1. marts 2006

Om Uriasposten

Hvorfor…

Det er der flere grunde til, men først og fremmest fordi de danske medier anskuer Verden med røde eller lyserøde briller, hvor konservatisme eller synspunkter der ligger til højre for midten typisk kun bruges som skældsord. Til det kan jeg kun sige: Festen er slut.

Historie…

Uriasposten opstod som weblog d. 22. juni 2003, tildels som en konsekvens af diverse politiske debatfora der en efter en blev nedlagt. Besøgstallet har været jævnt stigende siden den spæde start, og den 8. juni 2006 nåede siden 1.000.000, den 12. juni 2009 5.000.000 og den 13. december 2011 10.000.000 hits (ifl. Statcount).

Besøgstallet målt i unikke hits, ligger pt. mellem 3600 og 3800 i snit (ifl. Chart.dk).

Højeste gennemsnit på Charts politik-liste: 4.895 (19. september 2011).

Ifølge det svenske kommunikationsfirma Primelabs, “Danmarks mest indflydelsesrige blog” (august 2007).

Modtog Trykkefrihedsprisen 2010 (Mænd af den rette støbning, Trykkefrihed.dk, 13. marts 2010).

Navnet…

Urias er taget fra Bibelen (2. Sam, kap. 11; se nedenfor), og henviser til hetitten Urias, der på grund af Kong Davids kærlighed til hans kone fik til opgave at bevogte Rabba i Ammonitternes land mod overmagten – en opgave der var den sikre død.

Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David Joab ud med sine folk og hele Israel, og de hærgede Ammonitternes Land og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem.

Så skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra sit Leje og vandrede på Kongepaladsets Tag, at han fik Øje på en Kvinde, der var i Færd med at bade sig; og Kvinden, var meget smuk. 

David sendte da Bud for at forhøre sig om hende, og der blev sagt: “Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetitten Urias’ Hustru!” 

Så lod David hende hente, og da hun kom til ham, lå han hos hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter vendte hun hjem igen. 

Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til David og lod sige: “Jeg er frugtsommelig!” 

Da sendte David det Bud til Joab: “Send Hetitten Urias til mig!” Og Joab sendte Urias til David. 

Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og Hæren, og hvorledes det gik med Krigen. 

Derpå sagde David til Urias: “Gå nu ned til dit Hus og tvæt dine Fødder!” Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra Kongen blev sendt efter ham; 

men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin Herres Folk og, gik ikke ned til sit Hus. 

Da David fik at vide, at Urias ikke var gået ned til sit Hus, sagde han til ham: “Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor går du så ikke ned til dit Hus?” 

Urias svarede David: “Arken og Israel og Juda bor i Hytter, og min Herre Joab og min Herres Trælle ligger lejret på åben Mark; skulde jeg da gå til mit Hus for at spise og drikke og søge min Hustrus Leje? Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg gør det ikke!” 

Da sagde David til Urias: “Så bliv her i Dag; i Morgen vil jeg lade dig rejse!” Urias blev da i Jerusalem den Dag. 

Næste Dag indbød David ham til at spise og drikke hos sig og fik ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig på sit Leje hos sin Herres Folk; til sit Hus gik han ikke ned. 

Næste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med Urias. 

I Brevet skrev han: “Sæt Urias der, hvor Kampen er hårdest, og lad ham i Stikken, så han kan blive dræbt!” 

Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias på en Plads, hvor han vidste, der stod tapre Mænd over for ham: 

og da Mændene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle af Folket, af Davids Mænd; også Hetitten Urias faldt. 

Oploadet Kl. 13:51 af Kim Møller — Direkte linkKommentarer lukket til Om Uriasposten
Arkiveret under:

No comments yet.

Comments are closed.

RSS feed for comments on this post.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper