Politik er alt for konkret til en mand som Uffe Elbæk, men han er altid leveringsdygtig i floskuløse plusord. Mads Kastrup kommenterer dannelsen af ‘Alternativet’ på sin Berlingske blog – Manden, der ikke giver mening.

“Jeg mødte engang Uffe Elbæk. For et par organisationer, godt en tre årtier samt en ministerpost siden. Det var i Århus. Eller Aarhus – Danish for Progress, som det staves nu om dage. Hvilket formentlig skyldes, at nogle af Elbæks efterladte protegéer i kommunen i et ubevogtet øjeblik fik lov at lege med byens brevpapir.

Dengang stod Elbæk midt i noget, der hed ‘Fronthuset’. Jeg kom der bare, men forstod ikke helt dets funktion. Jeg spurgte Uffe en dag i et fælleskøkken, hvor jeg skar løg, og Uffe tilsyneladende ikke lavede noget. Elbæk sagde derpå en helt masse, som jeg heller ikke forstod. Men det var alt sammen vigtigt, så meget forstod jeg. Det var større end Århus. Faktisk var det så alt omsluttende, at next stop var Sovjet, skulle det senere vise sig.

Samme følelse vendte tilbage til mig den anden dag. Uffe Elbæk stod her og forklarede om sit nye parti: Alternativet. Det er meget større end Danmark, må vi forstå. Det gælder verdens ve og vel. Alternativets politik skal opstå ved en slags ‘global crowdsourcing-proces’, hvor ‘hele verden’ er med til at bestemme politikken. Eller for at citere fra afsnittet ‘Sådan laver vi politik’ på Alternativets spritnye hjemmeside: ‘Vores første skridt er at kortlægge udfordringer og muligheder indenfor hvert område (…) Kortlægningen kategoriseres til næste fase inden for henholdsvis generelle udfordringer og muligheder (…) I fase to efterspørger vi idéer, der kan være svar på udfordringer og muligheder fra fase 1.’

Enhver kan se, at det er præcis, hvad vi mangler i dansk politik: En fase et, der fører til en fase to, som svarer på fase et og overdrages til fase tre, der så kvalificeres i fase fire, som endelig vedtages i fase fem og vupti: Verden er reddet. Lyse tider ligger foran os. Vi kan næsten ikke vente.

Den kvikke læser vil her have opdaget, at jeg forsøger at påpege en metode. En særlig Elbæksk modus operandi. Og lad os da bare oversætte det til et dansk, alle kan forstå: Manden giver ingen mening, og det har han aldrig gjort. Frontløbere, kaospiloter, kulturminister inklusive.

(Uffe Elbæks nye ‘Manifest’; Alternativet.dk)

Nu har vi så Alternativet. Det endelige svar på alt, tilsyneladende. Eller som Elbæk selv siger:

‘På en måde er Alternativet både mere rødt, mere solidarisk og mere iværksætter-agtigt på samme tid. Paradoksalt nok. Jeg synes, Alternativet er tættere på det, jeg synes er grundrødderne i Det Radikale Venstre. Bare i en ny tid’.

Hmmm, helt klart, Uffe… skal vi sige, at næste gang så skærer du løg, og jeg forklarer, hvordan tingene hænger sammen?“

Tidsmæssigt sammenfaldende med en bølge af venstreekstreme attentater mod den svenske højrefløj, gjorde svenske SVT det forleden til en større sag, at partiet ikke ville have at kanalen fotograferede tilhørerne ved et arrangement på Kalmar Slott. Meget apropos så kunne man i seneste udgave af Mennesker og medier på P1 høre et længere indslag om tyske nationalsocialisters presse-intimidering. Således faldt ordene i intro’en.

Lasse Jensen, P1: Og så skal vi til Tyskland. ‘Vores journalister bliver forfulgt af nynazister bevæbnede med falske pressekort og kameraer, skaffer de sig adgang til afspærrede områder, hvor de tager billeder af deres modstandere og af journalister. Billeder offentliggøres på nazi-websider. Metoden har et klart formål, siger journalist Jesko Wrede til det tyske tv-mediemagasin ZAPP. … Jesko Wrede fortæller hvordan journalister bliver truet, angrebet og fotograferet, i nogle tilfælde endda udstillet med billede med navn og adresse på internettet. Han siger, at der ikke hersker nogen tvivl om nynazisternes budskab til journalister. ‘Vi ved hvem du er, vi holder øje med dig, og det bør du frygte. Det er en klar intimidering siger Wrede. Flere tyske journalister er bekymrede over udviklingen…

Indslaget afrundes med følgende ord:

Lasse Jensen: De falske pressekort giver nynazister mulighed for at komme tæt på deres modstandere under demonstrationer. Antifascistiske demonstranter bliver fotograferet, identificeret og lagt på nettet med tilhørende hadefulde kommentarer. Formålet er at intimidere, demoralisere, og ødelægge deres omdømme. … Før i tiden var afstanden mellem de aggressive nynazister og journalisterne skarpt optrukken med politikæder og afspærringer. De fysiske afgrænsninger eksisterer stadig, men ekstremisternes nye metoder skaffer dem adgang og medvirker til at journalister er ligeså udsatte som deltagere i demonstrationerne. Den tyske journalist Andrea Röpke har specialiseret sig i journalistisk om de højreorienterede ekstremister og og har i flere år rapporteret fra orkanens øje. I dag frygter hun ikke blot for sin egen sikkerhed, men også for den næste generation af journalister. Hun fortæller at journalisterne i Nordtyskland, og specielt i delstaten Mecklenburg ikke længere tør stå ansigt til ansigt med nazisterne – de ved alt for meget om dem. Röpke forklarer, at det bliver et stort problem for samfundet og for demokratiet…

Enhver der har beskæftiget sig lidt med medierne ved, at den yderste venstrefløj ofte har pressekort, men det blev der ikke sagt et ord om – vinklen var intimidering af den frie presse. Lasse Jensen refererer journalist Jesko Wrede, der at dømme efter hans Twitter-konto er en ‘Freier Journalist’ med et forhold til den politiske højrefløj der ligner Projekt Antifas.

Anden kilde der høres i indslaget er Andrea Röpke, der ikke bare er journalist, men skribent for Der Rechte Rand – et tidsskrift med undertitlen ‘Ein magazin von und fürr AntifaschistInnen’, udgivet af et ‘Redaktionskollektiv’ med tæt kontakt til VVN-BdA, en ‘anti-fascistisk’ organisation styret af kredse omkring Deutsche Kommunistische Partei. Af Indenrigsministeriet betragtet som værende ‘linksextremistische’. På hjemmesiden kan man se banneren med budskaber såsom: “Nazi-aufmarsche blockieren ist unser Recht!”, og vi har tydeligvis at gøre med venstreradikale aktivister.

(Andrea Röpke, som føler sig intimideret af højreradikale)

Baggrunden for indslaget var et indslag i seneste udgave af NDR’s mediemagasin ZAPP. Første kilde var her en anonym ‘freier Fotograf’, der ret beset kunne være en tysk Claus Svart Haagensen. Det ville passe fint ind når nu anden kilde i ZAPP-indslaget var Björn Kietzmann.

Björn Kietzmann var tidligere tilknyttet Neues Deutschland (kommunistisk partiavis), men leverer i dag billeder til Indymedia.de – dvs. militante venstreradikale. Selvom han har pressekort, er han listet i politiets såkaldte ‘LIMO’-database, listen over ‘leftwing offenders’. Hermed kan han ikke deltage som akkrediteret journalist til højrisiko-arrangementer, da politiet betragter ham mere som politisk aktivist end egentlig journalist.

Alle har ret til at dække offentlige arrangementer, men indslaget burde ikke handle om trusler mod pressefriheden og demokratiet, da det tydeligvis blot var den yderste venstrefløj, der beklagede sig over at deres nationale modsætning svarede igen med de metoder de udsættes for af samme. Mennesker og medier kunne have lavet et interessant indslag om journalistiske fløjkampe i Tyskland, men valgte en vinkel der frikendte venstreekstreme redaktionskollektiver, maskerede moddemonstrationers journalistiske forgrening.

Menneske og mediers Lasse Jensen er tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Ungdom i Fredericia. Lidt længere nordpå er Julie Povlsen (Tidl. Århus BZ, byrådskandidat for Enhedslisten) blevet politisk journalist for Horsens Folkeblad. En erklæret liberal avis tilknyttet Venstre, men i det mindste ikke licensfinansieret.

Mikkel Andersson overværede Yahya Hassans seneste optræden, og skriver lidt om konteksten på Politiken.dk. Fra Yahya er blevet til alles lille Hassan.

“Bagefter er jeg en af mødets få deltagere, der til fods går mod hovedvejen og forhåbentlig en taxi. Hernede bag politiafspærringerne står et par grupperinger af de lokale lysebrune wannabebøller: Hætteklædte, skulende, ikke særlig gamle og og mandsopdækket 5 til 1 af politi inden for råbeafstand.

Jeg går forbi, men efter et par meter triller en bil med fire lokale lejlighedsgangstere op på siden af mig.

‘Hva’ så? Har du været inde og høre Hassan?’.

‘Jaeh …’.

‘Hvad sagde han, mand?’.

Manden på passagersædet fisker næppe oprigtigt efter min mening, men noget skal man jo svare.

‘Altså… øh. En hel masse. Jeg er sikker på, at du kan streame det på nettet i morgen, og…’.

‘Fuck dig, mand! Fuck dig, dit danskersvin! Fuck dig, fordi du hørte Yahya, og fuck Danmark, det lorteland!’.

De griner fjoget, mens de kører væk råbende noget om panserne, der antageligvis også er svin.”

Det er selvfølgelig godt Politikens velskrivende journalister, så småt begynder at fatte det mest indlysende, men det er sgu ynkeligt at gøre retræten til semantisk fnidder om ‘praktisk ytringsfrihed’. Bemærk det herunder fremhævede. Fra Jyllands-Posten – ‘Den praktiske ytringsfrihed’ rykker ind i værdidebatten

“I søndags skrev Politikens kulturredaktør, Rune Lykkeberg, en kommentar, som straks spredte sig på de sociale medier… Lykkeberg argumenterede for, at folk blander to slags ytringsfrihed sammen: Den juridiske og den praktiske. …

Ifølge kulturredaktøren var der i 00’erne hårde fronter i ytringsfrihedsdebatten, fordi den blev indlejret i udlændingediskussionen.

‘Ordet ‘ytringsfrihed’ var forbundet med kritik af muslimer, som var forbundet med Dansk Folkeparti, som var forbundet med fremmedhad,’ siger han og tilføjer, at debatten har rykket sig, så man nu godt kan være bekymret for diskrimination mod muslimer og samtidig sige, at det er et problem, når folk udsættes for vold, fordi de har kritiseret islam. …

Lykkeberg var indtil for nylig på Information og giver et relateret eksempel fra den traditionelt venstredrejede avis på, at debatten har rykket sig: En forsidehistorie fra i sommer om en lektor, der af religiøse årsager nægtede håndtryk til kvinder.

‘For fem år siden havde vi været bange for at bringe sådan en historie, fordi det ville få det racistiske helvede til at bryde ud, og Dansk Folkeparti ville banke humanisterne sønder og sammen. Men nu sagde vi: Det er et problem, vi må tage stilling til. Og vi fik en helt anden diskussion, end vi ville have haft tidligere. Jeg synes, vi har været på vej væk fra de gamle positioner i et stykke tid, og Yahya Hassan er kulminationen, der får én til at sige: Vi står et andet sted.’”

DR og TV2 rydder sendefladen når politikere diskuterer bad til ældre, men der er visse historier der sjældent når tv-medierne. Fra Ekstra Bladet – Pensionist mishandlet af tre unge.

“- Det er meget, meget groft. Han har fået rigtigt mange bank.

Det siger vicepolitiinspektør Tommy Keil, Station Amager, om et overfald på en 71-årig pensionist, som tre unge sparkede til ukendelighed på Tårnby Torv ved 23.30-tiden i lørdags.

Overfaldet var tilsyneladende helt umotiveret:

- De sparker løs på ham, da han ligger ned, siger Tommy Keil.

Den 71-årige blev sparket ned bagfra og overdænget med slag og spark. Voldsmændene skal også have trampet ham i hovedet. …

I går blev en 18-årig af anden etnisk herkomst varetægtsfængslet i 13 dage, mens politiet leder efter de to andre voldsmænd.”

For et år siden demonstrerede Antifascistisk Aktion (under talkoden ’161) for den græske terrororganisation Revolutionary Struggle (RS). Sidste lørdag demonstrerede samme personkreds foran den svenske ambassade i København, denne gang til fordel for RF-medlemmer fængslet tidligere på ugen for politisk motiveret vold og hærværk. Projekt Antifa har lavet indsamling, og det ser angiveligt ud til at dansk AFA, trods igangværende retsag, ikke føler behov for at distance sig fra vold og terror.

(Revolutionära Fronten på Facebook, 24. november 2013)

“Polis har under dagen gjort flera tillslag på ett tiotal olika adresser i Mälardalen och Stockholm. De gripna ska ha kopplingar till den vänsterextrema gruppen Revolutionära fronten. Brandbomber och andra vapen har tagits i beslag.

Gripandena kopplas till en utredning om grov misshandel den 14 september i år i centrala Stockholm, samt en utredning i Västerås om skadegörelse, olaga hot och två fall av grov misshandel i september 2012. …

I Eskilstuna har fyra personer anhållits misstänkta för brott kopplade till de två utredningarna. Dessutom har en person anhållits misstänkt för förberedelse till grov mordbrand.

- Det har gjorts mängder med beslag. Det handlar om brandbomber och gatustridsvapen, till exempel i form av egentillverkade spjut, säger Fredrik Wallén, informationschef vid Sörmlandspolisen, till TT.”

(Antifascistisk Aktion opfordrer til at støtte Revolutionära Fronten; Se evt. tidl. post )

“På en video på nätet, med vänsterextrema Revolutionära fronten som avsändare, visas protester mot nynazistiska Svenskarnas partis demonstration den 14 september i centrala Stockholm. I filmen syns hur maskerade personer slår och sparkar på en man som ligger på trottoaren. Enligt Eskilstuna-Kuriren framställde Revolutionära fronten det som att den misshandlade mannen var högerextremist.

- Det finns ingenting som tyder på det. Han verkar bara ha hamnat på fel plats vid fel tillfälle, sade Stockholmspolisens utredare Bengt Carlsson till tidningen i mitten av oktober.” (Svenska Dagbladet, 19. november 2013; Se evt. Revolutionära Frontens mere voldelig udgave af AFA’s Dem der ikke hopper på Youtube)

“… det eneste der fremmer en nationalkonservativ dagsorden er konsekvenserne af den førte politik.”, skrev jeg for nogle dage siden i privat besked. Herunder en sarkastisk kommentar fra Berlingske af psykiater Henrik Day Poulsen – Falliterklæringen (bag betalingsmur).

“Den tirsdag aften i Vollsmose ændrede alt for mig. En digter på 18 år skulle læse digte op og fik samme politibeskyttelse som Barack Obama. Nu forstår jeg det hele og vil sige tak.

Tak til Poul Nyrup Rasmussen for at have lagt grunden til for den udlændingepolitik, der har medført, at så mange danske statsborgere vil slå den muslimske Judas Yahya Hassan ihjel.
Tak til Folketinget for palæstinenser-særloven i 1990’erne. Det var en rigtig god ide, der skabte arbejdspladser i både politiet og kriminalforsorgen.
Tak til de danske medier for følelsesporno og særlov om 1.000 udviste børn fem dage før kommunalvalget. …

Tak til Anna Mee Allerslev for at sætte jøderne på plads i din mangfoldighedskampagne i København. …

Tak til den unge indvandrer, der i 2000 ville overfalde mig, fordi jeg havde skriggrønne Versace jeans på og var på vej til den daværende homoklub Pan. Min iranske ven, der er mørk som en sort oliven, reddede mig. Men i stedet fik jeg i 2013 den afklapsning, som jeg fortjener, da jeg og min mand i september på vores bryllupssaften over for Hotel Nimb blev nægtet at blive kørt hjem af en udenlandsk taxachauffør, fordi vi er homoseksuelle. Da jeg tog hans visitkort som bevis for diskrimination, blev jeg overfaldet af fire andre chauffører, der tog visitkortet tilbage og trykkede mit ribben. Jeg kan stadig mærke min velfortjente straf, når jeg trækker vejret. …

Nu forstår jeg meget bedre, hvorfor Yahya Hassan ikke må læse digte op. Det er mig, Inger Støjberg og alle de andre, der lever i et parallelsamfund og er dårligt integrerede. Vollsmose er det virkelige Danmark.

Hvis Leonardo Da Vinci levede i dag, ville han male Den Sidste Nadver med Hassan som Judas. Nå nej. Da Vinci er jo en fucking bøsserøv. Undskyld.”

Sappho har været en tur i London og interviewet journalist og forfatter Ed West. Fra Skyld, skræk og marxisme gjorde England multikulturel.

“Ifølge officielle statistikker er Storbritannien i dag hjemsted for 2000 jihadister, hvoraf efterretningstjenesten vurderer de 1000 som potentielle bombemænd. Dertil kommer, at Storbritannien i 2030 vil have en muslimsk befolkningsandel på 5,5 millioner – omkring 8,2 procent af befolkningen. Til den tid vil Oldham, Bradford, Blackburn og måske Birmingham have muslimsk flertal.

Hvordan det er kommet så vidt, forsøger den engelske journalist Ed West at give svar på i bogen The Diversity Illusion.

Sappho møder den 35 årige familiefar på en cafe i det centrale London. …

I din bog skriver du, at britisk multikultur først for alvor tog fart i 1960’erne. Hvad var det, der skete?

- Det var der, den nye venstre-bevægelse skiftede det traditionelle marxistiske fokus på økonomi ud, med det sociale og kulturelle område. I forlængelse af den øgede velstand droppede man arbejderen som agent for social revolution og lagde i stedet vægten på De Nye Sociale Bevægelser – feminismen, kampen for homorettigheder og befrielse af Den Tredje Verden.

- Samtidigt tog man universalismen til sig – den marxistiske ide om en verden uden grænser mellem nationer eller grupper, siger Ed West og forklarer, at det hele blev båret frem af skræk og skyldkomplekser over kolonitiden og Holocaust.

Målet var at erstatte den eksisterende kultur med en ny og bedre:

- Meget tyder på, at multikulturalisterne var for indvandring, men modsatte sig assimilation, for at ødelægge den fælles kultur og for at undergrave de eksisterende familiemønstre. En befolkning uden fælles sprog, kultur og historie er som bekendt lettere at manipulere og forme til en ensartet og let medgørlig masse, siger Ed West.

[...]

Afviser du generelt, at multikultur kan fungere?

- Ja, det gør jeg. Illusionen om multikultur hviler på den præmis, at mennesker vil forlade nationer, etniske grupper og religiøse fællesskaber for at tilslutte sig et bredere og mere overordnet fællesskab. Men alt tyder på, at mangfoldighed har den stik modsatte effekt.

- Mennesker i multikulturelle samfund trækker sig ind i deres egne grupper og bliver mindre åbne overfor andre. Det er det, vi med al tydelighed ser i de større byer i dag. I bedste fald ignorerer grupperne hinanden i værste fald er de i konflikt.

[...]

Så der er fra officiel side sket et skred i værdierne?

- Ja, i allerhøjeste grad. Det, der for 30 år siden var ortodoksi, var for 20 år siden blevet til mainstream. I dag er det tabu og i morgen bliver det kriminelt. Det er stort set det mønster, deres kulturrevolution har fulgt.

- Det bizarre resultat er, at der aldrig i britisk historie har været så stor en andel – hvis ikke flertallet – af befolkningen, der har synspunkter, som fra officielt hold betegnes som umoralske. Enhver modstand mod multikultur forbindes automatisk med racisme, fattigdom, dumhed og vold.

[...]

Har du et bud på, hvordan problemerne kan løses?

-På det overordnede plan skal vi afvise ideen om mangfoldighed som en eufemisme for en verden uden national suverænitet og grænser. Vi skal også forlade den marxistiske kritik af race og acceptere, at mennesker er u-perfekte skabninger, som diskriminerer, er fordomsfulde og nogle gange opfører sig på en måde, som anti-racisme-lobbyen ikke bryder sig om. Vi skal erkende, at det er umuligt at bygge et samfund på den antagelse, at mennesker er perfekte.

- Derudover skal vi gøre op med universalismen, som vi i Vesten er de eneste, der tror på. I Japan, Kina, Mellemøsten, ja stort set alle andre steder, ryster man på hovedet. Vi skal erkende, at nationalstater giver os den absolut bedste ramme for menneskelig selvorganisering, demokrati, liberalisme og økonomisk udvikling. Uden national identitet vil andre identiteter tage over – højest sandsynligt religion.

[...]

Hvad foreslår du på det mere konkrete plan?

- Helt konkret skal indvandringen hurtigst muligt begrænses. Det betyder også, meget mere restriktive regler for ægteskaber med personer fra andre lande. … Det vil også være nødvendigt at opsige vores internationale forpligtelser i forhold til at tage imod flygtninge og i stedet tilbyde dem hjælp i deres nærområder. Endelig må vi gøre en langt større indsats for at hjælpe dem, der gerne vil returnere til deres hjemlande.

[...]

Og her til sidst, hvordan tror du, den nærmeste fremtid ser ud?

- Jeg tror ikke længere, vi kan forhindre konflikter, kun begrænse dem. Og i den bestræbelse vil staten bliver mere og mere totalitær og i stadig stigende grad indskrænker vores frihed. Det er paradoksalt nok det stik modsatte af det, de tidligere studenteroprørere havde som mål. De har et enormt ansvar overfor alt det, der er sket, og alt det, der kommer til at ske.”

Kommunismen døde ikke helt med Murens fald, men jo nok mest fordi den forinden var blevet en form for religion, og hermed et trosspørgsmål. Herunder en kuriøs sag fra Daily Mail – The Communist ‘Jesus’: Maoist sect leader accused of keeping slaves for 30 years ‘ran collective like a cult and moved into home of woman captive who later died in window fall’.

“A community worker who refused to join the Maoist cult at the centre of an alleged slavery scandal says its extreme left-wing leader managed to convince his followers he was a communist Jesus Christ. Community worker Dudley Heslop, 59, went to a series of lectures by Aravindan Balakrishnan, 73, and has revealed today how he treated his followers like army recruits, and took their money and property for his extreme left-wing cause. The 73-year-old is now accused with his wife Chanda, 67, of holding three women as slaves for three decades.

Mr Heslop said ‘Comrade Bala’ moved into the Battersea house belonging to Sian Davies, the mother of captive Rosie, 30, who died after mysteriously falling from a window in 1997. Members of his cult were forced to cut off contact with their families and faced severe discipline if they breached any of his strict rules. Young women were always at the heart of his revolutionary sect. …

Mr Heslop said the leader believed that China would invade Britain to ‘free them’ from the ‘Fascists’. …

Bala came to police attention after setting up a communist squat, the Mao Zedong Memorial Centre, in Brixton in 1976 where the couple ran their group, the Workers’ Institute of Marxism-Leninism-Mao Tse Tung Thought, holding lectures and film evenings.

Two years earlier, he had been kicked out of the Communist Party’s national executive after his faction ‘attempted to put themselves above the discipline of the party’. By the time of the Brixton riots in 1981 their organisation had gone underground where it remained for more than 30 years. …

Sian Davies, who was living with the family at the time of her death in 1997, is known to have joined the Maoist communist collective that Balakrishnan ran. In 1978, she was one of six young militant women arrested when police raided their headquarters in a bookshop in Brixton.

A local newspaper report of the case reveals the group’s extremist views as the women chanted slogans calling for the ‘downfall of fascist Britain’ throughout their trial. … All six refused to enter pleas on 13 charges of obstructing or assaulting the police saying they ‘did not recognise the court, the judge of the jury system’

The women also refused to let police search the Brixton property for drugs and chanted ‘Death to the fascist state.’ One of the communists, Aishah Waham then 34, read a prepared statement saying that the British were the lackeys of the Americans. The report went on: ‘At the end of her speech the six chanted together with upraised right arms and clenched fists.”

(Eneste kendte foto af Maoistlederen kendt som ‘Comrade Bala’, 1987)

‘Nationalitetsdiskriminerende’, alene ordet. Fra Altinget – Forsker: Sverige har løsningen på velfærdsturisme.

“Mens politikerne herhjemme overvejer værn mod den såkaldte velfærdsturisme, er løsningen måske ikke længere væk end hos vores svenske naboer. I hvert fald er det svenske dagpengesystem ikke så attraktivt for velfærdsturister, mener arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klint. I Sverige udregner man dagpengene ud fra den indtægt, man har haft i et år inden ledighed. I Danmark beregnes dagpengene ud fra lønnen i tre måneder op til ledighed, forklarer Mads Peter Klint, adjunkt fra Aalborg Universitet.”Den forskel bliver vigtig, når vi taler om social turisme, fordi folk, der kommer fra for eksempel Polen og Bulgarien, kommer fra indtægtsniveauer, der er meget lavere,” siger han. …

Hvis EU-Kommissionen underkender de danske regler, kan borgere fra andre EU-lande se frem til at kunne få ret til danske dagpenge langt hurtigere end i dag. Og det kan EU-Kommissionen meget vel ende med at gøre, vurderer Kirsten Ketscher, juraprofessor fra Københavns Universitet.

“Det er en karensperiode, som kun gælder for udlændinge. Det er nationalitetsdiskriminerende, og man må ikke lave regler, der direkte eller indirekte diskriminerer,” siger hun. Hun mener ikke, at den svenske beregningsmodel er nationalitetsdiskriminerende.”