Em interessant indgangsvinkel som Hans Und beskæftiger sig med.

“God tro” eksistere først fra det øjeblik, man forud for en begivenhed man selv deltagere i, har foretaget alle de undersøgelser som en “bonus pater”, der ikke er involveret, ville foretage for “at være på den sikre side”.

Som du selv henviser til, så afslørede Nürnbergprocesserne og den diskussion der fulgte, at mennesket moralsk set er ansvarlig for sine handlinger. Nazi spidsernes undskyldning om, at de blot handlede efter ordre blev ikke taget for gode varer.

Når de radikale og de venstreorienterede, ( der er plads til 2 millioner flere i Danmark ), fører den politik de gør, så kan de også anklages for, at de handlede efter ordre. De radikales politik, deres syn på verden, deres syn på indvandrerne, deres folketingspolitikere syn osv.

Folk er ansvarlige for deres handlinger, og hvis disse handlinger fører landet i fordærv, så har de ansvaret. Det er muligt de har gode motiver eller ikke tænkte over konsekvenserne osv, men det vedrører ikke sagen.

Den oberst der kastede atombomben over Hiroshima og slog 100.000 mennesker ihjel havde gode hensigter. Fx at forkorte krigen. Men moralsk set var han en krigsforbryder af værste slags. Men nu vandt amerikanerne og så fik han ros. Havde de tabt, var han fortjent endt i galgen.

Man bliver nødt til at have et personligt ansvar og betale prisen, hvis det går galt. Man kan aldrig være på den sikre side. Man kan kun sige som Luther: “Her står jeg, jeg kan ikke andet”.

Kommer Danmark ud i kaos i fremtiden, må nutidens politikere kræves til ansvar. Kommer vi ikke ud i kaos, siger det sig selv, at så bliver der ingen anklage. Derfor kommer moralen kun til syne, hvis begivenhederne indtræffer, men den har været der hele tiden.

“Nogle efterlyser, at imamer kan få hele deres uddannelse i Sverige. I øjeblikket er de henvist til uddannelser i de muslimske lande.”

Det er jo ikke ideologien men geografien det handler om

Det er i princippet ikke et større problem for NATO, hvor alle lande skal handle i enighed, hvorfor tåbeligheder som angreb på Libyen, Syrien eller Serbien ikke burde kunne forekomme. Det viser sig desværre, at det ikke holder i praksis.

Værre er det med EU, der gør et stort nummer ud af at fremtræde demokratisk, lade som om det har folkelig opbakning, og endda institutioner (f.eks. EuropaParlamentet), der ligner de institutioner, rigtige demokratier har. Enhver, der har prøvet at påvirke systemets funktion med argumenter og dokumentation vil have oplevet, hvordan det næsten ikke kan lade sig gøre. Kun når Kommissionen eller andre fine folk føler sig truet af hån, spot og latterliggørelse kan den og dens embedsmænd presses til at ændre holdning. Men ikke mere end højest nødvendigt, desværre – så hellere fusk med reglerne, f.eks. Euro-traktaten.

Mvh.
Centerpoint
Nu med røde ører.

Det her er næsten for morsomt: SVT med opsøgende jounalistik og muslimske ledere på alvorlig glidebane. Så mangler vi bare chokoladen, så er der tre overraskelser!