31. oktober 2018

“Vi vil ikke bo her længere. Vi har besluttet os for at flytte… Vores søn skal ikke vokse op i det her.”

Tirsdag formiddag blev en 28-årig mand stukket ihjel i en opgang i Søborg. En 32-årig nabo så to personer flygte, formentligt arabere. Fra et interview med den chokerede familiefar i BT.dk – Nabo til knivdræbt har fået nok: ‘Vi vil ikke bo her længere’.

“Manden gik kort efter drabet, der fandt sted ved 10-tiden, ud på opgangen, hvor han blev mødt af et frygteligt syn.

‘Der var blodspor på væggene, på gulvet og på gelænderet. …,’ fortæller manden. …

‘Jeg har boet på Amager, på Nørrebro og der har været mere ballade, end der plejer at være her. Her bor mange familier, og det er ikke et område, hvor der normalt sker så meget. …,’ siger han…

Dagens episode er dråben, der får bægeret til at flyde over for den lille familie.

Vi vil ikke bo her længere. Vi har besluttet os for at flytte længere ud af byen. Vores søn skal ikke vokse op i det her,’ siger han…”

(Søborg Parkallé, Søborg; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 23:31 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Arkiveret under:

All about The Don: Et par ord om Robert Bowers, Hebrew Immigrant Aid Society og… Donald Trump

En ikke-uvæsentlig del af samtlige nyheder om Donald Trump, kunne uden problemer vendes 180 grader. Når 46-årige Robert Bowers angriber en synagoge i Pittsburgh, så er det selvfølgelig et antisemitisk angreb, men den konkrete motivation får ikke megen fokus i medierne. Bowers sidste besked før attentatet var som følger.

HIAS likes to bring invaders in that kill our people. I can’t sit by and watch my people get slaughtered. Screw your optics, I’m going in..” (Robert Bowers, Trump/Jødehader)

HIAS står for ‘Hebrew Immigrant Aid Society’, og vi har således at gøre med en jødisk gruppe, der faciliterer masseindvandringen fra Mexico. De hjælper migranterne juridisk, fysisk ved grænsen, og foruden normal NGO-lobbyisme. Forleden samarbejdede de med ‘Anti-Defamation League’ (ADL), og vi har at gøre med en jødisk pendant til venstreradikale ‘Refugees welcome’: ‘Welcome the stranger. Protect the refugee’.

(Foto: Hias.org)

For tiden kæmper HIAS for ‘migrantkaravanen’. Tusindvis af honduranere, der samlet går mod nord for at komme ind i USA. Flere danske medier har nævnt HIAS, men den slags detaljer er helt ude af fokus. Intet kan forsvare endsige retfærdiggøre mord på uskyldige, men det ville nu alligevel være rart at høre mellemregningerne.

Fokus er her som altid på Donald Trump, for selvom gerningsmanden foragtede Trump, og Trumps datter er jødisk gift, så er det naturligvis Trumps retorik der er problemet. Han fører krig mod jøderne med hjælp fra hvide supremacister, der hader ham. Det værste i MSM matcher fuldt ud ‘Jew Question’-konspirationerne i cyberspace.

(Donald Trump ved Grædemuren, Jerusalem, 22. maj 2018; Foto: CNN)

Her til middag fortæller TV2 News om ‘Migrantkaravaner mod USA’ under overskriften: ‘Flere tusinde børn mangler lægehjælp’. Så er vi tilbage i sporet, og mon ikke det hele ender med at være Trumps skyld.

Oploadet Kl. 13:38 af Kim Møller — Direkte link106 kommentarer

Kristian Thorup: “Venstrefløjen overser de klassemæssige perspektiver i udlændingepolitikken.”

Hvis man vil vide hvad venstreorienterede tænker, kan man blot tænde for radioen. Forleden røg jeg ind en længere snak på Radio24syv mellem Lars Trier Mogensen og forfatter Kristian Thorup, i anledningen af sidstnævntes nye bog. Thorup sagde meget fornuftigt, men kunne som venstreorienteret ikke tage den fulde konsekvens. Virkeligheden skulle partout presses ind i marxistisk forståelse. Det er en hård kamp han har givet sig selv, men i det mindste er den defensiv.

Interview med Kristian Thorup på Altinget.dk – Forfatter i opråb til venstrefløjen: Lyt nu til, hvad DF’s vælgere har at sige. Læs det hele.

“… selvom SF i nogen grad og Socialdemokratiet i særdeleshed har tilnærmet sig Dansk Folkeparti, besvarer venstrefløjen stadig DF-vælgernes bekymringer om indvandringen med fordømmelse, hetz og latterliggørelse, hvilket kun har skubbet vælgerne længere væk. Samtidig overser partierne til venstre for midten den underliggende klassekonflikt, der ligger gemt i udlændingepolitikken: en konflikt, hvor ulemperne ved indvandringen hovedsageligt rammer de ressourcesvage i samfundet, mens de ressourcestærke går fri.

Det er analysen fra Kristian Thorup, der er aktuel med debatbogen Populismens klassekamp – om udlændingepolitikken og venstrefløjens tabte arbejdervælgere. Kristian Thorup, der selv er erklæret venstreorienteret, retter sin kritik mod de ‘multikulturelle’, venstreorienterede politikere og meningsdannere, hvis frygt for at blive sammenkædet med racisme og fremmedhad har forhindret venstrefløjen i at adressere den åbenlyse sociale og økonomiske slagside af de mange indvandrere, der er kommet til Danmark.

Venstrefløjen overser de klassemæssige perspektiver i udlændingepolitikken. De udlændinge, der er kommet til Danmark, har ikke været særlig veluddannede, og derfor har de presset det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked, hvor lønningerne er blevet holdt nede. Vi har samtidig været dårlige til at integrere dem på arbejdsmarkedet, og det har betydet, at mange minoritetsgrupper desværre trækker uforholdsmæssigt meget på velfærdsstatens ydelser”, siger Kristian Thorup og tilføjer:

‘Samtidig ser vi en sociogeografisk skævvridning, hvor den fejlslagne integration ses tydeligst i de socialt belastede boligområder og den almene boligsektor, hvor arbejderklassen bor. De har problemerne helt inde på livet i modsætning til de ressourcestærke, der bor i velhavende kommuner og fine kvarterer.’ …

Venstrefløjspartierne er blevet overtaget af akademikere og middelklassen, som ikke ved specielt meget om, hvad der egentlig rører sig i arbejderklassen. Men hvis man vil føre klassekamp og arbejde for et mere lige samfund, hvilket man jo stadig ønsker på venstrefløjen, så nytter det ikke, at man ingen forbindelse har til arbejderklassen. Så er der en form for hykleri over det,’ pointerer Thorup. …

Venstrefløjen skal ikke være bange for den indignation og utilfredshed, der ligger gemt i højrepopulismen. Hvis man indser, at der faktisk er et potentiale i populismen og bruger det rigtigt, kan det blive en drivkraft bag et venstreorienteret projekt med fokus på gamle grundprincipper som ligestilling, kritik af social kontrol og religionskritik, som jo hele tiden har været venstrefløjens idealer,’ siger Thorup.”


Rød professor undsiger Trump-rapport: Bedre biler, større huse, højere privatforbrug, “… siger intet”

Donald Trumps økonomiske rådgivere har netop udgivet en rapport, der går i rette med Bernie Sanders’ socialisme, der er kraftigt inspireret af den nordiske velfærdsmodel. Danske politikere fra begge sider afviser konklusionerne, og Det Liberale Venstres kronprins går hele vejen i forsvaret for socialisme: “Det her er fake news…”.

(Whitehouse.gov, 2018, The Opportunity Costs of Socialism, s. 28)

Indvandring kan finansiere efterløn, lød det fra RUC-lektor Bent Greve i bloggens barndom, senere blev han socialdemokratisk politiker, og i dag er han så professor. Det er så ham DR Nyheder har givet opgaven at skyde rapporten ned. Det lykkedes på ingen måde, men svarene er sublime i al sin enfoldighed. Bare fordi amerikanerne har ’større huse, kører i billigere biler og har et højere gennemsnitligt privatforbrug, så siger det intet om den reelle levestandard. Konklusionerne er ‘politisk tendentiøse’ og ‘udenfor kontekst’, supplerer økonomen Jacob Kirkegaard. Det var ham som Bernie Sanders hyldede sidste år, for sit socialistiske klarsyn.

(Collage: Bent Greve, professor, velfærdsstatslig aktivist)

Statsfinansieret propaganda på DR.dk – 6 påstande om ‘nordisk socialisme’: Professor dumper Trumps rapport.

“I en ny økonomisk rapport fra det Det Hvide Hus med titlen ‘The Opportunity Costs of Socialism’ (Socialismens alternativomkostninger, red.) konkluderes det, at levestandarden i USA er mindst 15 procent højere end i de nordiske lande – herunder Danmark. …

Trumps økonomiske rådgivere underbygger deres overordnede påstand med en række tal for økonomiske og samfundsmæssige forhold, der sammenligner de nordiske lande med USA. …

DR har bedt professor i samfundsvidenskab og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, Bent Greve om at vurdere en række af rapportens budskaber og påstande. …

Konklusion i rapporten: Det er billigere at eje en pickup-truck i USA end i de nordiske lande. En gennemsnitlig lønmodtager skal arbejde 4,4 timer om ugen i USA for at dække udgifter til en Ford Ranger – hvorimod en gennemsnitlig lønmodtager i Danmark skal arbejde i 6 timer.

Bent Greve: – Det siger blot noget om de politiske valg, der er blevet truffet omkring afgifts- og skattesystemet. Danmark har historisk set valgt at have en høj afgift på biler for at beskytte betalingsbalancen, da vi ikke selv producerer biler, og fordi det fungerer som en beskatning til folk, der har mange penge. …

Konklusion i rapporten: Husene er større i USA. Tidligere undersøgelse har påvist, at den gennemsnitlige husstørrelse i de nordiske lande er mindre end gennemsnittet for de fattigste husstande i USA.)

Bent Greve: – Det interessante er ikke nødvendigvis størrelsen af huset. Det siger ikke i sig selv noget om levestandarden. Der er en lang række kvalitetsparametre, som man også skal kigge på for at lave en fornuftig sammenligning af landene – som for eksempel adgang til vand, varme og sanitet.

På baggrund af de nævnte delkonklusioner i rapporten, mener professor Bent Greve, at det er uholdbart at konkludere noget generelt om levestandarden.

(DR.dk, 6 påstande om ‘nordisk socialisme’: Professor dumper Trumps rapport, 29. oktober 2018)

Apropos.

“Tager man medianindkomsten (altså den ‘midterste’, ikke gennemsnittet) i OECD-landene, og justerer man for forskelle i købekraft, ligger den i USA på lidt over 30.000 dollar, mens Danmark ligger på godt 27.000 dollar. Kun Sverige, olielandet Norge og bankstaten Luxembourg ligger højere end USA.

Men hvordan hvis man sammenligner os med USAs 50 delstater og justerer for disses indbyrdes købekraftsforskelle? Hvis Danmark var en stat i USA, ville vi komme ind blandt de ti delstater med de laveste medianindkomster – på niveau med delstater som Arkansas og Tennessee og kun lidt foran f.eks. Kentucky og Mississippi. Sverige ville komme ind på 45. pladsen.” (Professor Peter Kurrild-Klitgaard, Hvis Danmark var en stat i USA, 2016)



30. oktober 2018

Anders Øgaard, RUC-skolet ph.d.: “En tilværelse i cølibat har betydet fravalg af krænkende adfærd…”

Anders Øgaard er ph.d. og adjunkt i pædagogik og historie, men når du har læst kronikken er du sådan set ikke i tvivl om, at RUC-kandidaten har læst for mange bøger. Han har en pointe sidst i teksten, når han påpeger at parforholdet uværgeligt ender med at blive på kvindens præmisser, men det hele drukner i kønsløst apati og manglende livsglæde. Nuvel, det gør absolut intet at venstreradikale studiner m/k ikke får børn. Det er helt OK.

Kronik af Anders Øgaard i Dagbladet Information – Jeg har valgt et liv i cølibat, for jeg vil hverken være krænker eller krænket.

“… hver gang jeg læser vidnesbyrd fra kvinder om erfaringer med tilværelsens seksuelle krænkelser, slår det mig, hvor lidt der fra mandens perspektiv skal til, før modparten faktisk får en grænseoverskridende og potentielt traumatisk oplevelse. …

I gymnasiet besluttede jeg at droppe det. Scorekulturen tog en masse tid og kræfter, var altid følelsesmæssigt opslidende, og slutresultatet var altid forvirring, pinlighed, skamfuldhed og dårlig samvittighed, i heldige tilfælde dårlig sex.

Siden den beslutning har jeg levet 25 år i cølibat, undtaget tre år fordelt på to parforhold.

… jeg har fralagt mig den aggressive scorerolle og er i stedet sprunget op på den hvide hingst og har galoperet ridderligt ud over stepperne i ensomhed.

Jeg har altid tænkt, at jeg stræbte efter at være det, som kvinder ønsker sig: En selvstændig partner med en rig interesse for livet og solid respekt og interesse for den andens trivsel og udvikling. Jeg kan nu konkludere, at det princip har ført mig direkte ind i en fastgroet singletilværelse. Jeg troede egentlig, det ville gøre mig attraktiv. I stedet har det gjort mig utilnærmelig.

Manden har fortsat initiativet, hvilket jeg har vanskeligt ved at skelne fra at være krænker. Enhver scorereplik fra mandens side er for mig pinlig, nedværdigende for begge parter og reelt set krænkende adfærd.

Men hvad er alternativet? … Jeg har gjort det ved at lade være. Jeg har nægtet at gå ind på præmisserne med at være initiativtager/krænker. Det er den løsning, jeg moralsk kan stå inde for. Jeg har dermed fravalgt seksuelle relationer som en ramme for min mandeidentitet…

Frigørelsen ligger ikke i at udleve sin seksualitet, men i at lade være. … En tilværelse i cølibat har betydet fravalg af krænkende adfærd… Cølibat oplever jeg som en maskulin protest imod de forventninger og krav, som mænd og kvinder fortsat stiller for at indgå i en relation. Jeg vil hverken være krænker eller krænket og må derfor leve alene.

(Adjunkt Anders Øgaard deler Pelle Dragsteds hyldest til Karl Marx, Facebook, 5. maj 2018)

“Samfund foregøgler, at parforholdet handler om den ultimative kærlighed. Men det er ofte en kærlighed, der udfolder sig på kvindens præmisser og altså ikke ud fra en præmis om gensidig anerkendelse og interesse for partnerens liv. … Kvindens krise består i, at mænd ikke helt accepterer, at hendes psykiske tilstand skal være omdrejningspunktet for parforholdet.” (Anders Øgaard)

Oploadet Kl. 13:58 af Kim Møller — Direkte link56 kommentarer

Rune Selsing: “… hvordan ender kulturmøder ellers? Jo, det ender som udgangspunkt med adskillelse.”

Forleden afgik Gérard Collomb fra sin post som fransk indenrigsminister. I samme ombæring advarede han imod lovløshed, islamisme mm., og opfordrede til at ‘Generobre Republikken’, eller risikere noget der ligner borgerkrig. Rune Toftegaard Selsing kommenterer – Borgerkrig i Frankrig?

“For nylig trak den franske indenrigsminister sig fra sin stilling. En 71-årig politisk korrekt socialist, der aldrig rigtigt fattede, hvordan Frankrig kunne ende i et multikulturelt mareridt. Men han har i hvert fald forstået, at noget er helt galt fat. I en afskedssalut advarer han mod de enorme problemer, som Frankrig står over for, hvis ikke nogen gør noget. Og adspurgt, om han deler den franske efterretningschefs advarsel om risiko for borgerkrig, svarer den gamle socialist, at han ikke kan lide at bruge ordet, men at det er en risiko. Som den socialliberale debattør Rasmus Brygger, der indvandrerpolitisk er nogenlunde på linje med Zenia Stampe, erklærede sidste år efter et skræmmende besøg i Frankrig, ville han bortkaste alle sine principper, hvis Danmark ender med lige så store integrationsproblemer som franskmændene har.

Det store spørgsmål er så selvfølgelig, hvor stor risikoen for borgerkrig i Frankrig er? Noget nær det værst tænkelige scenarie for vores kontinent. Hvad har vi egentlig af historisk sammenligningsgrundlag? Der er ikke rigtigt nogen oplagte. Det bedste, vi kan sammenligne med, er vel Libanon. Libanon var en svagt funderet stat med kristent flertal, der oplevede en gradvist øget muslimsk befolkning – i høj grad på grund af flygtninge, i øvrigt. I 1975 blev landet så kastet ud i en sekterisk borgerkrig, der varede 15 år, og i dag har man fundamentalt set en ustabil stat med et muslimsk flertal.

Frankrig har imidlertid ikke i nærheden af den muslimske befolkningsandel som Libanon havde. Derudover har Frankrig en lang historie med en velkonsolideret national kultur, hvilket man ikke ligefrem kan sige om Libanon. Truslen er først og fremmest de dystre perspektiver. At det allerede er slemt. Og egentlig kun lader til at blive værre. Men det behøver selvfølgelig ikke ende i borgerkrig.

For hvordan ender kulturmøder ellers? Jo, det ender som udgangspunkt med adskillelse. Grænser mellem den ene og den anden kultur er grundlæggende den måde, vi har fået en fredelig verden på.”

(Mostar, 75 km sydvest for Sarajevo, 6. november 1993; Foto: Twitter)

Oploadet Kl. 11:53 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

LGBT: “Hvordan er det kommet så vidt? For ti år siden ville de allerfleste have anset tanken for absurd”

Sognepræst Henrik Højlund sætter skabet på plads. God kronik i Berlingske om det queer-ideologiske overdrev – Når køns-minoriteter tager flertallet som gidsel.

“Forleden var jeg på en hyggelig rundvisningstur i miljøerne omkring Folkets Hus, Bumzen og Ungdomshuset i Nordvestkvarteret. Udenfor Ungdomshuset stod der et skilt med stedets fem grundregler: Ingen racisme, ingen sexisme, ingen homofobi, ingen heterosexisme, ingen vold, ingen stoffer. Svært at være uenig. Bortset fra et enkelt ord, som jeg tillod mig at studse højlydt over: ‘heterosexisme’.

Det handler om at forstå, at heteroseksualitet ikke accepteres som norm, fordi det derved taler magtens sprog, fik jeg at vide. Hvortil jeg blandt andet svarede, at jeg da håbede, at jeg kunne træde indenfor med en modsat opfattelse af sagen og tale frit og åbent om det, hvis det skulle komme dertil – som en del af åndsfriheden i dette land. Svaret var, at jeg nok burde holde meget lav profil med idéen om, at heteroseksualitet repræsenterer normen og normaliteten.

Det gav mig associationer til en konference i København, jeg var til for nylig. Sammen med 150 andre mennesker lyttede jeg til en svensker ved navn Olof Edsinger. Han har skrevet en yderst tankevækkende bog med titlen (oversat til dansk) ‘Når minoriteten tager majoriteten som gidsel’. Bogen er ikke bare tankevækkende. Den er skræmmende. For den handler om svenske tilstande i forhold til den meget omtalte og omdiskuterede queer-ideologi. …

Ideologien går i al korthed ud på, at mennesker kan være udstyret med alle mulige andre slags køn end de traditionelle ‘mand’ og ‘kvinde’. Der kan være tale om helt op til 60-70 forskellige køn. Mennesket er det køn, det føler, det er, og kønsidentiteten kan i øvrigt skifte. Den er alt i alt flydende.

Den virkeligt skræmmende undertone i queer-ideologien er dens tætte forbundethed med en mere generel normkritik.

[…]

Hvordan er det kommet så vidt? For ti år siden ville de allerfleste have anset tanken for absurd. For 20 år siden ville man slet ikke gide høre på den slags sludder. Men nu.

Jeg øjner dog et lille håb. Virkeligheden har det med at slå igennem. Også kønsvirkeligheden. At det f.eks. kun er kvinder, der bliver gravide. At køn først og sidst afgøres af med eller uden den lille tap. …

Deres forsøg på at afskaffe flertallets fornemmelse for det normale kan ende med, at de taber alt på gulvet. Folk får simpelthen nok. Folk reagerer mod absurditeten i opgøret med den normalitet, som enhver kan se med sine øjne, og som desuden banal biologi til enhver tid kan bekræfte.”

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer

Svensk venstreradikal myrdet som FN-udsending i Congo (2017): “Let’s cut the head and get going.”

Historien er halvandet år gammel, men den bør være i arkivet. En svensk venstreradikal ved navn Zaida Catalan, tidligere politiker for Miljöpartiet de gröna, tager til Congo som FN-udsending. Hun kidnappes af oprørsmilitsen ‘Kamuina Nsapu’, og sammen med en amerikansk kollega skydes hun ned, og halshugges. ‘This ain’t The Cosbys’, kunne man sige, men den i dag 81-årige Bill Cosby, sidder i fængsel for tre voldtægter.

Fra The Local – Sweden mourns death of UN expert in DRC (29. marts 2017)

“36-year-old Zaida Catalán was found dead with an American colleague and their Congolese interpreter. The UN said it would conduct an inquiry into the deaths, the cause of which is not yet clear.

The experts and four Congolese nationals accompanying them were kidnapped two weeks ago in the conflict-ridden province of Kasaï-Central, where they had gone to investigate reported human rights abuses. …

Löfven said Catalán had worked tirelessly for peace and justice, that her mission ‘gave hope to a country that has long been plagued by violence’ and that she risked her own life to save others. …

The group was investigating and documenting human rights violations in the area, which has been seen violent conflicts since government forces last year killed local militia Kamwina Nsapu. Since then, hundreds of people have been killed in the unrest as tribal leaders have rebelled against the central government.”

(Zaida Catalan, tidl. Miljöpartiet de gröna og Grön Ungdom; Foto: The Local)

(Foto: Liveleak)

Udvalgte uddrag af et dokumentarprojekt om den lækkede video set på RFI.fr – Transcript analysis of the video showing the execution of two UN experts (pdf).

Oprører: …Lufu lua batòka aba (…the death of these white people)

[…]

Zaida Catalan: I have children.

[…]

Oprørsleder: We belong to the bloodline of Kamwina Nsapu. When you come to force us to do wicked deeds, you die.

Oprørsleder: Start by cutting the head, do it right now so we can go.

Oprørsleder: Save your bullets. Don’t waste them. They are already dead. Let’s cut the head and get going.

Oploadet Kl. 03:42 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer


29. oktober 2018

Professor: Nye Borgerlige-vælgere er mænd, som ‘formentligt’ fanges af ‘kvindelige spidskandidater’

Altinget har i anledningen af Nye Borgerliges årsmøde, bedt professor Kasper Møller Hansen tegne en profil af den gennemsnitlige Nye Borgerlige-vælger. I den anledning påpeger han, at partiet appellerer langt mere til mænd end kvinder, og pointerer, at det ‘formentligt’ er fordi partiet har to kvindelige spidskandidater som ‘fanger de mandelige vælgere’. Kvinder har nu altid stemt til rødt for den sunde fornuft, som Idekamp, så fint illustrerer. Jeg vel kalde det en sideeffekt af den altfavnende velfærdsstat.

Fra Altinget.dk – Hvem stemmer på Vermund og co.? Her er arketypen på en NB-vælger.

“Det er hovedsageligt mænd. Hele 82,6 procent af partiets vælgere er nemlig mænd, og det er uden sammenligning det største mandeparti.

Derudover er den typiske Nye Borgerlige-vælger formentlig enten et sted i 40’erne og ansat i den private sektor, eller han er over 70 år og lever en pensionisttilværelse.

Med sig i bagagen har han højst sandsynligt en videregående uddannelse.

Det viser en ny analyse af vælgerprofiler, som professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet for Altinget.”

(Mandlig NB-vælger: Et sted i 40’erne, ansat i det private, videregående uddannelse)

Oploadet Kl. 11:44 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer

JyskeVestkysten om NB-årsmøde: Gæstetaler begejstrede salen med ‘maskingeværssalver af n-ordet’

Nogle gange er det svært at finde ud af, hvorvidt vi har at gøre med en journalistisk artikel eller redaktionel opinion. En tidligere musikanmelder ved navn Kasper Løvkvist, dækkede Nye Borgerliges årsmøde for JyskeVestkysten, og hyldes på Facebook af meningsfæller for ‘følelser, der sniger sig ud mellem ordene’. Klassisk sammenblanding af ‘news & views’, hvad skamroses af Politikens cavlingvinder Olav Hergel.

Det gør ondt på status quo’erne, at Neger Tom-Andkjær under årsmødet stod frem som sympatisør af et parti, de forsøger at frame som racistisk. Tilbage i 2016 skrev Andkjær let-kritisk om Nye Borgerlige, og det blev så journalistens fikspunkt. Fra JV.dk – Gæstetaler på Nye Borgerliges årsmøde advarede mod … Nye Borgerlige.

“Der har næppe nogensinde været holdt et årsmøde i dansk politik, hvor n-ordet blev brugt så flittigt, som på lørdagens forsamling for Nye Borgerlige i Vejle.

Sidst undertegnede hørte den gamle børnesang ‘Jeg har set en rigtig negermand’ blive afsunget, var i Thomas Vinterbergs film ‘Festen’, hvor den blev brugt til at skildre gennemført bøvet racisme. I virkeligheden er sangens budskab nøjagtig det modsatte, men efterhånden som n-ordet er blevet gravet dybt ned i sprogets mødding, er den for mange blevet noget akavet at lytte til.

På Nye Borgerliges årsmøde lørdag i Vejle bragede den ud af højtalerne, da årets gæstetaler Tom Andkjær gik på scenen, mens hovedparten af salen storgrinende klappede i takt.

Tom Andkjær er motivationstaler og forfatter (til bogen ‘Jeg er neger – hvad er din undskyldning’), kalder sig selv Neger Tom… og er arg kritiker af det begreb og den omgangsform, der bliver kaldt politisk korrekthed. …

Alligevel elskede Nye Borgerlige ham i Vejle. Han snakkede om, hvor sejt han som barn syntes, at det var at noget så lækkert som flødeboller, dengang blev kaldt negerboller. Hvor stolt han blev, når hans mor fortalte om, at negere er store, stærke mænd, der nogle gange slår vilde dyr ihjel. Og at han kalder sorte, som gemmer sig bag deres hudfarve og hyler om racisme, for pive-negere. …

Tom Andkjær, der begejstrede salen med børnesang og maskingeværssalver af n-ordet, gik hjem med to flasker rødvin, et honorar på kontoen og utallige opfordringer til at stille op for Nye Borgerlige.”

“En mand hugget i granit og med en tætklippet grå frisure som en amerikansk general.” (om Jesper Hammer, organisatorisk næstformand)

“Med det blonde hår, det konstante smil og en knaldrød kjole var hun et omvandrende Dannebrog.” (om Pernille Vermund, partiformand)

“Hurtigt gik der Jehovas Vidner og ‘Vågn op’ i retorikken…” (om byrådsmedlem Mette Thiesens tale)

Oploadet Kl. 02:35 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper