30. april 2019

Hørt i Nørre Snede: “Rasmus Paludan. Kæmper for det danske land. Beder alle… muslimer om at gå”

Det kan godt være lidt svært at gennemskue krænkelseshierarkiet. Hvis en dansker råber ‘rejs hjem til dit hjemland’ er det racisme, og hermed værre end homofobiske tilråb, der igen er værre end trusler om vold. Man kan altid diskutere det hensigtsmæssige, men uden villighed til konfrontation, forbliver det spil til et mål.

Fra Ugeavisen Esbjerg – Fodboldkamp med undertoner: Kvaglunds U16-hold blev provokeret med Paludan-sang.

“Drengene fra Kvaglund IF’s U16 hold havde netop spillet uafgjort på udebane i Nørre Snede. Så begyndte en højttaler at spille.

De spiller den der sang, der er lavet om Rasmus Paludan. Om den så er sunget ironisk, er jeg ligeglad med, og vores forældre gik over og spurgte, om musikken ikke skulle slukkes, fordi det var upassende. Det var der ikke enighed om, og sangen fik lov til at køre indtil træneren kom ind til omklædningen, fortæller Poul Tholund Nielsen, formand for KIF Fodbold, der selv var tilstede ved kampen i fredags.

‘Rasmus Paludan. Kæmper for det danske land. Beder alle der er muslimer om at gå’, lød det blandt andet fra Nørre Snede-spillernes højttaler.

(Henning Josefsen Overgaard på Facebook, 26. april 2019)

“Der blev ifølge træneren råbt ‘bøsserøve’ efter vores spillere inde på banen fra forældre til Kvaglund-spillerne, og i et tilfælde blev en af vores spillere lovet tæsk, da han ville sige undskyld efter at have begået et frispark.” (Finn Brostrup fra Nørre Snede GF citeret i Horsens Folkeblad, 30. april 2019)

Oploadet Kl. 22:09 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer

Politiken-redaktør: “Der er jo ikke nogen journalister, der har en særlig holdning til Rasmus Paludan.”

Min Radio24syv-app havde to nyheder på listen her til morgen. Jeg startede med ‘Det Røde Felt’, hvor Stram Kurs over en time blev kaldt ‘ekstremt højreradikalt’, og associeret med fascisme, nazisme, Hitler, 30’ernes Tyskland, Apartheid og fremdeles. Gæst i studiet var David ‘Che’ Trads og den tidligere kommunist Uffe Elbæk – to politikere, der før de opdagede Paludans eksistens, kastede samme etiketter i retning af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Næste program var ‘Q & A’, der ligeledes have Stram Kurs som emne. Gæst var her flere chefredaktører, herunder Politikens Kristian Jensen. Det lykkedes ham at ytre nedenciterede uden at trække en mine. En god pokerspiller.

“Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Der er jo ikke nogen journalister, der har en særlig holdning til Rasmus Paludan. … Vi har alle en holdning til ham, men det er da ikke ensbetydende med, at når vi udøver vores fag… Det er jo en meget stærk anklage at sige, at hvis nogen har en holdning til ham, at det så kommer til at påvirke deres journalistik.” (Kristian Jensen, Politiken)

Enhver der har set Rasmus Paludans mange videoer vil vide, at venlighed bliver besvaret med venlighed, uanset om det er venstreorienterede eller muslimer. I går bragte BT historien om Imran der angiveligt ydmygede Paludan under en demonstration i Hundige. Overskriften erændret til noget mere neutralt, da avisen opdagede at det er Team Paludan selv der oprindeligt lagde videoen online. Man opbygger et kunstigt paradoks, som man så skyder ned. Et klassisk eksempel på tendensiøs journalistik.

(BT, 29. april 2019: Imran overraskede Paludan med venlighed under demonstration)


“Dansk læge forgiftede og voldtog kvinder”, skrev BT: “Ved siden af ham har der siddet en tolk…”

Der er flere måder man kan afkode kriminalhistorier på. Den ene er behovet for tolk, den anden er anklagerens krav om udvisning. Læser man bare overskrifterne, så kunne man stemme på Alternativet med god samvittighed.

Den 32-årige udlænding er sigtet for 15 forhold, herunder voldtægt af to kvinder (vaginalt og analt), blufærdighedskrænkelse, besiddelse af børneporno mv. Han nægter sig skyldig. Historien fra DR Online – Læge anklaget for voldtægt: Googlede ‘drugrape’ og mødte kvinder på Tinder og i byen. (Tip: KSDHA)

“En 32-årig uddannet læge planlagde tilsyneladende, hvordan han kunne give kvinder sløvende medicin og efterfølgende voldtage dem.

Sidste forår søgte manden i hvert fald flere gange på internettet efter medicin med sløvende effekt og detaljer om doseringer, ligesom han søgte på ordene ‘daterape’ og ‘daterape-stoffer til salg på nettet’.

Det skete i tiden op mod de to voldtægter, som han er anklaget for at stå bag.

Det har anklager Søren Harbo i dag fortalt i Københavns Byret, hvor den alvorlige sag kører på førstedagen. Sagen handler om to voldtægter, flere blufærdighedskrænkelser af både identificerede og uidentificerede kvinder samt misbrug af mandens stilling som læge.

(BT, 29. april 2019: Tiltale: Dansk læge forgiftede og voldtog kvinder)

“Iført sort jakke, blå skjorte og tilbagestrøget mørkt hår har manden dagen igennem siddet stille og kigget ned i bordet. Ved siden af ham har der siddet en tolk, selv om manden taler og forstår dansk.”

Oploadet Kl. 20:47 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:

Hovedstaden: Fordobling af voldssager på seks år, men “‘ikke nødvendigvis et udtryk for’ mere vold…

“Jeg hører nærmest dagligt sirener i området”, beklager SF’eren Pia Olsen Dyhr sig i Berlingske, og fortæller at hun har besøgt pølsevognen på Brønshøj torv ‘tusinde gange’, før den blev presset ud af de unævnelige.

Analytiker Ingrid Soldal Eriksen fra Det Kriminalpræventive Råd har flere forklaringer på hvorfor antallet af voldssager er fordoblet på seks år, men ignorerer fuldstændig den mest oplagte. Stigningen er størst i Københavns Politikreds, og næststørst i Københavns Vestegens Politikreds, og var hun ikke skolet i udenomsforklaringer, ville hun se en tæt korrelation mellem andelen af indvandrere/muslimer og udviklingen i voldsanmeldelser.

Fra TV2 Lorry – Antallet af voldssager er fordoblet i hovedstadsområdet.

“En knytnæve i ansigtet, et knivstikkeri eller slag og spark på både hoved og krop.

Voldsanmeldelser svinger i karakter og grovhed, men de hober sig op hos politiet. Antallet af anmeldelser i hovedstadsområdet er nemlig fordoblet på bare seks år.

Udviklingen er størst i Københavns Politikreds, hvor antallet af voldsanmeldelser er steget fra 1895 i 2012 til 4255 anmeldelser i 2018. Det svarer til en stigning på 125 procent.

På landsplan er antallet af anmeldelser i samme periode steget med 57 procent. Den stigning bliver blandt andet også hevet op af Københavns Vestegens Politikreds, hvor stigningen er 74 procent. …

Selvom politiet altså i stigende grad modtager anmeldelser om vold, så er vurderingen hos både politiet og Det Kriminalpræventive Råd, at der faktisk ikke er flere, der bliver udsat for vold end tidligere.”

“… Så bare fordi at anmeldelsestallene for vold stiger, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at vi skal gå rundt og være mere bange for at blive slået ned.” (Ingrid Soldal Eriksen, Det Kriminalpræventive Råd)

Oploadet Kl. 20:33 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Biskopper har holdninger til ‘klima’ og ‘humanitære katastrofer’, men ikke til ‘kristenforfølgelser’…

En bekendt skrev forleden, at man ikke kan modsætte sig diskrimination af hvide, uden at blive påduttet et racistisk udgangspunkt. ‘Danmark for danskere’, der langt op i 50’erne var et banalt udgangspunkt (hvad ellers), er nu noget ultra-højrenationalistisk fy-fy, som pæne mennesker skal holde sig fra. Selvhadet antager ofte groteske former, som man kan læse i Kristeligt Dagblad – Biskopper vil ikke med i tænketank om kristenforfølgelser.

“.. Ingen af landets nuværende biskopper vil blive repræsenteret i en ny tænketank, der vil sætte fokus på forfulgte kristne. Det har biskopperne besluttet på det seneste bispemøde, hvor de behandlede en forespørgsel fra tænketanken om at få en eller flere af dem til at indtræde. …

Biskopperne har ikke noget problem med at mene noget, når det handler om klima, sult og andre humanitære katastrofer. Men når talen falder på kristenforfølgelser, klapper de i som en østers. Det siger lidt om deres prioriteringer. Jeg synes, at biskopper for en kristen kirke burde være en klar og tydelig røst og fordømme forfølgelse af kristne trosfæller ude i verden,’ siger han.

Men når talen falder på kristenforfølgelser, klapper de i som en østers. Det siger lidt om deres prioriteringer. Jeg synes, at biskopper for en kristen kirke burde være en klar og tydelig røst og fordømme forfølgelse af kristne trosfæller ude i verden,” siger han.

… Biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden er uenig i Poul Joachim Stenders kritik.’

‘Det handler ikke om, at vi ikke tør tale om forfølgelse af religiøse mindretal. Det handler derimod om, at mange kristne ude i verden ikke ønsker at blive spændt for en vestlig vogn, hvor man taler specifikt om forfølgelse af kristne. De frygter, at de derved bliver gjort til en brik i en vestlig dagsorden, og at deres situation derved bliver forværret.

‘… Til gengæld bør vi tale om forfølgelse af religiøse mindretal som et overordnet problem.”

(Kristendommen, eneste trosretning, der ikke kan være ofre; Foto: The Clover Cronicle)

Oploadet Kl. 16:10 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer

Kunstakademi-studerendes Hijab-hyldest ved Christiansborg: “Design løfter kvinder ud af fattigdom”

Kunstakademiet udstiller i øjeblikket i Rigsdagsgården ved trappen op til Folketinget. Udstillingen er beskrevet på Kunstakademiets hjemmeside, som værende et projekt der skal løfte kvinder ud af fattigdom i Tunesien og Marokko. Hvis man designede sig ud af koran-tro ideologi, så ville man spare en del i projektmidler. Så slap man også for fastholde kvinder i ‘deres traditionelle håndværk’, og samtidig hylde dem som frigørende ‘rollemodeller’.

“Traditionelt kunsthåndværk som broderi og strik kan blive en god forretning. Designstuderende fra KADK tilrettelægger og formidler undervisning i designprocesser, produktion og markedsføring til marokkanske og tunesiske kvindelige kunsthåndværkere.

Kvinderne får hermed mulighed for at professionalisere deres traditionelle håndeværk, så de kan skabe en egen indtjening og professionelle netværk. Det kan gøre dem til rollemodeller i samfundet.

Igennem projektet lærer de studerende at facilitere workshops, at lede projekter og at omsætte viden til produktion i andre kulturer.” (KADK.dk, 30. april 2019)

(Rigsdagsgården, Christiansborg, April 2019)

Oploadet Kl. 15:43 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


29. april 2019

Kommunistisk propaganda i Radio24syvs redaktionslokale: 65 mio. døde, men stadig en helteskikkelse

Hvis alt går vel lukker Radio24syv om seks måneder. Det bliver en god dag. Man gjorde en tidligere maoist til administrerende direktør, og den dag i dag hænger der maoistisk propaganda på i et redaktionslokale. De vil sikkert forklare sig udfra et eller andet hipster-ironisk rationale, men jeg tæller dage. Seks måneder er desværre lang tid – et Mao-mord hver andet sekund frem til 31. oktober hvor kanalens sendetilladelse udløber.

“Ramskov var tidligere kommunist og var i et par år omkring 1980 medlem af centralkomitéen i Kommunistisk Arbejderparti. Han kom fra et borgerligt hjem, men valgte tidligt en anden politisk vej. Han var med til at arrangere atomkraftmarcher og stifte en lokal afdeling af anti-atomkraftbevægelsen OOA. .. I 1982 meldte han sig ud af KAP og kom senere ind på Journalisthøjskolen.” (Wikipedia)

Collage: Kanalchef Mikael Bertelsen med Formand Mao i baggrunden, TV2 News, udateret.

“According to the authoritative ‘Black Book of Communism,’ an estimated 65 million Chinese died as a result of Mao’s repeated, merciless attempts to create a new ’socialist’ China. Anyone who got in his way was done away with — by execution, imprisonment or forced famine.” (Lee Edwards om Mao, 2010)

Oploadet Kl. 20:52 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer

Blah blah: “Diversitet i virksomheden skaber endnu mere vækst og innovation… det går man glip af”

Interesseorganisationen ‘Akademikerne’ har netop udgivet rapporten ‘Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse’, der fortæller den sædvanlige skønsang, om hvordan det danske arbejdsmarked af irrationelle årsager, holder indvandrere ude. Det er spild af kompetencer, fortæller det, og formand Lars Qvistgaard påpeger at det danske arbejdsmarked ikke helt har fået ‘øje for gevinsterne ved diversitet. Berlingske holder blandt andet mikrofonen for virksomhedsejer Ahmet Günes og bioanalytiker Amal Rifai.

Fra Berlingske – Indvandrere og efterkommere forsvinder et sted mellem universitetet og arbejdsmarkedet: ‘Det er ikke særlig smart’.

“Når nyudklækkede dimittender med indvandrer- og efterkommerbaggrund søger mod det danske arbejdsmarked, ender de ofte i en blindgyde. Indvandrere og efterkommere er således i gennemsnit dobbelt så lang tid om at komme i arbejde, når de har færdiggjort deres uddannelse, som dimittender med dansk oprindelse.

Det viser en ny rapport fra hovedorganisationen Akademikerne. ….

Lars Qvistgaard genkender billedet. Han mener, at det danske arbejdsmarked netop er kendetegnet ved, at vi ikke har øje for gevinsterne ved diversitet, og fremhæver, at forskningen faktisk viser det modsatte. Det samme hæfter Ahmet Günes sig ved.

‘Det er spild af kompetencer, der kunne bidrage med noget andet end den homogene gruppe. Diversitet i virksomheden skaber endnu mere vækst og innovation, og det går man glip af, når man bevidst eller ubevidst frasorterer folk på den måde,’ siger Ahmet Günes.”


‘En antidemokratisk konsensus om, at Rasmus Paludan skal pressedækkes så ufordelagtigt som muligt’

I gamle dage havde vi kunne redigere ham ud. Det kan vi ikke mere, fordi han er ude…”, lød det fra DR-mediechef Henriette Marienlund i søndagens Presselogen, et par minutter efter tidligere DR-redaktør Jacob Mollerup revsede Youtube for at ’skabt’ Paludan ved ikke at ‘begrænse hadtale’. MSM er i panik. Maskerne falder.

Læserbrev af den gode Michael Thestrup, der ikke blev plads til i aviserne.

Antidemokratisk konsensus
I Pressenævnets ‘Vejledning om god presseskik’ artikel C5 står, at ’så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, … eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.’

Alligevel benævner en række journalister og medier Rasmus Paludan som ‘racismedømt’, skønt sagen herom er indbragt for landsretten og endnu ikke er afgjort. Journalisterne på Viborg Stifts Folkeblad Ole Bjærge (10. og 11. april) og Henning Just (13. april) var de første til at begå dette klare brud på reglerne for god presseskik fulgt af TV2-journalisterne Philip Christoffersen og Sebastian Goos (14. april). Alene i perioden 15. april til 22. april findes der mere end 100 andre eksempler på denne overtrædelse.

Hvor er Pressenævnet og de ansvarshavende redaktører på landets statsstøttede medier i denne sag? Hvor har hver enkelt journalists etiske og håndværksmæssige standarder forputtet sig? Uanset Rasmus Paludans adfærd så står tilbage, at der blandt redaktører og journalister er en antidemokratisk konsensus om, at Rasmus Paludan skal pressedækkes så ufordelagtigt som muligt gennem omgåelse af reglerne om god presseskik. Gennem passivitet gør Pressenævnet sig også til part i sagen om Paludans ytringsfrihed versus gadens voldsparlament – på voldens side. Det er værd at huske på som medieforbruger gennem den kommende valgkamp, hvor Stram Kurs er med på stemmesedlen.

(Presselogen på Twitter, 27. april 2019: “… den racismedømte formand Rasmus Paludan”)



28. april 2019

Feministisk Initiativ vil forbyde Nye Borgerlige og Stram Kurs: “Vi skal beskytte vores demokrati…”

Alternativets Uffe Elbæk opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen til at indkalde til et møde om Stram Kurs, og ‘den nye politiske situation’. Rasmus Paludan er ‘racist’, og partiet Stram Kurs er ifølge eks-kommunisten et ‘højreradikalt parti’ med ‘fascistiske tendenser’. Det er længe siden at demokrati betød ‘folkestyre’, folkets styre.

Det er helt fair at gå til stålet i forhold til Stram Kurs’ partiprogram, men det er nu lattervækkende, at høre det fra den yderste venstrefløj. Enhedslisten arbejder før som nu for en revolutionær kommunistisk statsdannelse, og de få gange hvor forskere har udtalt sig om emnet, har de forklaret, at Enhedslisten arbejder indenfor det parlamentariske demokratis ramme. Det samme gør Stram Kurs selvfølgelig.

Her en solid gang kulturmarxistisk totalitarisme fra fribløderne i ‘Feministisk Initiativ Danmark’, der ikke helt forstår at Hizb-ut-tahrirs ideologi er Islam – Forbud mod opstilling af antidemokratiske partier.

“Vi skal beskytte vores demokrati mod politiske partier og ideologier som bygger på antidemokratiske ideologier, der går imod grundloven og menneskerettighederne.

Partier og ideologier så som Nye Borgerlige, Stram Kurs og Hizb ut-Tahrir skal ikke have ret og mulighed til at bruge demokratiet til at fremme deres antidemokratiske tankegange.

Kun partier, der holder sig indenfor en demokratisk tankegang, grundloven og menneskerettighederne skal have mulighed for at stille op til valg. Ellers kan vores demokratiske rettigheder blive brugt til at omstyrte demokratiet og indføre totalitære og fascistiske styreformer, som det skete i Tyskland i 1930’erne.

Derfor ønsker vi, at der skal indføres en lov, der forbyder partier funderet på antidemokratisk samt grundlovs- og menneskerettighedsstridig politik og ideologier at kunne indsamle stiller- og vælgererklæringer, således at de ikke kan stille op til hverken kommunal- og regionsvalg, folketingsvalg eller Europa Parlamentsvalget.

Det skal dog være muligt at komme med ændringsforslag til grundloven, såfremt forslaget styrker de demokratiske rettigheder for alle borgere i Danmark.”

(Feministisk Initiativ på Facebook, 27. april 2019)

Hizb ut-Tahrir er et politisk parti, hvis ideologi er Islam. Politik er partiets arbejde, og Islam er dets ideologi.” (Hizb-ut-tahrir.dk)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper