20. februar 2019

Københavns Universitet: ‘Fordi verden kalder på etiske løsninger’

(Glostrup St., 19. februar 2019; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 19:24 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

Om Finn Nørgaards minde: Islamkritikken ‘er fuldstændig sandblæst væk fra foreningens hjemmeside’

Jeg har skrevet om paradokset flere gange, og det samme har Uwe Max Jensen. Her lidt fra en Facebook-opdatering af Mikkel Andersson om Finn Nørgaard og foreningen baseret på tv-dokumentaristens værdier.

“Jeg faldt over et delt opslag af Uwe Max Jensen (https://bit.ly/2tvtUBk), hvor han problematiserede , at den ved Krudttønden terrordræbte Finn Nørgaard, af foreningen opkaldt efter ham, bliver fremstillet som en fan af kærlighed, dannelse og dialog samt mangfoldig tolerance.

Her viser Max et screenshot af et indlæg på Nørgaards FB-profil, som stadig findes, hvor Nørgaard kalder terroristerne fra Charlie Hebdo for ‘kujonagtige muslimske fascister’. Jeg gik selv ind og fandt profilen, og under en lang række taggings fra tiden efter, han døde, finder man Finns egne opslag.

Det er interessant læsning.

Det er indlæg fra Den Korte Avis, aldeles kompromisløse forsvar for ytringsfriheden af Jakob Mchangama, hvor venstrefløjens toneteoretikere i voldsom grad bliver hudflettet, forsvar for den stærkt kontroversielle (og i Sverige racismedømte) kunstner Dan Park, ganske markant islamkritik i Berlingskes Groft Sagt (handler om at tørklædet har vundet over kalotterne i Kbh.), også islamkritik af LAs Henrik Dahl samt generel kritik af venstrefløjen for misforstået hensyntagen og eftergivenhed ift. radikal islam.

… den del af hans liv og virke, som i den grad ser ud til at have fyldt i hans sidste levetid, synes i dén grad fraværende fra foreningens beskrivelsen af Nørgaard. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, han kun var endt i Krudttønden, fordi han gik forkert på vej til et møde i Mellemfolkeligt Samvirke.

jeg kan godt undre mig over, at den del af Finn Nørgaards liv, der kostede livet – kampen for ytringsfrihed og mod islamistisk censur af kunstnere – er fuldstændig sandblæst væk fra foreningens hjemmeside, hvor hans holdninger som de fremstår her 1:1 kunne indplaceres hos Alternativet eller De Radikale og ikke rummer antydningen af ytringsfrihedsfundamentalistisk eller islamkritisk kant, tværtimod. Det kunne en del måske også – dunno – men dem, som kostede ham livet ved et møde, han selv opsøgte, om et emne, som han tydeligvis brændte stærkt for, kunne tydeligvis ikke.

Og det forekommer mig altså som lidt som en mærkelig og noget selektiv udeladelse, når man skal hylde hans virke og eftermæle.”

(Finn Nørgaard, 55-årig filminstruktør, ejer af ‘Filmiske fortællinger’, tidligere DR; Mere: Uriasposten)

Suppler eventuelt med citater fra et interview med Helle Nørgaard, afdøde Finn Nørgaards søster.


Århus V: 20-årig frarøvet bil – hevet ud, skubbet ned på jorden – “… blev sparket og slået flere gange”

Offeret kan kun give signalement af to af de fire gerningsmænd, og der er ingen overraskelser: 170-180 cm, ‘mørk i huden’, ‘kort i siderne’ og iført hættetrøjer. Fra døgnrapporten for Østjyllands Politi – Ung mand fik frarøvet bil.

“Tirsdag kl. 22.52 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 20-årig mand, der netop var blevet overfaldet og havde fået stjålet en bil. Den 20-årige forklarede til politiet, at han havde lånt en bil af en bekendt og havde været på besøg hos en ven på Skjoldhøjkollegiet.

Ved 22.30-tiden var han kørt fra stedet og holdt i bilen for enden af Spobjergvej ud mod Holmstrupgårdsvej i Brabrand, da han i bakspejlet kunne se en bil, der med høj fart kom kørende imod ham bagfra. Bilen stoppede lige bag ham og fire personer steg ud og gik hen til den 20-årige og truede ham til at udlevere pung, mobiltelefon og sin jakke.

Den 20-årige har forklaret, at han herefter blev hevet ud af bilen og skubbet ned på jorden, hvorefter han blev sparket og slået flere gange. Han fik dog rejst sig op og løb væk fra stedet, mens han hørte, at begge biler kørte væk. Den stjålne bil blev senere fundet efterladt på Rætebølvej i Brabrand.”

(Holmstrupgårdsvej, Brabrand, Århus V; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 13:26 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:

Facebook business til undertegnede: “Hej Kim. Du skal acceptere vores antidiskriminationspolitik”

Jeg boostede en overgang indlæg på Facebook, men systemet er tungt at arbejde med, og med sporadisk censur, ’shadowbanning’ og lignende er jeg ikke motiveret for at kaste flere penge i den retning. Når Facebook business i dag fortæller, at jeg skal acceptere deres ‘antidiskriminationspolitik’, er svaret NEJ. Det skal jeg ikke.

Oploadet Kl. 13:07 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:

Ny børnebog om ‘Dumme Donald’: Forsøger at tyrannisere børnehaven… vil ‘bygge en kæmpe mur’

Indoktrineringen starter tidligt, og har vel næppe været så utilsløret siden slut-60’erne. Ny børnebog fra børnebogsforlaget Alvilda, der i øvrigt er et søsterforlag til venstreradikale Modtryk. En smagsprøve kan ses på forlagets hjemmeside. Mon ikke den bliver populær blandt pædagogerne. Suk.

“Sneak-peek👀 Ny satirisk billedbog på programmet👆🏻🧡😅 Dumme Donald handler om en dreng (med ret orange hår), som i den grad forsøger at tyrannisere den børnehave, han starter i💥 Bl.a. vil han bygge en kæmpe mur, fordi ikke alle må være med⛏ Det er en billedbog, der i den grad lægger op til samtale med dine børn og andre…😉🧡 Få dig et godt grin og en god snak med udgangspunkt i denne📙 udkommer 5. marts.” (Forlaget Alvilda, 18. februar 2019)

(M. Gahrton og A. Eriksson, Dumme Donald bygger en mur i børnehaven, 2019; Foto: Alvilda.dk)

“En ny dreng er begyndt i Bo og Bellas børnehave. Han hedder Donald. Han gider ikke lave noget sammen med de andre børn. Han vil bestemme alt, og han synes, at alle de andre er dumme. Men måske er det slet ikke så sjovt at lege helt for sig selv… (Alvilda.dk)

Oploadet Kl. 04:36 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer

Klaus Riskærs ‘røde konservative projekt’: “Der er ikke længere noget asyl- og indvandrerproblem.”

Som Henrik Qvortrup er inde på i sin analyse, så er partiet Klaus Riskær blot et nyt forsøg på at samle anti-DF-fløjen under en ny sektleder. De forsvinder når det bliver konkret, men indtil da er der mediemæssig medvind. Klaus Riskær er veltalende, men aldeles blank om væsentligt emner. Jeg bloggede første gang om ham i 2014, da han på DR3 forklarede, at der ikke i Koranen var ‘basis for at optræde voldeligt og terroristisk’, det der ‘med vold og sådan noget, det er slet ikke en del af det’. Lignende tanker lufter han ofte på Radio24syv. Way out…

I Aftenshowet på DR1 sidste tirsdag, præsenterede han sit nye parti som værende et ‘Rødt konservativt projekt’. Konfronteret med hans fortid i Alternativet, påpegede han, at Alternativet efter hans mening manglede ‘a twist of business’. Et citat fra udsendelsen, der illustrerer niveauet.

“Vi er i de sidste krampetrækninger af hvad udlændingepolitikken kan bære. … Der er lavet 100 stramninger – det virker fint. Der er ikke længere noget asyl- og indvandrerproblem. Jeg er ked af at sige det, der er nogle der bliver sure, men det er løst problemet. … vi kan ikke diskutere problemer vi grundlæggende faktisk har løst, i min optik. Vi har nogle andre og vigtigere ting på dagsordenen…” (Klaus Riskær Pedersen, Aftenshowet på DR1, 12. februar 2019)

(Klaus Riskær til demo mod Løkke-regeringenss lukning af Irak/Afghanistan-kommission, 2015)

Oploadet Kl. 04:03 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Arkiveret under:

Medier bør nedtone terrordækning, så det ikke bliver ‘dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe’

I seneste udgave af Q & A på Radio24syv, interviewede Mikkel Andersson forfatterne bag ‘Tryg i en terrortid’. En bog der blandt andet omhandler hvorledes medierne kan dække terrorisme som fæmonen, uden at gøre folk bange. De var villige til at gå langt for at holde den gennemsnitlige dansker i ideologisk dvale. Indslaget kan høres her.

Lotte Lund, journalist: … selvfølgelig skal vi have hele fortællingen med omkring hvad der skete, men man skal også, nu var det så historisk, så det kan man jo nok ikke bruge som det bedste eksempel. Men kan man sige, at vi er nødt til også, at få den anden side af historien med – at det ikke bliver en dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe. At man kommer til at sætte lighedstegn med muslimer.

Anja Dalgaard-Nielsen, forsker: Det man kan se er , det er at mennesker som rapporterer et meget højt medieforbrug efter sådan et angreb, har et højt niveau for stress. og angst. Man kan i det hele taget notere et højere niveau af stress og angst i kølvandet på sådan nogle angreb, også langt fra de steder hvor angrebene finder sted. Men dem der i særlig grad er udsatte er dem der sidder med snuden i den her dækning i timevis og i dagevis, så et af vores budskaber er også rettet mod medieforbrugeren. Hvis man går er utryg, så kommer der måske et tidspunkt hvor man skal lukke ned, flytte fokus og gøre noget andet.

Anja Dalgaard-Nielsen: Normaliteten er jo heldigvis, at der ikke foregår terrorangreb.

Lotte Lund: Men jeg tror godt at man kan sige noget om de budskaber vi gerne vil sælge. I sidste uge var vi inde til overrækkelsen af Finn Nørgaard-prisen, som jo bliver givet til folk der står for de værdier som Finn Nørgaard repræsenterede… Det var en stærkt livsbekræftende oplevelse… at høre om de tre projekter, der vandt priserne. Folk der er ude i de her miljøer… altså en så tragisk begivenhed som Krudttønden blev faktisk vendt til noget positivt. Og så sidder jeg og kigger i aviserne, og ser at det kun er blevet til en note hist og pist.

Anja Dalgaard-Nielsen: … der begynder at komme den her bølge med konstruktiv journalistik, hvor man gør lidt mere ud af at lave balance i dækningen, for hvis man kun hører om de her terrorangreb. Jeg var med på en studietur til Bruxelles, hvor vi skulle ud og se på det her kvarter Molenbeek i Bruxelles, som jo var terroristrede, og hvad det nu ellers blev kaldt. Altså, det var Vesterbro i gamle dage, altså et arbejderkvarter. Der var tydeligvis en del indvandrere, men det lå lige på den anden side af floden, der blev gjort kæmpeindsats for byudvikling… der var cafeer man kunne gå ind på.

Mikkel Andersson, vært: Man kunne jo se det i forbindelse med det meget tragiske tragiske terrordrab på en dansk og en norsk pige i Marokko. I fraværet af information om videoen og autenciteten opstod der lynhurtigt rygtedannelse… de store medier blev ligesom beskyldt for at ville hvidvaske… er det ikke det dilemma man oplagt render ind i, når man forsøger at nedtone det her og siger at vi faktisk holder nogle ting tilbage, for ikke at lave en her væg-til-væg dækning.

Anja Dalgaard-Nielsen: Øh, ja! Men der er vel stadigvæk forskel på hvad man som ansvarligt medie, måske også som public service-medie har lyst til at være med til.

(Voldsdømte Ali Najei iført ‘Kongekæde’, modtager af Finn Nørgaard-prisen 2019; Foto: Document.dk)

“Hvad vi får serveret, er islamisme uden islam. Islam kan jo ikke være grunden til terror, når alle muslimer ikke griber til den, vel? … Det meste i denne tryghedsskabende publikation lyder som et ekko af DR eller TV 2. Mest af alt må man ikke generalisere, generelt talt, og Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lunds lapidariske kapitler om terrorisme, radikalisering og terrorbekæmpelse rummer en særlig dansk lirumlarum og minder om, hvad forfatteren Jens-Martin Eriksen kalder ‘eventyrsprog’.” (Mikael Jalving, 10. februar 2019)



19. februar 2019

Niels Lillelund: “… i Foghs fjerne blik ved muren findes konturerne af Europas moderne ulykke.”

Niels Lillelund har set ‘Skål for Europa’ med Anders Fogh Rasmussen, der blandt andet har været på besøg i Orbans Ungarn. Skøn kommentar sakset fra JP.dk – Skål for Europa (10. februar 2019, kræver login).

“Vi så det ikke mindst i udsendelsen fra Ungarn. … både seeren og Morten og Anders fornemmer, at de vist egentlig er glade nok for den mur. Altså ungarerne.

… da de når frem, begynder journalisten altså at stille spørgsmål. Anders Fogh synes ikke at have ventet det fra denne kant. Men journalisten spørger altså, stille og roligt, for hvorfor ikke en mur, når den nu har virket, og når nu Europa ikke kan standse strømmen, og muren kan standse strømmen?

Anders Fogh Rasmussen tøver. Han mumler noget om, at det jo ikke kan nytte, vi må være fælles, vi må være europæiske, og hans blik bliver et øjeblik fjernt. Og dér, lige netop i dette fjerne blik, har vi portrættet af en moderne europæisk arketype.

Med så enkle greb udstilles manden, der vil åbne Europas grænser, men ikke vil åbne sine egne sanser for smagen af kvæde, verdensmanden, der aldrig blev det, manden, der rejste kloden rundt og blev budt på al verdens herlighed og forskellighed, men sagde nej tak til vinen og kun lod sig beruse af magten og de store visioner. Denne stærkt begrænsede mand med alle de kontrollerede vaner burde jo om nogen kunne forstå et folk, der føler sig nødsaget til at bygge en mur ved synet af maurernes horder ved deres lands grænse, en noget alvorligere trussel end smagen af confiteret appelsinskal. Men nej, det forstår han ikke, han har forskrevet sig til den store vision.

Og i Foghs fjerne blik ved muren findes konturerne af Europas moderne ulykke, som man også ser den udspillet på revyscenen, når Jean-Claude Juncker stavrer stangstiv rundt og roder rundt i kvindernes hår af bar iskiassmerter, mens han i ledige stunder tegner nådesløst visionære linjer om den europæiske nyordning.. De store visioner og det lille, lille svage menneske; det er tegningen, og In Vino Veritas, siger jeg bare….”

(Morten B. Iwersen til Anders Fogh: “Men er det løsningen, så er det jo løsningen?”; Foto: DR2, udsnit)

Oploadet Kl. 01:57 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer


18. februar 2019

Shu-bi-dua, Costa Kalundborg (1985): “… er du træt af Syden sne og slud: Ta’ til det varme nord.”

Jeg har ladt mig fortælle, at klimareligiøse bruger Shu-bi-duas ‘Costa Kalundborg’, som et argument for restriktioner på ditten-og-datten i de menneskeskabte klimaforandringernes navn. Personligt fyrer jeg med træpiller, og i disse forårsagtige februardage sparer jeg mange penge på brændsel. Skulle udviklingen fortsætte, så vil det måske give endnu en fqntastisk sommer. WinWin. Måske kan man droppe flyveturen til Malaga, og i stedet tage over broen til Costa Kalundborg. Herunder teksten til landeplagen fra 1985.

“Der er sket en forurening
af den ydre atmosfære
så meterologerne har lovet at
vi nu får bedre vejr.
Eskimoerne får solstik og Sahara bli’r til is
og Danmark bli’r det nye tropeferie-paradis.
Så er du træt af Syden sne og slud:
Ta’ til det varme nord.
Ta’ til Costa Kalundborg
hvor de slanke palmer står
og svajer blidt for brisen
bag Jens Hansens bondegård.
Fang en haj i Køge Bugt.
Spis af kærlighedens frugt.
Rejs til Danmark, det er billigt, det er smukt.
Har du smagt en frikadella,
den er bare sønderjysk.
Få en snak med de lokale,
de kan også tale tysk.
Hvis du vil være helt alene
så tag til Harboøre Strand.
Ud for Villa Cheminova ruller tromlerne i land.
er du træt af Syden sne og slud:
Ta’ til det varme nord.
Ta’ en weekend-tur for to
på kamel til Holstebro
Undervejs skal vi besøge en fabrik der laver sko.
Vi har også fin kultur.
Se, et smukt bornholmerur
made in Hong Kong, så er vi sikre på det duer.
Ta’ til Costa Kalundborg
hvor de slanke palmer står
og svajer blidt for brisen
bag Jens Hansens bondegård.
Fang en haj i Køge Bugt.
Spis af kærlighedens frugt.
Rejs til Danmark, det er billigt, det er smukt.”

(Shu-bi-dua, Costa Kalundborg, 1990; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 12:56 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Arkiveret under:

Christianit: “Vi taler om ældreboliger. Vi taler om ungdomsboliger. Vi taler ikke om flygtningeboliger.”

Hvor antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund i København udgør 15 procent, så er det kun fire procent på Christiania. Vores indflytningsregler ‘er kollektive’, forklarer Ole Lykke Andersen, talsmand for Christiania i et interview med Berlingske. Fra Berlingske.dk – Christiania er en udpræget danskerkoloni: ‘Vi taler ikke om flygtningeboliger’.

“Christiania er ikke for alle og enhver. Vejen til en billig bolig i området midt i København er et snævert indslusningssystem, hvor man skal godkendes af dem, som bor der i forvejen. Og få personer med ikkevestlig baggrund har her fundet et fristed sammenlignet med resten af København. …

Har I aldrig diskuteret, om I skulle indrette noget som flygtningebolig?

‘Vi taler om ældreboliger. Vi taler om ungdomsboliger. Vi taler ikke om flygtningeboliger. Vi har rigeligt at gøre med at få økonomien til at hænge sammen…'”

(Christianitten/flygtningeaktivisten Lukas Graham synger for Kronprinsen, 2018; Foto: Youtube, red.)

“Man kan se på tallene, at Christiania er en udpræget danskerkoloni – det har simpelthen ikke givet plads.” (Hans Thor Andersen, forskningschef)

Oploadet Kl. 10:49 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper