Ansporet af udviklingen i Afghanistan skriver flere medier om velintegrerede indvandrere. Det er for eksempel Kristeligt Dagblad, der portrætterer syriske Ali Bako, der er blevet en nyt menneske efter et ophold på en efterskole. Kulturforskellener som regel ‘ikke så store’, og det er ’sundt for et efterskolehold at møde unge fra forskellige miljøer’, da det udbreder ‘rummelighed og imødekommenhed’.

Det er ikke første gang Ali Bako er blevet brugt som succeshistorie, og sidst nævnte jeg hans lillebror Mohammed Bako, der er dømt for voldtægt mod en 16-årig dansk pige fra hans skole. Her en omtale fra Sjællandske Nyheder (2019), der fortæller om en af de gange hvor kulturforskellene vitterligt var store.

“En 17-årig dreng fra Kalundborg blev mandag idømt et år og tre måneders fængsel for et voldtægtsforsøg, begået i et grønt område nær Ulshøjvej i Kalundborg den 21. marts i år. …

De to unge kendte hinanden løst fra skolen, hvor de gik i parallelklasse med hinanden. Begge havde deltaget i en fest, og på vej hjem havde de fulgtes med en gruppe af andre elever fra skolen. På et tidspunkt var det imidlertid kun den 17-årige og pigen som var tilbage. Parret gik over et grønt område ved Ulshøjvej. Her skulle den 17-årige ifølge anklageskriftet have skubbet pigen omkuld på jorden, have fastholdt hende og befølt hende i skridtet, mens han sagde ‘jeg vil kneppe dig’. …

– Han ønskede at have sex med hende mod hendes vilje. …, sagde anklager Anders Dohn.”

(Collage: Mohammed Bako, voldtægtsdømt bror til succeshistorien Ali Bako; 2019)

Sidste år hyldede MSM/venstrefløjen Sofie Linde, fordi hun gav sin personlige historie under TV2 Zulu Awards. En fortælling, der siden er blevet brugt til at mistænkeliggøre mænd en bloc. Årets udgave nævnte ikke Sofie Linde, men her kunne man se Nikolaj Stokholm iført en læder-dildojakke – en slet skjult henvisning til Lindes stunt. Det går naturligvis ikke. Efter optrædener af (brune) Mahamed Habane og ‘Jalal’ (transseksuel muslim), “… kommer så en hvid, heteroseksuel, ciskønnet, mandlig vært iført en masse pikkemænd. Det synes jeg falder lidt fladt.”

Det er et svært emne som Christian Egander Skov skriver om herunder, og kronikken fremstår noget skarpere i sin trykte helhed. Kronik i Weekendavisen – Metro: Jeg føler, ergo har jeg ret (kræver login).

“Da tv-værten Sofie Linde indledte MeToo-debatten herhjemme, var det netop med en personlig beretning. Da enkelte stillede spørgsmål til historien – blandt andet fordi den var uden nogen detaljeringsgrad – faldt modsvaret prompte: ‘Believe all women.’ Man måtte ikke mistænkeliggøre ofrene.

Bekendelsen er altid sand. Problemet blev aktuelt igen med debatten om Naser Khaders påståede overgreb på en række kvinder. Her er der flere konkrete detaljer at knytte anklagerne op på, men alligevel var reaktionen ufortyndet forargelse, da Weekendavisen bragte en artikel, der førte disse detaljer frem i offentligheden. Ved at fokusere på detaljer tog man jo netop ikke de personlige vidnesbyrd på ordet, lød kritikken.

… Hvad gør det ved samtalen, når alt er bekendelse? Bekendelser forudsætter, at der er nogen, der bekender noget til nogen. I bekendelsen reduceres den kritiske offentlighed til denne nogen, der blot skal tage imod. …

De personlige vidnesbyrd kræver altså, at vi forholder os til dem på en bestemt måde. Den, der bekender, hævder, at han ikke argumenterer, men derimod ‘deler’. Et af tidens modeord. Et andet modeord er at hylde eller på engelsk ‘celebrate’. … Det sker også herhjemme nu. Hvor man engang blot skulle ‘tolerere’ forskelle, skal man i dag ‘hylde’ dem – eller ‘celebrer’, som nogen sagde i radioen forleden.

… Ved at forvandle det politiske til det personlige forsøger man at kuppe samtalen og hegne sine synspunkter ind i uangribelighed. Det bringer samtalen til ophør. Den offentlige debat hviler på en anden kontrakt. Her kan man ikke forvente, at de personlige bekendelser står uimodsagte. Den magt kan vi ikke tillade.

Når det personlige instrumentaliseres politisk, ophæver det intimitetens krav. Vi skal mistænkeliggøre såvel mænd som kvinder. Den gyselige sandhed er jo, at mennesket er svigefuldt og løgnagtigt, også når det fromt går på knæ, deler og bekender. Vi har brug for mistro og mistillid. Derfor må det politiske aldrig blive det personlige.”

Mere

“Jeg har tidligere her på Indblik.net beskrevet den såkaldte motte-and-bailey-doktrin. På dansk kunne vi kalde det for den dobbelte dagsordens teknik. Kort sagt går det ud på, at i medvind, i situationer uden kritisk modspil, arbejder identitetspolitikerne naturligt for deres radikale dagsordener. Når nogen imidlertid kritiserer, slår de over i en defensiv taktik, hvor deres dagsorden forekommer som noget, som nærmest alle er enige i (f.eks. at kvinder, sorte og bøsser også er mennesker og skal have rettigheder).” (Morten Okkels om ‘motte-and-bailey’-doktrinet, 2020)

Jeg afventer på fjerde uge datoen for den udsatte retssag, men jeg holder ikke vejret – processen er som bekendt en integreret del af straffen. Sagen mod Erik Høgh-Sørensen er måske det bedst tænkelig eksempel på politisering af retssystemet, og personligt har jeg mistet lidt af min tro på retsstaten. “With a little bit of common sense, you can lose a lot of innocence…” (Lemonheads, 2006).

Læserbrev af Trykkefrihedsselskabets Aia Fog og Michael Pihl i Jyllands-Posten – Ulige lynjustits rejser igen spørgsmål om politisering af retssystemet (kræver login).

“‘Der findes intet mere grusomt tyranni end det, som under lovens skjold og i retfærdighedens navn opretholdes,’ sagde Montesquieu. Manden, der i øvrigt prædikede magtens tredeling.

Fredag den 10/ 9 føjede den nordjyske DF-politiker Erik Høgh-Sørensen sig til den efterhånden lange række af islamkritikere, der i hastigt tempo sigtes, tiltales og dømmes efter straffelovens § 264 d om forbud mod offentliggørelse af billeder af personer i ydmygende situationer.

Erik Høgh-Sørensen blev dømt for på Twitter at have delt en video, hvor en muslimsk voldsmand udøver grov dominansvold mod en dreng i Sønderborg. Voldsmanden havde selv offentliggjort videoen af sin forbrydelse, som gik viralt og blev delt vidt og bredt – men tilsyneladende er det kun Erik Høgh-Sørensen, der straffes for det. Ophavsmanden til det tweet, Høgh-Sørensen delte, er hverken blevet afhørt eller sigtet.

… Det er ulighed for loven med stærk politisk slagside, når islamkritikere som Kim Møller, Jaleh Tavakoli, Steen Raaschou og nu Erik Høgh-Sørensen straffes for at offentliggøre billeder, f. eks. fra et muslimsk terrorangreb i Nice, mens statsstøttede medier som TV 2, Berlingske, B. T., Politiken og Ekstra Bladet frit kan bringe billeder af f. eks. George Floyds død eller af en tyrkisk agent, som står med armen sejrrigt i vejret ved siden af liget af Ruslands ambassadør, som han lige har dræbt.

Vi mener ikke, at medierne, små som statsstøttede, gør noget forkert. Tværtimod er det deres opgave at dokumentere virkeligheden, også når den er grum. Naturligvis inden for lovens rammer. Disse rammer skal være klare og forvaltes konsistent. Og det bliver de så langtfra.

For at sætte fokus på denne ulighed indgav Trykkefrihedsselskabet i april en politianmeldelse mod ovennævnte mainstreammedier, der nærmest på daglig basis gør præcis det samme, som Kim Møller og Høgh-Sørensen nu straffes for, men indtil videre har politimyndigheden i Odense afvist Trykkefrihedsselskabets politianmeldelse – uden begrundelse.

Uden begrundelse og demokratisk kontrol ser politi og ordensmagt dermed ud til at kunne fortsætte en politisk tendentiøs, ulige og i et demokratisk perspektiv stærkt problematisk retspraksis.

… Hvor retssystemer reduceres til politiske redskaber mod systemkritikere, skabes en hurtig glidebane mod tyranni og totalitære tilstande: Med politiserede retssystemer følger indgreb i ytringsfriheden og autoritær undertrykkelse af den frie debat. Den slags vil Trykkefrihedsselskabet aldrig ophøre med at bekæmpe.”

(Erik Høgh-Sørensen foran Retten i Hjørring, 10. september 2021: ‘Vi ses i Landsretten’)

Kristeligt Dagblad kalder Gerald Knaus for ‘migrationsekspert’, men en mand der har grundlagt en tænketank for at bekæmpe ‘illiberal forces’ i flygtningespørgsmål er en holdningsdrevet aktivist. Han er bekymret for den tiltagende underminering af flygtningekonventionen, og det kan man kun glæde sig over. Hvis han var glad, ville der ikke være håb igen.

Interview med European Stability Initiatives Gerald Knaus i Kristeligt Dagblad – Vi står ikke over for en ny flygtningekrise. Vi står over for en menneskeretslig krise (kræver login).

“… samtidig har både FN’s Flygtningehøjkommissariat og en EU-parlamentsrapport om grænseagenturet Frontex dokumenteret, at asylansøgere med magt skubbes tilbage fra grænserne for at forhindre dem i at bede om beskyttelse.

… ‘Det var netop det, jeg frygtede: Alternativet til regulering er brutalitet. Aftalen med Tyrkiet er blevet erstattet af push backs, som er ulovlige i henhold til international lov. Og det sker hver eneste dag for øjnene af domstole og politikere – i fuldt dagslys, uden at nogen løfter en lillefinger. For politikerne kan ikke finde på andre måder at kontrollere illegal migration på, og det er populært i befolkningerne. Men det sender det destruktive signal til resten af verden, at det er i orden at løse migration med vold og overtrædelse af Flygtningekonventionen,’ siger Gerald Knaus med harme i stemmen. …

… ‘Hvis de rige lande ikke viser, at de vil tage ansvar og beskytte retten til asyl, så er det enden på al regulering. Det er enden på Flygtningekonventionen. Og vi ved, hvordan en verden uden en international konvention ser ud,’ advarer Gerald Knaus: ‘Det var sådan, det var før og under Anden Verdenskrig, hvor jøder blev afvist ved grænsen til Schweiz, som mente, at befolkningen ikke ville have for mange fremmede. De blev sendt tilbage til Tyskland og Østrig, hvor de døde i gaskamrene. Det var lige præcis derfor, vi fik Flygtningekonventionen…’.”

(Collage: Gerald Knaus og nogle af de migranter han ikke vil stoppe; Foto: Euractiv)

Jeg kom lige til at skimme SF’s hjemmeside. Ebba Strange sad ganske vist i folketinget for Socialistisk Folkeparti, men hun startede sin politiske karriere i Danmarks Kommunistiske Parti, og meldte sig først ud, da Aksel Larsen blev ekskluderet, og dannede et marxistisk alternativ.

MeToo-bevægelsen fortjener prisen. Bemærk eufemismerne. Fra SF.dk – Sofie Linde modtager SF’s ligestillingspris.

“SF’s ligestillingspris, Ebba Strange-prisen, går i år til Sofie Linde for hendes rolle i Metoo-debatten.

– Sofie Linde holdt sidste år en feministisk tale, der sendte chokbølger gennem Danmark. Med sit vidnesbyrd stillede hun sig i spidsen for en bevægelse, som voksede og blev ikke bare hendes, men alle kvinders kamp, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Ebba Strange-prisen er opkaldt efter SF’s tidligere folketingsmedlem Ebba Strange, som var den længst siddende kvindelige gruppeformand i Folketinget og en engageret kvindeforkæmper. …

– Ebba Strange var en kvinde, som gik foran i kvindekampen og skubbede grænserne i ligestillingsdebatten. Hun samlede folk omkring sig, og hun kæmpede imod regler og strukturer, som holdt kvinder tilbage, siger Pia Olsen Dyhr:

– Sofie Linde har noget mod, noget skrøbelighed og noget fandenivoldskhed, som Ebba Strange ville have beundret.”

(Sofie Linde modtager SF’s Ebba Strange-prisen 2021, 12. september 2021; Foto: Facebook)

Selvom cand.scient.soc. Lisbeth Bech-Nielsen sidder i folketingets finansudvalg, så er der lidt gymnasie over hendes økonomiske forståelse. Da jeg læste overskriften på Altinget.dk, så troede jeg den var opstrammet lidt rigeligt, men nej. Hun mener virkeligt, at man ikke skal få flere i arbejde ved at presse arbejdsløse økonomisk. Når erhvervslivet (angiveligt) ’skriger på arbejdskraft’, så skal man skabe incitamenter ved at fokusere på ‘tiltag som øger livskvalitet og arbejdsglæde’. Et arbejde skal være lystbetonet, ræve skal græsse med hønsene, Elvis lever.

Folkesocialisme set på Altinget – Lisbeth Bech-Nielsen: Vi vil ikke presse folk på pengepungen for at få dem i arbejde.

“Kærligheden skal løse problemerne med manglende arbejdskraft. … Dét skal skaffe flere hænder og hoveder til et erhvervsliv, der skriger på arbejdskraft. Det er det såkaldte arbejdsudbud, der er nøgleordet.

Grundpræmissen om, at der mangler hænder, er Lisbeth Bech-Nielsen ikke uenig i. Hun ønsker dog et opgør med tanken om, at arbejdsudbuddet kun kan hæves gennem reformer, som forringer vilkårene for den almindelige dansker.

‘Det handler i stedet om, hvordan vi kan lave nogle tiltag som øger folks livskvalitet og arbejdsglæde, hvis man da stadigvæk må være glad for at gå på arbejde, og så samtidigt skaffe nogle flere hænder,’ sagde Lisbeth Bech-Nielsen med henvisning til Mette Frederiksens (S) kommentar, da hun præsenterede udspillet: ‘Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet’.

… Tanken er, at man gennem investering i mennesker, og de vilkår som de skal arbejde under, kan sikre at folk arbejder mere.”

(Lisbeth Bech-Nielsen, MF, socialist; Foto: Facebook, udsnit)

Man skal undlade at konfrontere venstrefløjspolitikere, når man støder på dem i det offentlige rum. De har fri adgang til medierne, og enhver form for mishagsytring risikerer at blive udlagt som racisme, trusler om vold eller lignende. Der er ingen grund til at ride Sikandar Siddiques kæpheste. En historie fra BT – Sikandar Siddique overfuset på Strøget: ‘Du er indavlet’.

“Hvad der skulle have været en dag med dialog og debat ændrede sig hurtigt for partilederen hos Frie Grønne, Sikandar Siddique. …

‘Pludselig kommer der en mand, som jeg tror har været på den anden side af 50 år og skal til at filme. Da jeg står med nogle yngre drenge, siger jeg; ‘Du må ikke filme’,’ fortæller Sikandar Siddique. …

‘Da jeg har sagt det, så går han fuldstændig amok og siger, at jeg er indavlet, og at min slægt ikke hører til her. Han var meget aggressiv,’ siger han. …

‘I går var første gang i lang tid, hvor jeg troede, jeg ville få én lampen. Det var virkelig ubehageligt,’ siger Sikandar Siddique.”

(Frie Grønnes Sikandar Siddique foran Illum, 14. september 2021; Foto: Facebook)

‘TM’: ‘Jeg tror det mig han hentyder til’

“… Jeg kom forbi Illum i tirsdags, gånende med min datter… Da jeg tog min mobil op og ville filme ham. Sagde han med det samme at jeg ikke måtte filme ham.

-Gu må jeg da så hvis jeg vil og du er så dum/pinagtige for Danmark at jeg bliver nød til det osv osv. …

Da jeg havde taget det her billede, kunne jeg ikke holde min kæft længere … Inden jeg gik videre, fik jeg lige sagt højt og ordret (Så godt jeg husker🤔) : ‘Du har ikke en skid at lave i Dansk politik da du ikke har Danske gener og ikke født i det her land. I skulle ikke have stemmeret i mit land. Så længe koranen foragter mig og mine værdier. Fis ud af mit land‘ Det var mine ord 😎.Jeg tror det mig han hentyder til…” (‘TM’, Facebook, 15. september 2021)

Drabet på 31-årige Abdinur Mohamed Ismail har fængslet flere arabere, og somalierne står nu stærkere i Odenses klankamp. Fyens Stiftstidende har begået en ret så ærlig artikel om den verserende kamp mellem ‘Vollsmosegruppen og Korsløkkegruppen’, der ikke bare handler om narko, men også om etnicitet. Fra Fyens.dk – Somaliere og arabere fører an i Vollsmose-konflikt: Familiefejder, fjendskaber, ære og kampen om narkomarkedet (kræver login).

“… når én spiller er ude er der et tomrum, som skal fyldes ud, og det er præcis, hvad der foregår mellem to grupperinger med henholdsvis arabere på den ene side og somaliere på den anden.

Det resulterede i fredags i et knivstikkeri i Lærkeparken… Det er langt fra første gang, to grupperinger med hver deres etniske baggrund overfalder hinanden, og det er langt fra sidste gang. For konflikten mellem grupperingerne er en fortsat føljeton, der aldrig får ende, og selv ikke påståede blodpenge har fået den til at stoppe eller nedskalere.

Der er nemlig meget på spil, som handler om dyb foragt og had mellem parterne, fordomme, fjendskab, familiefejder, ære, og kampen om narko- og hashmarkedet.

… For parterne i konflikten gælder, at familie, sammenhold og ære er vigtigere end alt andet, og hævet højt over danske værdier om lov og orden. Det gælder om at undgå myndigheders indblanding, præcis som i de lande, mange af dem kommer fra.”

(Scene fra Walids Vollsmose, 2019; Foto: Youtube)

Dansk Kvindesamfund jubler på Facebook over, at det var lykkedes Fagbevægelsens Hovedorganisation (ved Majbrit Berlau, tidl. Enhedslisten), at forhandle statsdikteret ligestilling igennem. I dag holder kvinder gennemsnitligt 280 dages barsel mod mændenes 24 dage. Fremover vil der være 11 ugers øremærket barsel til mænd, hvad Dansk Kvindesamfund håber opgraderes til 14 uger. Det falder dog ikke ligefrem i god jord hos feministerne i kommentarsporet, og argumentationen er jævnt underholdende. Denne her tvungne barsel er skabt af den patriarkalske kapitalisme, og ligestilling kan iøvrigt aldrig handle om at tage noget fra nogen. Tænk!

(Foto: Facebook, udsnit)

Debatindlæg

“Ligestilling er ikke at presse kvinder til at agere på et maskulint defineret arbejdsmarked.” (Josephine Ballieu)

“Det her spiller bolden direkte ind i det strukturelle patriarkat, som vi lever i! #støtamningen #støtbarnet” (Lena Haurits Nielsen)

“Dansk Kvindesamfund igen ofres kvinder for markedskræfterne. Sørgeligt og har intet med ligestilling at gøre. Vi er ikke ens. Lad os hylde forskelligheden i stedet for at blive et mærkeligt intetkøn.” (Amalie Selmer)

“… Hvordan kan I fremme det som ligestilling !!? … I frigør ikke kvinder med dette forslag, I stavnsbinder os til et maskulint arbejdsmarked frem for at lade os følge vores instinkter og moderfølelser (som bevares, kan se forskellige ud fra kvinde til kvinde- men nu råber jeg fordi I ikke giver plads til mine!!)” (Gry Søbye)

“Det er så trist og ærgerligt, at nogle overhovedet kan tro, at det at tage noget af barslen fra mødrene på nogen måde har noget som helst med ligestilling at gøre…” (Lotte Mouritsen)

“… hvis det her sker i ligestillingens navn, så er det i den grad misforstået, mødrene bliver endnu dårligere stillet. Og med den viden, så ligner det mere en spareøvelse. Og se så lige, hvis man ville skabe ligestilling andre steder ved at tage fra mænd, for at give til kvinder, der ville lyde et ramaskrig, det her har intet med ligestilling at gøre, og så har jeg slet ikke nævnt de biologiske faktorer og det en kvindekrop går igennem ved graviditet, fødsel, heling og amning. Ligestilling er misforstået, hvis det betyder, at kvinder skal indordne sig under et maskulint og patriarkalsk samfund….“ (Lotte Mouritsen)

“Hvis man gerne vil øremærke mere barsel til far/medmor, burde man ikke tage fra det, som den fødende/mor ofte bruger. Ofte bruger, fordi hun har båret barnet, født barnet, nærer barnet og barnet ofte vil have en naturlig stærkere tilknytning til mor i starten…” (Marianne Luna Meola)

“Jeg er feminist og meget uenig i at dette er en god beslutning. Feminisme og ligestilling er også at de valg vi træffer skal have lige opbakning. Når en kvinde føder et barn kan hun komme sig hurigt eller langsomt eller have ønske om at tilbringe lang eller kort tid med sit barn. Med denne beslutning fjernes opbakningen til at tilbringe lang tid på barsel sammen med sit barn og derfor anser jeg det bestemt ikke for ligestilling.” (Sofie M. Enevoldsen)

“What the actual fuck. Hvad bliver det næste? Afskaffelse af amning fordi det ikke er fair over far? Og hvad med fødsler – skal vi dele dem lige over også? Det er en sørgelig dag for de danske børn.” (Maya Muse Rahr)

“Nej, nej, nej! Det her er SÅ trist. Jeg er all in for ligestilling… Men kæden hopper simpelthen af, når man går ind og øremærker dele af barslen, og iøvrigt tager den del fra den eksisterende pulje.” (Emilie Haarslev Schröder Marqvorsen)

“Tilslutter mig mange andre og synes det er et fuldstændigt tåbeligt forslag! Det er da på ingen måde det samme at bære barnet i 9 måneder, føde og amme barnet. Det kan aldrig ligestilles og det burde barsel heller ikke. Det er alt for lidt barsel til moren og der tænkes alt for lidt på barnets behov. I stedet for at dele eksisterende barsel, så tilføj ekstra uger mandens barsel.” (Michelle Matzen Chabert)

“Kvinde- og modersagen har sandelig lang vej igen… Hvor er den barslende kvindes perspektiv?“ (Christina Brøndsholm Andersen)

“… Mere barsel til far men ikke på bekostning af mor.” (Kristine Tæbring)

“Dansk Kvindesamfund har længe haft en agenda der handler om alt andet end at beskytte småbørn og mødres legitime biologiske og følelsesmæssige behov. Vi har brug for et nyt dansk kvindesamfund.” (Camilla Willumsen)

“Problemet med forslaget er at det skal tages noget sted fra. … Der hvor kæden hopper af er, når noget går tabt fra moren. Det er en mærkelig form for ligestilling hvor man tager noget fra den ene part for at give til den anden, I stedet for at skabe bedre forhold til begge parter.” (Nadja Hvid Beck)

“Ligestilling plejer ikke at være et nul-sums spil, hvor nogen skal afgive rettigheder for andre kan få dem.” (Line Marie Skjoldan)

“Forstår ikke hvorfor at delen skal tages FRA kvinden? … Flot at far får mere barsel, men det skal ikke være på bekostning af mor!” (Nana Emilie Silander)

“Man kan ikke lave ligestilling på det område, så længe mænd ikke kan føde børn og amme dem. Det skal være et VALG for kvinder om de vil arbejde eller på barsel, det skal staten ikke påtvinge dem. Moderskabet indeholder så meget og kvinder har det ofte svært med det. Det er mere end et fuldtidsarbejde at være mor, at give kvinder mindre barsel giver absolut ingen mening.” (Nana Emilie Silander)

“Nej tak. … Jeg synes, det her forslag er et overgreb mod kvinders tilkæmpede rettigheder.” (Ninna Braüner Sørensen)

“Jeg ved ikke om jeg skal være for eller imod, for jeg går ind for ligestilling på mange planer. Men…“ (Janni Lage Kvam)

“At tage barslen fra mor og barn og kalde det ligestilling er en falliterklæring. Ligestilling ville være, at fædre aftalte barsel med arbejdsmarkedet uden at blande mor og børn ind i det. Mødres barsel har aldrig været på fædres bekostning. Helt præcist hvordan er det til gavn for mødre at skulle vende tilbage til arbejde, inden barnet er færdigt med at amme…” (Lena Busch Andersen)

“Den mest misogyne aftale længe… skal biologi fuldkommen negligeres i en vanvittig kamp for målbar lighed?” (Benedikte Gyes)

“Det er en tilbagegang for kvinders tilkæmpede rettigheder…” (Mia Breinholdt Andersen)

“Det er så trist… Kvinders rettigheder indskrænkes i ligestillingens navn?? Altså kan i ikke se det?? Det er altså ikke ligestilling når man fratages en rettighed. … Det er igen det patriarkalske som er pakket ind som ulven i fåreklæder. Hvordan kan i ikke se det?” (Rose Maria Munk Lindemann)

“Rose, jeg er så enig. Det har intet med ligestilling at gøre.” (Annasofie Bøgh Mulvad)

“Til helvede med ligestilling, så længe vi ikke tænker på barnets tarv kan det jo være lige meget! Smid gerne ekstra barsel afsted til fædrene, men lad for fanden den eksisterende barsel bestå” (Tanja Janning)

“Hold nu op… man kan ikke ligestille os i køn. For vi er ikke lige… En mand er en mand og en kvinde er en kvinde… Vi er ikke ens og derfor ikke lige.” (Karina Hetland Møller)

“Lorteaftale. … Men man må selvfølgelig bøje sig for kapitalismen og effektiviteten og produktiviteten og alles ret til for alt i verden at være lige om alt. Det er til grin.” (Hanne Bjarnskov Grønne)

Lionel Shriver har skrevet det bedste du får læst i dag. Demografi er skæbne, og man behøver ikke have en kandidatgrad i statistik for at se hvilket land, vi overdrager til vores børnebørn. Enoch Powell så det tidligere end de fleste, og det kostede ham hans politiske karriere. ‘Antiracisme’ skal muliggøre masseindvandring, og man må betragte det som to sider af samme sag. Kommentar sakset fra The Spectator – Would you want London to be overrun with Americans like me?.

“More than a third of UK births now involve at least one foreign-born parent; in parts of London, 80 per cent of births are to foreign–born mothers. Indeed, non-UK nationals are disproportionately concentrated in British cities. The majorities of London, Slough, Leicester and Luton have an ethnic minority background. About half the births in London, Birmingham, Manchester and Cambridge are to foreign mothers.

Unsurprisingly, then, a third of British school children are already from ethnic minorities; in 20 years, ethnic-minority children will constitute more than half the students in state schools. As of 2018, 90 per cent of immigrants were under 45. That means the ethnic transformation of the UK, whose white population is far older, is destined rapidly to accelerate.

Even delivering those dry statistics feels dangerous. As for their implications, none of you readers is supposed to care. In particular, white Britons who greet those figures with anything short of delight know perfectly well to keep their traps shut. The lineages of white Britons in their homeland commonly go back hundreds of years. Yet for the country’s original inhabitants to confront becoming a minority in the UK (perhaps in the 2060s) with any hint of mournfulness, much less consternation, is now racist and beyond the pale. I submit: that proscription is socially and even biologically unnatural.

We are a political and territorial species. Although Pollyannas push us to regard ourselves as members of one big happy human family, we compulsively clump into groups. These groups claim territory and, under normal circumstances, defend it. For westerners to passively accept and even abet incursions by foreigners so massive that the native-born are effectively surrendering their territory without a shot fired is biologically perverse.

This is not all about race. Kenyans resent Somali immigrants. Black South Africans resent Zimbabwean immigrants. Colombians resent Venezuelan immigrants. Anywhere, when the proportion of the ‘other’, however they might be defined, crosses a critical and perhaps even quantifiable statistical line, people who were born in a place stop getting excited about all the new ethnic restaurants and start getting pissed off.

With no sense of irony, Mexicans resent the droves of American retirees who settle on their coasts, radically transforming the local culture and nattering along the beach exclusively in English. I’m sympathetic, too. This is normal. Call them ‘xenophobic’ if you will, but most people want to live around people like themselves. Most people are capable of hospitality towards foreigners who arrive in modest numbers, but balk when outsiders are so populous that they seem to be taking over. Most people of any race or religion do not like vast numbers of people entering their territory from elsewhere and making themselves permanently at home. This is not some sick, especially western meanness. This is what human beings are like all over the world. The blithe welcoming of their own dwindling and loss of dominion now demanded of western majorities is fundamentally inhuman.

After all, try reversing the paradigm. If white westerners were immigrating by the tens of millions to developing nations — if Liverpudlians were pouring into Lagos — the left would decry the mass migration as neocolonialism. Such white flight would be denounced as invasion — as it would be. Yet for today’s left, non-white cultures must be protected, preserved and promoted, while evil European cultures deserve to be subsumed. That version of events is neither fair nor saleable.”