25. november 2014

Tingbjerg: Homoseksuelle Kasper chikaneret i 2,5 år af unge indvandrere – skældsord, sten, fyrværkeri

Efter lesbiske Tulle Krøyer gennem længere tid er blevet chikaneret af en eller flere kristenfundamentalister i monokulturelle Mariager, blev historien landsdækkende, og medførte flere Pride-lignende optog i den provinsielle købstad. I den modsatte ende af landet ligger Tingbjerg, der officielt er multikulturel, men reelt er islamiseret i en grad, så ingen mangfoldighedsdyrkende politikere tør give sig i kast med et ‘Flagdag i Tingbjerg’-arrangement.

(‘Flagdag i Mariager’ på Facebook, 17. november 2014)

Her lidt fra et indslag i gårsdagens TV2 Lorry – Chikane i Tingbjerg.

Marco Houlind, vært: … og så til den Københavnske bydel Tingbjerg. Her er et homoseksuelt par gennem længere tid blevet chikaneret i deres eget hjem. I aftes fik de smidt et kraftigt kanonslag op på deres altan, tidligere har de oplevet at blive overfuset med ukvemsord og få kastet sten efter sig.

Sebastian Bindesbøll Møller, TV2 Lorry: Omkring klokken syv i går aftes gik Kasper og hans mand og hyggede sig sammen med en veninde og deres to børn, som var på besøg, men pludselig blev freden brudt.

Kasper, Tingbjerg: Så kommer et kæmpebrag og et lysglimt ude foran vinduet, og vi går ud og kigger, og der er åbenbart blevet kastet et kanonslag derop.

Sebastian Bindesbøll Møller: Parret kontakter politiet som siger, at de vil forsøge at sende en vogn ud. Tyve minutter senere springer et nyt kanonslag foran døren.

Kasper: Anden gang jeg så ringer, der siger jeg så, at nu er der sprunget et igen, og om de kommer?

Sebastian Bindesbøll Møller: Politiet siger i dag, at der blev sendt en vogn til området, men Kasper og hans mand så ikke noget politi selvom de kiggede ivrigt efter dem.

Kasper: Jamen, altså vi var lidt frustreret over, hvorfor de ikke kom.

Sebastian Bindesbøll Møller: I sidste uge var der voldsom diskussion om hvorvidt Tingbjerg er et usikkert område. Statistikken viser et kraftigt fald i antallet af indbrud og tyverier i de næste år. Overborgmester Frank Jensen advarede i et læserbrev imod at overdrive problemerne i området. I dag tager hans parti skarpt afstand fra gårsdagens episode.

Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokraterne: Ja, det er jo fuldstændigt uacceptabelt. Man skal kunne være i fred selvom man er homoseksuel, alle steder i København.

Sebastian Bindesbøll Møller: Chikaneriet har stået på siden parret flyttede ind for to et halvt år siden.

Kasper: Det begyndte med at der blev råbt skældsord efter mig, kastede sten efter os, flere forskellige ting, og så er det bare sådan blevet gradvist lidt værre.

Sebastian Bindesbøll Møller: Sådan her så parrets hoveddør ud efter seneste nytårsaften. Billederne her er taget efter at unge kastede sten mod deres rude. Videoen er optaget på politiets opfordring. I dagligdagen er det største problem tilråbene.

Kasper: De råber ‘homo’ og ‘bøsse’, og alle mulige homoseksuelle skældsord.

Sebastian Bindesbøll Møller: Situationen gør at Kasper holder sig meget indendøre. Især efter mørkets frembrud.

Kasper: For det meste så undgår jeg faktisk at gå når det bliver mørkt, og så bare helst gå når der er lyst.

Sebastian Bindesbøll Møller: Efter at vi gik ind i sagen, kom der i dag to betjente for at optage rapport. … De tidligere episoder betød at parret kom under skærpet tilsyn, og at politiet i en periode patruljerede dagligt. Det vil nu ske igen.

Martin Pallesen, lokalbetjent: Det er jo noget hatecrime, og det ser vi alvorligt på.

Sebastian Bindesbøll Møller: Nogle gang har Kasper mest af alt lyst til at flytte

Kasper: Man har bare lyst til at skride egentligt, men så let skal de egentligt heller ikke have det.

Sebastian Bindesbøll Møller: Det er af sikkerhedsmæssige årsager, at Kasper står frem uden efternavn.

(Fremgår tydeligt af altan-optagelse, at det drejer sig om indvandrerdrenge)

Tommy Laursen, Vicepolitiinspektør Københavns Politi: Vi kørte faktisk rundt i det her kvarter i mere end 40 minutter og gennemsøgte hele området for at finde de her unge mennesker

Marco Houlind: Har I nogen anelser om hvem der gør det?

Tommy Laursen: Vi har en formodning om hvem der kan have gjort det her, og det er en gruppe unge mennesker

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

Prof.: Uklogt at støtte forfulgte kristne i Mellemøsten, da ‘mellemøstlige mentaliteter’ tænker i dem & os

Folketingets udenrigsudvalg afholdt for et par uger siden en høring om religionsfrihed og forfølgelse af kristne. Religionsrapport på P1 bragte i sidste uge et fyldigt referat, og hvis man på forhånd går ud fra, at høringen samlede NGO’ere, forskere og politikere i forsvaret for kristne i Mellemøsten, så tager man grueligt fejl.

Fremhæves negativt må professor Jakob Skovgaard-Petersens kyniske Islam-apologi. Han fortalte at det lå i ‘mellemøstlige mentaliteter’ at støtte egen minoritet, men at vi i Vesten jo har ‘en anden agenda’. En agenda der går ud på at støtte mennesker i nød, og efter hans mening var intra-muslimsk forfølgelse noget mere bekymrende. Det var decideret uklogt at fokusere på kristnes rettigheder, men omvendt helt på sin plads med mere dialog om ‘muslimsk-kristne relationer’. Støt muslimer, og gå i dialog med dem om kristnes rettigheder.

Den logiske konsekvent af Skovgaard-Petersens regionale apati er etnisk udrensning af ældre kristne kulturer. Humanister er måske nok vilde med multikultur, men ikke i ‘Islams hus’ (Dar al-Islam), blandt muslimer også kaldet ‘Fredens Hus’ (Dar al-Salam). ‘Freden kommer’, når de kristne er fordrevet til Dar ul-Harb, ‘Krigens hus’, det multikulturelle Vesten.

Fra Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden (27 min, 18. november 2014).

Lisbeth Brocelius Meléndez, P1-Vært: Nogle af oplægsholderne til konferencen på Christiansborg indskærpede, vigtigheden af at skelne mellem diskrimination, chikane og egentlig forfølgelse. Hvor sidstnævnte altid er fysisk, enten fordrivelse eller overgreb, såsom vold, voldtægt og mord. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet sagde sådan her om det fokus der her var især på de kristnes situation i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersem: Jeg var lidt bekymret over, at det blev fastslået som en kendsgerning, at kristne er langt mere forfulgte end andre mennesker i Mellemøsten. Kristne er forfulgte nogle steder, andre steder er det nok ikke så voldsomt som forfølgelse, men mere diskrimination. Og under alle omstændigeheder er disse to ting selvfølgelig noget vi skal diskutere, hvad vi kan gøre ved, men drejer det sig om mange steder, så må man sige, at der er andre grupper der er mere forfulgte. Andre grupper, der slet ikke accepteres, andre grupper der er forbudt, det gælder ikke de kristne, typisk. Eller grupper som virkelig bliver massakreret, hvor man mener at man har lov til at slå dem ihjel, og lige i øjeblikket er det altså først og fremmest nogle enorme myrderier mellem sunni-muslimer og shia-muslimer, mens de kristne sommetider kommer så at sige kommer i skudlinien.

Tager man et land som Syrien, hvor de meget store myrderier foregår i øjeblikket, der er de kristne så at sige nådigt sluppet. I forhold til deres størrelse er det en gruppe der er gået lidt ramt forbi, men det er ikke sjovt for dem heller at være kristne i Syrien, men det kan blive værre endnu. Så det er ikke fordi jeg ikke synes at man skal beskæftige sig med de kristnes situation, men jeg synes man gør klogt i at se det i proportioner.

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og områder. Det er jo altså, det du sager – der er meget stor forskel på om vi snakker Irak eller Nordirak, hvad der foregår i forhold til ISIS, hvad der foregår i nogle af de andre lande hvor der er noget dialog.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, jeg var til et møde i Beirut, hvor man har sådan et vigtigt møde mellem muslimske og kristne ledere, der har mødtes igennem 20-25 år fordi man jo havde en stor borgerkrig i Libanon, hvor en af frontlinerne, den mest gennemgående, var mellem det kristne øst og det muslimske vest, og det vil de jo ikke have skulle gentage sig. De havde holdt deres måske 14. møde, eller noget i den retning, og bagefter mødte jeg dem, og så snakkede vi om, at vi havde jo glemt nærmest, at snakke om muslimsk-kristne relationer fordi de er så utroligt dårlige mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, det er langt mere morderisk. De kristne områder er relativt fredelige i Libanon i øjeblikket. Så det ser på den måde meget forskelligt ud fra…

Lisbeth Brocelius Meléndez: – Og så er situationen i Irak, så alvorligt som vi hører. Kan du bekræfte blandt dem du snakker med, de ting der foregår i Irak – at kristne er ved at være fuldstændigt udryddet i Irak, eller forsvundet derfra.

Jakob Skovgaard-Petersen: Ja, kristne er flygtet og fordrevet i stor stil, de er ikke de eneste grupper, og igen er der massemyrderier mellem shia- og sunni-muslimer, vi har jo set yizidierne, som simpelthen kunne blive komplet udryddet, men de kristne er meget meget hårdt ramt i Irak. Og det må man selvfølgelig spekulere over, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, ligesom i kan gøre for at hjælpe de andre grupper. Men gennemgående tror jeg ikke, at det er særligt klogt at gøre de kristne til den særlige gruppe, for det kan godt komme til at ramme dem som en boomerang. Det faktum at vi selv er kristne, det spiller ligesom ind i mellemøstlige mentaliteter, at så er det os der beskytter vor egne, ligesom så mange andre, ligesom Iran beskytter shi’iterne, ligesom Saudi-Arabien beskytter sunnierne og så videre. Vi har jo en anden agenda. Vi beskytter mennesker og deres rettigheder, og de kristne er nogle vi i højeste grad skal beskytte, og også for os som kristne, er det selvfølgelig meget vigtigt at den kristne kultur bevares, det er der Kristendommen kommer fra, så det er bestemt ikke noget vi skal tage let, men det er samtidigt noget vi skal tage klogt.

Citater.

“… jeg har deltaget i gudstjenester i det nordlige Irak, hvor samtlige ledere af de kristne kirker, som jo har været der gennem 1700 år, alle ensstemmigt stillede sig op og sagde – ‘Vi har brug for støtte, hvor er Vesten henne…’ og så sagde de noget, som jeg har aldrig har hørt før – som kirkeleder stillede de sig frem og sagde ‘Hvis I vores kristne brødre, ikke forsvarer os, så bliver vi udryddet. Hvis vi skal overleve, så er der ikke andet tilbage, end at gribe til våben.’ Jeg har aldrig før hørt kirkeledere sige det her. … Vi ser nu en nedgang fra 20 procent for 10-20 år siden, til i dag er de nede på under fem procent i mange lande totalt af kristne. Det vil sige, at Mellemøsten bliver udrenset for kristne, ligesom Europa er blevet det gennem århundreder af jøder. Det er den samme tendens, det er den samme onde billede af andre mennesker… (Kim Hartzner, Mission Øst)

“Bare ifølge menneskerettighedserklæringens artikel 18, om at mennesket skal leve med religionsfrihed og trosfrihed, indikerer jo, at vi også i Danmark har et problem, eksempelvis på de omtalte asylcentre. … Det er jo et retspolitisk anliggende hvis der er brud på menneskerettighederne i Danmark.” (Venstres Esben Lunde Larsen om forholdene for frafaldne muslimer på danske asylcentre)


Asylansøgere sultestrejkede for bedre forhold – Centerleder: “… en sultestrejke vil jeg ikke kalde det”

DR’s journalistiske ombudsmand, eks-kommunisten Jacob Mollerup betegner i en klumme ‘rygtet om sultestrejke’ på et asylcenter i Fredericia som værende en ‘medieand’, og afslutter med en polemisk kommentar til Dansk Folkepartis Martin Henriksen. Jyllands-Posten har en lignende historie, som asylcenterchefen også denne gang forsøger at kommunikere væk – Asylansøgere trætte af at være 100 mand i en gymnastiksal.

“100 mand i en gymnastiksal med deraf følgende larm og støj – og resten indkvarteret i 22 mands-stuer. Sådan er forholdene i nødindkvarteringscentret i Herning, hvor omkring 200 mandlige asylansøgere fra Eritrea og Syrien har boet i Beredskabsstyrelsens lokaler på H.P. Hansens Vej siden midten af oktober.

Det er ikke gået af uden problemer, og ifølge Jyllands-Postens oplysninger reagerede en gruppe syriske asylansøgere lørdag aften med at indlede en sultestrejke. Den varede dog kun indtil søndag, hvor centerledelsen tog initiativ til en snak med de utilfredse asylansøgere.

‘Så en sultestrejke vil jeg ikke kalde det,’ siger Torben Gregersen, centerchef i Vesthimmerlands Kommune og overordnet ansvarlig for driften af otte asylcentre under kommunens vinger. …

Han bekræfter, at en række utilfredse asylansøgere har henvendt sig med kraftig kritik af forholdene på centret.

[...]

Blandt andet den desillusionerede 43-årige elektroingeniør Mohamad Al Kadri fra Syrien, som fortalte, at han har brugt 10.000 euro på at flygte til Danmark via Beirut, Tunesien, Libyen og Italien. …

‘Jeg er meget skuffet. Mit mål var at finde lys og håb om en ny fremtid, men jeg ser intet lys her. Kun mørke,’ siger han.

… Torben Gregersen siger, at nogle asylansøgere har haft den opfattelse, at de selv kunne afgøre, hvornår de ville flytte videre – og hvorhen.

‘Der har ikke været optræk til egentlig uro. De har henvendt sig stille og roligt til personalet og gjort opmærksom på, at de gerne vil flytte videre. …’ forklarer centerchefen og tilføjer, at det absolut ikke kun er kritik, men også ‘gode ideer’, der kommer fra asylansøgerne.

Der er også blevet klaget over rengøringen? Hvad har I gjort ved det?

‘Det er blevet nævnt, at det er svært at holde rengjort på badefaciliteter, når så mange skal igennem. Det kan jo være et helt reelt synspunkt, og vi har derfor skruet op for antallet af daglige rengøringer,’ svarer centerchefen og tilføjer, at asylansøgerne selv gør rent i toiletter og baderum.”

Oploadet Kl. 04:45 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer

Tom Jensen tager Yahya Hassan på ordet: Han dyrker konspirationsteorier på niveau med islamister

Yahya Hassan er interviewet til seneste nummer af Euroman, og gør sig her sine spekulationer om hvorvidt Islamisk Stat er marionetter for “USA, Israel eller andre lande” der har en interesse i at få muslimer til at fremstå som vanvittige mordere. Berlingskes Tom Jensen kommenterer Yahya Hassans optræden i søndagens Deadline – Hvis Yahya Hassan vil befri os fra de ekstreme, hvorfor lyder han så selv så ekstrem? Læs det hele.

“Er man træt af, at det er perceptionerne og forestillingen om, hvad eller hvem Yahya Hassan mon er, der har domineret debatten om ham og hans budskaber, så er der jo kun ét logisk modtræk: At tage ham på ordet. Lytte til hvad han siger. … Derfor vælger jeg at tage Yahya Hassan alvorligt. Det gør man som nævnt bedst ved at beskæftige sig konkret med det, han siger. Jeg satte mig derfor i dag og streamede Deadline 2. sektion-programmet og skrev ned, hvad han sagde. Så kan man forholde sig til dét – og intet andet.

Hans udsagn her har i dag fået masser af medvind. Herunder fra respektable meningsdannere på de sociale medier og andre steder. Rosende ord er strømmet Yahya Hassan i møde. Her eksempelvis – men blot som et enkelt, tilfældigt eksempel – Stine Bosse: ‘Holdninger i superliga for unge’.

[...]

… derefter kaster han sig ud i det, der vel endte med at være hans centrale budskab i interviewet med Deadline 2. sektions-værten Adam Holm. Nemlig det synspunkt, at der er brug for at ekskludere de ekstremistiske fløje (i dette konkrete tilfælde: højrefløje) fra integrationsdebatten i Danmark for at finde et nyt rum – et samtalerum, en ‘tredje vej’, som det også formuleres – hvor almindelige danskere og almindelige nydanskere, arabere, muslimer kan finde sammen på fornuftig vis.

Det lyder jo som udgangspunkt som en sympatisk vision. … Også dette lyder jo i sit udgangspunkt helt rigtigt.

Problemet for Yahya Hassan er hans efterfølgende definition af de højreorienterede danskere og de højreorienterede muslimer. Dem der ifølge Hassan hele tiden er i medierne, hvor 3-4 stykker fra hver fløj altid og evindeligt sidder og skændes:

‘Vi skal finde vores repræsentanter med omhu. Og det skal danskerne også. Jeg har en venneskare, hvor man kan sige at halvdelen er arabere og muslimer, og hvor den anden halvdel er danskere, men der er ikke nogen af mine danske venner, som kan identificere sig med den danske højrefløj, og der er heller ikke nogen af mine arabiske venner, som kan identificere sig med den muslimske højrefløj. Det der er med dét er, at det er en lille gruppe på hver sin side, som sætter dagsordenen. Ved hjælp af jer som medier. Så I skal jo tænke over – hvem er det vi inviterer ind? Okay, vi har hørt at Inger Støjberg hun har noget imod islam og muslimer. Vi har også hørt at Pia Kjærsgaard har noget imod islam og muslimer. Og vi har hørt at salafisten han har noget imod Danmark og danskerne. Skal vi høre det igen? Skal vi blive ved med at høre på dem?’

Man må sige, at det er noget af et lighedstegn, Yahya Hassan her får sat. Mellem Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg, som jo repræsenterer to partier, der ifølge meningsmålingerne står til støtte fra henved 45 procent af den samlede danske befolkning (nydanskerne inklusive) – og ‘salafisten’.

Mener Yahya Hassan i fuld alvor, at man kan sætte dette lighedstegn? Et direkte lig med mellem eksempelvis radikaliserede imamer og deres sympatisører, Islamisk Stat-følgere, Hizb-ut-Tahrir, salafister og hvad vi i øvrigt har af ekstreme grupperinger blandt den muslimske befolkning – og det meste af den helt almindeligt borgerlige politiske fløj i Danmark, repræsenteret ved f.eks. Dansk Folkeparti og Venstre? Åbenbart.

Det er her kæden første gang hopper af. For hvis vi nu accepterer den rimelige dagsorden, at den ekstreme og radikaliserede del af den danske muslimske befolkning udgør en absolut minoritet i minoriteten, så at sige – hvorfor pokker er det så OK at udnævne henved halvdelen af den samlede danske befolkning til ekstremiststøtter, der kan sammenlignes direkte med salafister? Det er ikke desto mindre, hvad Yahya Hassan reelt gør:

‘Man skal stoppe. Man skal stoppe med at invitere ekstremister ind. Vi kan ikke bruge ekstremisterne til noget. De er en del af virkeligheden, men vi har jo hørt på dem i 20 år. Hvorfor skal vi høre mere på dem? De skaber kun had. De skaber kun splid, hvadenten det er danske højreorienterede eller det er muslimske højreorienterede. Vi kan ikke bruge dem til noget.

[...]

Adam Holm spørger stilfærdigt, hvad der mon skal til, før ‘vi’ forstår muslimernes situation bedre?

Yahya Hassan svarer:

‘… Samtidig med at vi ser, hvad er det lige der foregår i Mellemøsten, hvad er det der er foregået i Mellemøsten i rigtig lang tid. Vi må jo også forstå, at det tænker muslimerne også over. Den danske regering har jo nærmest udviklet sig til ét stort udenrigsministerium som varetager forbryderiske og udemokratiske regimers interesser, ik’…’

Det var alligevel ikke så lidt, tænker man. Men hvem er så mon disse forbryderiske og udemokratiske regimer? Er det Saudi-Arabien, Syrien, det Hamas-kontrollerede Gaza? Nej, naturligvis ikke. De forbryderiske og udemokratiske regimer, viser det sig umiddelbart derefter, er USA og Israel.

Jamen, spørger Adam Holm, vi har vel deltaget i de militære aktioner i Mellemøsten for at skabe bedre vilkår, så folk bliver?:

‘Jaja, det er påskudet, det er propagandaen, det er det vores politikere fortæller os, men det de i virkeligheden laver… det er – danskerne de deltog i besættelsen af Irak og i krigen derovre. Man dræbte flere hundrede tusinde civile. Og man fordrev millioner af mennesker. Tror I ikke også at det er en grund til, at der kommer flygtninge til Danmark?’.

… til sidst sætter Yahya Hassan trumf på. Også det danske militære engagement i Mellemøsten – herunder, må man forstå, de igangværende togter vendt mod Islamisk Stat – er reelt et overgreb på danske muslimer:

‘Hvordan tror I muslimerne de har det med at statsministeren hun ikke engang kan finde ud af at anerkende et undertrykt folk, men samtidig så sender de bare bombefly afsted? Altså, hvis man erkender at USA er den store rocker, jamen så er danske ministre at betragte som små supportere, der sender bombefly og soldater afsted, når de får besked på det. Og vi prøver at give muslimerne skylden for ALT i vores samfund.’

Med al respekt for Yahya Hassans palæstinensiske baggrund og familiehistorik og de følelser og den identitet, der forståeligt nok må være forbundet hermed: Ved at udnævne USA og Israel til ondskabens forbryderiske regimer, ikke områdets mere eller mindre islamistiske regimer og bevægelser, og ved at gøre det til et overgreb på muslimer og indirekte et angreb på danske muslimer at indlede en militær aktion med bombefly mod Islamisk Stat – hvor er det så Yahya Hassan ender med at placere sig selv i forhold til den nye samtale mellem fornuftige nydanskere og fornuftige danskere?

For mig at desværre også i dette tilfælde – i iveren efter at pege anklagende fingre mod den danske regering, mod USA og mod Israel – i bekymrende grad tæt på de højre-islamiske kræfter, han ellers startede med at lægge afstand til.

Men det bliver faktisk endnu grellere endnu. …

‘Og vi prøver at give muslimerne skylden for ALT i vores samfund. Men er det muslimernes skyld, at Danmark ikke længere har national selvstændighed? Er det muslimernes skyld, at Danmark ikke længere har noget til fælles med sine skandinaviske nabolande, politisk eller etisk? Er det muslimernes skyld, at vi har udsultet den offentlige sektor, således at de svageste i vores samfund de får det dårligere og dårligere? Og at uligheden er steget fuldstændig grotesk…’

Altsammen er ifølge Yahya Hassan udtryk for en strategi, hvor den danske underklasse af politikerne og medierne manipuleres til at hade de fremmede. Og omvendt. Det er en fantastisk konspirationsteori. Som i virkeligheden minder lidt om den, dokumentaristen Michael Moore lagde for dagen i sin film Fahrenheit 911, hvor hans budskab slutteligt var, at den amerikanske regering lokkede den amerikanske underklasse til at føre sin krig mod islam for sig.

I sin afsluttende tirade kører Yahya Hassan sig ikke alene ud på den yderste politiske venstrefløj, på Enhedslistens mest forbenede venstreflanke, hvor man anser verdens største offentlige sektor for udsultet…

Men han gør sig også til politisk konspirationsteoretiker. Det hele er et led i én stor, strategisk plan, som går ud på at spille fattige danskere ud mod fattige indvandrere.

Hvorved Yahya Hassan ikke alene udelukker den danske politiske højrefløj fra den ‘nye samtale’, han ellers gerne vil etablere. Han udelukker hele det mainstream-politiske danske spektrum og vel rundt regnet partier, som 85-90 procent af den danske befolkning (inklusive nydanskerne) stemmer på.

Der er følgelig ikke mange ‘danskere’ tilbage i det samtalerum, Yahya Hassan ellers gerne ville skabe.”

Oploadet Kl. 04:29 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


24. november 2014

Kalundborg: AEH’ere slog buschauffør – “… begyndte med, at to unge ikke ville betale for at køre med”

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser to 13-årige AEH’ere. Fra Sjællandske Nyheder – Buschauffør fik slag i ansigtet.

“En 56-årig kvindelig chauffør tog kl. 15.35 kontakt til politiet og oplyste, at hun var blevet overfaldet af en passager, der havde slået hende. Balladen begyndte med, at to unge ikke ville betale for at køre med bussen, men modvilligt købte to børnebilletter. Under kørslen skabte de sig højlydt. …

Da de skulle af bussen ville de stige ud ad fordøren. Buschaufføren bad dem om at benytte en anden dør til udstigning, hvorefter den ene slog buschaufføren på skulderen. …

Lidt senere ville de to samme unge på bussen igen ved Sct. Olai Plads, men buschaufføren nægtede at tage dem med på grund af deres opførsel tidligere. Den samme unge slog nu igen buschaufføren, men denne gang i ansigtet, så buschaufførens briller gik i stykker.

Oploadet Kl. 16:39 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:

Vandstære, Giber Å ved Vilhelmsborg, 24. november 2014

Min mor foreslog en gåtur i skoven, og ornitologen i mig, foreslog Giber Å, og endnu en tur med særlig udkig efter Vandstær (og Bjergvipstjert). Det var mudret, så jeg tog turen uden kamerastativ. Jeg har kun set Vandstær to gange. Påsken 2012 i Sydfrankrig, og forrige vinter nogle kilometer derfra på lang afstand i regnvejr. Få minutter fra Vilhelmsborg var der bid. Den poserede på en flad sten på forholdsvis kort afstand i et for årstiden udmærket lys, og jeg tog koncentreret 20-25 billeder mens jeg finjusterede fokus. Da jeg ville tjekke skarpheden på displayet, ses beskeden ‘Intet kort’. Et par 100 meter nede af åen, så vi endnu en Vandstær.

Dokumentationsgrafikken herunder er taget med min LG G3, og kun medtaget for at illustrere historien.

(Vandstære, Giber Å, 24. november 2014)

“Vandstæren er trods navnet ikke en stær, men tilhører sin egen familie med fem arter, hvoraf kun en er repræsenteret i Europa. Vandstæren er dog på størrelse med en stær. Den er en buttet, sort og brun fugl med karakteristisk hvidt bryst og kort hale. Den ses typisk siddende på en sten eller gren ved vandløb, mens den nervøst vipper gumpen op og ned.” (DOFbasen.dk)

Oploadet Kl. 16:07 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:

Kenya: Al-Shabaab kaprer bus, og likviderer alle der ikke kan recitere den islamiske trosbekendelse

Koranen er på mange måder en krigsmanual. Fra Jyllands-Posten – Angreb i Kenya: Alle, der ikke kunne sige en islamisk bøn, blev skudt.

“Douglas Ochwodho skulle være blevet dræbt, da terrorgruppen al-Shabaab lørdag morgen angreb en bus 50 kilometer fra byen Mandera i det nordlige Kenya, nær grænsen til Somalia. …

Ochwodho fortæller, hvordan al-Shabaab-soldaterne fik passagererne til at lægge sig ned på en række. Derpå skød én fra højre mod venstre, mens en anden skød fra venstre mod højre og ind mod midten, hvor han lå. Men pludselig stoppede skudsalverne, og Douglas Ochwodho blev liggende bomstille og spillede død, indtil ekstremisterne var kørt videre.

Ifølge AP var han den eneste overlevende af de passagerer, der var blevet udvalgt af al-Shabaab til at skulle dø.

Forinden havde al-Shabaab udvalgt de passagerer, som ikke kunne citere islams trosbekendelse, shahadaen, og derfor ansås for at være ikke-muslimer. Bussens andre passagerer fik lov til at gå fri.

(Kenya, 22. november 2014; Sunshine Coast Daily)

Oploadet Kl. 06:11 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

Christopher Arzrouni i Børsen: DR problematiserer private virksomheder, favoriserer offentlige

Leder af i Børsen – DR på jagt efter de forkerte (ikke online).

“Danmarks Radio ser det som sin fornemste pligt at jage fæle kapitalister, der udsuger den offentlige sektor. Derfor bragte DR mandag et indslag om den svenske servicekoncern Attendo, der har solgt hjemmehjælp og andre velfærdsydelser i Danmark siden 1996.

‘Men der er ikke betalt en krone i selskabsskat i Danmark. Det fremgår af dokumentaren ‘Danmark sælger ud’, som i aften sendes på DR1,’ udbasunerede den licensfinansierede institution.

‘Virksomheden er finansieret ved lån fra koncernen. Det har givet nogle store rentefradrag, og derfor får det så et skattemæssigt underskud i årene tilbage”, sagde Chresten Amby, DR’s indforskrevne skatteekspert. …

Attendos konkurrenter i den kommunale omsorgsforvaltning kunne ikke drømme om at betale selskabsskat. De genererer jo ikke profit. Ja, faktisk er det et adelsmærke for mange venstreorienterede at begrænse mulighederne for at profitere på velfærd. Derfor kan det virke helt underligt, at venstreorienterede kan hidse sig op over, at Attendo ikke har tilvejebragt en profit – og derfor ikke kan selskabsbeskattes.

Skab profit, og du vil blive bebrejdet for det. Undlad at skabe profit, og du vil også blive bebrejdet for det. Hvad enten du skaber profit eller ej, vil du blive bebrejdet. Sådan er tilværelsen for kapitalistiske virksomheder. På listen over de største skattebetalere i Danmark finder man olieselskaber som Dansk Shell og banker som Nordea. Det har ikke hindret oliesektoren og banksektoren i at blive udsat for negative kampagner.

DR’s politiske dagsorden er let at gennemskue. Den handler om at problematisere, at aktiviteter bliver flyttet ud af den offentlige sektor, ud på markedsvilkår. ‘Engang blev plejehjem og sygehuse drevet af det offentlige, men nu udliciteres velfærdsopgaverne i stigende grad til udenlandske velfærdskoncerner,’ fremgår det af DR’s hjemmeside. …

Når nu DR’s journalister interesserer sig for udenlandske velfærdskoncerner, burde de måske stille spørgsmålet, hvorfor koncernerne ikke er danske. Det kunne skyldes, at Danmark i årevis har lukket sin produktion af velfærdsservice inde i den offentlige planøkonomi. Dermed har vi ikke kunnet kommercialisere den viden, der kan være opbygget. Den offentlige sektors struktur har i mange år været med til at gøre os fattigere, end vi kunne have været. Det var måske en opgave for DR at beskrive problemet, hvis man gerne vil være en public service virksomhed.”

Oploadet Kl. 05:51 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

DR-skurke er altid højreorienterede – Ingolf Gabold: Vi skal gøre danskerne til bedre borgere…

En Snaphanen-læser har transskriberet dele af Martin Krasniks interview med DR’s tidligere Dramachef Ingolf Gabold, sendt i Deadline på DR2, lørdag den 1. november. Gabold formulerer sig klogere end tidligere generaldirektør Christian S. Nissen gjorde i 1997, men reelt siger de helt det samme. Udgangspunktet for debatten er dramatiseringer såsom 1864, Borgen, Krøniken og Matador.

Martin Krasnik, Deadline: Er det ikke et meget klart forløb, der går igennem alle de her serier, at sympatien ligger hos de kulturradikale, de radikale, de moderate kræfter på midten. Det er det gennemgående, der går igennem alle de her eksempler tilbage til 1979.

Ingolf Gabold, Dramachef: Og det hænger sammen med én ting, nemlig det at være afbalanceret. Jeg kunne have forestillet mig, hvad der ville være sket i forhold til Borgen, hvis vi havde haft en fra yderfløjen som statsminister, så havde helvede været løs.

Martin Krasnik: Det er jo ikke det, men det er persontegningen, så vi har lederen af det højreorienterede Frihedsparti, som jo er DF’s leder. Det er jo en lille usympatisk gnom fyldt med fordomme og firkantede racistiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det har vi her, men på en eller anden måde er han da også et menneske.

Martin Krasnik: Men han er jo ikke et sympatisk menneske, han har jo dybt usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, men du får jo også forklaringen, hvorfor han har det. Hans datter drukner for ham 14 år gammel. Du får forklaringen, hvorfor han har det.

Martin Krasnik: Ja, men der sagde du det jo selv. Det mener du, Ingolf Gabold, der ligesom er createur for alle disse serier, at det er usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det ved jeg ikke om det er, det er holdninger, der er. Vi er så at sige ganske almindelige mennesker, der har vores holdninger på den ene side eller på den anden side.

Martin Krasnik: Men du sagde, de var usympatiske.

Ingolf Gabold: Ja, men jeg synes ikke de er sympatiske. Det synes jeg da ikke.

[...]

Martin Krasnik: De moralsk anløbne karakterer har vi bare på højrefløjen. Og det er helt tilbage til Matador og helt frem til Borgen og 1864. Er det ikke rigtigt?

Ingolf Gabold: Nej det er ikke rigtigt, det er for unuanceret. Jeg forstår godt, hvad du siger, det er til at forstå det sprog, du har, og jeg forstår det godt, men det er for unuanceret, hvis du ikke går ind og kigger på de enkelte handlinger, de enkelte scener, så går du glip af noget. Man skal passe på, man ikke falder i søvn, selvfølgelig.

[...]

Martin Krasnik: Kunne det være, at Borgen og andre serier hjælper det politiske centrum, venstre, midten, at de mennesker, der er sympatiske i DR’s serier simpelt hen befinder sig dér på den politiske skala?

Ingolf Gabold: Det er muligt, det skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Martin Krasnik: Men hvis det er rigtigt eller bare sandsynligt, så er det politisk propaganda.

Ingolf Gabold: Og hvad ville det være, hvis vi skrællede det her af og sagde, vi ville ikke på nogen måde vise midterfløjen eller de røde som sympatiske mennesker, vi ville simpelt hen kun vise de andre som sympatiske?

Martin Krasnik: Der er jo ikke nogle, der beder dig om at være unuanceret den anden vej, men om at fordele sympatien lige.

Ingolf Gabold: Jeg synes, vi har fordelt det, det må jeg altså sige.

Martin Krasnik: Da du gik af, sagde du i Berlingske Tidende, at DR skal opdrage og være moralsk. Hvordan skal DR opdrage os?

Ingolf Gabold: … Jeg vil så gerne have, at vi i public service sørger for, at vore seere får lidt mere med en det, der er på skærmen. Får en eller anden eftertanke, som gør, at du og jeg kan føre den her samtale. Den debat, du og jeg har her, synes jeg, er meget, meget væsentlig.

Martin Krasnik: Det gør ikke noget, vi bliver bedre borgere af at se fjernsyn?

Ingolf Gabold: Det ville være rigtigt, rigtigt, rigtigt dejligt.

Oploadet Kl. 05:42 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


23. november 2014

Modkraft-blogger: “Hvorfor skal det så føles som at gå på glasskår, når man skal kritisere islam?”

Spirende selvransagelse på den yderste venstrefløj, der tilsyneladende skal bruge tyve år på at problematisere bissende elefanter i Den kongelige Porcelainsfabriks udstilling. Casper Gronemann på Modkraft – Hvorfor skal det være så akavet at kritisere islam? (linker ikke).

“Religions- og ideologikritik burde være så naturligt som at ånde for enhver venstreorienteret og ethvert medie. Hvorfor er det så, at vi tager alle mulige forholdsregler, når det drejer sig om islam?

Da Muhammed-krisen brød ud, var jeg 18 år gammel. … en mandag var gymnasieelever overalt omkring mig i gang med livlige debatter. En af dem, jeg husker bedst, involverede et par tøser fra min parallelklasse og en af mine muslimske venner fra HF – lad os kalde ham Omar. ‘Det er sgu’ da bare, fordi I ikke ka’ tage en joke,’ sagde den ene af pigerne med foragt i stemmen. Omar, som altid var meget rolig, når han diskuterede, forklarede, at han ikke syntes, at man skulle have lov til at lave sjov med alt. Den dag var jeg enig med Omar. Da Tøger Seidenfaden senere tordnede mod Fogh-regeringens håndtering af sagen, blev jeg bekræftet i min position.

Jeg tænkte ikke på, hvordan det Omar havde sagt, harmonerede med mit venstreorienterede frisind. Selv ikke da jeg besøgte hans lejlighed, hvor hans burka-klædte kone gik og trak forhæng for værelserne, så jeg ikke kunne se eller hilse på hende, bekymrede jeg mig.

Havde en kristen fra Konservativ Ungdom sagt det samme til mig dengang, var jeg forståeligt nok eksploderet i passioneret uenighed. Hvorfor var det, at jeg som ung, lidenskabelig venstreorienteret, havde så svært ved at spotte kritisabel religiøs praksis og kønsdiskrimination, selvom det udspillede sig lige for næsen af mig?

[...]

I dag slæber venstrefløjen og de dansker medier stadig rundt på arven fra datidens berøringsangst. En arv, der betyder, at man skal tage specielle forholdsregler, hvis man vil kritisere specifikke ideologier eller former for religiøs praksis.

Man skal f.eks. huske at understrege, at man ikke foragter muslimer, hvis man kritiserer social kontrol i indvandrermiljøer. Man skal lige markere, at man ikke finder somalisk kultur underlegen, bare fordi man vil finde løsninger på somalieres overrepræsentation i problematiske statistikker. … Hvorfor skal det så føles som at gå på glasskår, når man skal kritisere islam?

Den umyndiggørelse, der finder sted, når man tilskriver religionskritikere et tilhørsforhold til Dansk Folkeparti, er et spejlbillede af argumenter man finder hos f.eks. Lars Hedegaards ekstremistiske højre. Hvor man der er ‘skyldig’, blot man er muslim, er man i den omvendte logik problematisk, blot ens argumenter kan tvistes og udnyttes af Dansk Folkeparti. …

Alt skal kunne underkastes kritik – også islam.

(Kommentar af John S., der fortæller at han kender arabisk/islamisk kultur fra ophold i Israel)

Oploadet Kl. 15:04 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper