens ‘lærkeveje’ taler sit klare sprog, selv hvis den personificeres af en socialrådgiver-studerende. Fra EB.dk – Rasende borgere: Frygter moske midt i villakvarter.

En lang række borgere på Lærkevej i Tønder er i den grad blevet sure over, at der måske skal indrettes en blanding af et muslimsk kulturhus og en moske på vejen.

– Vi opfatter det som om, at Bosnisk Forening ønsker at lave en blanding mellem et kulturhus og en moske. Og det er vi meget imod, siger socialrådgiver-studerende Michael Friis til Ekstra Bladet. …

– Vi er sådan set ligeglade med, om det er muslimer eller rockere, der opretter et forsamlingshus. Ingen af delene hører efter vores opfattelse til i et villa-kvarter. …, siger Michael Friis.

(Lærkevej, Tønder – Kommende moské i baggrunden)

“I december sidste år var der i øvrigt en lignende sag på Lærkevej i Vejen, hvor Dansk Afghansk Forening var ved at overtage en ejendom efter Jehovas Vidner.” (EB.dk)

Oploadet Kl. 09:05 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:

Imam afviser multireligiøs gravplads: “… skal være en klar adskillelse mellem muslimer og de andre”

Det kan godt undre, at multikulturalister er så vilde med Islam. En ideologi der sætter ‘dem & os’-tænkningen i system, og på sin vis er en veritabel fuckfinger til ideen om at mødes på midten. En historie fra JP.dk – Imam om ny multireligiøs gravplads: Vi vil ikke begraves sammen med folk fra andre trossamfund.

“Til efteråret åbner en ny multireligiøs gravplads ved Nordre Kirkegård i Kolding.

… det er et problem, siger imam i Aabenraa, Kaseem Rachid, til Kristeligt Dagblad.

For muslimer er det vigtigt ikke at blive begravet sammen med folk fra andre trossamfund. Det betyder ikke, at vi skal have vores egen kirkegård, men der skal være en klar adskillelse mellem muslimer og de andre, for eksempel ved at plante en lille hæk. Er afsnittet ikke afgrænset, kan muslimerne ikke bruge det.’ …

Den nye multireligiøse gravplads er betalt af Kolding Provstiudvalg og Haderslev Stift.”

Oploadet Kl. 02:11 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


29. maj 2018

Paris: 20-årig tjetjener myrdede, unge egyptere planlagde terror – Akut brug for holdningsmassage

To uger før episoden her, gik en 20-årig tjetjener under kampråbet ‘Allahu Akbar’ til angreb på tilfældige i Paris’ 2. arrondissement. En døde, fire såredes, herunder to alvorligt. Få dage senere afværgede de franske myndigheder et terrorangreb i Paris, planlagt af to unge egyptere. Det skorter ikke på tilvandrede muslimer med ondt i sinde, og ønsker man fortsat masseindvandring er der i sandhed brug for modsatrettet holdningsmassage. Den kan TV2 Nyheder også levere. Fra TV2.dk – Hele Frankrig hylder heroisk ’spiderman’ for at redde 4-årig.

“De kunne næsten ikke tro deres egne øjne, de mange indbyggere, som tidligt lørdag aften tilfældigvis befandt sig på Rue Marx-Dormoy i det 18. arrondissement i Paris. Her, fire etager oppe, hang en 4-årig dreng på mystisk vis ud fra en altan, og beboere på etagen forsøgte forgæves at hjælpe det lille barn.

Det lagde en 22-årig indvandrer fra Mali, Mamoudou Gassama, straks mærke til. … Da Mamoudou Gassama når op på siden af barnet, trækker han fluks drengen op over altanen og i sikkerhed.

Den usædvanlige heltedåd er bestemt ikke gået ubemærket hen. Videoen af den malinesiske ‘Spiderman’ har spredt sig med ekspresfart på sociale medier, og borgmesteren i Paris, Anne Hidalgo, har været blandt de første til at hylde Mamoudou Gassama.”

(Screencap fra Twitter, udsnit: ‘Le Coran je pt un cable’)

“Han forklarede mig, at han var ankommet fra Mali for nogle måneder siden, og at han drømte om at skabe sig et liv her. Jeg sagde til ham, at hans heroiske indsats var et eksempel til efterfølgelse for alle indbyggere, og at byen Paris selvfølgelig vil hjælpe ham på alle måder med hans plan om at slå sig ned i Frankrig.” (Anne Hidalgo, borgmester i Paris jf. Le Parisien, 28. maj 2018)

“After meeting him at the Elysee Palace, President Emmanuel Macron said he would be made a naturalised citizen.” (BBC, 28. maj 2018)

(Mamoudou Gassama i audiens hos præsident Emmanuel Macron, Paris, 28. maj 2018; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 11:25 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper