Glashuset: Muslimer i Danmark: Jagten på den spiselige muslim

Stigmatisering? Visse dele af pressen er i alt fald stærkt optaget af at skære det ud i pædagogisk pap, at der skam er forskel på terrorister og almindelige muslimer.

Af Helle Broberg Nielsen 

Danske medier har med både kyshånd og kalkulation grebet chancen for at benytte en frisk stemme fra det vidtspændende muslimske miljø i København. Zubair Butt Hussain er uddannet cand. polit., en førsteklasses mønsterbryder med pakistansk baggrund, job som økonom, veltalende og tilmed dansk gift. Og så er han talsmand for noget så næsten grundtvigiansk som en nystiftet forening med det imødekommende navn, Muslimer i dialog med tilhørende pressevenlig hjemmeside. Abu Laban, Fatih Alev og Abdul Wahid Pedersen er med andre ord ikke længere alene om at udlægge teksten i pressen.

Disse, godt brugte medieimamer var en del journalister da også blevet noget utrygge ved, efterhånden som det er kommet frem, at de tre sagtens kan forestille sig sharia-lovgivning på Nørrebro og indimellem har haft morderligt svært ved at tage troværdig afstand fra de dele af muslimsk praksis, som man i det danske samfund almindeligvis opfatter som udemokratiske eller tilbagestående. Det er klart, at journalister på både de elektroniske og skrevne medier ikke var længe om at finde frem til forenings-talsmanden efter togbomberne i London den 7. juli. Nogle kendte måske allerede den sympatiske akademiker fra Tal med Gud panel-programmet på DR 2 om tro.

Andre havde måske hørt, at han havde været i Koplevs Krydsfelt på P1 den 16. december sidste år. Havde de selv hørt programmet, ville de bl.a. have fået den detalje med som tilsyneladende også kom bag på Koplev selv at Hussains kone er konverteret til islam og bærer tørklæde. Samt at han i dén grad opfatter sig selv som rettroende i en ganske bogstavelig forstand. Velintegreret, men altså netop ikke den moderate muslim, som medierne og politikerne ellers plejer at forelske sig i.

I TV-Avisen klokken 18.30 torsdag den 14. juli drejede et indslag sig om de hævn-overgreb, som nogle engelske muslimer har været udsat for efter udåden, der angiveligt var planlagt og udført i deres fælles religions navn. DR's ferie-studievikar Rikke Agerbæk lyste da også af velvilje, da hun spurgte Hussain om, hvordan det føles som ung, veluddannet og vestligt opvokset muslim at blive sat i bås med fanatiske selvmordsbombemænd med nogenlunde samme baggrund. Tja, hvad svarer man lige til det?

Som mærket Pedro Ekstra Bladets sweaterstikkende tv-anmelder bemærkede i næste dags avis, så er det jo svært at tilføre debatten noget originalt, når man kun bliver stillet så pæne spørgsmål. Hussain advarede da også pænt og helt efter manuskriptet imod, at terror-aktionerne i London skulle føre til en yderlige stigmatisering af muslimer i det danske samfund. Det svar var studieværten svært tilfreds med; ikke noget med at spørge grundigt ind til, hvordan den stigmatisering helt konkret giver sig udtryk. Om det kan tænkes, at det altid vil være en nærliggende følelse hos personer, der ikke lige ligner flertallet, at de andre ser ned på dem? Om anklagen om stigmatisering kan misbruges som en generalundskyldning for ikke at tilpasse sig, sådan som indvandrere og deres efterkommere af enhver hudfarve og i ethvert modtagende samfund ventes at gøre? Om isolation og selv-isolation mon kunne være to sider af samme sag?

Stigmatisering

Stigmatiserings-vinklen er i det hele taget rigtig hot på DR. Temaet var det samme dagen efter i P1 Debat efter 12-Radioavisen. I Sommersyn tirsdag den 19. juli programmet var produceret af DR i Rønne kunne imam Fatih Alev og den aldeles areligiøse religionshistoriker Tim Jensen hurtigt blive enige om, at det er fordommene imod muslimer, der er det virkelige problem. Og altså at dem, der nærer fordommene nogle danskere i virkeligheden skaber alle problemerne. Inklusiv er ansvarlige for, at utilpassede unge knægte med muslimsk baggrund bevæger sig ud af den tangent, der fører til marginalisering, vrede og enten kriminalitet eller religiøs fanatisme. Studievært Jacob Rosdahl var efter alt at dømme lige så enig, selvom han et par gange forsøgte at bryde talestrømmen fra især Tim Jensen med et enkelt eller halvandet spagt spørgsmål i løbet af den hele halve time.

Besøg i koranskole

Den 15. juli havde den konkurrerende tv-kanal også bud efter Zubair Butt Hussain i Nyhederne. Endnu en gang var han inviteret i studiet for som den spiselige muslim sådan en, der er næsten ligesom os at forklare, hvordan rettroende muslimer ser ud inde i hovedet. Emnet var koranskoler i Pakistan, og indslaget baserede sig på en reportage fra området. Men denne gang gik det galt.

Teksten på skærmen hed: Elev på koranskole, og i studievært Susanne Utzons oplæg lød det, at »vi har talt med en dansk-pakistaner, der har været på sådan en skole.« I skyndingen ville de fleste seere nok konkludere, at de to udsagn skulle kombineres. Men det var ikke tilfældet, kan man læse på Muslimer i dialogs hjemmeside. I en pressemeddelelse »frabeder« Zubair Butt Hussain sig med henvisninger til »den polarisering«, der er i gang i samfundet, at blive tillagt handlinger, han ikke har foretaget. Han har kun besøgt en koranskole, og det var alene på den baggrund, han udtalte sig til Nyhederne, fremgår det af pressemeddelelsen. Hans krav om et dementi er blevet ignoreret af Nyhederne. Souschef på Nyhederne, Lotte Mejlhede: »Vi brugte i oplægget vendingen har været. Ikke: har været elev, så vi har ikke gjort noget, der kræver en berigtigelse. Han var i øvrigt rigtig god i det to minutter lange indslag og fik som hovedkilde lejlighed til tydeligt at forklare om sin holdning til koranskoler og bl.a. sige, at nogle af dem ikke er så rabiate som andre. Nej, jeg skal ikke kommentere, om det er fordi, han er overfølsom, at han bagefter kræver et dementi,« fastholder hun.

Citater trukket tilbage

Episoden samt en enkelt til fra samme skuffe har gjort Hussain mere forsigtig på det seneste; han forlanger ikke bare at se sine citater før tryk, men forbeholder sig også ret til at trække dem tilbage. Det er hans erfaring, at medierne benytter ham som kilde ud fra deres egen dagsorden, og den vil han ikke nødvendigvis medvirke til at bekræfte. Heller ikke under banneret demokratisk dialog. Derfor ønsker han efter gennemlæsning af sine citater om bl.a. kategorisering af muslimer som henholdsvis islamister og moderate beklageligvis heller ikke at medvirke direkte til denne artikel. Hussain har ligesom stort set alle andre repræsentanter fra muslimske grupperinger i Danmark taget afstand fra terror-aktionen i London. Det er sket ud fra den betragtning, at der var tale om afvigende muslimer, og at deres handlinger fordømmes af flertallet af deres trosfæller.

Hellig krig

Denne beroligende holdning deles slet ikke af Politikens forhenværende chefredaktør, Herbert Pundik. Pundik er som bekendt jøde, bosiddende i Israel, men alt andet end begejstret for Israels hidtidige politik over for sine palæstinensiske indbyggere eller over for USA's og Danmarks engagement i Irak for den sags skyld.

Han er imidlertid af den faste overbevisning, at de tre unge engelsk-pakistanere plus en enkelt konvertit fra Jamaica så sig selv som »soldater i en hellig krig til forsvar for islam. Og sådan opfattes de også af store dele af verdens 1,3 mia. muslimer. Hvis vi ikke indser det, er vi ikke i stand til at forstå de dybe rødder, der nærer de vildskud, som islamisk fanatisme, i sin yderste konsekvens, er udtryk for,« skriver han i sin faste kommentar i Politiken mandag den 18. juli.

Her pointerer han også, at løsningen af Palæstina-problemet og en tilbagetrækning fra Irak ikke ville ændre ved problemets egentlige kerne, »sådan som nogle af den vestlige verdens iagttagere henfalder til at påstå.« Og et andet sted: »London-morderne repræsenterer således normen i den muslimske verden. De er kun afvigere i den forstand, at de tager deres meninger dybt alvorligt og er villige til at gå planken helt ud og blive martyrer i forsvaret for deres tro.«

Det er jo lidt af en barsk udmelding. Så her er det nok lige på rette plads at oplyse, at kun ca. 10 procent af de anslåede 100-200.000 muslimer, der bor i Danmark, kommer jævnligt til fredags-bøn og kan betegnes som fuldtids-praktiserende muslimer. Knap 1.000 frekventerer åbenlyst islamistiske foreninger som Hizb ut-Tahrir. Dem har Politiets Efterretningstjeneste et særdeles vågent øje på, lyder hilsenen fra PET's presseafdeling.