Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Jan Hobys ‘bestyrkede mistanke’ om Nicolai Sennels faglige objektivitet pludselig dukker op, og enhver kan se det ideologiske spil selverklærede antiracister spiller bag facaden, med det overordnede mål at friholde Islam fra kritik. Det er ikke desto mindre lykkedes Jan Hoby, at få socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen med på ideen om at fyre Pegida-talsmanden, hvad gav et indslag i tirsdagens TV2 Lorry. Her kunne man se den kommunistiske aktivist blandt sine massemorderiske forbilleder, herunder Lenin og Ho Chi Minh.

Delvis transskription af TV Lorry, 27. januar 2015 – Politiker vil have Pegida-leder fyret.

Line Baum Danielsen, TV2 Lorry: Fyr ham! Så kontant er udmeldingen fra socialdemokraterne i København om en skolepsykolog i kommunen. Psykologen er kendt som en kontroversiel debattør og stifter af islamkritiske Pegida DK. Nu vil både politikere og kolleger have ham fyret for sine private holdninger.

(Arkivbilleder med Nicolai Sennels til Pegida-demo: ‘Vi er ikke mod muslimer…’)

Jonas Bjørn Jensen, Socialdemokraterne: Når man ytrer, at en hel befolkningsgruppe er indavlede og derfor genetisk er udenfor psykologisk rækkevidde, så mener jeg det er meget problematisk at man arbejder med børnepsykologi.

TV2 Lorry: Men hvornår har han i sit arbejde ikke kunne skelne mellem personlige holdninger og sit arbejde?

Jonas Bjørn Jensen: Jeg mener, at hvis man arbejer med børnepsykologi, så kan man ikke udelukke en hel befolkningsgruppe for at kunne nås psykologik. Det er simpelthen problematisk.

TV2 Lorry: Landsforeningen LFS bakker politikeren op.

Jan Hoby, LFS: Jeg er ligeglad med hvor folk står politisk og ideologisk, men jeg er ikke ligeglad med at du er racist…

TV2 Lorry: Kan du forstå, at der er nogle der mener at du er i gang med at indføre berufsverbot overfor bestemte holdninger her?

Jonas Bjørn Jensen: Man må have alle holdninger i Københavns Kommune… Man må have alle holdninger i Københavns Kommune, så længe det er noget der flugter med de værdier vi har i Københavns Kommune, og de ting vi arbejder for.

[...]

TV2 Lorry: Men I har ikke beviser på at han har behandlet muslimske børn anderledes end danske børn?

Jan Hoby: Det er der bestyrket mistanke om i forhold til de henvendelser jeg har fået, at det er der tale om.

(Jan Hoby blandt massemorderiske forbilleder i TV2 Lorry, 27. januar 2015)

Diverse citater.

“Det er ikke alle pædagoger, der er i stand til at rumme den mangfoldighed, som dem fra Hizb-ut-Tahrir og så mange andre forældre kan repræsentere.” (Jan Hoby til TV2 Nyhederne, 17. juni 2007)

“Politisk berufsverbot vil blive erstattet af pædagogisk og fagligt berufsverbot. Pædagogisk og fagligt berufsverbot vil føre til endnu mere ensretning, standardisering… Der er allerede for mange pædagoger og andre professionelle, der udsætter sig for daglig selvdisciplinering. Ingen ved hvor den normative selvregulering starter og slutter i hverdagens arbejde med børn og unge. Skandalisering og sensationstrang, sammen med den nypuritanske tsunami forhindrer enhver form for demokratisk faglig refleksion.” (Jan Hoby på Modkraft.dk, 18. december 2014)

“… hvorfor ikke anmelde ham for racisme istedet for? Vi har jo systemer, der tager sig af, hvis man udtaler sig racistisk. Hvis det er tilfældet, så mister han jo ihvertfald sit job. Det får man mere ud af, end at vi sidder og brokker os internt på Facebook.” (Marianne Ryhl Olsson på Jan Hobys Facebook-væg, 25. januar 2015)

“En række tillidsvalgte og flere af vores medlemmer, som arbejder direkte sammen med Sennels, har klaget over, at de føler sig pressede på arbejdsmiljøet og utrygge ved hans menneskesyn.” (Jan Hoby til Dagbladet Arbejderen, 26. januar 2015)

“Man er ikke kun racist i sin fritid, – da det er et menneskesyn.” (Jan Hoby på Facebook, 28. januar 2015)

“Domstol ???? WTF ! Farlig? WTF ! Det er racister og fascister forklædt som professionelle der er problemet. Men I ingen problemer med Nicolai Sennels udtalelser om muslimske mennesker han har en professionel relation til! Det er helt ude i hampen.” (Jan Hoby på Facebook, 28. januar 2015)

Nicolai Sennels giver svar på tiltale på Trykkefrihed.dk, og sætter med Lars Aslan Rasmussen-citater hetzen i relief – Sennels: Det sagde jeg om fætter-kusine-ægteskaber. (let redigeret)

“Man kan ikke sige, at lanceringen af Pegidadk er gået stille hen i medierne. Senest har Landsforeningen For Socialpædagoger med opbakning fra den socialdemokratiske gruppe på Københavns Rådhus krævet mig fyret.

Et af de ting, der i den forbindelse fokuseres meget på er et fem år gammelt citat om fætter-kusineægteskaber, jeg er kommet med: ‘A rough estimate shows that close to half of all Muslims in the world are inbred.’

Jeg skal først beklage, at jeg ikke før har fremlagt dokumentation for udtalelsen – jeg var så naiv at tro, at medierne ville være så ærlige at fremlægge den, så udtalelsen ikke blot kom til at fremstå som en nedladende holdning eller udtryk for racisme. De, der kender mig, ved, at jeg hverken er nedladende eller racist.

Tværtimod. Når jeg igennem årene har påpeget problemer i islam og muslimske samfund, har det altid været med et dybtfølt ønske om at kunne forandre noget til det bedre. Glem ikke, at muslimer er de først ofre for islamisk lov, sharia, der fratager dem helt grundlæggende menneskerettigheder som retten til frit at vælge religion, livsstil og seksuelle partnere.

Mit meget omtalte citat er sådan set ikke andet end referater fra nogle af vores mest respekterede medier: New York Times og Jyllands-Posten.

New York Times skriver således i artiklen ‘Saudi Arabia Awakes to the Perils of Inbreeding‘ at ‘Spinal muscular atrophy and the gene that causes it, along with several other serious genetic disorders, are common in Saudi Arabia, where women have an average of six children and where in some regions more than half of the marriages are between close relatives. Across the Arab world today an average of 45 percent of married couples are related.’ …

Jyllands-Posten skriver i artiklen ‘Flere dødfødsler blandt indvandrere‘ at ‘I Pakistan anslås det, at godt 70 procent af alle ægteskaber er indgifte, i Tyrkiet ligger det på mellem 25 og 30 procent.’ …

Jeg vil lade det være op til folk selv, på baggrund af ovenstående tal, at vurdere, om min udtalelse fra 2010 er komplet forkert, eller om der er noget om snakken. En ting er sikker: Når jeg har påpeget disse tal har det været ud af medfølelse og et ønske om, at alle børn skal have lige og rige muligheder for at opleve og udvikle et menneskelivs fulde potentiale.

(Lars Aslan Rasmussen kalder nærværende blog for en ‘nazihjemmeside'; Facebook, 7. oktober 2014)

Jeg var selv vidne til, hvordan Lars Aslan Rasmussen (S) blev tromlet ned af medierne, da han for et par år siden var fremme med bekymringer om netop fætter-kusineægteskaber. Her hentydede han faktisk til, at over halvdelen (‘mere reglen end undtagelsen’) af muslimer er indgifte:

‘Det er et faktum, at fætter-kusine-ægteskaber er særdeles udbredte i mange indvandrermiljøer. Dette skyldes, at det mere er reglen end undtagelsen, at man i Mellemøsten, Pakistan eller andre lande i området bliver gift med nogen i familien.’ Lars Aslan Rasmussen fortsætter:

‘Mens gennemsnittet af tosprogede elever i hele København er 30 procent, ser det noget anderledes ud på specialskolerne. På alle de omtalte specialskoler er antallet af tosprogede elever væsentlig højere end på normalområdet. Faktisk er antallet dobbelt så højt på to af skolerne. Overrepræsentationen skyldes selvfølgelig indavl.’ …

I dag er Lars Aslan Rasmussen en del af den socialdemokratiske gruppe i København, der vil forsøge at få mig fyret for udtalelser, der mere moderate end hans egne.“

I sidste uge kom Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti i modvind, fordi han påpegede at tilbudsskilte på arabisk i en Føtex i Sønderborg målrettet syriske asylansøgere, var “et knæfald for den stigende islamisering”. Det er klart at medier, der problematiserer enhver for dybe tanker om de demografiske ændringer Danmark undergår i disse år, heller ikke mener et par gule A4-ark kan være et problem. Det er Føtex’ frie valg, men signalværdien er uspiselig.

Der bruges mange penge renovering af landets ghettoer i disse år. Herunder et tilsendt foto fra en byggeplads i Rosenhøj i Viby, lidt syd for Århus. Først på dansk, herefter arabisk, somalisk og engelsk.

(Rosenhøj, Viby, 27. januar 2015)

Det er altid interessant at læse debatterne der følger førstehåndsberetninger om arabisk dominanskultur. Et par grove kommentarer i ‘8520 Lystrup’-gruppen (den ene tilfældigvis skrevet af en af mine legekammerater anno 1983) på Facebook, modsiges næsten per refleks af lokale relativister der er mere bekymrede over debattens tone, end det forhold at en handikappet kvinde ikke mere tør handle i sin lokale Kiwi.

“Min kone har talt med politiet og, ja, hun tog nummeret. Desværre vil de intet gøre på nuværende tidspunkt… Manden har en meget speciel firkantet tatovering i rød og grøn på den ene side af halsen. Hun har set ham her i byen før, så det er sikkert en lokal. 40- 45 år måske. … Kommer der mere racisme, slettes tråden.” (Preben TM)

(8520 Lystrup på Facebook, 27. januar 2015)

“Desværre vokser frygten blandt befolkningen, overfor den slags mennesker, som oftest udviser en truende adfærd, og det ved de, så intet holder dem tilbage, åbenbart. Det i sig selv er jo helt uacceptabelt.” (Pia O)

“Mange af de udtalelser der er i denne tråd, får mig til at skamme mig dybt over at være dansker…” (Danielle D)

“Det skal lige tilføjes, at mange danskere også synes, at det er okay, at optage handicap pladser. Det er det IKKE.” (Linda J)

“Stop nu det racistiske pis… Det kunne ligeså godt ha været en kartoffel Dansker… Der trængte til en flad.” (Berit V)

“… er rystet over de væmmelige kommentarer der er skrevet herinde! I er ikke spor bedre end manden der spyttede – skam jer!!” (Pia WL)

For to måneder siden kunne Mitfyn.dk vise billeder af glade ærøboere, der tog imod en busfuld unge flygtninge ved færgelejet i Ærøskøbing. Øen mistede fem eritreere i søndags, men flere er på vej. Fra dagens Fyens Stiftstidende – Asylballade: Fem anholdt på Ærø.

“Der blev kastet med møbler, smadret et par ruder og ødelagt en dør på Børnecenter Ærø, da et slagsmål søndag blandt unge asylansøgere brød ud i løbet af eftermiddagen. Fem unge blev efterfølgende anholdt.

… To ekstra medarbejdere blev ifølge leder af Børnecenter Ærø Birgitte Werborg tilkaldt, og personalet lagde sig imellem parterne i slagsmålet. De indså, at de ikke kunne klare opgaven alene, og klokken 16 ringede de til vagtcentralen efter assistance. … Lidt efter 17.30 var de fremme på asylcentret, hvor de anholdt fem unge og tog dem med til Fyn, hvor de blev overdraget til Asylcenter Holmegaard på Langeland. …

Både syrere og eritreere var indblandet i slåskampen, men Birgitte Werborg understreger, at det ikke har spillet ind. … Børnecenter Ærø har ikke ønsket at anmelde episoden, så ud over flytningen er der ingen sanktioner.

– Det er også nok. Det er hårdt at blive taget ud af sine vante omgivelser, siger hun.”

(Fyens Stiftstidende, 28. januar 2015, 2. Sektion, s. 24)

“I oktober kom omkring 200 asylansøgere til Samsø… Men asylansøgerne, som især kommer fra Syrien og Eritrea, er frustrerede over at skulle opholde sig på Samsø. … – Når man er på en ø væk fra alt andet, bliver du trist og bange, siger en af de syriske asylansøgere, Muhammed Bassel.” (DR Online, 21. januar 2015)

“Efter 2014’s massive ballade om beskyttelsesbehovet for asylansøgere fra Eritrea har Udlændingestyrelsen nu valgt fortsat at give de fleste af dem asyl.” (DR Online, 26. januar 2015)

Venstreradikale Syriza fik ikke flertal alene, og måtte alliere sig med det forholdsvis ukendte De Uafhængige grækere (ANEL). Et parti skabt af frafaldne fra borgerlige Nyt demokrati. Ekstra Bladet kalder partiet det ‘yderste højre’, måske fordi de er ‘EU-hadske’, eller oversat til dansk – imod føderalisme. I Europaparlamentet deler de gruppe med De Konservative i England og Dansk Folkeparti.

“Alexis Tsipras og Syriza er gået til valg på skarp EU-modstand. Og lige netop der er partiet enige med de lige så EU-hadske De Uafhængige Grækere.” (EB.dk, 26. januar 2015)

(EB.dk, 26. januar 2015)

“On social policy, Independent Greeks oppose multiculturalism and want to reduce immigration, and support development of a Christian Orthodox oriented education system.” (Wiki)

Der er langt mellem snapsene, men af og til kommer virkeligheden frem uden filter. Herunder lidt fra Europa i flammer, sendt på Radio24syv forrige søndag. Venstres Jens Rohde tilkendegav ærligt, at multikulturen ikke fungerede, men pointerede også flere gange, at han ikke mente virkeligheden måtte få politiske konsekvenser. Løsningen var mere af det samme tilsat en insisteren på ‘håb’. Socialkonstruktivismen hærger, også blandt liberale.

Sidst i udsendelsen var der et længere interview med TV2-journalist Stephanie Surrugue, der gav en dystopisk beskrivelse af Frankrig anno 2015, og selvom hun hellere ville tale om arbejdsløshed og sociale forskelle end Islam, så var hun ligeså præcis, som den DFU-plakat der gav Rohdes medvært Morten Messerschmidt en racismedom for 12-13 år siden. Den talende klasse forsøger at holde sammen på ideologien, men det bliver og sværere.

Jens Rohde, Venstre: … men den franske befolkning er ikke én fransk befolkning, og den franske nation er jo ikke én stor nation længere, fordi der er dybe dybe dybe sociale problemer. Ikke mindst med en lang række indvandrere der bor i de franske forstæder, og jeg kan altså godt forstå, nu var jeg, nu gik jeg rundt i de franske forstæder, i Paris’ forstæder søndag formiddag inden demonstrationen skulle i gang. Og jeg kan godt forstå hvis de mennesker der bor derude i det der mange steder nærmest ligner en flygtningelejr, hvis ikke de føler sig som en del af det etablerede Frankrig.

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: Jamen spørgsmålet er, hvorfor gør de ikke det? … Når vi ser de her ghettoer som du beskriver, så er det jo primært folk med mellemøstlige muslimsk baggrund, og hvorfor er det, at det er så svært, for netop den gruppe at blive en del af det vestlige samfund, af det franske, det danske samfund, for det er jo det, som vi må konkludere… den kultur som de kommer med, baseret på en religiøs stædighed, er på mange stræak uforenelig med de frihedsidealer som er kendetegnende for vores verden. … man holder fast i den her identitet, der gør at man mere og mere bliver distanceret fra det omgivende samfund.

Jens Rohde: Men, hvad vil du gøre ved det Morten? (tavshed) Altså, du vil jo – det kan ikke nytte noget, det, det, jeg kan, man kan jo ikke bare sådan tilbagevise det du siger, der er jo problemer, ikke mindst med den der fundamentale Islam, altså, de mennesker der ønsker at udleve Islam på en mere eller mindre fundamentalistisk måde, det har du fuldstændig ret i, men vi bliver bare nødt til at overkæmpe de forskelle der er. Man kan jo ikke, vi er, hvad vil du gøre med de mennesker… Vil du lukke landet for muslimsk indvandring?

Morten Messerschmidt: Nej, overhovedet ikke, det er også derfor jeg siger… fri indvandring fra Mellemøsten er ikke det samme som fri indvandring fra Sydamerika, og det ville være rart hvis vi kunne komme til den erkendelse, i hvert fald, fremadrettet. Hvad gør vi så ved dem der er her? … der har Frankrig et helt særskilt problem… det er et særskilt problem for Frankrig, men for os, der må det her da kun understrege, at de er ekstremt vigtigt at de folk der ikke lader sig integrere, at de får en venlig påmindelse, om at så er der er andre steder i verden hvor man kan bo og leve… det synes jeg vil være et fair budskab at sende…

Jens Rohde: Men der er jo ligeså mange sociale problemer, nu siger du at der er problemer med muslimske indvandrere, hvor de store sociale problemer er, men der er ligeså store sociale problemer blandt danskere, altså blandt folk fra den vestlige kultur. Det her springer bare sådan måske mere i øjnene, når det er nogen der definerer sig selv som en gruppe, som muslimer.

Morten Messerschmidt: Nej, det synes jeg ikke. Det er lidt ligesom at sige, at der også er folk der kører galt uden at have alkohol i blodet, så er der ingen grund til at regulere spritkørsel. Det er jo ikke en fair sammenligning. Der er nogle kulturer som åbenlyst har meget vanskeligt ved at indfinde sig, tilpasse og integrere sig i den vestlige verden. De bør selvfølgelig have en særskilt opmærksomhed, en særskilt politik, og det skal ikke udvandes af, at der også er problemer i det danske samfund. Selvfølgelig er der det. Der kan man så sige, at hvis der ikke var problemer med de mange indvandrere vi har taget ind, så kunne det være vi havde flere ressourcer og tid til danskere som rent faktisk også har problemer.

Jens Rohde: Jeg synes bare det er et letkøbt synspunkt… På den måde er vi med til at marginalisere en masse mennesker, allerede ved deres ankomst, i den måde at tale om dem på, og det svarer jo lidt til netop at oprette en ghetto. Hvis du møder et mennesker og starter med at problematisere deres åndelige habitus, så kommer du aldrig til at integrere mennesker. Som du starter med at sige til, at ‘I hører ikke rigtig til her, og I er muslimer og derfor har vi lavet nogle specielle adgangskrav for Jer’.

Morten Messerschmidt: Det er jo ikke fordi folk er muslimer. Det er simpelthen bare for at sige, at de her lande som de kommer fra, der er nogle helt særlige problemer, som vi altså empirisk har konstateret, som du netop for fem-ti minutter siden indrømmede, at de var der, så det er ikke noget stigmatiserende eller fordømmende, det er jo bare en indretning på virkeligheden, at der er forskel på en ingeniør der kommer fra Ohio og så en bjergbonde der kommer fra Kurdistan. … Skulle lovgivningen ikke afspejle det…

Jens Rohde: … det der er vigtigt, det er at møde dem med et åbent sind… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om I i Dansk Folkeparti og andre højrefløjspartier og indvandringskritiske partier, om I dybest set synes, at når sådan noget sker som i Frankrig, at så er det med til at puste en meget belejlig debat op. Sidder du med… Jeg oplever jo lidt at Front National forsøger at spinde en gevinst på det der skete i Paris. … Ligene var jo ikke engang kolde før Marine Le Pen var ude og kræve genindførelse af dødsstraffen. Der så noget der er villige til at bruge det her politisk…

[...]

Stephanie Surrugue, journalist: Jeg er bange for at det godt kan blive en grum morgendag, og meget lidt, ja, jeg vil næsten beskrive noget af det vi har set i de seneste døgn i Paris som romantik, jeg ved godt det er lidt brutalt fordi man har haft brug for at stå skulder om skulder, jeg blev også rørt i Paris, over de her manifestationer, men virkeligheden er at Frankrig er et samfund som er dybt splittet. Der er en meget stor social ulighed, der er også et stort skel mellem religionerne, lad os bare tage de to største kløfter, og altså, den splittelse har jeg meget svært ved at forestille mig ikke bare bliver større af det her. Vi har ikke hørt så meget til splittelsen den her seneste uge, der har ligesom været, hvad jeg egentligt også synes er meget passende – denne her uge er ikke blevet misbrugt til endnu flere store politiske diskussioner, men det vil komme i løbet af de næste døgn, på den anden side af begravelserne af ofrene. Så tror jeg virkelig, at det begynder at buldre løs dernede.

Jens Rohde: Der er en ting jeg ikke forstår. Hvorfor denne sociale ulighed i Frankrig, for Frankrig er jo dybest set en socialistisk nation. … Hvad kommer denne her store sociale ulighed af?

Stephanie Surrugue: Den kommer jo blandt andet, altså man kan se den ude i forstæderne, man kan se den, altså, man kan først og fremmest se den gennem arbejdsløsheden. Altså, Frankrig har en arbejdsløshedsprocent lige nu, som har rundet de magiske eller mareridsagtige ti procent af befolkningen. Og mange mennesker, men altså rigtig mange med franske mennesker med indvandrerbaggrund, arabere, har været det i mange år. Det er ti år siden jeg besøgte en såkaldt ghetto nede i Marseilles, hvor jeg mødte nogle unge mennesker som stod og hang, hvor jeg spurgte dem hvor længe de har stået der, så sagde de – ‘Jamen, hele vores liv’. Den her arbejdsløshed har jo også gjort, at der kommer en ligesom en A-kæde og en B-kæde, og hvad skal vi sige – en C-kæde i befolkningen, mennesker som rent faktisk føler at der ikke er brug for dem. Franskmændene, de hvide etniske franskmænd ser ned på dem og synes kun de er til besvær, og det er jo også den her type unge mænd som, hvad skal vi sige, er mere følsomme i forhold til rekruttering til islamiske radikalister, som vi har set i de her tilfælde.

Jens Rohde: Jeg var i, da jeg besøgte Paris, der var jeg ude i en af forstæderne, hvor man jo tror det er løgn, det lignede jo nærmest en flygtningelandsby. Hvis ikke det var fordi der stak en parabolantenne op af hver eneste skrotbunke, så ville man jo tro det var en losseplads. Det der frihed, lighed og broderskab, som jo sådan er det franske mantra. Er det et illusionsnummer idag?

Stephanie Surrugue: Jeg ved ikke om det er et illusionsnummer, men altså jeg vil sige, at ligheden og broderskabet, halter det gevaldigt med. Jeg har ikke talt med mange franskmænd ude i de små familier, som jeg har talt med det seneste døgn, som har følt den helt store solidaritet med det muslimske mindretal i Frankrig. Frankrig er den nation i Europa som har den største andel af muslimer, og rigtig mange af franskmændene såmænd også de mange fredelige franskmænd, dem der ikke stemmer Front National, synes at Islam er en trussel for det franske samfunds udvikling. Og her taler vi altså ikke militant Islam, men bare den almindelige, øh Islam. Så altså, det er en skævhed der er massiv, og når du siger det her, med den forstad du var ude i, så er der også en ghettokultur i Frankrig, som jo er fuldstændig ude af kontrol, og har været det i mange år. Altså, kæmpestore bebebyggelser, hvor ingen myndigheder kommer ind, ingen politibiler kører derind, ingen ambulancer kører derind, ingen journalister går derind. Jeg er gået derind uden fotograf, og med hænderne i lommen, for overhovedet at kunne få lov til at tale med mennesker. Du spurgte før, hvad det er der er gået galt. Det er jo blandt andet det der er gået galt, der hersker en egen lov derinde, man fordeler, for at skabe ro langs de etniske linier så fordeler man blokkene på betonsøjler, så de etniske grupper ikke bor for tæt på hinanden. Altså, så har man klanerne syd for Sahara et sted, og klanerne nord for Sahara et andet sted, fordi så er der simpelthen ikke så meget ballade. Og så er det op til den enkelte at klare den, hvis man kommer til at krydse beton-logikken ik’.

… Den lov som i virkeligheden skulle have sikret et neutralt offentligt rum, har jo kun været med til, de senere år, at gøre at muslimske mindretal i Frankrig faktisk har følt sig chikaneret af lovgivningen, fordi de ikke måtte gå med deres tørklæde på arbejde. …

Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne komme med et mere positivt budskab, jeg bliver altså simpelthen lidt småtrist af situationen i Frankrig i for øjeblikket, jeg har simpelthen ikke de store forventninger til det.

Jens Rohde: Jamen Stephanie, men hvis der skal være nogen mening i meningsløsheden, så er vi da næsten nødt til at insistere på det håb, at sådan noget her gør os bedre til at overkomme hinandens forskelle, fordi det er vel forudsætningen for at vi overhovedet kan komme videre.

Stephanie Surrugue: Ja, men det jeg tror som kan være lidt svært for os at forstå her i Danmark, hvor vi måske kan genkende nogle af mekanismerne i den her splittelse, de her reaktioner, de her følelser er, at de stikker så meget dybere i Frankrig, de her frustationer de har været igang i årtier i Frankrig, og jeg har talt med virkelig mange franskmænd, også som ligger på den politiske midte, som bare har fået mere end nok, altså de skal bare ud og de skal ikke komme ind igen. Der er kommet sådan en hårdhed i tonen nu, en indstilling til, at nu er, man omtaler folk der er født og opvokset i Frankrig som ‘de er ikke franskmænd’, ‘de må ud, de må væk’, de er problemer. Altså, jeg ville ønske jeg kunne sige, at det nok skal gå, og de der smukke tv-billeder som vi så af alle franskmænd i alle afskygninger skulder ved skulder var rørende, men jeg bliver bare nødt til at minde om, at langt størstedelen af franskmændene blev hjemme, og det gjorde de sikkert på grund af et væld af forskellige grunde, men der er et tavst flertal som er meget mere frustreret end politikerne, de er håbefulde.

I dag er det 70 år siden Auschwitz blev befriet af sovjetiske tropper, og det skal selvfølgelig bruges politisk. Hvad der skete i Auschwitz skal være en advarsel i forbindelse med hvordan vi behandler vores muslimske borgere, lød det eksempelvis på P1 her til formiddag. Bent Blüdnikow rensede luften i gårsdagens udgave af Berlingske.

En sorgfuld Auschwitz-dag

Vi mindes nazisternes forfølgelse af jøderne i morgen på Auschwitz-dagen. Det er sørgmodigt at fastslå, at jødehadet har vokset sig stærkt igen.
Baggrunden for dette voksende had er hovedsagelig fordomme om jøder blandt muslimske grupper, men dermed ikke sagt, at antisemitisme ikke kan forekomme i andre miljøer.

FN har netop holdt et møde i Generalforsamlingen om det voksende jødehad. Hovedtaleren var den fransk-jødiske filosof Bernard-Henri Levy, der mindede om, at FN i sin tid blev skabt efter Anden Verdenskrig bl. a. for at forhindre, at forfølgelsen af jøder skulle gentage sig i form af nyt had vendt mod jøder eller andre.

Levy sagde: ‘Hadet er vendt tilbage, og det er derfor, vi er her.’ Jeg behøver såmænd ikke at citere Levy, for min egen mor på 87 år er citatværdig nok. Hun, Henny Blüdnikow, måtte i oktober 1943 flygte til Sverige, men fik derefter som andre danske jøder mange år uden antisemitisme.

Men som hun dybt bekymret siger i dag: ‘Jeg havde ikke troet, at vi skulle opleve den slags igen.’ Det er en af konklusionerne på disse års udvikling, at der eksisterer en giftig blanding af jødehad og animositet mod Israel.

Tidligere mente man, at man kunne skelne mellem jødehad og stærk kritik af Israel, men denne skelnen er gjort umulig. Ifølge undersøgelser i Europa sammenblander muslimer hadet til Israel med fordomme mod jøder, og i øvrigt har terrorangreb i Europa lige siden begyndelsen af 1970erne ramt jøder, selv om baggrunden egentlig var kampen mod Israel.

Under Gazakrigen i 2014 oplevede europæiske jøder et had, som var overrumplende for os alle. I Bruxelles dræbte en Syrien-kriger fire personer i et jødisk museum. I København begik fire maskerede unge hærværk mod den jødiske skole. Og en lovlig demonstration for fred og Israels ret til selvforsvar måtte opløses af politiet, fordi man ikke kunne garantere sikkerheden, fordi stenkastende unge råbte hadske ting.

Den giftige atmosfære var båret af fordomme mod jøder og hadet til Israel og legitimeret af dele af den europæiske presse, der har fremstillet palæstinenserne som vor tids jøder og de ultimative ofre, mens jøderne i skikkelse af israelske soldater blev skildret som en slags nynazister, der myrdede kvinder og børn i Gaza.

Intet sted var denne tendentiøse journalistik så tydelig som i dagbladet Politiken. Israels handlinger skal kritiseres, men der var ikke tale om kritik, men om dæmonisering. Når vi i morgen mindes ofrene for nazismen, er det ikke blot med sorg i sindet, men også med bekymring for fremtiden.

(Flere billeder i tidligere post: Auschwitz-Birkenau, 5. juli 2013)

“Det var ingen let død, de fik, for Zyklon B er nok en sikker dræber, men ikke en hurtig dræber. SS-folk har fortalt i forhør og avisinterview, hvad de hørte inde fra gaskamrene: Først skrig, så en buldrende larm, og til sidst kun en summen. Så blev der stille…” (Uffe Gardel, Berlingske, 27. januar 2015, Det onde eksisterer ikke)

Heksejagten fortsætter. Jan Hoby der var taler til den venstreradikale moddemonstration mandag aften, er tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom og Danmark Kommunistiske Parti, og er i dag aktiv i Enhedslisten og det trotskistiske Internationale Socialister. En Rizau-historie fra TV2 Online – Fagforening kræver tjenstlig sag mod dansk Pegida-leder.

“Lederen af den danske islamkritiske Pegida-bevægelsen, Nicolai Sennels, kan se frem til en tjenstlig sag, hvis fagforeningen LFS får sin vilje. Det skriver arbejderen.dk.

Nicolai Sennels er børnepsykolog ved Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune, og det er i den stilling, at LFS, der er Københavns største pædagogiske fagforening, mener, at Pegida-lederen ikke passer sit job.

LFS’ næstformand, Jan Hoby, siger til Ritzau, at hans medlemmer – Nicolai Sennels’ kolleger – er gået til deres fagforening med konkrete eksempler på sager, hvor de er ‘utrygge’ ved, om Pegida-lederen kan skille personlige holdninger og faglige vurderinger ad.

– De har rejst det i deres lokale med-udvalg og til deres chefer, og der var indsigelser imod hans ansættelse. Der gjorde man udtryk for, at man var rigtig utryg ved hans faglige vurderinger, siger Jan Hoby. …

Man har ifølge Børne- og Ungeforvaltningen ikke modtaget noget konkret fra LFS endnu, men har noteret sig deres kommentarer til arbejderen.dk.”

(Nicolai Sennels og Pegida DK ved Statens Museum for Kunst, 26. januar 2015; Mere i Arbejderen)

“… det er enormt synd, når en demonstration som denne knyttes til venstrefløjen, som eksempelvis (særligt) Jan Hoby gjorde i sin tale. Jeg er selv venstreorienteret, men jeg tror, demonstrationen og dens budskab samler folk på tværs af et stort politisk spektrum. Derfor er jeg også ked af, når en taler, som ikke repræsenterer et parti eller en politisk organisation, men derimod en fagforening, taler til og om forsamlingen som venstrefløjen. Det kan, og bør, han jo ikke insinuere. Ligeledes synes jeg, Gorm Anker Gunnarsens parallel til SYRIZAs valgsejr i Grækenland var fejlagtig. Der er jo ikke tale om, at folk møder op for at hylde den europæiske venstrefløj, men for at støtte op om en mangfoldig, medmenneskelig kamp for tolerance.Jeg er bange for, at man fremmedgør mange af de midtersøgende stemmer…” (Martin Sidney Langdal Topf, deltager i den venstreradikale ‘København for mangfoldighed'; Facebook)

Det var meningen at jeg ville sakse et par citater fra Uzma Ahmeds tanketomme Islam-apologi, men hun lød jo næsten fornuftig i forhold til religionshistoriker Brian Arly Jacobsen. Herunder lidt fra en Deadline-debat i kølvandet på Charlie Hebdo, sendt den 10. januar – Frankrig – hvordan håndterer vi truslen?

Adam Holm, DR2: Brian Arly, når du sidder og kigger på det, du forsker jo i Islam, og har et blik på hvordan den religion har spredt sig i Europa siden måske 70’erne. Altså når du kigger ud på det Europa du kender til, er du så bekymret? Ser du at det er Islam, religionen, som dybest set er hovedårsagen til de problemer vi nu står med, og som gør at vi nu er samlet her, og at der nu er sorg i Frankrig.

Brian Arly Jacobsen, religionshistoriker: Nej, jeg tror ikke Islam er hovedårsagen til de problemer som de europæiske samfund de har, der er mange årsager til de problemestillinger som man politisk tager fat i, i de forskellige lande, og lige nu der har vi selvfølgelig et stort fokus på terrorisme, og hvad attentatet i Frankrig. Det er fuldstændig rigtigt, at indvandring har skabt nogle problemer i løbet de her år, vi har haft indvandring til Europa både fra Mellemøsten og andre steder i verden, men det skaber også nogle muligheder, det gør det både erhvervsmæssigt og kulturelt, politisk og på alle mulige andre måder. Og derfor så synes jeg, det er ensidigt kun at fokusere på de negative følger der kan være af indvandrere og muslimers tilstedeværelse i de europæiske samfund.

Adam Holm: Uzma Andreasen, du er her ikke fordi du har en baggrund i Islam – altså, dine forældre er muslimer, men du kender problemstillingen, og har talt om integration i mange år, og gør det også i det parti du repræsenterer, Alternativet. Hele den her ophedede debat, hvor ser du Islams, i anførelsestegn, skyldighed.

Uzma Ahmed, Alternativet: Jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre. Jeg ser det som et angreb på demokratiet, og det er en del af det jeg tror på.

(Uzma Ahmed Andreasen på Facebook, 2015)

Adam Holm: Men det er udført af nogle mennesker, som siger de går ind for.

Uzma Ahmed: Det gør de jo fordi de kan finde berettigelse deri, men jeg ser dem jo som terrorister. Og som nogle der er ekstreme, og dem ser jeg jo forskellige steder. Det er de holdninger repræsenteret i de her samfund, ik’. Det er dem jeg er bange for – jeg ser dem både på den ene og den anden side, som nogle der går ind og gør noget ved demokratiet, og gør os bange. Det skal vi også være. Men vi skal ikke, jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre.

Adam Holm: Hvordan kan det ikke have noget med Islam at gøre, når de mennesker påkalder sig profeten og har gjort det i ‘Allah’ den barmhjertiges navn?

Uzma Ahmed: Ja, det kan man jo tolke mange ting (ind i).

Adam Holm: – De gør det jo ikke for nazistpartiet eller kommunistpartiet, de siger ret specifikt – ‘Allah’.

Uzma Ahmed: Jeg er ligeglad med hvad de gør. Jeg forstår godt at vi er bange, og vi er i panik, men jeg er også i panik når der sker noget tæt på mig. Det gør det jo også når der sker noget i Malmø, hvor det var nummer tretten moské som blev terroriseret, og det var jo ikke muslimer, så for mig – jeg sidestiller det. Vi har et demokrati som vi beskytter, og som vi skal værne omkring, og så er der nogle som er terrorister, som går ind og angriber det.

[...]

Mikael Jalving, historiker: Jeg er ikke bange, jeg er vred!

[...]

Brian Arly Jacobsen: Hvad er det præcist du vil gøre ved Islam?

Jaleh Tavakoli, Frit Iran: Jeg synes Islam skal reformeres, og kan den ikke det, så skal den smides i en skraldespand.

[...]

Brian Arly Jacobsen: … der blev lavet en værdiundersøgelse af Integrationsministeriet for nogle år tilbage, under VK-regeringen, hvor det var man prøvede at sammenligne danskeres værdier med muslimers værdier, og de viste rent faktisk at de havde de, at der var den samme opbakning bag de demokratiske frihedsrettigheder blandt muslimer, som der var blandt danskere.

Mikael Jalving: Tror du på det, så kan du sove roligt om natten. Vi andre som læser andre undersøgelser, og som følger med i vores lokalområde. Vi er godt klar over at det går den forkerte vej.