Det største man kan opnå som ornitolog, må være at finde en ny dansk art. Tirsdag formiddag lykkedes det for en københavnsk birder, der fandt en Kaffersejler (Apus caffer) rastende med en Gråsejler, tæt på kysten ud for Vejby Strand. Den er lidt mindre end den almindelige Mursejler, og kendes på den hvide overgump. Debatten raser, for der er woke-typer overalt.

“Lad os nu finde et nyt navn til en art som ikke har fortjent at give associationer til racisme og kolonialisme.” (Jeppe MB)

“Nu er der jo gudskelov ikke så mange kaffere hertillands. Så mon der er nogen, der vil føle sig nedgjort.
For der er vel ikke nogen overlevende 90’er-politisk korrekte klumpehoder, der kunne finde på at blive krænket på andres vegne? VEL??” (Niels Aa)

(Kaffersejler, Apus caffer; Foto: Wiki)

“Kaffer, kafer, eller kaffir er forskellige stavemåder af det samme ord, der i dag er et nedsættende ord om sorte, især fra Sydafrika og Zimbabwe. … Oprindeligt kommer ordet af det arabiske kufir, der betyder vantro eller hedning. Ordet er mest kendt fra de nævnte lande, samt til en vis grad hollandsk og engelsk gennem disse landes kolonier. I Sydafrika har ordet altid betegnet sorte, og må regnes for særdeles nedsættende, på linje med ordet nigger i andre dele af verden.” (Wiki)

Amanda Bodal kalder sig ’studerende, Bachelor of Arts in Human Rights’, men sidste sommer var hun intet andet end en forvirret gymnasieelev, der som en del af venstreradikale Extinction Rebellion, blokerede en virksomhed i København. I den forbindelse lød det, som en anden Thunberg: “Det er den største krise nogensinde for menneskeracen… Vi skal kæmpe nu, hvis vi skal have en fremtid.” Når man bliver ældre forstår man, at det sjældent står så galt til, som ‘verdensredderne’ påstår. Amanda ville have været kommunist under Den Kolde Krig, og ville formentligt pjække med jævnaldrende for enhver budskab, der giver en god følelse i maven.

Uden ‘midaldrende hvide mænd’, havde der ikke været noget at omfordele, og hun have haft så travlt med at tjene til føden, at hun slet ikke havde haft tid til at demonstrere, eller skrive indlæg mod hvidpigmenterede sexister. Hun er et produkt af materiel overflod. Et biprodukt af det samfund hun hader. Når hun har undskyldt, kan hun sige tak. Dernæst kan vi debattere mand til kvinde, kvinde til mand, hvordan vi kan gøre samfundet bedre for begge køn. Kommentar af en Amanda Bodal i Berlingske – Midaldrende hvide mand, du har intet at sige om sexisme.

“Debatten om sexisme har fra start været ulige og dokumenterer i sig selv, hvordan strukturel og systematisk sexisme dominerer samfundet. … når udsagn som, at mænd ikke skal fyres for at have taget på nogen for ti år siden, dominerer samfundsdebatten – og ikke udsagn om at respektere grænser og at opføre sig ordentligt – så skabes der en forestilling om, at sexisme er et mytologisk fænomen, der tilhører fortiden, og der har som mål at brænde mændene på bålet. Fokus fjernes fra sandheden om, at sexisme er et systematisk problem LIGE NU…

Kan man kalde Danmark for et demokrati, når mænd og kvinder i magtpositioner gør alt, de kan, for at lukke munden på de kvinder, der udfordrer status quo – og når man negligerer tusinde af kvinders oplevelser med fraser som ‘det var bare en hånd på et lår’ ? Dette betyder ikke, at det er forkert ikke at have oplevet sexisme – men det betyder, at man som politiker, borger og menneske bør spørge sig selv: ‘Er det relevant, at jeg – en midaldrende hvid mand, der aldrig har oplevet sexisme – bidrager til en debat om sexisme?

Et tip: hvis du tænker, at ‘det har jeg da aldrig oplevet’ , eller ‘det har aldrig generet mig’ , så betyder det ikke, at sexisme ikke eksisterer – det betyder blot, at sexisme ikke eksisterer for dig. Derfor, kære midaldrende hvide mand, så har du intet at sige i denne debat. Tværtimod er det dit ansvar, mit ansvar – det er vores alles ansvar at lytte til andre, altid at lytte. Du skal ikke udtale dig, du skal ikke blande dig – det eneste krav, der stilles, er, at du holder din kæft, lytter empatisk efter og indretter dig derefter.

For kvinder, der oplever sexisme, er der ikke blot tale om en ‘hånd på et lår’ – der er tale om en kultur, som objektiviserer vores kroppe, en kultur, hvor vores kroppe ikke er vores egne, og hvor mænd kan gøre ved os, hvad der passer dem. At negligere kvinders oplevelser, at konstant behandle sexisme som et emne, der er op til debat, at give konstant taletid til dem, der ikke har oplevet sexisme, i stedet for at fokusere på dem, der har, er et udtryk for en regering, et samfund, et land, som undertrykker og svigter dets kvinder.”

(Marc Maron, End Times Fun, Netflix, 2020; Fotos: Twitter)

Overfaldet på den 44-årige kvinder ‘virker helt umotiveret’, fortæller vagtchefen for Vestegnens Politi til Ekstra Bladet. Dominanskriminalitet er begrebet, der forklarer lige den del. En historie fra EB.dk – Kvinde overfaldet i nat.

“Overfaldet skete på Brolæggerpladsen i Ishøj søndag omkring klokken 22.30…

Kvinden var på vej hjem fra et besøg hos sine forældre og kom trækkende med sin cykel tæt på sin bopæl, da hun pludselig blev væltet omkuld af tre unge mænd eller drenge.

– Hun har forklaret, at der er tale om tre yngre mænd af anden etnisk oprindelse end dansk. Det bygger hun på, at de internt talte et andet sprog end dansk. Enten tyrkisk eller arabisk, siger vagtchefen.

– Hun når ikke at se så meget. Hun bliver sparket og slået og kaldt ukvemsord på dansk, og så løber de derfra, tilføjer han.”

(Brolæggerpladsen, Ishøj; Foto: Maps)

“Det er en måde at blive integreret på.”, lød det fra islamforsker Brian Arly Jacobsen i forbindelse med Imam Ali-moskéens indvielse tilbage i 2014, og allerede dengang lød det virkelighedsfjernt. Det var dog ifølge David Trads “en helt unødvendig fornærmelse mod vores mange muslimer”, at der ikke deltog repræsentanter fra regeringen eller kongehuset. Her en opslag fra iranske Roya Moore, der sætter MeToo-debatten i relief. Via Facebook.

“Jeg er Roya Moore. Jeg er fra Iran. Men jeg er dansk statsborger. Her er min historie med muslimske kvinders muligheder for skilsmisse i Danmark:

‘1. Du må ikke flytte fra byen uden samtykke fra din eksmand.
2. Du må ikke gifte dig med en ny mand.
3. Du skal give afkald på din medgift.
4. Du skal gå med langt tørklæde.
5. Du skal opdrage børnene efter islamiske principper.
6. Alle forældrerettigheder overtages af din eksmands familie i tilfælde af, han dør.

Sådan lød betingelserne i min venindes skilsmissekontrakt. Det er kun en måned siden. Men det var i Iran, ved en islamisk domstol, for sådan er loven i Iran. Desværre er det ikke kun i Iran. I Danmark er der parallelsamfund, hvor imamer forsøger at indrette tingene på helt samme måde.

En lokal imam i Odense kopierede ordene fra den iranske domstol, da han skrev: ‘Du mister dine børn, hvis du bliver gift med en ny mand. Og hvis du krænker din egen eller familiens ære, mister du også forældremyndigheden’ som betingelse for at en muslimsk kvinde kunne blive skilt. Det var altså i Odense. Ikke i Iran.

I efteråret 2014 blev jeg ringet op af en diplomat fra den iranske ambassade. Helt uventet fortalte han mig, at han sad på ambassaden og sagsbehandlede min skilsmissesag. Jeg forklarede ham, at det var spildt arbejde, for den sag havde Familieretshuset i Odense allerede taget sig af. Det stoppede ham dog ikke i at fremføre at min skilsmisse ikke var islamisk gyldig: ‘Vi anerkender den ikke i Iran. Du skal tage til Imam Ali Moskéen i København og få opløst dit muslimske ægteskab hos imamen dér’.

Jeg nåede faktisk at blive så rystet, at jeg blev helt tavs. Men jeg kom dog i gang igen, og fik sagt, at ‘jeg er fløjtende ligeglad med iranske regler’ – ‘jeg bor i Danmark og følger lovgivning og praksis her i landet’.”

(Imam Ali-moskéen, Vibevej, København NV; Foto: Maps)

De sidste to Venstre-statsministre er tidligere formænd for Venstres Ungdom, der historisk set har stået for skolingen af senere folketingsmedlemmer. Gårsdagens liberale fantaster er morgendagens ministre, men hvis man virkelig ønsker et samfund hvor individer ikke hæmmes af virkeligheden, så kan man jo ligeså godt stemme på Enhedslisten og få det overstået. Pernille Skipper var kortvarigt medlem af VU i Odense, før hun blev aktiv kommunist.

“Dit CPR-nummer skal ikke definere dit køn!🚻
I Venstres Ungdom mener vi, at CPR-nummeret skal være kønsneutralt.
Det er et vigtigt hensyn at tage, når vi ønsker et samfund, hvor der er frihed til forskellig og plads til at være, den man er.🕊Vi undgår problematikker om juridisk kønsskifte og debatten om, hvornår man skal kunne få foretaget dette. Samtidig får vi gjort opmærksom på, at biologisk køn og kønsidentitet ikke er det samme.” (Venstres Ungdom, 26. oktober 2020)

(Venstres Ungdom på Facebook, 26. oktober 2020)

Politisk ordfører i VU Ivan Al-Hilali om Kønsneutral frihed.

“Mænds personnummer ender på et ulige ciffer, mens kvinders slutter med et lige ciffer. Sådan er det i dag, men behøver det virkelig at være sådan, at de numre staten har udstyret os med, samtidig skal sladre om, hvilket køn vi er? Det synes at være en forældet og, for ikke at nævne, rigid forståelse af, hvordan det er at være individ. Under tiden udvaskes det individuelle i individet, hvis man fra barnsben ikke selv kan vælge.

… Et kønsneutralt person-nummer synes at være et let ‘indgreb’, som har såvel en stærk signalværdi som en reel løsning på, at staten ikke længere internaliserer sig ved noget så intimt som individers ret til at bestemme, hvilket køn de måtte være. Et kønsneutralt personnummer bør være en kamp, som alle liberale i Danmark kæmper for. Friheden til forskellighed, og dermed til at være lige den, man vil være, vægter, i min optik, højere end den administrative- og økonomiske byrde, der potentielt vil være forbundet med indførelsen af et kønsneutralt personnummer. Som det tolerante, oplyste og LGBT-forgangssamfund vi er, bør vi acceptere individers ret til ikke at blive påduttet et køn fra staten.”

Her til formiddag fortalte Hassan Preisler på P1, at hvis man ville bevare den gode stemning til festmiddage, så skulle man undlade at diskutere ‘klima, køn og flygtninge/indvandrere’. Han udpenslede det ikke, men pointen var klar – store dele af venstrefløjen anerkender ikke uenighed i forhold til de her emner. Alt er sort/hvidt – dem eller os. I forrige udgave af Weekendavisen forsøgte han at nuancere MeToo-debatten med et essay om kvindernes valg af partnere. Manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe kommenterer i Weekendavisen – Søde drenges hævn.

“… Den melankolske, bittersøde folkeskolenostalgi, som Hassans beretning fra skolegården, hvor det var ‘de mest grænseoverskridende drenge, der fik de mest eftertragtede piger’, havde frembragt, lyste jeg nu pludselig et skarpt og ukærligt lys på. For hele Hassans essay er gennemsyret af den samme retorik, man finder hos incels (forkortelse for ‘involuntary celibate’). Begrebet bruges om mænd og drenge, der er frustrerede over ikke at kunne få sex. Ofte finder de sammen online.

Elliot Rodger var en af de første store, selverklærede incels, der hadede de kvinder, der valgte at have sex med andre end ham. Jeg kom til at tænke på Elliot Rodgers sprogbrug, da Hassan i sit essay husker, hvordan den ‘brutale’ Kasper får ‘nedbrudt det sidste af Trilles modvilje’, og hvordan Kasper senere ‘fik’ Ane. To piger, Hassan gerne selv ville have haft. …

Når Hassan beslutter at deltage i optrevlingen af Mads Aagaard Danielsens overgreb, skyldes det ifølge Hassan ikke mod. Det er – også – et spørgsmål om hævn: ‘Hævn over Mads, hævn over mediemænd, ministre og komikere, hævn over Kasper, hævn over Trille, hævn over Ane – og hævn over mig selv. For mest af alt hader jeg mig selv.’

Netop begrebet hævn er stort i incel-verdenen. Hævn bliver hyldet og er kommet til udtryk i form af massemord og terrorangreb. I 2014 dræbte Elliot Rodger seks og sårede 14, før han begik selvmord.

… der ligger hos Preisler og Rodger samme foruroligende præmis til grund for deres ellers meget forskellige hævn. Nemlig deres opfattelse af, at de har noget at hævne. Men at have noget at hævne forudsætter, at der er blevet gjort noget imod dem. At de er blevet udsat for en uretfærdighed. At deres ret er blevet krænket. Men de har aldrig haft ret til de kvinder, de gerne ville have.”

(22-årige Elliot Rodger, der myrdede seks kvinder, 2014)

Jeg gør mig ingen illusioner om danskernes forsvarsvilje, og det siger meget om tidsånden, at gårsdagens Samuel Paty-demonstration foran den franske ambassade på Kongens Nytorv, kun samlede i omegnen af 150-200 mennesker. Der var flere til Omar El-Husseins begravelse, og op imod 100 gange så mange til sommerens George Floyd-protest ved den amerikanske ambassade.

Man kan komme med nok så mange forklaringer, men faktum er ikke desto mindre at en helt almindelig venlig gymnasielærer har mindre sympati i den multikulturelle hovedstad, end en arabisk jødedræber eller en kriminel sort amerikaner. Det er ikke sexet at kæmpe for ytringsfriheden i 2020, og hvis man perspektiverer det lidt, så ligner grangiveligt opskriften på at miste den.

“Likvideringen af den franske skolelærer Samuel Paty skal samle tusindvis af mennesker i København søndag, hvor der blandt andet skal holdes et minuts stilhed foran den franske ambassade.” (Ugeavisen.dk, 24. oktober 2020)

(Samuel Paty-demonstration, Kongens Nytorv, 25. oktober 2020; Fotos: Tilsendt)

(15.000 københavnere demonstrerer for kriminelle George Floyd, 2020)

Chefen for de kommunale biblioteker fortæller, at problemerne udgår fra ‘utilpassede unge mellem 13 og 30 år’, der ‘ikke er blevet opdraget’. Hvis man er op imod 30 år, så er man ikke drengen, men den kulturbærende forælder. Det kan være svært at forstå for velfærdsdanskere, men chikane er ikke nødvendigvis udtryk for dårlig opdragelse. Det er en integreret del af kulturen, og når den 65-årige førtidspensionist Jan Teslak fortæller, at de har ‘disrespekt for os ældre’, så gælder det udelukkende ældre ikke-muslimer. Den lokale imam er konge.

Endnu et afsnit i BT-føljetonen om indvandrerunge i alle aldre – Indvandrerdrenge hærger i liebhaverkommune: Jan blev slået ned.

“… for 65-årige Jan Teslak blev en lørdag eftermiddag med avislæsning alt andet end rolig på Hovedbiblioteket i Birkerød i Nordsjælland. En gruppe drenge med indvandrerbaggrund angreb pensionisten, der brækkede en knogle i fingeren og måtte til behandling på sygehuset.

‘Man bliver utryg og angst. Jeg kommer ikke på biblioteket mere, og det ved jeg også, at der er mange andre ældre, der heller ikke gør,’ siger han til B.T. …

‘De var fem stykker, som kørte rundt på kontorstolene og larmede og var i gang med at ødelægge inventaret på biblioteket. Jeg bad dem om at lade være, for det er vores allesammens ejendom. Så kom der en bagfra og slog mig ned,’ siger han. …

‘De unge er ligeglade med de andre biblioteksbrugere, om det så er ældre eller børnefamilier. De opfører sig, så andre ikke kan være der. De er ikke blevet opdraget og ved ikke, hvordan man opfører sig i det offentlige rum. Det er irriterende,’ siger Maria Nielsen Westbrook, der er chef for Rudersdal-bibliotekerne.”

(Hovedbiblioteket i Birkerød; Foto: Maps)

Jeg forlader ikke det trygge blogformat her på siden, men skal jeg lejlighedsvis kloge mig som fast kommentator, så er Kontrast – Danmarks borgerlige medie det bedst tænkelige match. Bliv stiftende medlem for 600 kroner her.

“Mød en af Kontrasts skribenter!
Kim Møller er cand.mag. i historie og arbejder på gulvet i en produktionsvirksomhed. Han er manden bag Uriasposten.net, som siden 2003 har forsøgt at skabe lidt balance i et overvejende værdiliberalt medielandskab. Han skriver blandt andet om islam, men også mediernes håndtering af den løbende debat er et fast element, og han gør åben front mod politiserende journalister og forskere samt enhver form for værdipolitiske sværmerier. Trods den tørre konfrontatoriske tilgang skulle det gerne sive ud mellem linjerne, at han trods alt er en livsglad far til tre, der sådan rent hypotetisk er typen, som kunne finde på at køre land og rige rundt for muligvis at høre kaldet fra en sjælden fugl.” (25. oktober 2020)

Tidligere på året bloggede jeg om Rosa Lunds postulat, om at der i Danmark var ‘3-5.000 årlige tilfælde af racistisk-motiveret vold’. Kilden var en af Balvigs ‘offerundersøgelser’, der udelukkende tager udgangspunkt i offerets følelser. Han tog endda store forbehold. Beregningerne er ‘baseret på meget få observationer’, og konklusionen er derfor ‘behæftet med betydelig usikkerhed’.

I fredagens Politiken postulerer adjungeret professor Hans Skifter Andersen, at ‘mere end 25.000’ årligt udsættes for ‘korporlige overgreb’ med udgangspunkt i offerets etniske baggrund. Kilden er Udlændinge- og integrationsministeriet medborgerskabsundersøgelse (2018), og vi har også her at gøre med spørgeskema-baseret føleri. Hvorfor nøjes med 25.000 voldelige uracistiske overfald årligt. Nogle af de otte procent, ville garanteret også afkrydse, at de har haft flere oplevelser. Vi er nok nærmere 50.000 eller 100.000 – ingen højere?

I virkelighedens verden er racistiske overfald mod indvandrere noget nær ikke-eksisterende, og når danske aviser skriver at ‘muslimske kvinder’ blev angrebet med kniv i Paris, så er det i mangel af danske eksempler. Når 17-årige Gry chikaneres af ‘nogle idioter’ i en ’sølvgrå BMW’ tæt på Aabenraas ghetto, så har det aldrig noget med racisme at gøre: “… det er bare super respektløst.”

Adjungeret professor Hans Skifter Andersen er en gammel kending. Det var ham der mente ghettoerne gjorde det nemmere at integrere (2006), og som en anden venstreradikal aktivist drog paralleller mellem debattens tone og ‘nazismen i trediverne’ (2009). Han tog fejl, og nu er det ikke bare Dansk Folkeparti som er halv-nazister. De voldelige racister er overalt. Hans Skifter Andersen i Politiken – Racismen har også brug for et # MeToo.

“# Metoo-bølgen er de seneste uger rullet hen over Danmark med en omfattende dokumentation og diskussion af sexistisk chikane og diskrimination. Der findes imidlertid en anden – endnu mere omfattende – form for chikane og diskrimination, nemlig den racistiske.

I Integrationsministeriets såkaldte medborgerskabsundersøgelse fra 2018 er et repræsentativt udvalg af personer med indvandrerbaggrund, heriblandt danske statsborgere, blevet spurgt, om de har oplevet dette. …

Ca. 8 pct. svarer desuden ja til spørgsmålet: ‘Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet til eller slået?’. Det betyder, at mere end 25.000 har været udsat for korporlige overgreb på et år. …

Racistik chikane og diskrimination i Danmark er derfor omfattende. Det er på tide, at vi får et racisme-# MeToo, hvor de, der rammes af det, kan stå frem og fortælle om deres oplevelser.”

(Politiken: ‘Racismen i Danmark er veldokumenteret og udbredt’)

(Integrationsministeriet: Medborgerskab 2018, s. 15)