Robert Mueller har afleveret Rusland-undersøgelsen, skriver DR Nyheder, og fortæller at rapportens konklusioner vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Rapporten blev diskuteret i ‘Situation Room With Wolf Blitzer’ på Trump-kritiske CNN, hvor panelet pointerer, at nu hvor der er ‘no new indictments’, så er Trump ‘vindicated’, en stor sejr for Trump. Tre år med akademiske spekulationer, journalistiske antydninger og politiserende vrøvl. Et stort nederlag til ‘den fjerde statsmagt’.

(Situation Room With Wolf Blitzer, CNN, 23. marts 2019)

TV2 News bragte her til morgen det faktuelle, sekunderet af to lange monologer fra demokraterne Chuck Schumer og Kamala Harris. Sidstnævnte er præsidentkandidat, og hun var skinger som få – rapporten skal frem i sin helhed, inkl. ledsagende dokumentation, og det hele skal efterfølges af høring under ed. Hun ville tydeligvis bruge antipatien for Trump til at booste sin valgkamp. Det fremgik ikke af indslaget, men til sidst fortælles det så tørt, at Trump selv har bedt Kongressen om at offentliggøre rapporten.

Jeg kender ikke de danske mediers vinkling på rapportens konklusioner, men hvis han ikke er skyldig i noget kriminelt, så kan det næsten kun blive over grundtonen: Der er ikke fundet beviser for…

Så blev der endeligt sat ansigt på den 26-årige sudaneser YL, der er sigtet for drab på tre ældre danskere alle bosiddende på Vangehusvej på Østerbro.

“Mistænkt seriemorder er kendt i musikbranchen. … Musikeren arbejdede i cirka seks måneder med den mistænkte, som finansierede 20.000-30.000 kroner til at optage en musikvideo i udlandet.” (BT, 21. marts 2019)

(Drabssigtede YL, 2009; Fotos: Facebook)

Jeg har fået tilsendt en del billeder fra dagens islamistiske markering på Christiansborg Slotsplads, og det vil næsten være synd ikke at bringe et stort udvalg her på siden. Posten opdateres løbende…

MSM-vinkling (neutralt om kalifattilhængere, fjendtlig mod islamkritiker)

“På den måde var de to hovedpersoner adskilt i den time, prædikenen varede. Netop mødet mellem den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir, der i kølvandet på sidste uges terrorangreb i to moskéer i New Zealand havde anmeldt en fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads, og den kontroversielle islamkritiker Rasmus Paludan, der havde anmeldt en moddemonstration, havde fredag formiddag sendt et talstærk politi og hold af journalister til Christiansborg.” (Jyllands-Posten om ukontroversielle Hizb ut-Tahrir, 22. marts 2019: Politiet adskilte Rasmus Paludan og Hizb ut-Tahrir…)

Hizb-ut-tahrir (billeder)

– Anholdelse

Hizb-ut-tahrir (video)

Moddemonstranter

Moddemonstranter (- chikane rettet mod)

Rasmus Paludans moddemonstration (- og svømmende angreb)

Vi lever i absurde tider, men når man hører at ‘kvinder i New zealand’ ifører sig sharia-kompatibel påklædning i respekt for terrorofre, så skal man huske på at de her kampagner kan skabes ud af intet på få sekunder, hvis blot medierne giver tanketomme apologeter taletid. Den gennemsnitlige New Zealandske kvinde går muligvis med hijab om 100 år, men gjorde ikke denne fredag, og nok heller ikke den førstkommende.

“I en kampagne startet på de sociale medier under hashtagget #headscarfforharmony bliver ikke-muslimske kvinder opfordret til at tage tørklæde på i sympati med ofrene i Christchurch.” (EB.dk, 22. marts 2019)

TV2 News dækkede historien, og bragte blandt andet et interview med grådkvalte Bell Sibly. Selvom hun ikke var muslim, så ville hun i lighed med Gökmen Tanis et al dø for Allah.

Bell Sibly, Christchurch: Why am I wearing a headscarf today? Well, my primary reason was that if anybody else turns up waving a gun, I want to stand between him and anybody he might be pointing it at. And I don’t want him to be able to tell the difference, because there is no difference.“

(Collage: Bell Sibly, en af de sharia-sympatiserende aktivister)

‘Multikulturens postergirl’, nu med hijab.

(Politibetjent Michelle Evans, Christchurch, 21. marts 2019; Foto: Twitter)

Jeg er startet på mit nye arbejde i Århus, og da jeg først får nøglerne til min nye lejlighed næste fredag, så overnatter jeg ofte hos nær familie i Viby. I nat kom jeg hjem ca. 00.45-50, og bemærkede henkastet en indvandrer der blev kropsvisiteret ved en bil ved Q8. Der var blå blink flere steder omkring Viby Torv, og da jeg nåede Kaj Munks Vej, kørte en politibil ud fra parkeringspladsen. Nu kan jeg så høre, at en 20-årig mand var blevet skudt få meter fra stedet, under en halv time tidligere. Velkommen til multikulturelle Århus…

Fra Stiften.dk – Bandekonflikt: 20-årig ramt af flere skud i Viby

“En ung mand blev klokken 00.22 natten til fredag ramt af flere skud på Vilhelm Becks Vej i Viby. Derfor er politiet fredag eftermiddag i området med dets mobile politistation.

Der blev straks sendt flere politipatruljer og en ambulance til stedet. Det blev konstateret, at den 20-årige mand var blevet ramt af flere skud og umiddelbart var i kritisk tilstand.

… Vidner bedes kontakte politiet, lyder det fra politiet. Det er politiets vurdering, at skudepisoden relaterer sig til den igangværende bandekonflikt i Aarhus.”

(Vilhelm Becks Vej, Viby J; Foto: Maps)

Læserbrev af Michael Thestrup i Fyns Amts Avis.

Nye ord gennem 25 år

Danmark befinder sig i en rivende udvikling, som beriger det danske sprog med nye ord og udtryk.

Her følger en række eksempler gennem de sidste 25 år med angivelse af, hvornår udtrykket tidligst optræder mindst ti gange i den danske avisdatabase Infomedia:

Kvindelig omskæring (1994), tvangsægteskab (1995), halalslagtning (1996), tålt ophold (1997), æresdrab (1998), tørklædepiger (1999), offermentalitet (1999), halalhippie (2000), islamofobi (2001), shariadomstol (2001), ghettoplan (2004), jihadister (2004), kønslemlæstelse (2005), klanmentalitet (2005), æresvold (2006), muhammedkrise (2006), karikaturkrise (2006), shariaråd (2006), tegningekrise (2008), krænkelseskultur (2009), helligkriger (2011), frikadellekrig (2013), fremmedkriger (2015), koranklodser (2017).

Mon behovet for nye ord kan have noget med indvandring og islam at gøre?

Det er ikke kun højrefløjen, der i kampens hede, har svært ved at se forskel på ‘fascister’ og ‘antifascister’. Koncertarrangør Jesper Bagger Hviid kom med en interessant oplysning i et tidligere omtalt interview på Radio24syv.

Jesper Bagger Hviid, koncertarrangør: Der opstår det her slagsmål over i hjørnet, med peberpray eller tåregas, det er ikke noget jeg har… det begynder at blive ubehageligt at være i rummet. Et bord med t-shirts og kassettebånd bliver smadret og vippet over. Der er en, jeg kender meget perifært som har sin gang i Ungdomshuset og andre venstreorienterede steder, der prøver at stoppe det her med at det her bord bliver smadret. I hans udlægning til mig, i hvert fald. Men det forsøg med at stoppe den materielle beskadigelse, bliver misforstået, og han får simpelthen brækket næsen.

Der er intet hyklerisk i at blive mere påvirket af terror, der rammer folk vi identificerer os med, end terror der rammer ‘de andre’. ‘Dem & Os’-tækning er et førpolitisk grundvilkår, og Verden bliver ikke et bedre sted, blot fordi velmenende debattører forsøger at tale et humanistisk verdensborgerskab frem. Når krisen kradser og konflikter tilspidses, så ved alle hvilken gruppe de tilhører.

Det Adam Holm skriver om højrefløjens manglende afstandtagen til Christchurch-massakren er usandt, og så er det i øvrigt useriøst at sammenligne muslimsk terror (Utrecht, mandag; Aleppo, tirsdag; Bahawalpur, onsdag; Kabul, torsdag) med enkeltstående modsatrettede angreb såsom Breivik (2011) og Tarrant (2019).

Kommentar af Adam Holm hos Altinget – Hvad terroristen i Christchurch har lært os

“Det er ikke muligt bare at affeje den australske terrorist som en galning, der gik bersærk. Isoleret set vil en mentalundersøgelse måske påvise, at manden slæber rundt på en psykisk diagnose eller to. Og han gik bersærk i den forstand, at han dræbte på må og få. Men han vidste, hvad han gjorde, ja, han filmede ugerningen, kommenterede undervejs og kom sågar med opfordringer til seerne om selv at komme ind i kampen.

I årevis har vi kunnet læse nationalt sindede kommentatorer, der påpeger, at terror er et logisk udspring af muslimernes angiveligt voldsforherligende religion. De islamistiske terrorister er faktisk loyale mod deres hellige bog, hvorimod de muslimer, flertallet, som giver udtryk for forfærdelse og tager afstand fra de blodige handlinger, i virkeligheden er på galt spor.

Sådan lyder den grove fordom. Men hov! Se blot; nu, hvor en ikkemuslim har massakreret muslimer, så er der, nøjagtigt som i tilfældet Breivik, tale om en mentalt forstyrret mand, som måske føler sig stærkt presset af indvandringen til hans land og nu bare ikke kan tage mere.

Volden forklares som en afvigers desperate og syge handling, ikke som del af et politisk og ideologisk kontinuum. Glem, at etablerede og fremadstormende politiske partier som Fidesz i Ungarn, Alternative für Deutschland, Nye Borgerlige og Lega i Italien mener omtrent det samme om indvandring og islam som gerningsmanden.

Der lyder rutinemæssige opfordringer fra selvsamme korps af islamkritikere, om at muslimer som minimum skal tage afstand fra terror udført i Koranens navn. Nu, hvor terroristen dræbte og lemlæstede muslimer, er der ingen af disse kommentatorer, ej heller politikere, som husker deres eget glimrende råd.”

(‘Mandagens Breivik’ blev Gökmen Tanis, der myrdede tre i en sporvogn i Utrecht, Holland, ; Foto: DS)

Vi er ikke ‘én homogen gruppe’ lød det fra atten ‘minoritetsetniske’ fantaster i et debatindlæg, hvor de postulerer at 76 procent af folketingsmedlemmerne fører en ‘racistisk politik’. Som Morten Uhrskov er inde på, så er den slags virkelighedsfjern klynkeri en gave til højrefløjen.

Lyrik fra overdrevet i Dagbladet Information – 18 minoritetsetniske danskere: Stem ikke på partier, der fører racistisk politik.

“Udlændingepolitikken har i mange år dikteret dansk politik, men vi er nået til et punkt, hvor det står så grelt til, at vi må og skal sige stop.

I denne regeringsperiode er der foretaget intet mindre end 112 stramninger på udlændingeområdet. Stramninger, der er fejret med kage, selv om de har store personlige konsekvenser for en række borgere i Danmark. En politik, vi vil gå så langt som til at kalde for decideret racistisk.

Det er racistisk politik, som har til formål at ramme borgere med såkaldt ikkevestlig flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund i Danmark.

Derfor råber vi nu op og opfordrer alle borgere med minoritetsetnisk baggrund til at stemme ved det kommende folketingsvalg. Men I skal ikke blot stemme på et hvilket som helst parti, I skal stemme på partier, der ikke fører racistisk politik.

… Vi underkender ikke, at der naturligvis findes minoritetsetniske borgere, som er borgerlige eller socialdemokrater, men er man træt af, at vi i stigende grad er et land, som opdeler borgere i A- og B-hold ud fra deres etniske oprindelse, så er det altafgørende, at vi nu får sagt fra over for den politik, som disse partier fører.

Dette kan vi kun gøre ved at gøre antiracisme afgørende for, hvor vi placerer vores stemme.”

(Valgplakat for Muneeza Rosendahl, talskvinde for Feministisk Initiativ)

Underskrivere: Muneeza Rosendahl, talsperson for Feministisk Initiativ, Ahmad Mahmoud, forfatter og folketingskandidat for SF, Harun Demirtas, sygeplejerske, Kashif Ahmad, folketingskandidat, Alternativet, Mateen Malik Hussain, interkulturel socialrådgiver, Nafisa Fiidow, studerende, Moeisha A. Aden, LGBT+ aktivist, Noura Bendali, jordemor, Roger Courage Matthisen, medlem af folketinget, Alternativet, Sherin Khankan, imam, Sikandar Siddique, folketingskandidat, Alternativet, Sinem Demir, folketingskandidat, Enhedslisten, Uzma Ahmed, udviklingskonsulent og rettighedsaktivist, Aida Ammary, politisk rådgiver, Enhedslisten, Qasam Nazir Ahmad, folketingskandidat, Alternativet, Pil Yildiz, lærer, Fahad Saeed, medstifter af Sabaah, Bwalya Sørensen, forperson, Black Lives Matter Denmark.

Lørdag aften var der mange selverklærede ‘antifascister’ i København, og det endte ganske forventeligt med voldeligt overfald. Nazi-alarmen røg i forbindelse med heavy metal-festivalen Vort Fatum 2019 på spillestedet Mayhem, hvor en i miljøet kendt tysk nationalsocialist ved navn Hendrik Möbus, var taget til koncert med sin kæreste og venner. Først angribes han af en mindre gruppe, og lidt senere af mere end 20 ‘antifascister’ blandt andet bevæbnet med tåregas eller peberspray. De eksakte detaljer forbliver slørerede, omend vidner bekræfter at den pågældende mand opførte sig roligt, og blev overfaldet af gatecrashende udefrakommende.

Koncertarrangør Jesper Bagger Hviid blev efterfølgende interviewet til Devilution.dk, og medvirkede i et indslag på AK24 syv, Radio24syvs kulturmagasin. Hans ord er definitionen på det man kalder ‘Voldsmandens veto’. Problemet er ikke venstreradikale der begår voldelige handlinger, men offeret, en mand med ekstreme holdninger. Koncertarrangøren sympatiserer næppe med AFA & Omegn., men overtager den venstreradikale logik, og proklamerer at voldsofferet ikke skulle have fået lov til at købe en billet til festivalen. Voldsmandens veto!

Radio24syv: Hvorfor er det egentligt ham der skal straffes?

Jesper Bagger Hviid, Koncertarrangør: Det tror jeg du skal spørge, altså, det det, altså, det skal han jo på en eller anden måde, fordi at hans ideer på en eller anden måde, siger at der ikke skal være plads til alle. Og allerede i den indrømmelse, der gør han jo sig selv lovløs på en måde. Når man har så ekstreme holdninger som han har, så er man også med til at udsætte sin egen sikkerhed.

Radio24syv: Men han var jo stille og rolig, mens han var hos Jer?

Jesper Bagger Hviid: Jov, det kan man godt sige, men der er stadigvæk en… hvad skal man sige. Altså, han trækker jo nogle problemer med sig, fordi han er så udtalt som han er i de holdninger han har. Og det skulle vi bare have reageret på, altså tidligere. … vi skulle helt klart bare ikke have givet ham en billet. Folk som ham trækker de her problemer med sig, og vi vil ikke acceptere vold på Mayhem. Det er ikke i nogens interesse. Vi vil have at alle skal føle sig trygge, og når jeg siger alle, så mener jeg alle der ønsker alle, ikke intolerante væsener.

(Jesper Bagger Hviid på Facebook, 17. marts 2019)

“Vi finder os ikke i vold på Mayhem og han vil derfor blive nægtet adgang fremover, da de maskerede hævnere følger egen vilje og derfor er ude af vores kontrol. Vi accepterer ikke vold af nogen art og vi booker ikke nazister. Mayhem handler kun om musik.” (Vort Fatum 2019 ved Jesper Bagger Hviid, 17. marts 2019)

“Ingen intolerance på Mayhem. Vi er frygteligt kede af weekendens hændelse. Vold og anden afstumpet adfærd på Mayhem er komplet uacceptabelt. Vi lod den pågældende komme ind i overensstemmelse med vores idéer om at lukke alle ind uanset køn, race, seksualitet og politisk overbevisning. Men vi må simpelthen acceptere, at der kun kan være plads til dem, der giver plads til alle. … Vi har været naive idealister og har handlet i tro mod de holdninger, vi indtil nu har kørt Mayhem efter: at kunsten trumfer alt andet. I fremtiden vil han, og folk af hans karakter, ikke blive tilladt adgang.” (Mayhem, 19. marts 2019)

Brudstykker af en usædvanlig solid artikel set på Devilution.dk – Vort Fatum 2019: Blod, black og brodne kar.

“En gruppe antifascister havde identificeret Hendrik Möbus blandt publikum. … Men hvordan forløb det præcis lørdag aften på Mayhem? Rygterne har svirret på de sociale medier, også på vores egen Facebook-side. For at opklare hændelsesforløbet har vi været i kontakt med en række mennesker, der var til stede på aftenen og giver deres vidnesbyrd her. …

Tumulterne startede først under svenske Jordablods koncert. Kilde A skitserer det således:

… Ifølge en anden kilde var det ikke to, men fire personer, der stod bag overfaldet.

Kilde B: ‘Jeg står nogle meter foran Möbus, som opfører sig som velsagtens den mest stille og rolige person under festivalen. Nogle har fået nys om, at han var til stede og spredt det til udøvende Antifa’ere i området. Under Jordablod-koncerten vælger cirka fire maskerede personer at entrére salen med fast retning mod hjørnet og deres mål. Jeg mærker et puf, vender mig om og ser, at Antifa overlagt angriber ham, hans kæreste og to venner, begge mænd, med vold. Der er tumult, og de prøver at forsvare sig. Möbus mister sine briller, og alle fire bliver slået. Der er en dør, lige hvor dette sker, som nogle folk skubber dem og Antifa ud af. Jeg ser, at en af Möbus’ venner bløder fra tindingen, og kvinden kan ikke stå på sine egne ben efter slagene.’

… da aftenens hovednavn, canadiske Akitsa, går på, opstår der tumult igen. …

‘Senere under sidste band, Akitsa, kom der hvad jeg vil gætte på var en tyve styks maskeklædte folk ind. Der stod ingen i entréen, så de gik direkte ind uden indblanding og gik igen målrettet efter Hendrik Möbus, der fortsat stod nede i merchområdet. Det blev til noget større slagsmål den her gang, og der blev kastet røgbomber med peberspray og – vist nok – også tåregas. Det startede henne i hjørnet, hvor Hendrik Möbus stod, men bredte sig hurtigt til hele salen, så man umuligt kunne være derinde uden at føle ubehag. Langt de fleste gik udenfor, og bandet stoppede kort derefter, da de opdagede, hvad der foregik.’ …

‘Udenfor stod de tyve maskeklædte og virkede klar til en konfrontation, og én gut stod tilmed med en stol, han var klar til at slå med eller kaste…’, siger kilde A. …

“Ingen vidste, hvor Hendrik Möbus var blevet af. Det var efter koncerten blev afbrudt. Han dukkede så lige pludseligt op ud af det blå, helt færdig af peberspray og slag. En 15-20 minutter efter han ankom og blev hjulpet og identificeret af politiet, dukkede ambulancen op, som han så gik ind i. Der blev også bestilt en ambulance til en anden person, som havde brækket næsen og flækket øjenbrynet. …'”