12. august 2020

Selsing om damebladenes uerkendte venstreekstremisme: “Form uden indhold. Image over sandhed.”

Eva Selsings skarpe ord om damebladene, har mødt kritik fra Isabella Hindkjær og Dorthe Kandi fra Femina og Aller Kvindeliv. Her et gensvar fra Selsing i Berlingske – Damebladenes problem er antiintellektualisme (kræver login).

“… Begge indlæg diverterede med feministklassikeren: årstalsargumentet og – fejlslutningen: ‘Vi skriver nu 2020, derfor kan du ikke mene X’. Men jeg vil gerne knytte et par kommentarer til det øvrige og forsøge at sætte begrundelserne lidt i perspektiv. Det, der er galt med damebladene, er nemlig en generel bekymrende tendens: en decideret antiintellektuel bevægelse væk fra dedikationen til sandhed og længslen efter at forstå problemer i deres dybde og henimod gratis vertikale støttetilkendegivelser til de identitetsmæssigt mest profitable politiske enkeltsager. Form uden indhold. Image over sandhed.

… Jeg hylder enhver kvalificeret samfundsdebat, også når den finder vej til damebladene, selv om jeg personligt har holdt af det frirum for ideologi, de engang var. Det gør den bare ikke særlig ofte. Uerkendt venstreekstremisme, et halvfordøjet substrat af det, man kan læse på forskellige radikale kønsstudier, fordummer og forstærker den ideologiske ensretning af samtalerummet.

Hvis man oprigtigt interesserede sig for racisme, ville man selvfølgelig ikke have øjnene fikseret på det, minoritetskvinder oplever. Et voksende antal danske kvinder – og mænd – oplever fornedrende og voldelig adfærd fra tilvandrede mænd. Dér kan I tale om en struktur.

Og man ville i særdeleshed ikke invitere en dame, hvis erklærede dagsorden det er at stemple danskerne som racister, ind i en rådgivende position. Hvis man oprigtigt interesserede sig for klimadebatten, ville man ikke kun bevidstløst promovere en selviscenesættende grønhedsdagsorden, eksemplificeret i flere modeholdninger, hashtags og søvndyssende interviews med koner, som lever CO2-neutralt.

Når damebladene leverer så mange gudsjammerligt overfladiske artikler, skyldes det, at formålet ikke er at gøre nogen klogere, men at hjælpe læseren til at mime oplysthed og vise, at man er holdningsmæssigt chic. … Sandheden er tilsidesat til fordel for identitetspleje.

(Collage: Mica Oh, Alt for damerne; Se evt. tidligere post)

Oploadet Kl. 10:49 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:

Eva Eistrup: Udtrykket ‘All Lives Matter’ er et ‘ladet slogan’, som stiller sig ‘i vejen for antiracismen’

Anna Libaks fine ‘All lives Matter’-leder forarger centrum/venstre på Twitter, og den slags ender naturligvis med en artikel i Politiken. Det er helt okay med konstruktiv kritik, men det virker som om alt der er ikke er karikeret venstreradikalt, automatisk bliver et fortløbende debatemne. Kulturjournalist Eva Eistrup kommenterer på Politiken.dk – All Lives Matter clickbait (kræver login).

“… Det kræver et hurtigt shot voksenalkohol og et par selvpåførte lussinger med flad hånd for lige at dulme og hærde, før man åbner Weekendavisen for tiden. Men ‘All Lives Matter’? Er det virkelig der, vi vil være? Anna Libaks leder er problematisk af flere grunde…

… jeg kender da godt følelsen af, at det ville være fedt, hvis ideal og praksis var det samme. Hvis man kunne lukke øjnene hårdt i og tvinge virkeligheden op på det ønskede teoretiske niveau, sådan vupti a la Libak: ‘Skal USA være et bedre og mere retfærdigt land, handler det nu som altid om, at hudfarve ikke skal være en faktor. Den skal tages ud af ligningen, den skal ikke sættes ind’. Men: Hudfarven.

Er. Allerede. En. Del. Af. Ligningen. Som alle dem med de menneskelige erfaringer på området jo godt ved, uanset hvor hårdt der i den borgerlige presse arbejdes på at sidde denne kritiske erfaringsmasse overhørig. All Lives Don’t F* cking Matter Yet! ‘All Lives Matter’ er lige så intetsigende åbenlyst sprogligt sandt uden for kontekst som et inspirational quote tatoveret på en uheldig underarm. …

‘All Lives Matter’ er det kampråb, som bruges af amerikanere, der ikke ved eller ikke mener, at der finder racemæssig diskrimination sted i USA. Eller værre: ikke ser et problem med, at det findes. Det er et ladet slogan, som er opstået i en specifik kulturhistorisk kontekst, nemlig som ængstelig (hvid) reaktion på og backlash imod (den enorme, diverse) Black Lives Matter-bevægelses legitime påberåbelse af den diskrimination på liv og død, som politiet blandt andre udsætter sorte borgere for.

‘All Lives Matter’ som udsagn på lederplads bliver hensynsløs provokatorisk clickbait, fordi lederskribenten kender, men ignorerer den kontekst. At sige ‘All Lives Matter’ er – uanset om man ikke ved bedre, eller fordi det netop er hensigten – at stille sig i vejen for antiracismen.

(Kulturjournalist Eva Eistrup i Politiken, 9. august 2020, sek. 3, s. 2)

“Så lad os begynde. Her er det indledende afsnit i Libaks leder. Bemærk rammesætningen: Drabet på George Floyd har givet anledning til VOLDELIGE protestdemonstrationer i USA. Libak undlader dermed behændigt at nævne, at langt de fleste demonstrationer har været fredelige. …” (Carsten Fogh Nielsen, Twitter, 31. juli 2020)

“Helt skørt bliver det, når Libak i et Facebook-opslag forsvarer sig med, at demonstranterne i hendes øjne har ladet sig forføre af den kapitalismekritiske tyske Frankfurterskole-filosof Herbert Marcuses idéer. Her begynder Libaks udlægning at vække mindelser om den højreradikale konspirationsteori om ‘kulturmarxisme’, der ser repræsentanter for den såkaldte ‘kritiske teori’, der opstod i Frankfurt omkring 1930erne, som dukkeførere bag nutidens politiske korrekthed, feminisme og ‘wokeness’ – på trods af, at Frankfurterskolen (inklusiv Marcuse) ofte med rette er blevet kritiseret for stort set ikke at have noget at sige om kvindefrigørelse og racisme. Man kan nok kun opfordre til, at Libak udsøger sig nogle andre kilder, næste gang hun skal skrive leder om sorte amerikaneres kamp for retfærdighed.” (Malte Frøslee Ibsen, Berlingske, 6. august 2020)


NB sejrer på Facebook: Venstrefløjen er bekymret over de ‘metoder, partiet har brugt og stadig bruger’

Venstrefløjen har et anstrengt forhold til Facebook, der giver den gennemsnitlige dansker spalteplads. Alt peger dog mod mere censur, og et medlemskab af Folketinget er ikke garant for ytringsfrihed på sociale medier. Analyse af Anton Lykketoft hos Kommunikationsforum – De fantastiske Facebook-fire.

“Nye Borgerliges eksplosion i målingerne kom som et chok. Pludselig stod et parti med fire mandater til at få 15. Men ser man nærmere på data, er det tydeligt, at det har været længe undervejs.

Tilstrømningen til det lille borgerlige parti er ikke kommet ud af ingenting, men har været en løbende proces, der har udspillet sig over det sidste år. Og fremgangen er især tydelig på Facebook, hvor meget få har kunnet måle sig med Nye Borgerlige.

Siden august 2019 har Nye Borgerliges fire folketingsmedlemmer fået næsten 14 gange så mange nye likes pr. person som resten af Folketinget. Imellem sig har de fået over 100.000 nye sidelikes, hvilket svarer til mere end en fjerdedel af al ny tilstrømning til samtlige MF’ere på Facebook i samme periode.

Man kan ikke benægte effektiviteten af Nye Borgerliges metoder på Facebook. Deres no-nonsense retorik og konfliktsøgende opslag gør dem til den tydeligste modpol til venstrefløjen i hele det borgerlige Danmark. Det er kraftfuldt og vellykket kommunikationsarbejde.

Men dele af venstrefløjen ser med bekymring på de metoder, partiet har brugt og stadig bruger.

Nye Borgerlige har knækket koden i den nye medievirkelighed. Vores dalende koncentrationsevne blandet sammen med det evige newsfeed giver kun ilt til det, der vækker flest mulig følelser, såsom vrede og kærlighed.

Den konstante trækken til følelsernes vold skaber muligvis engagement på de sociale medier, men det kvæler nuancerne og drukner dialogen.”

Oploadet Kl. 00:57 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Professor Sodemann: “Kultur forklarer intet..:”, problemet er ‘majoritetens kulturelle accept af ulighed’

Professor Morten Sodemann har sålænge jeg kan huske, bortforklaret sundhedsmæssige problemer blandt kulturfremmede med økonomisk ulighed og racisme. Alt majoritetssamfundet gør i forhold til indvandrere har negativ betydning for deres helbred, men indvandrernes egen kultur, er omvendt helt irrelevant. Den gode professor lyder til forveksling som en venstrefløjsaktivist, og meget sigende så kritiserer han ikke kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, men også håndtamme socialdemokrater såsom Bundsgaard, Aslan og Tesfaye.

Kommentar af professor Morten Sodemann hos Ræson – Indvandreres kultur er ikke skyld i ny smitte. Det er ulighed i adgangen til sundhed til gengæld.

“… Aslan jonglerer med kultur som en bærende faktor i at forklare den nylige smittespredning. Men alle mennesker lever i en kultur. Skiturister, krydstogtturister, slagteriarbejdere, fodboldtilskuere og aarhusianere har alle forskellige kulturer, som de bevæger sig i. Kultur forklarer intet, men Lars Aslan lader det alligevel tjene som en eksotisk forklaring, der er forbundet med en særlig fremmed adfærd, der spreder corona-virus. Kultur er et skidt begreb, fordi det bejler mere til fantasien og fordomme end til fornuften, og at spille på modtagerens fordomme er ren slangeolie, samtidig med at det er en politisk gratis omgang på en hel befolkningsgruppes vegne.

Sandheden er nemlig, at over hele verden er billedet det samme: Minoriteter, kortuddannede og mindre velstillede rammes hårdt af corona-pandemien. Ikke alene har de en højere risiko for at blive smittet, de har også en højere risiko for at dø af sygdommen. Alle undersøgelser tyder på, at det handler om en kombination af erhverv, bolig, økonomi, familiestørrelse og adgang til sundhedsvæsnet. …

Etniske minoriteter arbejder hyppigere end andre danskere i hjemmeplejen, taxabranchen, butiksbranchen, restauranter, plejehjem etc., hvor smitterisiko er høj, og de bor af økonomiske årsager flere i hver lejlighed og ofte med flere generationer under samme tag. De har ikke sommerhuse eller gæsteværelser til isolation. Hvis man tilføjer de danske myndigheders stædige afvisning af tilpasset kommunikation på fremmedsprog, så har man opskriften på den perfekte katastrofe.

… Vi elsker at give de fremmede, de fattige og de kortuddannede skylden for epidemier. Men det er hverken fair eller korrekt. Det er ikke minoriteternes kultur, der er problemet. Det er majoritetens kulturelle accept af ulighed i sundhed som et udtryk for en svag karakter, der er problemet.

(Morten Sodemann, professor; Foto: Youtube mm)

Oploadet Kl. 00:36 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


11. august 2020

Lasse blev overfaldet af indvandrere: “… fortæller, at de vil skære et kors i hans nakke, hvis han ikke”

Jeg har tidligere blogget om overfaldet på 25-årige Lasse Leisner, men nu hvor han står frem i BT, kommer der flere detaljer frem. Han var på vej hjem fra baren Tjili Pop på Nørrebro en fredag i februar, og ville tage et elektrisk løbehjul hjem, da han blev antastet af en gruppe indvandrerdrenge. Ingen er anholdt i sagen, men Lasse er stadig påvirket af hændelsen, der fandt sted ved en trappeskakt ved Frederik Barfods Skole på Frederiksberg.

Et kulturmøde på Vesterbro beskrevet over en dobbeltside i dagens BT – ‘De siger, jeg vil få en kniv i maven’ (papir, 1. sektion, s. 10)

“‘Jeg giver løbehjulet til dem og begynder at gå for at afværge hele situationen. Men de går efter mig, og det hele bliver meget utrygt. Mit instinkt siger bare, at jeg skal væk. Og så begynder jeg at løbe,’ fortæller Lasse Leisner. …

Jeg bliver trukket væk fra gaden og hevet op mod en dør til en trappeopgang. Her bliver jeg truet med en kniv og får et slag i ansigtet, inden jeg bliver bedt om at udlevere min pung og telefon,’ siger Lasse Leisner.

… De mørkklædte drenge, som Lasse Leisner beskriver som indvandrerdrenge, svinger med kniven foran hans ansigt.
Da han forsøger at parere, får han et dybt snitsår på hånden, der bløder voldsomt. …

‘På et tidspunkt tænker jeg, at de er ved at få nok, men så trækker de mig over på en skole ved siden af og ned ad en trappeskakt,’ siger Lasse Leisner og fortsætter: ‘Jeg bliver lagt ned ovre i et hjørne, hvor jeg modtager slag og spark både i baghovedet og på siden af kroppen.‘ Hans lunger udstøder højlydte støn, hver gang skoene banker ind i hans krop.

De tildækkede ansigter oven over ham fortæller, at de vil skære et kors i hans nakke, hvis han ikke tier stille. Og så mærker han kniven. Forsigtigt skærer de et lodret snit hen over hans lyse hud lige under nakkehårene.

(Modeblogger Lasse Lal Leisner efter overfaldet, 29. februar 2020; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 10:14 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
Arkiveret under:

Notat: Eid-fester og somalisk begravelse har spredt smitten i Århus, 70 pct. af de smittede er AEH’ere…

Det står efterhånden klart at corona-smittespredningen har en stærk etnisk slagside, og Århus Kommune tilbyder nu ‘overnatning på hotel’ til smittede der ikke har mulighed for at isolere sig. 85 af de 150 smittede i uge 32 var somaliere, en lidt lavere andel end ugen forinden. BT har fået et notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og her bliver det for alvor konkret. Eidfester og en velbesøgt begravelse for den kriminelle somaliske rapper ‘Shmur’ kan aflæses i statistikkerne – Eid-fester og somalisk begravelse: Sådan har smitten spredt sig.

“Nu afslører et nyt notat, som B.T. er i besiddelse af, hvordan smitten ‘muligvis’ har spredt sig blandt folk fra Somalia og Libanon i Aarhus-området.

Der har været nogle større eid-fester i bl.a. Aarhus og Skanderborg og en begravelse for en somalisk mand, og fra flere kilder har det forlydt, at der har været mange med til to eller alle tre arrangementer. Politiet har skønnet, at der var cirka 500 med til begravelsen,’ skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i notatet.

Omkring 70 procent af de 756 smittede den seneste uge er personer af anden etnisk herkomst.

Men efter 10-12 dage med stigende smitte har virussen spredt sig langt ud over indvandrermiljøerne.

De seneste smittetilfælde er bl.a. fundet på plejehjemmet Thorsgården, i hjemmeplejen, en dansk-tyrkisk kulturforening, to sfo’er, tre bosteder, et bryllup med 80 gæster og to fodboldskoler, fremgår det af notatet.”

(Coronasmitte.dk-plakat på somali, april 2020)

“Da somalieren blev likvideret, var han anklaget for indbrud i en villa, biltyveri af en Audi A7 og hærværk/indbrud i en bil.” (Frihedens Stemme om Abukar Muhyadin Hassan Ali alias ‘Shmur’, 1. august 2020)

Oploadet Kl. 02:09 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer

Champions League på TV3 Sport / Kvindetennis på TV2 Sport: ‘Black Lives Matter’-propaganda overalt

Tidligere i dag lagde Danish Defence League et billede op af en ‘White Lives Matter’-banner, sat op på en motorvejsbro et eller andet sted i Danmark. Billedet overtræder sikkert Facebooks regler, og det er sikkert også ulovligt efter gældende dansk lov. Venstrefløjen har ikke rigtig den slags problemer, for nu at sige det pænt. ‘Black Lives Matter’-parolen er overalt i mediebilledet, og det er uanset om man stresser af med Champions League eller kvindetennis. Reklameplads for ‘trained marxists’ på lige fod med Etihad Airways, Puma og Breitling…

(Manchester City – Real Madrid, TV3 Sport, 7. august 2020)

(Bouzkova – Konta, WTA Lexington, 10. august 2020)

Oploadet Kl. 00:46 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer
Arkiveret under:


10. august 2020

Venstreradikal ph.d. forsvarer ‘cancel-kultur’: “Heller ikke akademisk debat kan være konsekvensfri…”

Helt frem til starten af 70’erne, var den yderste venstrefløj i opposition til Danmarks Radio. Siden tog de magten, og den dag i dag kæmper samme segment for DR’s politiske uafhængighed. Samme forløb, omend ikke helt så karikeret på universiteterne. De venstreradikale tog magten indenfor de bløde fag, og kulturmarxisterne satte sig tungt på definitionsmagten. Det er i det lys antropologens forsvar for ‘Cancel-kultur’ skal ses. Venstrefløjen bruger magten, når de har den, og ’social kontrol’ fungerer også ideologisk. Det kan man godt kalde at erstatte dårlige ideer med gode, men de dårlige ideer er først og fremmest dårlige, fordi flertallet ikke er enige. I praksis er teksten herunder et forsvar for censur af anderledes tænkende. Blød totalitarisme. Taliban uden blanke våben.

Antropolog Magnus Pharao Hansen går til angreb på de 150 meningsdannere, der underskrev Harper’s-brevet, tidligere omtalt her på siden. Fra en kronik i Information – Det er meningsløst kun at se ’cancel culture’ som et ukvalificeret onde, der skal bekæmpes.

“… Jeg er enig i, at det kan være problematisk, når almindelige mennesker uden magtpositioner oplever voldsomme personlige konsekvenser for moralske forseelser. Men det er ikke de tilfælde, som brevet til Harper’s primært kritiserer. Det reagerer mest imod den slags konsekvenser, brevskriverne selv oplever: at blive fyret fra en redaktørpost, nægtet en ærestitel, miste en bogkontrakt eller få aflyst en invitation.

Der er en vigtig forskel på de to slags konsekvenser, synes jeg.

I det ene tilfælde er der tale om mennesker, som bliver underlagt offentlighedens dom på grund af noget, de gør eller siger privat, uden relation til deres professionelle virke. Ens politiske observans bør ikke afgøre, om man har ret til for eksempel at bage brød.

I det andet er der tale om professionelle kommunikatører, som selv har valgt at træde ind i den offentlige debat og søge en platform, hvorfra de kan nå et større publikum. Og konsekvenserne rammer netop deres evne til at indtage bestemte kommunikationsplatforme.

… hvor en bager bør bedømmes primært på sin evne til at bage brød – og dårligt brød med rimelighed udløser en fyring – så bør en forfatter vel også netop bedømmes på sine skrifter, og en intellektuel på sine ideer. Når man ernærer sig på ideernes markedsplads, må man være parat til at møde den bevidste forbruger.

Heller ikke akademisk debat kan være konsekvensfri: Den vidensskabende proces beror ikke kun på fri og åben debat. Den kræver også, at dårlige eller utidssvarende ideer gradvist sorteres fra, ligesom dårligt brød. Det sker sædvanligvis gennem fagfællebedømmelse, ansættelsesprocesser, fondsbevillinger og invitationer.

Sorteringen indebærer, at nogle ideer får mulighed for at ytre sig fra positioner med særlig autoritet, og andre ikke gør. Dårlig eller umoderne forskning udgives i dårlige eller umoderne tidsskrifter, eller slet ikke. Det er helt normalt.

… Jeg synes altså ikke, det giver mening, som nogen gør, at tale om en generaliseret ’cancel culture’ som et ukvalificeret onde, der skal bekæmpes, så alle ytringer i den offentlige debat holdes konsekvensfri. Visse konsekvenser er rent faktisk rimelige og inden for det, man må forvente, hvis man deltager i offentlig polemik og debat.”

(‘Cancel-kultur’ i Bamyan, Afghanistan: “… utidssvarende ideer gradvist sorteres fra”; Foto: ER)


Somalier kritiserer info om corona-smittede: Somaliere er ‘omvandrende intersektionelle skydeskiver’

Den nyoprettede ‘Mediegruppen for Somaliere i DK’ insinuerer på Facebook, at Århus-borgmester Jacob Bundsgaard taler usandt, og selv et link til pressemeddelelsen fra Statens Serum Institut stiller ikke gruppen tilfreds. Racisme-klynkende somaliere er det man i matematikken kalder en ‘Konstant’, men fint det rammer socialdemokraten, der tilbage i 2012 stod bag et større arrangement mod gæstende sharia-modstandere.

Læserbrev af ph.d.-studerende Jamal Abdi, der lyder som en mand der læser for meget og tænker for lidt. Fra JP.dk – Somalierne er skydeskiver og behandles racistisk.

“Den igangværende racismedebat er mere end noget andet et resultat af det tragiske mord på George Floyd i USA. Dog er det glædeligt, at der tilsyneladende foregår en debat om tilstedeværelse af diskrimination og racisme i det danske samfund. Men hvor saglig og nuanceret er racismedebatten i den danske kontekst egentlig? Det er konstaterbart, at den danske racismedebat er kendetegnet af manglende anerkendelse af intersektionalitet og manglende fokus på racisme, hvor den manifesterer sig tydeligst.

Intet sted er racisme og diskrimination af minoriteter tydeligere end i forhold til det somaliske mindretal. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan tillade sig at postulere om somaliere i den offentlige debat. Politikere og såkaldte meningsdannere har længe fremført postfaktuelle, fornuftssuspenderende og decideret racistiske udtalelser om somaliere. Det nyeste skud på stammen kommer fra Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard (S), der mener, at den tiltagende coronasmittespredning i Aarhus umiddelbart ikke har noget at gøre med fejring af AGF. I samme forbindelse udtalte Bundsgaard, at halvdelen af nye smittede er somaliere.

Hvis ikke hensigten er at placere skyld, hvad er så formålet med at udpege det somaliske mindretal? Er somaliere mere smittede end andre, eller udviser de blot samfundssind ved at lade sig teste i højere grad end andre? Skal somaliske medborgere nu afstå fra at lade sig teste, af frygt for at blive gjort til syndebukke af letsindige politikere? Jacob Bundsgaards stunt fremstår som et billigt forsøg på at flytte fokus fra fejring af AGF og den dertilhørende fare for smittespredning.

Somaliere kropsliggør flere devaluerede sociale identiteter. De er med andre ord omvandrende intersektionelle skydeskiver. Derfor bør det somaliske mindretal være omdrejningspunktet i kampen mod racisme, hvis den skal gøre sig nogen forhåbninger om at blive betragtet saglig, nuanceret og oprigtig.”

(Apropos præcision: Aftenbladet, 9. august 1920)

“Det har virkelig skabt en følelse af anderledeshed. … Når politikere som Pia Kjærsgaard og borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard, peger på os som gruppe, kan det få både psykiske og integrationsmæssige problemer. … Når det her sker, og folk taler om somaliere på den her måde, så er det som at støde ind i en lang række mini-traumer.” (Abshir Sheikhdon, socialrådgiver; EB.dk, 9. august 2020)

“Coronavirus kender ikke etnicitet. Det er en pandemi, og hvis vi skal bekæmpe den, så bliver vi nødt til at stå sammen. Så nytter det ikke, at politikerne går ud og skiller os ad.” (Ahmed Jibril, forsker; EB.dk, 9. august 2020)

Oploadet Kl. 10:40 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


9. august 2020

Censur af ‘Onkel Reje’ forager Politiken: Forvolder “… ubodelig skade på samtalen i det frie samfund”

Tryk avler modtryk, og ligesom der ingen længe kommer et egentligt borgerligt medie (anført af Mikkel Andersson), så vil der senere på året komme et bloggosfærisk modsvar, med henblik på at afbøde de værste konsekvenser af den tiltagende censur på sociale medier. Fortsætter udviklingen vil det i praksis være umuligt at bruge sociale medier til politisk debat, med mindre man mener det samme som folketingsflertallet +/- 10 procent.

Masssemedierne beskæftiger sig sjældent med den slags, men nu hvor Politiken har skrevet om det, så forstår eks-kommunisten Thomas Heurlin også sagens alvor. Eksemplet taler for sig selv: Google-censur af ‘Onkel Reje’. Her citeret fra fredagens udgave af DVTO.

Thomas Heurlin, journalist: Google er jo virkelig kommet i uføre i Danmark, fordi de simpelthen har besluttet at fjerne Ramasjang, noget så uskyldigt som dansk børnefjernsyn og Onkel Reje er simpelthen blevet for provokerende for de internationale standarder for hvad børn kan tåle at se. De mener at lakridspiber og Ninjaer simpelthen er for meget, så har de fjernet børns mulighed for at tilgå Ramasjang. Det er jo fuldstændigt uhørt, og mange har reageret, inklusiv vores kulturminister der for en gangs skyld sagde noget… Det er komplet urimeligt. Når man tænker på Google, så tænker man at de er sådan en distributionsting, og at de ikke skal ind og blande sig i hvad danske public service-medier bringer, at de lige pludselig skal sige, at det simpelthen er for strengt. Der har man nærmest et demokratisk problem. At der er nogle andre der sidder og beslutter, at der sidder et amerikanske selskab og kører efter nogle internationale retningslinjer, hvor vi i Danmark fuldstændig mister kontrollen med vores egen infrastruktur. Det er jo vanvittigt!

(Leder i Politiken, 7. august 2020: Onkel Reje-censur viser demokratisk problem; Se evt. her)

Fra Politiken.dk – At lade censurens mørke sænke sig over Onkel Reje viser, at Google ikke har forstået noget som helst. Hverken af børnehumor eller ytringsfrihed.

“… Onsdag rullede techgiganten sit globale censurpoliti ud og førte DR’s Ramasjang-app med den ildsprudlende Onkel Reje væk fra Google Play, fordi han er for voldelig i sin kamp mod Ninjaer og ‘laver andre aktiviteter, der er farlige for børn’. At Google efterfølgende har valgt at slippe Onkel Reje fri igen, løser ikke det tiltagende samfundsproblem, techgiganterne efterlader med deres ryggesløse omgang med basale frihedsrettigheder.

… afslører Google sig selv sig selv som det, de er: Et koldt, kommercielt mediemonopol, der er parat til at give køb på basale frihedsrettigheder, hvis blot folkestemninger risikerer at koste annonceindtægter.

Sammen med de øvrige techgiganter forvolder Google ikke alene ubodelig skade på samtalen i det frie samfund. De griner hele vejen hjem via de skattely, hvorfra de undslår at betale skat til fællesskabet. … i sidste instans er det op til politikerne selv at trække giganterne ned på jorden med nødvendig regulering.”

Oploadet Kl. 13:28 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper