18. april 2018

Ida Auken om DF: “De har simpelthen set nogle ting før os andre. De har turdet tale om problemerne..”

Der er kø ved håndvasken i disse år, men ingen virker til at tage den fulde konsekvens. Det virker eksempelvis halvhjertet at give Dansk Folkeparti ret, når man samtidig fastholder at de ikke har løsningen. Hvis der var en løsningsmodel der kunne stå imod islamiseret multikultur, så var den fundet nu. Alt er prøvet.

Interview med bogaktuelle Ida Auken i Kristeligt Dagblad – Ida Auken: Venstrefløjen har forsømt at tale om, hvorfor kultur og national identitet er vigtige for mennesker.

“Ida Auken ønsker sig ikke tilbage til hverken 1960’erne eller 1990’erne eller for den sags skyld nogen forbrødring med familien Krarup, men her i 2018 kan hun konstatere, at centrum-venstre i vidt omfang har mistet evnen til at tale med om national og kulturel identitet. Derfor har de kørt sig selv ud på et sidespor i værdidebatten, og det er et problem, mener Ida Auken. Hendes nye bog ‘Dansk’, som udkommer på tirsdag, er et forsøg på at generobre en del af det tabte land i kulturkampen.

‘Forestillingen om, hvad det vil sige at være dansk, er blevet indsnævret, fordi centrum-venstre ikke har villet tale med om det. Mange har været bange for, at et danskhedsbegreb ville ekskludere mennesker, at det danske flag signalerede en lukket nationalisme, og så har man holdt sig fra at tale med om det, og det er et stort svigt. Det er også en mangel på forståelse for, hvor stor en rolle kultur, nation, religion og identitet spiller for et menneske.

Mange har tænkt, at når bare vi har nogle fælles rettigheder, så behøver man ikke have det der kit i samfundet, som binder os sammen, sammenhængskraften. Det er en meget klassisk liberal fejl, hvor man ofte synes, at andre kulturer er meget spændende, men har svært ved at tale om sin egen kultur. Det har altid undret mig.’

[…]

‘I stedet for at gå ind i debatten om danskhed og pege på, hvor man mener det skal forstås anderledes, er man gået helt væk fra debatten, og man har sagt, at det var ikke fint nok. Det er en kæmpe fejl. Dels fordi det er nogle vigtige diskussioner, Dansk Folkeparti har rejst, dels fordi de jo også har haft ret i flere ting.

Blandt andet, at der var områder af Danmark, som har udviklet sig til parallelsamfund, som man måske ikke fik øje på, hvis man levede trygt og godt på sin lille firkant inde i byen. De har simpelthen set nogle ting før os andre. De har turdet tale om problemerne, men at de så giver nogle svar, der ikke løser problemerne, det er der, vi skal sætte ind i dag.'”

(Ida Auken, Det Radikale Venstre; Foto: Youtube)



17. april 2018

Støvring: “… forsøg på at restaurere den gamle orden vil derfor blive udskammet… som illiberalt.”

Et af de store medie-trylleord er ‘illiberal’, der bruges synonymt med ‘anti-demokratisk’, selvom det i virkeligheden blot betyder ‘ikke-liberalt’. Demokrati betyder ‘folkestyre’, og hvis folket ikke er liberalt, kan den demokratiske legitimitet i sagens natur heller ikke findes i liberalismen. Så kan medierne kalde Viktor Orban for ‘populist’ eller det der er værre, men tænker man lidt udenfor boksen, så må demokrati nødvendigvis tage udgangspunkt i hvad folk flest mener. Alternativet er værre. Konservatisme er ikke ‘illiberal’. Konservatisme er konservativ!

Kasper Støvring sætter ord på – Østeuropas illiberale demokratier viser vejen (9. april 2018).

“Ministerpræsident Viktor Orbáns parti Fidesz vandt en overlegen sejr ved det ungarske valg i går. Valget gav også pæne stemmer til det højreradikale Jobbik, imens venstrefløjen blev totalt marginaliseret.

Dermed er det endnu en gang bekræftet, at Ungarns såkaldt illiberale demokrati viser vejen mod en mere selvbevidst nationalkonservatisme og en politik, der vil genetablere grænserne, modvirke den ikke-vestlige indvandring, bevare kernefamilien, bygge på demokratisk flertalsstyre frem for domstolsstyre og fastholde kristendommen som en afgørende del af den vestlige kultur. Ungarn er måske det mest fremtrædende land blandt Visegrad-landene, der også tæller Polen, Tjekkiet og Slovakiet, der er kommet på kant med bl.a. Merkel, Macron og EU.

Der er overhovedet ingen grund til at anse Ungarn og de øvrige Visegrad-landes illiberale demokratier som forbilleder, hvis der med illiberal menes anti-demokratisk. I tilfældet med Ungarn er der bestemt problemer, bl.a. med korruption. Men hvis der med illiberal menes nationalkonservativ er sagen en helt anden.

… Revolutionen er allerede sket, så meget er forringet, så meget er ødelagt, dødt og begravet, og nu fremstilles rystelserne som den nye norm, som det etablerede; forsøg på at restaurere den gamle orden vil derfor blive udskammet som – revolutionært. Og som illiberalt.

(Viktor Orban, ungarns konservative premierminister; Foto: Foreign Policy)

“Opflammelsen over Orbán skyldes ikke mindst, at der er tydelig forskel på det ungarske og det vesteuropæiske demokrati. To varianter af samme styreform, men med ganske uens fokus.

Den ene model, Orbáns, har han selv kaldt for et ‘illiberalt demokrati’, hvilket betegner et folkestyre, hvor det nationale er i centrum. Her sætter man landet, dets faktiske fred og frihed over dyrkelsen af abstrakte rettigheder.

Men er det ‘illiberale’ så også illegitimt? Og på hvilken måde skulle det være? Det kan for eksempel ikke hævdes, at ungarerne ikke vidste, hvad de stemte på. Orbán og Fidesz har været både åbne og ærlige i betoningen af det illiberale – og befolkningen valgte ham ind alligevel med et kæmpe flertal. En udtrykkelig understregning af projektets folkelige legitimitet.

Der er heller ikke på nogen måde tale om en afskaffelse af demokratiet – det er jo ikke sådan, at Orbán ikke kan væltes, skulle vælgerne skifte præferencer. Ej heller har han kuppet sig til magten. En massiv folkelig opbakning, og sågar til den mest markante del af hans politik.” (Eva Selsing, Berlingske, 16. april 2018)


Ugilt, Radio24syv-vært: Er det muligt, “… at være politisk begavet, med mindre man også er marxist”

Jeg forstår ikke helt logikken i at beskære Radio24syv hårdere end DR, men som daglig lytter kan jeg ikke rigtigt mobilisere de store følelser desangående. På vejen til arbejde hører jeg ofte Det Røde Felt, og for et par dage siden kom jeg for skade at høre lidt fra Rifbjergs liste. En programserie, hvor filosof Rasmus Ugilt taler med mennesker, som Klaus Rifbjerg ville have betragtet som kloge. “Kan Marx hjælpe os fri af politisk dumhed?”, spørges der retorisk, selvom marxisme jo netop er indbegrebet af politisk dumhed. Afsnittet kan høres her.

Rasmus Ugilt, Radio24syv: Jeg har faktisk engang imellem dristet mig til at overveje, om det overhovedet er muligt at være politisk begavet, med mindre man også er marxist. Jeg er nået frem til, at det nok godt kan lade sig gøre, men man har unægteligt en fordel hvis man har Marx med i baggrunden. Og det er udgangspunktet for i dag. Rune – du er marxist!

Rune Møller Stahl, Ph.d. studerende: Ja, det er jeg.

(Rasmus Ugilt, filosof og Radio24syv-vært; Collage: Youtube)

“Da Klaus Rifbjerg sagde, at der kun var 2000 begavede mennesker i Danmark, understregede han at der var tale om politisk og menneskelig begavelse. I dagens program tager Rasmus Ugilt fat på spørgsmålet, om hvad politisk begavelse er for noget. Han får besøg af Rune Møller Stahl, som er Ph.d. studerende på Institut for statskundskab, og som er overbevist marxist. Samtalen imellem de to drejer sig om politisk begavelse og om kapitalismen og dens kriser. I dag kan vi registrere en stadigt mere intens utilfredshed med de etablerede politiske institutioner. Igen og igen har vælgerne i de vestlige demokratier takket nej til de ideer og løsninger, som disse institutioner har anset for at være helt naturlige. Spørgsmålet er om marxismen tilbyder en måde at forstå politikken på, som kan bringe os videre. Kan Karl Marx hjælpe os fri af politisk dumhed?



16. april 2018

Thestrup: Bornedal manipulerer for at give ‘kulturradikale synspunkter en fiktiv historisk legitimitet’

Læserbrev af Michael Thestrup i gårsdagens udgave af Ekstra Bladet.

Seværdig og utroværdig
Ole Bornedals film om sangeren John Mogensen er seværdig med gode skuespilpræstationer og fremragende musik. Men samtidig bedriver Bornedal atter historieforfalskning for at give sine kulturradikale synspunkter en fiktiv historisk legitimitet:

I filmen skildres Danmarks Radio som blå og borgerlig i skikkelse af en latterlig og usympatisk Erhard Jakobsen (stifter af Centrum-Demokraterne), som ikke vil spille Mogensens samfundskritiske sang ‘Der er noget galt i Danmark’ i DR’s indflydelsesrige radioprogram ‘Dansktoppen’.

I virkeligheden var Erhard Jakobsen en stærk kritiker af Danmarks (røde) Radio, som gladeligt spillede ‘Dybbøl Mølle’ i ‘Dansktoppen’. Til gengæld ønskede DR og ‘Dansktoppen’ ikke at spille følgende Mogensenhit, som indeholder et klart dansk budskab:

‘Det danske sprog har et særpræg, som skal bevares med en særlig respekt.
Det tales og synges fra egn og til egn, vi behøver ingen fremmede dialekt.
Men landet er truet, visse personer gi’r fa’n i vor gamle kultur.
Det er på tide, at Holger på Kronborg igen, li’som før vågner op af sin lur.
Danmarks jord for de danske, vi har plantet vort flag.
Det bli’r stående på pletten, ingen tvivl om den sag.
Vi har ejendomsretten, værn om hver mark og hvert skel.
Danmarks jord for de danske, for vi har pløjet den selv’.

Bornedal vender helt bevidst op og ned på DR’s politiske observans, på Erhard Jakobsens forhold til DR, og på hvilke sange der blev henholdsvis spillet eller bandlyst af ‘Dansktoppen’.

Udbredelsen af kulturradikale budskaber betyder tilsyneladende nemlig langt mere for Bornedal end hensynet til historiske kendsgerninger.

(John Mogensen, d. 1977; Foto: Youtube, se evt. Nomos)

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Under krigen var det “… kriminelt at hjælpe jøder. Nu sker det samme for folk der hjælper flygtninge”

TV2 kalder ‘Institute Of Race Relations’ for en menneskerettighedsorganisation, men organisationen beskriver sjovt nok sig selv som en ‘anti-racist ‘thinktank”. Helt det samme med advokat Christian Dahlager, der som en anden venstreradikal aktivist trækker historiske analogier frem, velvidende at jøder var forfulgte under 2. Verdenskrig, og syriske flygtninge som den herboende iraker Salam Aldeen har hjulpet til EU, i forvejen i sikkerhed i Tyrkiet. De flygter ikke for livet, men bedre levevilkår. Forskellen er alt.

En historie fra TV2 Online, der med vinkling tager sigtedes parti – Dansk-iraker hjalp flygtninge – nu risikerer han fængsel på livstid.

“Europæiske lande forsøger at kriminalisere frivillige, der hjælper flygtninge og migranter, når de kommer til Europa, mener flere menneskerettighedsorganisationer. Et eksempel er dansk-irakiske Salam Aldeen, der lige nu risikerer fængsel på livstid, fordi de græske myndigheder mener, han er menneskesmugler. …

34-årige Salam Aldeen vender og drejer sig konstant. Han er hektisk. Og urolig. … I januar 2016 blev han arresteret af den græske kystvagt. Anklaget for at have smuglet mennesker. Fra at bruge sit liv på at redde mennesker i nød, kunne han nu se sig selv omtalt som forbryder. …

Den britiske menneskerettighedsorganisation Institute Of Race Relations har netop udgivet en rapport om dette emne. Og antallet af frivillige, der bliver retsforfulgt vokser, fortæller Frances Webber, der er medforfatter til rapporten.

[…]

Han trækker tråde til Anden Verdenskrig. Det var kriminelt at hjælpe flygtninge. Og det samme er ved at ske igen.

– Flygtninge under Anden Verdenskrig – i særdeleshed jøder og romaer – havde ingen steder at være. Og man kriminaliserede hjælpen til dem. Og oven i det så vendte man det blinde øje til. Det er det samme, der er ved at ske i dag. Man kriminaliserer folk, der hjælper flygtninge, hjælper dem på havet. Det er et brud på international lovgivning. Og det er slet ikke i tråd med det menneskesyn, vi har i Danmark, siger Christian Dahlager fra Advokatselskabet Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod.”

(Salam Aldeen, ‘Team Humanity’; Foto; Facebook)

“Hvis de vil smide mig i fængsel for at redde menneskeliv, må de gøre det. Hvis det er kriminelt at redde mennesker i nød, så må de kalde mig kriminel. Men jeg er stolt af det, jeg har gjort, og jeg fortryder det ikke.” (Salam Aldeen, mistænkt menneskesmugler)


USA: Dansker truet med kniv – “… I shouldn’t really be wearing that hat… someone will get offended”

Der er psykopater overalt, og den egentlige historie her, er ikke at en dansk turist blev overfaldet på grund af en rød Donald Trump-kasket. Nej, det essentielle her, må være reaktionen: ‘Jeg skulle ikke have taget hatten på, nogle vil blive krænket.’ At støtte en folkevalgt præsident krænker politiske minoriteter…

Fra New York Daily News – Danish tourist sporting ‘MAGA’ hat had great time in NYC — until his cap got him robbed at knifepoint.

“Danish teen tourist Jannich Andersen thought America was pretty great — until he tried wearing a ‘Make America Great Again’ hat in Union Square.

A pair of Trump critics jumped the teen for sporting the red baseball hat… on Thursday, menacing him with a knife as they took it from them.

‘I get it if someone gets offended and shouts something — but not go to where you pull out a knife and think it’s okay to stab someone over a hat,’ he added.

Andersen bought the bright red hat as an inside joke for his father back in Denmark. …

Andersen, who was sporting a new ‘Make America Great Again’ hat Friday, admits he doesn’t pay attention to Trump’s politics, unlike his two attackers.

Yet the lesson he learned was clear.

‘I just think I shouldn’t really be wearing that hat,’ he said. ‘My friend told me not to wear it ‘cause someone will jump you, someone will get offended.’

(Jannich Andersen, dansk turist; Foto: New York Daily News)

Oploadet Kl. 02:32 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


15. april 2018

Stillits, Gammel Korup, 15. april 2018

Der er masser af fugle ved baghavens fodreophæng, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte forsøge at få et par acceptable billeder af Kvækerfinke og Grønsisken. Det lykkedes ikke helt, men et par Stillits’er var nemmere at arbejde med.

Oploadet Kl. 12:05 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:

Facade-kunst: Om slaveri-fortid (’16); Om flygtningekrisen (’17); Om det positive ved paraboler (’18)

I seneste udgave af AK 24syv på Radio24syv var direktør for Kunsthal Charlotteborg i studiet, for at debattere fredningen af adressen Nytorv 1, der umuliggjorde et nyt værk på facade. Direktør Michael Thouber (tidligere kulturredaktør, DR) fortalte, at det var tredje gang kunsthallen inddrog facaden i et større selvstændigt værk.

Eksemplerne er listet herunder, afsluttet med et interview med den herboende palæstinensiske kunstner Banaan Al-Nasser. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Ibrahim Mahama, Nyhavn’s Kpalang (2016). Tildækker facaden med ghanesiske kaffesække for at minde om Danmarks fortid som slavenation. Ideologisk arvesynd, så at sige.

Ai Weiwei, Soleil Levant (2017). Tildækker facadens vinduer med redningsveste fra at sætte fokus på den humanitære krise der opstår, når Vesten modvirker masseindvandring.

Banaan Al-Nasser, Bab al-Hara (2018). Ville have opsat 30 paraboler på facaden, for at få folk til at tænke over, at paraboler ikke betyder parallelsamfund, men berigende kulturmøder.

Banaan Al-Nasser, kunstner: Jeg vil starte med at sige, at parabolerne bliver koblet til noget negativt i forhold til ghettoer… For mig er parabolerne familieliv, det handler om vaner, om nostalgi. Bag de her paraboler er der også et hjem. Intentionen med værket er at opmuntre kulturmøder, og fremme dyb opmærksomhed om hvordan vi opfatter hinanden som menesker. … det bringer gode flashbacks… det er også positivt… Det har været meget berigende for mig at opleve (et hjem med parabol, Kim), det gav mig bare et nuanceret billede. Især når jeg kigger på Al Jazeera, som for eksempel berørte emner omkring Israel-Palæstina-konflikten. Man fik bare lidt mere information… Jeg vil få det hen over i noget med positivt at snakke om… Jeg ser ikke negativt på det…

(Kunsthal Charlotteborg med redningsveste – Ai Weiwei, Soleil Levant, 2017; Foto: CTV News)


Om universalismens indbyggede bortforklaring: “… hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig.”

Livet gik stærkt mellem jul og nytår, og jeg overså desværre nedenciterede perle. Klaus Wivel interviewer den norske professor Terje Tvedt til Weekendavisen, der råt for usødet vælter universalismens høje korthus – Den blinde giver (ikke online, 29. december 2017).

“‘Nøjagtigt på samme tid som tredjeverdensideologien brød sammen, kom bistandssystemet med støtte til NGO’erne i 1980erne,’ forklarer professoren…

Det undrer Tvedt, at nordmænd, som ellers normalt er særdeles optaget af verden, ikke rigtigt er blevet klogere på de lande, deres skattepenge i årtier er gået til. Her ligger der et misforhold mellem den opdragerrolle, den norske stat tiltog sig over for egen befolkning, og resultaterne i de lande, man støttede.

[…]

Alt opfattes inden for det perspektiv, som er fastlåst i en helt speciel tid, hvor den amerikanske idé om menneskerettighedernes universalisme fæstnede sig i de vestlige lande. …

… hvilke værdier er det så, udviklingslandene skulle annamme? Ikke de norske, som det var blevet uanstændigt at tale om – det var jo nationalisme. Det handlede heller ikke længere om at indprente dem ‘vestlige værdier’, som i lige så høj grad var blevet tabu. Det gjaldt noget mere ‘ universelt’, som ifølge Tvedt alligevel dybest set var det samme som norske eller vestlige værdier. …

Den paternalistiske menneskerettighedstanke, som Tvedt kalder det, går igen i hele diskussionen af integration af indvandrere, hvor det også implicit er blevet forventet, at de med tiden vil blive som os. Indvandrere blev betragtet på samme måde som udviklingslandene..

Det er der en grund til. Professoren forklarer, at mange af de mest centrale aktører inden for udviklingsbistand – Red Barnet, Røde Kors og Norsk Folkehjelp – også er de mest centrale organisationer i integrationen af asylansøgere, flygtninge og immigranter i Norge.

‘De samme organisationer drev bistandshjælp og integrationspolitik,’ forklarer han. … Også her talte man om menneskerettigheder som en fællesværdi, og også her holdt man sig fra at tale om norske værdier. Som Tvedt forklarer, blev ‘norske værdier’ af NRK, den statslige norske TV-kanal, beskrevet som diskriminerende sprogbrug, journalisterne ikke burde bruge. Både udviklingsbistand og integration af flygtninge blev universalistiske projekter.

‘Derfor blev problemerne opfattet som meget mindre, end det egentlig var. Man accepterede grundlæggende ikke, at mange indvandrere kom med deres egne ideer, som var akkurat lige så fasttømrede som nordmændenes og derfor vanskelige at ændre. Thorbjørn Jagland, Norges tidligere statsminister, nu generalsekretær i Europarådet, har sagt, at Europa må tage imod mellem 40 og 60 millioner indvandrere fra ikke-europæiske områder inden 2050. Et enormt stort tal, men for ham repræsenterede det ikke en gigantisk udfordring. Han opfattede ikke kulturel eller historisk variation som noget virkelig reelt. Hvis man indretter samfundet tolerant, imødekommende og ikke-nationalt, løser problemer sig af sig selv ved hjælp af historien og tiden.’ Jagland og mange andre gav udtryk for, at de problemer, lande som Norge oplevede med indvandrere, blot var små bump på vejen, inden de blev, som nordmændene selv er. De kulturelle forskelle ville forsvinde over tid, så længe majoritetsbefolkningen undgik at genere de nye…

Tvedt ser i den tankegang en måde at udtrykke politisk magt på. Den bygger på et moralsk sprog, politikere over hele Europa, ikke mindst i Skandinavien, benytter, forklarer han.

‘Du må handle på et universalistisk grundlag, ellers bliver det politik. På den måde kan man hele tiden forklare det med, at hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig. Det synspunkt har vist sig at være et utrolig stærkt magtmiddel. Det er godhedsmagten på et universelt grundlag.’.”

(Professor Terje Tvedt, forfatter til Det internasjonale gjennombruddet, 2017; Foto: Utrop)



14. april 2018

Berlingske sammenblander ‘news’/’views’: “Trods rekordfå asylansøgere: Nu vil DF hive i nødbremse”

Nyuddannede Mikkel Walentin Mortensen vikarierer på Berlingskes politiske redaktion, men har åbenbart ikke lært at adskille ‘news’ og ‘views’. Med ord som ‘trods’ og ’selvom’, insinuerer Berlingske et paradoks, at det er forkert af Dansk Folkeparti, at ville “afvise alle asylansøgere ved den danske grænse”.

(Berlingske, 14. April 2018: Trods rekordfå asylansøgere: Nu vil DF hive i nødbremse)

Selvom der i 2017 var det laveste antal asylansøgere til Danmark i ni år, vil Dansk Folkeparti nu have den såkaldte nødbremse aktiveret. Hvis det sker, vil det ikke længere være muligt at søge asyl ved de danske grænseovergange.” (billedtekst)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper