27. september 2019

DR Dokumentar om indvandrerkriminelle droppes: Frygtede fotografens ‘rolle’ (flygtningebaggrund)

Den 67-årige dokumentarist Poul-Erik Heilbuth har opsagt sin stilling hos DR efter 42 år, på grund af ret så interessante omstændigheder omkring skrotningen af et projekt der allerede har ‘kostet mellem to og tre millioner kroner’. En sag der har det hele, og ingen dansk journalist leverer det bedste end Simon Andersen. Fra Berlingske – Efter 42 år i DR og et hav af priser: Stor dokumentarist siger op og »Gangster«-dokumentar skrottes.

“Heilbuths dramatiske farvel skyldes, at DR Nyheder på en række punkter har rejst tvivl om, hvorvidt Poul-Erik Heilbuths næsten færdige film – TV-dokumentaren ‘Gangster’, der giver et rystende indblik i livet blandt kriminelle unge med indvandrerbaggrund i Albertslund – levede op til DRs etiske standarder.

… Den timelange film, der allerede har kostet mellem to og tre millioner kroner at producere, skulle være sendt i oktober. Filmen opfattes i DR som farlig og kontroversiel, fordi det er lykkedes Heilbuth og hans fotograf at få adgang til at følge de stærkt kriminelle unge mænd med ikkedansk etnisk baggrund i Albertslund.

Filmholdet har haft adgang til de unge om natten, over landegrænser og – stort set – også, mens de begår kriminalitet. Opgaven har været så farlig, fordi de unge var eller kunne være bevæbnede med skarpladte våben, at TV-holdet løbende har modtaget rådgivning af et privat sikkerhedsfirma. Desuden har TV-holdet, når optagelser skulle i kassen, haft følgebiler, som de kunne søge tilflugt i, hvis det skulle komme til skudvekslinger eller voldelige konfrontationer.

… Alvorligst var en bekymring over, hvorvidt ‘medarbejdere ved DR’ kunne være ‘involveret i kriminelle aktiviteter’. Især skulle der være ‘opmærksomhed på fotografens baggrund og rolle’ – han har flygtningebaggrund.

DR Nyheder var også nervøs for, om de kriminelle, der medvirkede, ville være ærlige om deres kriminelle baggrund og historie, og om filmen i for høj grad handlede om det hektiske gangsterliv i stedet for at være en opbyggelig film om unges valg.”

(Arkivfoto)

Oploadet Kl. 12:11 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

Kollekt: Til Uriaspostens virke

Døgnet har ikke nok timer, men det lykkedes mig stort set at få opdateret nærværende blog hver eneste dag. Det er ikke altid sjovt, og føles af og til som et fast arbejde. Blandt andet derfor jeg krydrer de løbende nyhedshistorier med apolitiske billeder fra ramkortet. Livet er andet og mere end politik.

For første gang i bloggens 16-årige historie, har jeg været nødt til at ‘adfærdsregulere’ yderst aktive kommentatorer, der anvendte Uriasposten på en anden måde end tilsigtet. Hvorvidt jeg har lagt snittet præcist, må andre vurdere. Tiden er desværre løbet lidt fra 100 procent fri debat. Få kan ødelægge det for de mange.

Mit blogvirke kan støttes via Bank-overførsel eller PayPal.

Tak til de mange der løbende støtter projektet. Det luner. (Næste kollekt: 30. november 2019)


 Reg. nr. 7681 / Konto nr.  0007075195

Oploadet Kl. 06:00 af Kim Møller — Direkte link215 kommentarer
Arkiveret under:

Kim ‘Den mentale kriger’ Boye om Greta Thunberg: “… de voksne omkring dig, de har svigtet.”

Den tidligere profesionelle fodboldspil Kim Boye kommenterer Greta Thunberg, og selvom ikke alt rammer skiven, så har han et par solide pointer. Let afkortet.

Kim Boye, forfatter: God morgen. Jeg sidder her fra morgenstunden. Klokken er 06. Jeg sidder her med morgenkaffen, med ild i pejsen, og læser lidt om hende Greta, her hvor folk pludselig har fået for meget af hende. Jeg må sige, at jeg godt kan blive dybt forarget over, at mennesker, højtstående politikere, pludselig kan gå ud og angribe en ung pige på den her måde, som i bund og grund er drevet af et flot tiltag. Det kan ikke komme bag på nogen med det samfund vi har i dag, at det pludselig er unge mennesker der har noget at skulle have sagt. Vi kan kigge lidt tilbage på vores eget samfund, og prøve at se på hvor meget vores egne børn bestemmer. Der er ikke nogen der tør sætte nogen på plads. Vi har skabt et samfund, hvor der ikke er nogen der tør sige ‘Luk røven, og sæt dig over!’.

Nej, vi er simpelthen blevet så samfundsbevidste, så menneskebevidste, at vi ikke tør træde hinanden over tæerne. Det er en del af den krænkerkultur, som også er vokset op. Hun skulle aldrig nogensinde have trådt frem i offentligheden. Det skulle voksne mennesker, der har taget ansvaret gøre. Men i dag har vi ikke nogle voksne mennesker, som tager ansvar. Vi har mennesker som læner sig op ad andre, som siger noget, lige så snart der er nogen der vender sig imod den unge pige, så kommer alle de andre frem, og siger en masse ting, for der er ingen der tør at gå forrest. Vi mangler tydelige ledere i vores samfund, rundt omkring i hele verden, og det er også derfor Donald Trump bliver hadet. Det er fordi han meget meget tydeligt, og han går forrest. Kan jeg lide det han hør – overhovedet ikke, men han adskiller sig fra andre, han har modet til at forrest, og dem mangler vi nogle af i vores samfund. Vi lader os styre af unge mennesker. Sidste år var det en baby der var med i folketingssalen, du ved, og alle mennesker er oppe at køre – skal, skal ikke – Gu’ skal det ej. Det hører ikke børn til.

Vi har unge mennesker inde i vores regering, som aldrig nogensinde har lært at tørre røv. Som aldrig nogensinde har haft et almindeligt job. Som pludselig skal til at regere, og tage store beslutninger, som har stor betydning, for os andre som har haft job og betalt skat hele vores liv. Det er det samfund vi har skabt, og nu brokker vi os over en Greta, der stiller sig op og fortæller hendes sandhed. Og der er immervæk mennesker der siger, at hun skal sørge for sin egen generation. Hun skal ikke sørge for en skid – hun er en ung pige, der er blevet stillet op i front, og fortæller det hun føler. Og det skal vi bære konsekvensen af. Så må vi lukke røven, og tænke hvad det er for et samfund, vi selv har skaffet. Der er unge mennesker, der stiller sig op alle steder, de har lov til det, og de gør det fordi der ikke er nogen der har sat dem på plads. Der er ikke nogen der disciplineret dem. Når vi som vokse mennesker svigter vores unge mennesker, ved ikke at turde være tydelige, ja, så skaber vi også det samfund vi ikke selv kan holde ud at leve i. I dag er der alt for mange jubel-idioter af unge mennesker, som tror at de har en kæmpe erfaring, og får lov til at blive lyttet til, og vi andre skal finde os i hvad de siger.

Der mangler tydelige voksne. Der mangler kærlige voksne, som tør tage ansvaret, og tør fortælle – prøv lige at høre venner, I skal nok få tiden når I bliver erfarne. Det nytter ikke noget, at vi bygger et samfund på uerfarenhed.

… vi tør ikke mere. Vi er trådt tilbage. Vi lader de unge, vi lader samfundet, vi lader Facebook, vi lader Instagram – vi lader det styre. Og her er det de unge, der er langt stærkere end os. Det var måske på tide, at der var nogle voksne der gik frem…

Det her var en lille en herfra. Greta, jeg synes du gør det fantastisk. Skulle du nogensinde have været der? Nej, aldrig nogensinde. Men de voksne omkring dig, de har svigtet. Og det er bare en afspejling af alle de samfund der ligger rundt omkring. Se nu den franske minister, som går ud og undskylder noget han gjorde for tolv år siden: Bliv dog for fanden voksen og tag ansvaret nu, i stedet for at kigge tilbage på noget du ikke kan gøres om, mand. Det er pinligt statsledere går ud og undskylder, noget der er sket for mange mange år siden. Hvad fanden er det for noget? Det er det der kaldes erfaring, det er det vi lever efter nu. God dag, derude.

(Kim Boye aka ‘Den mentale kriger’, 24. september 2019)

Oploadet Kl. 02:44 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:

Morten Østergaard i pinligt mediestunt: Vil have udviste kriminelle ud af Udrejsecenter Sjælsmark

Selvom radikale Morten Østergaard efter eget udsagn er imod symbolpolitik, så laver han stort set ikke andet. I søndags besøgte han Udrejsecenter Sjælsmark, og på Facebook kan man se hvordan han demonstrativt går en tur med to piger. Samme ses på Instagram, hvor han i selskab med børnenes mor, skilter med sin naivitet. Kvinden hedder Mihan Omer, og blev i 2016 idømt et års fængsel for menneskesmugling.

Manden, Mohamed Amin Derwish, blev samtidig idømt et år og ni måneders fængsel. Mindst 40 personer er det lykkedes parret at få til Danmark. Han blev tidligere på året kendt som broccoli-drengens far, den ophidsede mand der på en videooptagelse forklarer, at personalet på Sjælsmark var ‘grise’, og at han fremover ikke ‘tolererer’ danskere. Flere detaljer hos Ballet Magnifique.

Fra Berlingske – Morten Østergaard benytter billede af kriminel kvinde i kampagne for børnene på Sjælsmark.

“Sammen med en mor og hendes tre børn står Morten Østergaard foran gitterlågen ind til Udrejsecenter Sjælsmark. I sine arme har han et skilt med en pil, der peger mod ‘barndom’. Samtidig holder familien et skilt med en pil, der peger mod Udrejsecenter Sjælsmark, som altså er den modsatte retning af ‘barndom’.

‘Aviserne skriver om det, folk snakker om det, og jeg siger det igen: Sjælsmark er ikke glemt. Børnene på udrejsecenteret har levet under urimelige vilkår alt for længe. Det skal stoppe nu,’ skriver Østergaard i opslaget, som har fået over 800 likes, og således er et af de mest populære opslag på Østergaard Instagram-profil.

Der er dog også en anden historie bag billedet fra gitterlågen ved Udrejsecenter Sjælsmark.

… For alt imens Morten Østergaard har talt dunder om, at børn af afviste asylansøgere ikke skal bo på centeret, er moderen på billedet i den radikale leders kampagne ikke afvist.

Hun har ganske vist haft opholdstilladelse i Danmark, men opholdstilladelsen er blevet inddraget, fordi hun er dømt for kriminalitet og derfor opholder sig i Danmark på tålt ophold.

(Morten Østergaard på Instagram, 24. september 2019)

“Et syrisk ægtepar og en irakisk mand har fået mildnet deres straf for organiseret menneskesmugling af Østre Landsret. … De tre dømte har indsmuglet adskillige personer til Danmark – primært fra Syrien. Menneskesmuglingen begyndte i sommeren 2013 og fortsatte indtil efteråret 2014.

De tre blev i byretten dømt for at have smuglet flere end 40 personer ind i landet. … I efterforskningen af sagen har politiet blandt andet aflyttet trioens telefoner, og hjemme hos irakeren blev der fundet syv simkort, der havde været i 24 telefoner.” (BT, 16. oktober 2016)

Oploadet Kl. 01:36 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

JP: “Vi noterer det dårligt længere, når disse horrible forbrydelser udspiller sig i fuld offentlighed.”

Kriminaliteten er faldende, postulerede tidligere justitsminister Søren Pind forleden. Enhver ikke-politiker over 40 år ved det er nonsens. Knivskarp leder i Jyllands-Posten – Svenske tilstande i København. Hvor er ramaskriget over forråelsen i gaderne?

“En af de mest opsigtsvækkende drabssager i nyere dansk kriminalhistorie går tilbage til 1984, da rockeren Jørn ‘Jønke’ Nielsen på åben gade myrdede lederen af en konkurrerende rockerbande. Sagen vakte enorm opsigt i mange år. … Det var dengang. Forleden blev en 22-årig mand likvideret i sin bil i Ishøj. Gerningsmanden afgav ifølge politiet 20-30 skud. Episoden trak mindre nyhedsindslag i tv og notitser i aviserne. Den kollektive forråelse, der er indtruffet i samfundet i tiden mellem de to drab, er faktisk chokerende.

Vi noterer det dårligt længere, når disse horrible forbrydelser udspiller sig i fuld offentlighed. De er blevet en del af normalbilledet: drab, eksplosioner, vold, knivstikkerier, overfald. Indtil nu har der i år været 12 eksplosioner i København, bl.a. den meget omtalte mod Skattestyrelsen.

… Måske er man nødt til at fortrænge det for at kunne udholde det. I hvert fald foregår der en kollektiv fortrængning. Vi registrerer forbrydelsen, et øjenbryn løftes, en indkaldt kriminolog forklarer, at det er bander, som slås med hinanden, og dét skal muligvis virke beroligende. Men det er alt for nemt bare at henvise til samlebegrebet ‘bander’ og refleksmæssigt kalde disse hårrejsende forbrydelser for ‘banderelaterede’. Som om det skulle gøre det bedre. Bander består af mennesker; hvem er de? Hvordan kan de få lov at bedrive deres kriminalitet, og hvem har ansvaret for, at de ikke for længst er nedkæmpet?

Der er ingen, der har ønsket den kriminalitet, som er fulgt med indvandringen. Men ansvaret kan entydigt placeres hos et par generationer af politikere. De har åbnet for en grundlæggende forandring af et af verdens fredeligste og tryggeste samfund i retning af noget, der nu desværre trækker i en anden retning.”

(Gildbrovej, Ishøj – en søndag aften i september; Foto: Uriasposten)

“Torsdag morgen har Særlig Efterforskning Øst (SEØ), Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi med assistance fra øvrige politikredse på Sjælland gennemført en koordineret ransagningsaktion mod 31 adresser i de to politikredse.” (Københavns Politi, 26. september 2019)

Oploadet Kl. 00:53 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


26. september 2019

‘AldrigDinSkyld’-feminist anker voldtægtsdom: “Det er Ninna Hedeager Olsens efterrationalisering.”

Det er påstand mod påstand, og hvor Enhedslisten-feministen hævder samlejet foregik frivilligt, så føler kvinden at hun blev udnyttet. Forsvarsadvokaten har anket dommen til Østre Landsret, blandt andet fordi hun mener, at hele sagen skyldes ‘Ninna Hedeager Olsens efterrationalisering’. Teknikborgmester, og en ‘eks-kæreste’ til den 30-årige.

Han har virkelig ikke gjort det nemt for sig selv. Når man er aktiv i et parti der kæmper for ’samtykkeerklæringer’, og på Facebook proklamerer sin sympati med voldsofre med parolen ‘AldrigDinSkyld’, så er man jo efter egne ord skyldig i samme sekund kvinden hævder således. Det kan koste ham 15 måneder i fængsel, og et smadret liv.

Fra TV2 Lorry – 30-årig idømt et års fængsel i sag om voldtægt i borgmesterseng.

En 30-årig mand er idømt 1 års fængsel for at have voldtaget en kvinde i den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (Ø) seng.

– Det er anklagemyndighedens opfattelse, at ofret var i en tilstand, hvor hun ikke var i stand til at modsætte sig, forklarede anklagede Sonja Hedegaard under sin procedure.

Derfor bør manden idømmes et år og tre måneders fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i det fulde anklageskrift, lød det.'”

(Den voldtægtsdømte på Facebook, 2016: ‘AdrigDinSkyld’)

“Min klient har på intet tidspunkt haft til hensigt at overrumple en sovende kvinde for at have sex. Det er Ninna Hedeager Olsens efterrationalisering. Det er hendes tanker gennem flere dage, der gør, at vi i det hele taget har denne sag.” (Hannah Krogh, forsvarsadvokat)

Oploadet Kl. 10:35 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer
Arkiveret under:

Caspar David Friedrich, Walk at Dusk (Man Contemplating a Megalith), ca. 1840

(Caspar David Friedrich, Walk at Dusk (Man Contemplating a Megalith), ca. 1840; Foto: Wiki)

Oploadet Kl. 10:04 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:

Thunberg vs Trump: “Et mopset svensk barn, der vil sige hvad som helst for at pjække fra skole.”

Flodhesten Dolphs karakteristik af Greta Thunberg er lige på kornet, og selvom Donald Trump kan være politisk tonedøv, så taklede han sektlederen på den helt rigtige måde: “She seems like a very happy young girl…”

“Et mopset svensk barn, der vil sige hvad som helst for at pjække fra skole.” (Dolph, 2019)

(Greta Thunberg møder Donald Trump, New York, 23. september 2019)

Bjørn Lomborg faktatjekker Thunbergs tirade på JP.dk

Frk. Thunberg mener, at klimaforandring betyder, at folk dør, men i virkeligheden dræbte vejrkatastrofer for blot 100 år siden en halv million mennesker om året. I dag dræber tørker, oversvømmelser, orkaner og ekstreme temperaturer på trods af stigende temperaturer – men som følge af mindre fattigdom og bedre overlevelsesevne – kun 20.000 mennesker om året – en reduktion på 95 pct. Dette er moralsk set en prisværdig præstation.

Endelig fortæller frk. Thunberg os, at hvis vi ikke afskærer fossile brændstoffer inden 2028, vil den yngre generation aldrig tilgive os. Dette synspunkt kommer sig af at have førsteverdens-skyklapper på. Da FN spurgte 10 millioner mennesker verden over, hvor deres prioriteter ligger, sagde de: sundhed, uddannelse, beskæftigelse, korruption og ernæring. De prioriterer, at deres børn ikke dør af sygdomme, der let kan kureres, at de får en ordentlig uddannelse, og at de ikke dør af sult. Klimaet var det sidste af de 16 valgmuligheder…”

Oploadet Kl. 01:56 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer

Radio24syv lukker, P1 er stadig vulgær-rød: JP-podcast med Mikael Jalving om borgerlighed…

Radio24syv sender for sidste gang den 31. oktober, og selv hvis kanalen fortsætter på DAB, så er det allerede kommet frem at programmer såsom ‘Q&A’, ‘Cordua og Steno’, ‘Datolinjen’, ‘Det Røde Felt’ og ‘Fitness M/K’ lukker. For ligesom at indstille mig på den nye radio-virkelighed, downloadede jeg i dag DR Radioa-app’en, og kom ind i ‘Kulturen på P1’.

P1 kan være hård kost, og første servering var et interview med en filminstruktør, der fortalte om ‘en ekstremistisk Liberal Alliance’-person, herefter Politikens tegner Roald Als, der forklarede hvorfor han tegnede Anders Fogh Rasmussen som hulemand og Pia Kjærsgaard som en laset person i en muddergrøft. Herefter et indslag der problematiserer, at vi ikke har køns-neutrale filmpriser, og afslutningsvis præsentation af en bog af syriske flygtninge, der hver især fortalte deres historie med poesi og fiktion.

Gudskelov findes der alternativer, eksempelvis JP-podcasten Jalving ser rødt.

Oploadet Kl. 01:29 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Arkiveret under:

Unicef: Skriv ikke nedladende om Greta Thunberg, hun er et barn – “… skal behandles med respekt”

Først spænder man en neurotisk teenager for en klima-alarmistisk dagsorden. Dernæst forsøger man at gøre hende til en apolitisk aktør, der ikke bør kritiseres, da hun kun er et barn. Vi lever i absurde tider. Unicef svinger takstokken…

“Kære alle voksne mennesker på Facebook. Her er en lille venlig opfordring..

De sidste par dage har vi skrevet om Greta Thunberg, der bruger sin ret som barn og som menneske til at lade sin stemme blive hørt i klimadebatten.

Desværre er der mange voksne der skriver mobbende, nedladende og hadefuldt om Greta som person. Det er IKKE acceptabelt. Som klimaaktivist, som barn og som menneske har Greta, sammen med andre, ret til at få sin stemme hørt.

Tænk jer lige om to gange inden i kommenterer. Dette er et menneske der skal behandles med respekt. Også på nettet.

I UNICEF støtter vi de børn der kæmper for en bedre fremtid. De har ret til at blive beskyttet mod hetz og had.

Det er vores ansvar. Og dit. Vi håber du vil være med til at støtte Greta og alle andre fantastiske og modige børns ret til at blive hørt!”

(Unicef Danmark på Facebook, 25. september 2019)

Oploadet Kl. 00:48 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper