Jeg så Pomeransfugl første gang på en DOF Fyn-tur til Skjern enge for seks år siden, og få minutter før ‘deadline’ lykkedes det i dag at finde en flok på 25-30 individer på samme lokalitet. Fotografen i mig ville gerne have haft dem tættere på, men efter tre timer er det trods alt rart med noget på ramkortet. Derudover kom jeg tæt på Gul vipstjert og Bomlærke, der kunne fotograferes fra bilen. Blandt Pomeransfuglene sås Hjejler, og flere steder sås enkelte Storspove. Der var tyve grader, da vi spiste madpakken ved den gamle pumpestation – et stenkast fra en af de lokale trækfærger til Kalvholm. Danmark er et overflødighedshorn af jordnære oplevelser.

Jeg har store ‘huller’ i mit artsliste, og jeg kunne ‘krydse’ en del vadefugle, hvis blot jeg havde lidt mere tålmodighed. Intet nyt i dag, men man finder ikke de sjældne, før man kan artsbestemme de mere almindelige. Herunder Hvidklire og Mudderklire, begge fotograferet fra lang afstand ved et regnvandsbassin 100 meter fra E45.

Tilbage i 2012 bragte jeg lidt fra en kronik af en kvinde, der var fortørnet over at hendes franske eks-kæreste, der tæskede hende med et vandrør og smed hende ud fra tredje sal, efter blot tre år i fængsel var blevet rehabiliteret med en læreplads hos tv-kokken Claus Meyer. I år forsøger Claus Meyer at rehabilitere Islam, og det er op ad bakke hele vejen, men han virker tilpas uvidende til at gøre forsøget.

Den såkaldte ‘ramadanroulade’ nævnt i indslaget kan købes for kun 150 kroner, men så er der også nok til ti Koran-tro (eller naive kufr’ere). Fra et indslag på Radio4 Morgen, der inkluderede flere henvisninger til den ekstreme højrefløj. Folk der ikke hylder/anerkender/respekterer Islam, forstås.

Vært, Radio4: Du har lavet en Ramadan-roulade. Hvorfor skal vi have sådan en?

Claus Meyer, kok: Må jeg ikke først lige have lov til at sige tak fordi det stykke i lige har spillet af ‘Ramadan i København’ – hold kæft mand, da jeg hørte den sang for første gang for… et par måneder siden, der fik jeg tårer i øjnene og hårene rejste sig på armen af mig. Sikke dog en dejlig sang. Hvorfor skal vi have en Ramanda-roulade, ja, jeg forsøger jo selv, og det gør vi også som virksomhed, at gøre hvad vi kan for at andre føler sig velkomne. Så når Isam B, i det her tilfælde, skriver til mig og spørger om vi kunne lave et samarbejde om en Ramadan-roulade, så har jeg ja-hatten på til en begyndelse. Så tog det ene skridt det næste, og lige pludselig så var der en Ramadan-roulade i Meyers bagerier og også i Isam B’s egen café, Café Au Leg på Borups Allé. …

Vært: Hvorfor skal Claus Meyer til at beskæftige sig med religion?

Claus Meyer: Jeg synes egentligt det i højere grad handler om anerkendelse, end det er et spørgsmål om religion. Vi lever i et land – alene i København er der omkring 8-9 procent muslimer, og det kan jo godt være lidt spøjst, at vi fejrer den kristne højtid… når nu en repræsentant for en minoritet laver en forespørgsel om vi ville lave et signal, ved at lave en kage som hylder – eller i hvert fald respekterer en muslimsk højtid, nemlig ramadanen, så synes jeg det er svært at finde et argument for at sige nej.

Claus Meyer: … Jeg ved egentligt selv for lidt om de her spørgsmål. …

Vært: … dengang var Kenneth Kristensen Berth ude med, at det var udtryk for en snigende islamisering af Danmark. Svaret fra Bilka lød dengang, at Kenneth Kristensen Berth og andre bare kunne lade være med at købe den.

Claus Meyer: – Haha.

Vært: Du må næsten have forberedt dig på, at du kunne komme ud i en shitstorm eller i hvert fald dele vandene med den her ‘ramadanroulade’.

Claus Meyer: Må jeg ikke først rose Kenneth Kristensen for at holde sig i skinnet denne gang… Hvad var min tanke. Min tanke var nok, at hvis nogle ville gå den vej, så ville jeg spørge om de i deres fulde fem tror, at hvis man anerkender en muslimsk højtid fører til mere fundamentalisme og mere terrorisme i verden. Islamisering? Jeg ved dårligt hvad det er. … Det her føre til fordragelighed og fællesskab på tværs af kulturer, på tværs af religion og modvirker alt ondt i verden, når vi laver den slags initiativer. Så jeg vil bare sige til Bilka – Op på hesten igen, mere af det.

(Collage: Claus Meyers ‘ramadaroulade’, et samarbejde med Isam B; Fotos: Facebook)

“Først og fremmest synes jeg, det er vigtigt at understrege, at vi ikke har forsøgt at mime en decideret arabisk kage, og du sagde jo selv fra starten, at det handlede om smagen af København. Det tog lidt tid, før jeg forstod dybden i din pointe.. Vores kage smager af her, og den smager af nu. Den referer på en stille måde til fremmede himmelstrøg, men fremfor alt så hylder den ramadanen som tradition. De varme krydderier, solmodne appelsiner, sprøde valnødder og fintskårne dadler er naturligvis en hilsen til kagetraditionerne i de lande, vi til daglig kalder ‘den muslimske verden’.” (Meyers.dk)

Da jeg søgte efter min postering om det postulerede racistiske overfald i Gladsaxe, stødte jeg på en historie fra 2010, hvor et pizzabud blev dømt for drabet på en 49-årig kvinde, der angiveligt havde kaldt ham ‘fremmedarbejder og svin’. Episoden fandt sted i Ericaparken, blot 2000 meter fra Harald Nyborgs parkeringsplads.

En tørklædeklædt muslimsk kvinde kommer op af skændes med et dansk par på en parkeringsplads, og alt fra Sikandar Siddique til TV2 Lorry konkluderer automatisk: ‘Et racistisk overfald på en ung, muslimsk kvinde’. Mediers omtale og politisk påvirkning fik Anklagemyndigheden til at trodse Københavns Vestegns Politi, og sigte parret for overtrædelse af racismeparagraffen. Nu har Rigsadvokaten været inde over, og opgivet den del af sigtelsen.

Uanset juridiske teknikaliteter, så er det langt farligere at kalde en muslim for ‘perker’, end for muslimen, at blive kaldt ‘perker’. Voldspotentialet er væsensforskellig. Emperien er omfattende. Fra Politi.dk – Tiltaler rejst for overfald på kvinde i Gladsaxe.

“Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har tiltalt to personer for at have overfaldet en kvinde på en parkeringsplads i Gladsaxe, nedlagt påstand om fængselsstraf og påstand om, at straffen skærpes som hadforbrydelse. …

I dagene efter overfaldet rejste Københavns Vestegns Politi sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b om racistiske udtalelser. Det er anklagemyndigheden, som vurderer, om politiets sigtelse kan medføre tiltalerejsning for en domstol.

Det er Rigsadvokaten, der beslutter, om der kan rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266 b om racistiske udtalelser mv.

Den 25. marts 2021 besluttede Rigsadvokaten efter en samlet vurdering af sagen at opgive sigtelsen for at have overtrådt straffelovens § 266 b. Rigsadvokaten vurderede, at en domstol ikke ville finde den sigtede skyldig i at overtræde § 266 b, fordi udtalelser omfattet af § 266 b skal være fremsat ‘offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds’. Det kunne efter Rigsadvokatens vurdering ikke bevises, at den pågældendes udtalelser – der var rettet mod det kvindelige offer – var fremsat offentligt i straffelovens § 266 b’s forstand…”

(MF’er Sikandar Siddique på sociale medier, 2021)

Til torsdagens udgave af podcasten Q&Co havde Henrik Qvortrup inviteret Marie Brixtofte i studiet. Hun er datter af afdøde Peter Brixtofte, og byrådskandidat for De Radikale i Gentofte. Om tiden som Venstre-borgmesterens datter, fortalte hun, at hun har ‘levet med trusler fra nazisterne det meste af mit liv’. Ingen kan korrigere andres hukommelse, men der er nu en mere konkret episode, hun ikke inkluderer i historien.

Under et valgarrangement i Farum Kulturhus tilbage i 2001 blev Marie Brixtoftes far antastet af venstreradikale Rune Eltard-Sørensen, der på daværende tidspunkt var aktiv i Socialistisk Ungdomsfront. En revolutionær socialist, men altså ikke en nationalsindet. Grædende ved siden stod datteren Vibeke, der må have været 11-12 år på daværende tidspunkt. Maries halvsøster.

(Marie Brixtofte, radikal politiker; Foto: Facebook)

“Bedst som Farums genvalgte bykonge, Peter Brixtofte, i aftes glædede sig over sin valg-sejr, kom en ung mand pludselig styrtende ind i billedet på DR2’s direkte dækning af kommunalvalget. I den ene hånd holdt han en stor flaske ketchup, som han resolut begyndte at sprøjte i hovedet på Brixtofte. Der blev råben og skrigen på Farum Rådhus, hvor angrebet fandt sted, og fyren blev overmandet af tv-folk.” (Ekstra Bladet, 21. november 2000, Bykonge oversprøjtet på direkte tv

“I TV2s portrætudsendelser om Peter Brixtofte var der en stærk scene. En autonom sprøjtede ketchup i hovedet på den netop genvalgte borgmester. TV2s kameramand var vågen. Ikke alene fik han filmet hele optrinet, han havde også åndsnærværelse nok til at dreje kameraet en tak til venstre, så vi fik et flot billede af Brixtoftes grædende teenagedatter.” (Journalisten, 3. april 2002)

Konervative og Trump-støttere har ‘anklaget sociale medier for at undertrykke højrefløjens ytringsfrihed’, skriver DR Online, og lader spørgsmålet stå åbent. Det svarer lidt til: ‘folk kalder Pedro Rodrigues Filho for morder’, selvom han er dømt for op imod 100 drab. Den brasilianske massemorders første drab gik ud over en lokal betjent, da Pedro var 14 år, og blandt de 47 mord han begik i diverse fængsler gik det ene ud over hans far: ‘He ripped out his father’s heart, chewed a part and spat it out’. Pedro Rodrigues Filho kaldet ‘Pedrinho Matador’ blev løsladt i 2018, og underholder dagligt sine følgere på hans Youtube-kanal, der har hele 155.000 følgere.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt støtter censur af folkevalgt præsident, kan man læse på DR.dk – Helle Thorning var med til at blåstemple blokeringen af Trump – men kommer med en løftet pegefinger til Facebook.

“Helle Thorning-Schmidt er medlem af Facebooks eget tilsynsråd, The Oversight Board, og var med til at afgøre, at Donald Trump altså fortsat ikke skal have lov at dele billeder og opslag på de to sociale medier lige foreløbig.

– Vi har jo siddet med denne sag i over 90 dage, vi har fået udtalelser fra Donald Trump selv, vi har fået udtalelser fra Facebook og næsten 10.000 offentlige bemærkninger til den her sag. Og på den baggrund har vi nu konkluderet, at det var rigtigt, af Facebook, at de suspenderede Donald Trump, siger hun. …

Da Donald Trump fik frataget retten til at være på Facebook og Instagram, var det nemlig første gang en bruger på et af de to medier blev suspenderet på ubestemt tid.

… sagen er svær, for Facebook stræber efter, at deres brugere kan tale så frit som muligt.

– Facebook er et privat medie. Donald Trump har ret til at sige alle de her ting, og der er meget vide rammer for ytringsfriheden, og det skal der også være. Det er der i Facebooks egne fællesskabsregler, og det er der i de menneskerettigheder, som de gerne vil følge, siger Thorning.”

(Pedro Rodrigues Filho alias Eks-Pedrinho Matador på Youtube: 2020: ‘Subscribe to the channel’)

“Once, he was attacked by five prisoners, killing three of them and chasing away the other two. Rodrigues also killed a cell mate because he “snored too much” and another because he “did not like his face”. To leave no doubt about his willingness to kill, he tattooed on his left arm: ‘I kill for pleasure’, recently covered by another tattoo. Rodrigues could be described, according to psychiatrists, as a psychopath” (Wiki)

Interessant interview med fotograf Jacob Ehrbahn, der de sidste seks år har dokumenteret flygtningestrømmen til Europa for Politiken. Han indrømmer ærligt, at han reelt også er en aktivist der leverer holdningsmassage. Bemærk den ukritiske tilgang, væsensforskellig fra omtalen af min verserende retssag. Følelser er godt, hvis det kan få afrikanere til Europa, men unødvendigt og lidt suspekt, hvis det modvirker masseindvandringen.

Set hos Journalisten.dk – Efter seks års dækning af flygtningestrømmen: ‘Gu’ er det personligt’.

“Mens ’flygtningekrisen’ efter 2015 forsvandt fra overskrifterne, blev Ehrbahn ved med at holde fast i historien. Blandt andet fulgte han ngo-grupper på sociale medier… En skelsættende begivenhed for Jacob Ehrbahn var, da det i 2017 lykkedes ham at få Politiken med på det tyske ngo-skib Seawatch 2, der redder nødstedte flygtninge i Middelhavet. Her fik han og journalisten Kjeld Hybel førsteparket til flygtningedramaet i sin mest ekstreme form…

Personligt eller professionelt? Det kan ikke skilles ad, siger Jacob Ehrbahn. Men det kan heller ikke forenes. …

I interviewet bruger han tit ordet ‘dokumentere’ om sit fotoarbejde, ligesom han kalder sin bog et ‘historisk dokument’. Men det er ikke et passivt dokument, han udgiver. Det er hjerteskærende billeder, der påvirker vores følelser og vores holdninger. Han bruger selv ordet ‘hjertemassage’ om den måde, han håber, billederne vil spille ind i debatten og synet på flygtninge.“

(Menneskesmuglerskibet ‘Seawatch 2’, som Jacob Ehrbahn var med på; Foto: Africa Times)

“Indtil den 31. oktober i år var over 110.000 migranter ifølge FN fragtet over Middelhavet. Er de så monstro de krigstrætte syrere, som Angela Merkel lovede automatisk asyl i 2015? Nej. De 12 talrigeste på listen er fra Nigeria, Guinea, Bangladesh, Elfenbenskysten, Mali, Senegal, Gambia, Eritrea, Sudan, Marokko, Ghana og Pakistan. Tæt på halvdelen af dem er fragtet til Italien af NGO-skibe, sat i søen af Sea Watch, Læger Uden Grænser… Ikke én af dem vil kunne få asyl, selv efter FN’s forskrifter.“ (Morten Messerschmidt, 2017)

Jeg købte ‘Vi unge’, da jeg var teenager i midt-80’erne. I dag hedder det ‘Det nye Vi Unge’, målgruppen er piger mellem 13 og 18 år, og magasinet er totalt opslugt af tidens excesser. Samme tendens i dameblade, hvor det der reelt er normkritisk venstreradikalisme markedsføres som apolitisk ’samfundsaktivisme’. Fra DR Online – ‘Jeg blev overrasket over, at det ikke før var set i Danmark’: Ungemagasin har kyssende lesbisk par på forsiden.

“På forsiden af magasinet ‘Vi Unge’ står musiker Josefine Moody og model Augusta Valentine. Med en hånd på Moodys hals kysser Valentine hende. For de to kvinder er kærester. Det er første gang, at et kyssende homoseksuelt par vises på forsiden af et dansk mainstream-blad. I hvert fald ifølge magasinets chefredaktør, Nikita Hoffmann Andersen:

… Forsiden er en del af den relancering, som magasinet har gennemgået i starten af 2021. … Derfor markerer forsiden et forsøg på at tilpasse sig til den tid,som teenagere lever i i dag. Hvor sociale medier, kønsidentitet og social aktivisme fylder mere end nogensinde før.

Også for den yngste del af ungdommen, mener Nikita Hoffmann Andersen:

– Vi har skruet op for blandt andet den samfundsaktivistiske stemme, og det er vores erklærede mål, at flere, hvis ikke alle, unge skal kunne spejle sig i ‘Vi Unge’. Både når det kommer til køn, seksualitet, religion og etnicitet. …

Også hos Femina, der ligesom ‘Vi Unge’ er ejet af Aller-koncernen, er man gået mere aktivistisk til værks. Her har magasinet eksempelvis særligt gjort sig gældende i debatten om samtykkeloven.

– Nogle mener, at det er politisk, når vi går ind i sådan noget som samtykkeloven. Men det anerkender jeg ikke rigtig. Jeg er med på, at det er politiseret, men retten til egen krop mener vi ikke er politik. Det er en menneskeret og en kvinderet, har Feminas chefredaktør, Isabella Hindkjær, tidligere slået fast i Berlingske.”

(Vi Unge på Instagram, 6. maj 2021)

“… vi har fundet ud af, at underholdning uden intention virker gammeldags.” (Rikke Dal Støttrup, ‘Alt for Damerne’, 2020)

“Det er en revolution, der er i gang overalt.” (Nikita Hoffmann Andersen, ‘Vi Unge’)

Tilbage i 2018 offentliggjorde Socialdemokraterne en større plan med titlen ‘En udlændingepolitik der samler Danmark’. Punkt 1 var oprettelse af ‘et modtagecenter udenfor Europa’. Det var det partiet gik til valg på året efter, og det var en af de væsentligste grunde til at Dansk Folkeparti er sendt til tælling.

Ikke desto mindre gik det værdipolitiske venstre i selvsving, da de opdagede at Mattias Tesfaye havde forhandlet en plan med Rwanda, formentligt med henblik på oprettelse af modtagecentre. Radikale Zenia Stampe mener ‘højrepopulismen’ har inficeret dansk politik, men det er vel nærmere sådan, at flertallets holdning ikke mere trynes af et svenskrødt mindretal.

God klumme af Bjarke Larsen, der kan siges at tilhøre den mere realistiske venstrefløj. Set hos POV International – Bare (u)rolig – der kommer mange flere stramninger.

“7,6 pct. 11,9 pct. eller 16,0 pct. De tre tal fortæller, hvor stor en andel af den danske befolkning, der vil være muslimer i 2050 alt efter, hvordan udviklingen går i de kommende år. I 2016 var tallet 5,4 pct. De tre tal udgør en væsentlig del af forklaringen på, at et stort flertal i Folketinget står bag den ene stramning efter den anden af reglerne for at få asyl, familiesammenføring mv. Og forklarer, hvorfor den ophidsede debat om hjemsendelse af syriske flygtninge og oprettelse af et asylcenter i Rwanda langt fra er de sidste diskussioner om nye stramninger, vi vil se. …

Skal de ‘indvandringsvenlige’ vende denne udvikling og stoppe stramningerne, skal de gå i dialog med ’strammerne’ om, hvordan flertallet af danskere oplever ovennævnte problemer i hverdagen. Altså dialog for alvor, hvor de tager de problemer, flertallet oplever, alvorligt, forholder sig til dem og anviser realistiske måder at løse udfordringerne på.

Det gælder ikke mindst de ”indvandringsvenlige” partier: hvornår har Zenia Stampe eller Pernille Skipper af egen drift taget disse problemer op? De handler altid reaktivt (altså reagerer på udspil og debatindlæg fra andre) og ikke proaktivt (hvor man af egen drift tager et problem op), og fremstår derfor utroværdige for ”strammerne”, når de påstår, at de skam også tager problemerne alvorligt.

At lave opslag på de sociale medier om at ”skamme sig over at være dansker” og kalde ”strammerne” racister og fremmedfjendske kan give mange likes fra dem, man deler holdning med, men det flytter ikke debatten. Så længe flertallet føler sig overbevist om, at det kræver to, tre eller fire generationers hårdt arbejde at få alle integreret med succes (i modsætning til førnævnte chilenere, vietnamesere eller amerikanere), vil der være solidt flertal for den strammest mulige kurs.”

(Mattias Tesfaye i Rwanda, 28. april 2021; Foto: Twitter)

“Jeg har tænkt mig at kæmpe lige så indædt mod Socialdemokratiets magtarrogance og fremmedfjendske politik, som jeg kæmpede mod de borgerliges ditto. Og ærligt talt: Vi har ikke brug for en ny midte mellem to sorte huller. Vi har brug for et opgør med den højrepopulisme, som har inficeret dansk politik og ædt både liberalismen, konservatismen og socialdemokratismen op.” (Zenia Stampe, Facebook, 5. maj 2021)

(Zenia Stampe på Facebook, 27. april 2021)

For ti år siden spåede professor Ole Wæver, at ‘det arabiske forår’ ville give Afrika demokrati, og sammenlignede det med udviklingen i østbloklande efter Murens fald. Det er virkelig ingen grund til at betragte Wæver som mere ekspert end Maren i kæret, i hvert fald ikke i forhold til visse politiske emner. Der er ingen ‘indflydelse’, der er vigtigere for Danmark end udlændingepolitisk suverænitet, og det er nu engang vigtigere at ændre Titanics kurs, end bestemme serviet-farverne i restauranten på dampskibets øverste dæk.

En historie fra BT – Drøje hug til Mette Frederiksen i udlandet: Hård udlændingekurs kan skade Danmarks omdømme.

“… i udlandet får Mette Frederiksens udlændingepolitik hug i nogle af verdens største medier, når hun vil tvangshjemsende syriske flygtninge eller indføre historisk hårde krav til dansk statsborgerskab. …

Det får nu flere eksperter til at advare kraftigt mod, at S-regeringens kurs på udlændingepolitikken spreder så meget negativ omtale om Danmark i udlandet, at det kan få konsekvenser for Danmark – både politisk og erhvervsmæssigt.

‘Den slags historier om Danmarks udlændingepolitik kan sætte os i en svær situation, når vi sidder i en forhandling i EU eller i andre internationale sammenhænge. Det kan i værste fald være tungen på vægtskålen, som gør, at Danmark mister indflydelse,’ siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet. …”