Sognepræst Marie Høgh opridser debatten om danskhed i Berlingske, og der skæres ind til benet. Danskhed handler om ‘loyalitet’, og man er først dansk når man “ikke vil lave Danmark kategorialt om – men til hver en tid forsvare hver en stump af Danmarks jord mod fremmed herredømme”. Muslimer med eller uden uddannelse kan således godt være danske, men næppe tro mod Koranen. Det ene udelukker det andet. Det er selvfølgelig et svært budskab at kommunikere ud, her året efter et bredt flertal i Folketinget accepterede ‘dobbelt statsborgerskab’.

Martin Henriksen havde ret som den gode Ulla Nørtoft Thomsen, så rigtigt noterede. Herunder afskrift af Debatten, sendt på DR2 (22. september 2016): Slut med flygtninge? For tidligere omtale af debatten: I, II.

Clement Kjærsgaard, vært: Time out nu, lige to sekunder, hvor vi alle sammen tager en dyb indånding. Yasdani.

Jens Philip Yazdani, Elevrådsformand: Nu taler I meget som om at man skal assimilere de folk, der kommer hertil. Det I glemmer at tænke på er jo, at vi er mange, hvor vores forældre kom hertil, og hvor vi er født her og opvokset her og lige så danske.

Martin Henriksen, DF: Det bliver man jo ikke dansker af, hold nu op.

Clement Kjærsgaard: Et sekund.

Jens Philip Yasdani: Det gør man da! Jeg er født i Danmark, og det er dem, der står heroppe ved siden af mig også. Vi er opvokset i Danmark, vi er gået i dansk folkeskole, på dansk gymnasium. Vi er lige så danske som alle andre. Og det er dem, der går i min klasse også. De kvinder, som har valgt at bære et tørklæde, fordi det er i overensstemmelse med deres tro, de er lige så danske som du og jeg.

Martin Henriksen: De har valgt at tage afstand til det danske samfund.

Jens Philip Yasdani: Det har de på ingen måde. De er demokratiske medborgere.

Martin Henriksen: Det er meget usympatisk.

[Flere taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et sekund, et sekund, hør lige her, Ro på. Martin Henriksen. Yasdani er født i Danmark. Han har gået i dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Jens Philip Yasdani: Dansk folkeskole. Dansk gymnasium.

Clement Kjærsgaard: Er han ikke dansk?

Martin Henriksen: Jeg kender ham jo ikke, så det kan jeg jo dårligt svare på.

[Latter]

Martin Henriksen: Man kan jo ikke sige, at fordi man henter hele verden til Danmark, og de så får nogle børn i Danmark, så bliver de børn danskere. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten, som er direkte uforskammet over for de generationer, som har været med til at opbygge det her land.

Tarek Hussein, debattør: Martin, i 15 år har du sagt, i 15 år har min generation fået at vide, at hvis vi tog en høj nok uddannelse og talte godt nok dansk og bidrog til det her samfund, så ville vi blive betragtet som danske. Hvorfor er det så, at vi i dag står med en hel generation af unge danske muslimer, som føler, at de bliver behandlet som en flok perkere på baggrund af deres hudfarve og deres religion på trods af, at de har gjort alle de her ting?

Martin Henriksen: Jeg har aldrig nogensinde sagt, at man bliver dansk af at tage en uddannelse, og det kunne jeg aldrig nogensinde finde på. Det er enormt overfladisk.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Et, et, et sekund, de herrer, I markerer alle sammen. Khashif.

Khashif Ahmad, Nationalpartiet: Jeg tænker bare, vi har aldrig nogensinde hørt, hvad kriterierne er, præmisserne er for at være dansk. Altså uanset om jeg faktisk står og spiser hotdog, så vil I stadig sige: Hov der er vist en der med en mørkere hud.

Martin Henriksen: Nej, nej, nej, nej, nej.

Khashif Ahmad: Altså, det er racisme og diskrimination i mine øjne. Og jeg ved godt, det er tabubelagt, men lad os kalde det, hvad det er.

Tarek Hussein [hånd på hans skulder]: Det er […] du ikke er muslim længere.

Khashif Ahmad: Ja, netop, og lagde du mærke til, hvordan vi blev angrebet? Med det samme. Autopiloten var: I er muslimer. Japanere og kinesere og alt muligt, det er ikke noget problem, men muslimer og islam, muslimer og islam, det skaber, det skaber.

[Taler i munden på hinanden]

Clement Kjærsgaard: Poul Højlund, flertallet af muslimer i det her land, de har jobs, de går på arbejde, de er, skal vi sige

Poul Højlund, Nye Borgerlige: Jeg er så ked af, hvis jeg er kommet til at generalisere.

Morten Østergaard, De Radikale: Det skal jeg da lige love for. Så er vi da kommet et stykke.

[Latter]

Poul Højlund: Nej, nej, hør nu lige efter her. Det jeg sagde, det var: Det eneste sted, vi har integrationsproblemer, det er muslimer.

Clement Kjærsgaard: Ja, og det er vel også, Poul, en form for generalisering.

Poul Højlund: Ja, ja, men det er jo ikke alle muslimer. Det er langtfra alle muslimer.

Jan E. Jørgensen, Venstre: Der er også andre grupper, der har svært ved at tilpasse sig, vil jeg bare lige sige.

Clement Kjærsgaard: Yasdani. Lad mig lige høre engang her: Hvad ønsker du dig mest?

Jens Philip Yasdani: Hvad jeg ønsker mig mest? Jamen, jeg ønsker mig mest, at vi begynder at føre en ansvarlig aggressiv boligpolitik som tager fat om roden på problemet og som går ind og sørger for, at vi ikke har et så polariseret og opdelt samfund, hvor vi har hvide velhaverenklaver i den ene del af byen, mens vi i den anden del af byen har nogle boligområder, hvor der bor mange folk med en mindre lang uddannelse og som er kommer hertil som indvandrere måske, og som ikke har ret mange midler. Det ønsker jeg. På den måde kan vi løse alle de andre problemer også.

Clement Kjærsgaard: Det blev det sidste ord i aften.

[Applaus og afrunding]

Fremtidens socialdemokrater er muslimer, og det ved man ganske udmærket på Vestegnen.

“DSU Ballerup mener, at man skal have ret til at bære tørklæde i folkeskolen” (DSU Ballerup)

(DSU Ballerup på Facebook, 25. september 2016)

Omar El-Husseins hjælpere blev tirsdag frikendt for terror, og går alt efter planen, så kan de se frem til millionerstatning fra danske skatteydere. Staten er på mange måder fjendens allierede, som man kan læse i Ekstra Bladet – Aktindsigt afslører: Asylansøgere mistænkt for drab og ulovlig våbenbesiddelse.

“I flere måneder har danske myndigheder forsøgt at skjule, at to iranske asyl-ansøgere i Danmark er blevet anholdt og fængslet for et blodigt drab. Hverken Syd og Sønderjyllands Politi eller anklagemyndigheden har fundet anledning til at oplyse offentligheden om de to opsigtsvækkende fængslinger.

Ekstra Bladet har tidligere omtalt sagen og har nu også fået aktindsigt i den kendelse, som blev afsagt i et lukket retsmøde ved retten i Esbjerg den 21. juli i år. Af kendelsen fremgår det, at de to iranere er efterlyst for et blodigt drab og ulovlig våbenbesiddelse. …

Årsagen til tavsheden kan måske hænge sammen med det faktum, at Danmark i henhold til internationale aftaler slet ikke må udlevere mistænkte kriminelle til lande, der bruger dødsstraf. Og det gør Iran i den grad.

Såfremt de to iranske asyl-ansøgere ikke kan udleveres til deres hjemland, så kan de muligvis blive løsladt og gå frit rundt i Danmark. En anden mulighed er, at de kan blive henvist til at være på tålt ophold.”

“Midten i dansk politik er rykket kraftigt til højre”, hører man ofte i medierne, men det er det rene vås. Midten er midten, og den vil altid være midten, selvom den journalistiske venstrefløj forsøger at italesætte en politisk midte et sted mellem Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Skal man tale om en bevægelse, så er der sket en markant venstredrejning de seneste årtier. Miljødebatten var for få år siden et rent venstrefløjsfænomen, og i dag taler nominelt borgerlige sprog som venstrefløjens verdensreddere i forhold til homoseksualitet, Islam og racisme. Som sagnomspundne ‘Lars Findsen på Crack’ pointerede i en email: “Det der for få årtier siden blot var traditionel borgerlighed er i dag marginaliseret som ‘højrefløjssynspunkter’ eller ‘det yderste højre'”.

Træk af tidens Nye Borgerlige-bashing…

“… mens Dansk Folkeparti – på trods af sit islamhad og sin populisme – faktisk har haft en gavnlig funktion i dansk politik ved at pege på nogle problemer, som eliten ikke tidligere havde blik for, fører Nye Borgerliges velhaver-racisme ikke noget som helst godt med sig.” (Amalie Lyhne, Berlingske, 24. september 2016)

“Den brun-sorte højrefløj lyder som München i 1924!” (David Trads, Avisen.dk, 27. september 2016)

“Nu har vi så fået et nyt parti: Nye Borgerlige. Jeg synes nu ikke, at der er så meget borgerligt over partiet. For med borgerlighed tænker jeg straks anstændighed. Og partiet er ikke anstændigt. Partiet henvender sig til dem, der ikke kan lide de fremmede, ikke føler, at vi skal tage fælles ansvar for det ude i verden, det henvender sig til de globaliseringsangste og skattenægterne. Partiet er født i det mere velstående Nordsjælland. Kystbaneracisterne har fået deres eget parti.” (Gitte Seeberg, Politiken, 26. september 2016)

“Det afgørende spørgsmål for DF-bossen er derfor, om han vil have et valg right here, right now og med statsgaranti miste mellem hver fjerde eller hver femte gruppefælle til Pernille Vermund, eller om han vil vente tre år, som kan bruges på at nedkæmpe den blonde højreradikale… Thulesen Dahl har for længst sniffet dette og har taget halsbåndet af Martin Henriksen…” (Peter Mogensen, TV2 Online, 27. september 2016)

Da jeg kørte på arbejde i går, hørte jeg lidt af Det Røde Felt, der kalder sig ‘Danmarks eneste venstreorienterede debatprogram’. Lars Trier Mogensen kørte rutinen, og talte blandt andet om risikoen for at Donald Trump bliver præsident. Det danske demokrati var bedre end det amerikanske, da en mand som Mogens Glistrup, trods alt ikke kunne blive oppositionsleder, og ende som førstemand.

I forgårs stod radioen på P1, og jeg kom ind i Søndagspolitikken med overskriften: Stop flygtninge, ned med Skat! Efter introduktionen fik Stina Vrang Elias ordet. Hun er direktør for tænketanken DEA, og efter eget udsagn personlig ven med Mette Frederiksen. Således var ordene…

Stina Vrang Elias, direktør: Jeg savner altså den her kampgejst i forhold til at holde hånden under de mest udsatte, og det jeg kan høre hende sige nu, det er noget med at vi skal bruge 30 mia. på boligskat, og vi kan sagtens samarbejde med Dansk Folkeparti, som på mange baner ganske rigtigt vil noget af det samme som Socialdemokraterne. Men jeg frygter at det bliver en Dance Macabre, de går i gang med der, som kommer til at gå hårdt ud over Socialdemokraterne, fordi Dansk Folkeparti historisk altid er lykkedes med at lave aftaler, med nogle af de mere klare eller rene partier, så er der altid nogle stramninger overfor flygtninge og indvandrere, som jeg synes har været svære at sluge, og faktisk har været med til at det hele nu sejler ud mod højre på vej ud mod en eller anden hysterisk afgrund, som jeg frygter at det hele ender i.

(Danse Macabre, Philippe de Gueldre)

“dødedans, fr. danse macabre, allegorisk dans med døde og levende mennesker.” (Den Store Danske)

Al danskhed er ekskluderende, skrev jeg fornyligt i en debat, og fik svar fra en Ole, der fint symboliserer venstrefløjens absurde tilgang til problematikken: “Jeg identificerer mig med alle lande”. Det skulle undre mig meget, hvis Ole Nielsen taler dagbani til konen, og identificerer sig ligeså meget med Dagomba-folket, som med Danmark og danskerne. Intet odiøst i det, for han er ikke født og opvokset i det nordlige Ghana, og hvis han var, så ville dagbanerne næppe anerkende ham som værende en del af deres folk. Identifikation går begge veje.

Herunder tre vers af N.F.S. Grundtvig, sakset fra Folkeligheden (1848). Jeg har lavet to fremhævelser. Det er ikke tilfældigt.

Byrd og blod er Folke-Grunde,
Ikke Luft og mindre Staal,
Fælles Ord i Folke-Munde
Det er Folkets Modersmaal,
Som det klinger, som det gløder,
Saa hos Danskere og Jøder
Holder det i skjulte Baand
Luftens eller Himlens Aand!
Svar ei fattes Skoven!

Til et Folk de alle hører,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild;
Resten selv som Dragedukker
Sig fra Folket udelukker,
Lyse selv sig ud af Æt
Nægte selv sig Indfødsret!
Svar ei fattes Skoven!

Rive løs sig Rigets Stænder
Fra den fælles Folkeaand,
Da gaaer Hoved, Fødder, Hænder
Latterlig paa egen Haand,
Da er Riget sønderrevet,
Fortidsalderen udlevet,
Folket mødig sover hen,
Vaagner vanskelig igien!
Svar ei fattes Skoven!

Jeg har opgivet at finde logik i Zenia Stampes Facebook-opdateringer, og måske er der ikke en dybere pointe i denne her. Ja, altså, udover den oplagte – at danskerne ikke bør forsvare sig mod de naturlige konsekvenser af radikal politik. Fra BT – Zenia Stampe oprørt over asylspray: ‘En hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt’.

“I virkeligheden er der tale om en hårlak fra Matas, som man med Daniel Carlsens ord kan bruge lovligt i modsætning til pebersprays, der både er ulovlige at købe og anvende i henhold til våbenloven. Hos de Radikale er Zenia Stampe oprørt over tiltaget. …

Zenia Stampe skriver længere nede i opslaget: ‘Naturligvis ville alle reagere med bestyrtelse. Ministre og partiformænd ville stå i kø for at love handling. Men hvorfor er det ikke sådan, når det handler om asylansøgere?«

Hun mener desuden, at Danskernes Partis aktion er en ‘hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt’, og derfor vil hun nu spørge justitsminister Søren Pind om, hvilke ‘lovgivningsmæssige muligheder vi har for at stoppe udbredelsen af selvtægt, og hvad han i øvrigt agter at gøre for at imødegå denne stigende radikalisering på højrefløjen.'”

(Foto: Facebook)

“I lørdags skulle jeg have vist en gruppe syriske flygtninge rundt på Christiansborg. De meldte afbud efter at have fulgt debatten fra Dansk Folkepartis landsmøde.” (Zenia Stampe, 26. september 2016)

“Private deler våben ud mod asylansøgere og laver privat grænsepatruljering. Og vi ‘humanister’ bliver skudt i skoene, at højredrejningen er vores skyld, fordi vi ikke har ‘lyttet’ til danskernes bekymringer. Hallo! Vi har da ikke lavet andet end at lytte til bekymringerne de sidste 20 år?” (Zenia Stampe, 26. september 2016)

“Men kan det virkelig være lovligt at dele våben ud til brug mod bestemte befolkningsgrupper? Jeg ved godt, at hårspray i sig selv ikke er ulovligt. Men det er et baseball-bat, en hammer eller en dunk saltsyre jo heller ikke. Hvordan ville samfundet reagere, hvis man delte ‘jødesyre’ ud til antisemitisk selvforsvar? ‘Homohamre’ ud mod fordærvelse af de danske familieværdier? Eller ‘humanistbat’ til forsvar mod landsskadelig virksomhed? … ‘Det handler jo om selvforsvar,’ er der nok nogen, der vil sige. Men racistiske overgreb er næsten altid blevet motiveret gennem et påstået selvforsvar. … Danskernes Partis aktion er en hadefuld opfordring til racistisk vold og selvtægt.” (Zenia Stampe, 26. september 2016)

Et tysk tidsskrift målrettet forældre til småbørn advarer læsere mod højreradikale i daginstitutioner. Det minder om noget fra før Murens fald, og mere totalitært kan det da næsten ikke blive i et frit samfund. Breitbart har historien – Parenting Magazine Warns ‘Blond, Cheerful’ Families Dangerous, Likely Right Wing.

“Parenting magazine Baby & Family has told readers to beware of families who are ‘inconspicuous’ and ‘cheerful’, as these warning signs indicate they are right wing and thus ‘dangerous’.

Depicted with illustrations featuring solely blonde women and children, the report says ordinary parents must take action against right-wing families and make clear that their ideology has no place in the world.

Asserting that the term ‘right wing’ ’stirs up anxiety’ and brings to mind ‘burning refugee homes’, skinheads, and the National Socialist Underground (NSU) group who carried out a string of violent attacks on foreign people, Baby & Family notes that people ‘rarely connect it with women, family and children’.

This, the high-circulation German magazine declares, ‘is precisely the great risk’ as such people are just as dangerous if not more so as gangs of Nazi skinheads. The identifying features of right-wing families, it contends, are that they are ‘inconspicuous, blond, cute and engaged’. …

Researcher of right-wing politics, Eva Prausner, says a huge danger of right-wing families is that they seem normal. Because of this, she says many parents will already have established good relations with them to the point that they ‘are no longer marginalised and at worst, get support’.

… ‘The right has many forms. The definition of what is extreme and what is not is difficult’, it says, but asserts that all manifestations must be dealt with because right wingers could spread their views when meeting with other parents in the playground.

(Baby & Familie, 2016/2: Gefahr von Rechts)

Köttig explains that right-wing families are not unlike ordinary families in that they teach their own values. The important difference with extreme right-wing groups, however, is that these values are ’strongly geared at Germanic customs and traditions’. … This is not to say there aren’t visual signs which can indicate a child is from a right-wing family, however, the researcher points out. Prausner warns that, while most people wouldn’t recognise them as such, ‘accurate braids and long skirts’ serve as a warning sign that a child has right-wing parents.

The report advises some ways in which daycare centres can prepare for the event that right-wing parents register their children with them. It advises introducing a policy and mission statement to set out values for which the nursery stands.

Mothers and fathers should get involved in the parents’ council to take action against right-wing parents, Baby & Family notes.”

I en tid hvor langt de fleste danskere ikke kan tænke udenfor boksen, er der sikkert god ræson i at indtænke socialistiske dogmer. Søren Hviid Pedersen socialkonservatisme gør dog efter mine mening vold mod sund fornuft-konservatisme, ikke mindst i forhold til ‘borgerløn’ – Konservativ kombi af blå og røde værdier.

“Donald Trump, den republikanske præsidentkandidat, har bekendtgjort, at han vil forsøge at straffe de virksomheder, som outsourcer, med økonomiske sanktioner. Om dette er realistisk er nok tvivlsomt. Men det signalerer en ny politisk platform. En konservativ populistisk platform, der i sin grundsubstans kombinerer konservative værdier med en socialistisk forståelse af økonomien.

Der er en grundlæggende sandhed i denne form for konservativ populisme. Den sandhed er, at hvis et samfund skal kunne fungere og besidde en høj grad af sammenhængskraft, så fordrer det en omfordeling af værdier i et samfund. … Hvis store segmenter, eller grupper af mennesker, føler sig uden for eller marginaliseret grundet fattigdom, arbejdsløshed, sygdom etc., så er det svært at opretholde et velfungerende og sundt samfund. Et af midlerne til at skabe samhørighed og tillid er at sikre ganske almindelige borgere en solid levestandard og social sikkerhed. …

Den økonomiske globalisering, og den tiltagende automatisering af næsten alle arbejdsfunktioner, burde inspirere os til at tænke nyt. Dette gælder også for borgerlige mennesker. … For det første skal vi bibeholde en form for velfærdsstat, der sikrer borgere, som ikke kan klare sig selv, en rimelig og menneskeværdig levestandard. Herved skabes en ro og tryghed for de mennesker, der af en eller anden grund er kastet ud i situationer, som de ikke selv kan håndtere. For det andet bør man acceptere, at der i en ikke for fjern fremtid vil være mange mennesker, som aldrig vil kunne oppebære almindelig løn og produktivitet. Her må man acceptere, at vi indfører en form for borgerløn, således at disse mennesker kan få en dagligdag uden at blive jaget rundt og deltage i evindelige kurser, kursusforløb, beskæftigelsesforløb etc. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi en situation, hvor mange mister, ikke bare et personligt fodfæste, men også mister deres rodfæste og loyalitet over for samfundet. Hermed har vi opskriften på et ustabilt samfund…”

Kun ‘journalister og den politiske opposition’, ser problemet med Nye Borgerliges politik, skrev en ung socialdemokrat i sidste uge. En anden ung socialdemokrat kærester med liberale Rasmus Brygger, og det forhold illustrerer den politiske tidsånd. Der er meget lidt forskel på socialister og liberalister, for alt er alligevel et spørgsmål om menneskesyn. Ideologiske skænderier om finansloven, omhandler tre procent af statsbudgettet, og må betragtes som ren fokusflytteri.

Journalistikken er en integreret del af problemet. Tidligere på måneden fik Jyllands-Posten ny ansvarshavende chefredaktør, og i et interview uddyber han avisens rolle fremover. Avisen skulle være ‘fordomsfrit kritiske’ overfor borgerlige, og værdistof relateret til Muhammeds religion, skulle indgå i lige konkurrence med ‘andre stofområder’. Emner såsom “samliv, forbrugsstof, eksistensstof, ting, der er tættere på danskernes liv”. Den fjerde statsmagt vil skrive mere på madopskrifter…

Ugen efter fik Berlingske ny debatredaktør, Anne Sophia Hermansen (kaldet ‘ASH’). Hun er tidligere kandidat for Liberal Alliance, og er vel en værdiliberal journalist af den slags der går tretten af på dusinet. Hun har antipati for Kongehuset og Folkekirken, og som Katrine Winkel Holm så rigtigt opridser, så afviser hun rituelt de få “afgørende kulturelle holdepunkter, vi danskere har tilbage.”

Sådanne emner behandles ikke i Presselogen, der kan være skarp nok, men altid er harmløs når emnet relaterer sig til de tre I’er (Islam, Indvandring, Integration). I gårsdagens udgave omhandlede debatten Nye Borgerliges indtog i dansk politik, og risikoen for at medierne brandede dem. Kid you not. Lisbeth Knudsen vil have ‘dybtgående spørgsmål’, men mon ikke den del kommer, når meningsmålinger viser at nazi-kortet ikke virker efter hensigten. De amerikanske medier lærte det på den hårde måde.

Ingen medier problematiserer integrationsparadigmet, som skiftende regeringer forfølger på trods af velkendt empiri. Der er ingen kritik af Lars Løkke-regeringen i den henseende, for venstrefløjen vil det samme, og i dansk journalistik kritiserer man kun fra venstre flanke.

God klumme af Kasper Støvring – Venstrefløjens lange march ind i Danmarks Radio.

“Berlingskes nu forhenværende debatredaktør, Jesper Beinov, har i et indlæg påpeget, at den borger­lige fløj ikke har vundet kampen om, hvordan virkeligheden italesættes. Borgerlige har dermed ikke vundet den afgørende præmis for debatten. F.eks. er forslag til slankning af velfærds­staten og stramning af udlændingeloven altid moralsk suspekte.

Mit bud er, at det skyldes, at borgerlig tænkning aldrig er blevet institutions­bærende. De fleste borgerlige har nemlig aldrig taget dannelse og kultur alvorligt. Det var derimod venstrefløjens genistreg. Venstrefløjens ideologi gennemsyrer de vigtigste institutioner lige fra grundskolen over gymnasiet til universitetet, og derfra glider den ind i medierne og embedsmandsværket. Og findes der indimellem enkelte politikere, der er borgerlige, måske endda ‘højreorienterede’ (gys og gru!), så fodres de 24 timer i døgnet med venstreorienteret ideologi.

For det er ideologi, der bestemmer: Den underliggende, ofte ubevidste måde at se på verden. Påvirkningen begynder i skolen, derfor har det mindste parti i den nyere danmarkshistorie – Det Radikale Venstre – også været det mest betydningsfulde parti.”