Den tidligere friskolelærer Hara Dvinge har over flere artikler i Den Korte Avis beskrevet, hvorledes islamiske friskoler i det vestlige Århus, reelt fungerer som skoling i salafisme. Folkeskolerne er det desværre også islamificerede. Fra BT – Danske Victor hjernevasket til selvmordsterror.

“Forlydender om, at en etnisk dansker skulle have deltaget i en selvmordsmission i Irak dukkede første gang op på islamistiske internetsider den 6. marts. Dengang kunne de ikke bekræftes, men BT kan nu afsløre, at historien er sand og handler om den blot 21-årige Victor Kristensen fra Aarhus.

- Victor havde altid været sådan en stille og forsigtig type, der ikke kunne gøre en flue fortræd. Men det ændrede sig, da nogle af de radikale islamister begyndte at tage ham med i moskeen. Pludselig forsvandt han bare. Han var væk fra byen og vennekredsen i mere end et år, og da han kom tilbage, var han fuldstændig forandret. Livet betød ikke længere noget. Det eneste, han tænkte på, var, hvordan han kunne behage Allah, så han kunne komme i paradis efter døden. Han var fuldstændig hjernevasket, fortæller en jævnaldrende aarhusianer, som var en af Victor Kristensens få nære venner i ti år op til hvervningen. …

I praksis blev hvervningen af Victor Kristensen i første omgang foretaget af en gruppe på 5-6 jævnaldrende drenge med indvandrerbaggrund, der ligesom han gik på Møllevangskolen i Aarhus. Ifølge den anonyme ven havde denne gruppe allerede tidligt udviklet stærke bånd til en omstridt moske på Grimhøjvej ved Gellerupparken i den vestlige del af byen. En moske, som er berygtet som tilholdssted for terrorsympatisører og radikale salafister, der hylder et forhistorisk islamisk ideal og er modstandere af alt moderne og vestligt.

Efter at Victor Kristensens jævnaldrende havde introduceret ham for miljøet her, tog mere erfarne kræfter ifølge flere kilder over. De underviste den unge dansker i sharia-loven, arrangerede, at han frasagde sin kristne tro til fordel for islam og sørgede for, at han efter niende klasse blev sendt på religiøse opdragelsesrejser hos forbindelser i blandt andet Egypten.”

(21-årige Victor Kristensen læser i Koranen; Uriasposten)

Hvis man vil forstå baggrunden for nutidens halv-relativistiske konservative, så kan man passende se lørdagens 18-20 minutter lange Krasnik-interview i Deadline med den nyvalgte KU-formand Mikkel Ballegaard Pedersen. Først associeres Konservativ Ungdom med franske Generation Identitaire, herefter med 30′ernes Tyskland. Alt sammen fordi en gruppe KU’ere fornyligt ødelagde et marxistisk debatmøde om Lenins fortræffeligheder. Indslaget kan ses her.

Martin Krasnik, DR2-vært: Hvis man læser jeres program om Danmark og resten af Verden, så får man en fornemmelse af, at i faktisk mener de danske værdier grundlæggende er truet udefra. Hvordan er de det?

Mikkel Ballegaard Pedersen, KU-formand: Det synes jeg faktisk ikke de er… de er ikke truet…

[... klip fra Generation Identitaires 'Declaration of War' ...]

Martin Krasnik: Det er næsten som at høre jer tale der.

Mikkel Ballegaard Pedersen: Det synes jeg ikke. Jeg synes der en forskel…

I et interview med Altinget forklarer Mikkel Ballegaard Pedersen, at hans mærkesager er ‘frihed og ansvar’ og afskaffelse af velfærdsydelser, og det nærmeste man kommer emner som indvandring og Islam er traditionel DF-bashing, ja, og så lige støtte til Facebook-gruppen ‘Rune Kristensen i Folketinget’. Manden læser historie med ‘sidefag i arabisk og islamstudie’, og burde som sådan jo egentlig danne front mod Islam.

Når selv en liberal mellemvare-konservativ associeres med kulturkrigeriske Generation Identitaire og 30′er-totalitarisme, så står det virkelig galt til. Det ændrer sig ikke før konservative forstår, at kampen ikke kan vindes på kulturmarxistiske præmisser.

(Mikkel Ballegaard Pedersen på Facebook, 26. januar 2014)

“Godt, at vi i KU lige følger op på Zieglers udmelding – for vi skal holde os langt væk fra at gå med i en kommende regering! Specielt hvis DF er med…” (Mikkel Ballegaard Pedersen på Facebook, 5. januar 2014)

Kommentarsporet til sådanne artikler, er en nøjagtig spejling af kulturmøderne i nattelivet. Fra Jyske Vestkysten – Brutalt overfald: Mand fik hamret hovedet ned i asfalten.

“En 20-årig mand havde tilbragt nattetimerne på værtshuset King George. Klokken 03.20 gik han udendørs for at lade sit vand. Her blev han – ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi – ganske umotiveret overfaldet af fire unge mænd.

De fire mænd, der havde en anden etnisk baggrund end dansk og beskrives som mellem 16 og 18 år, bankede løs på den 20-årige, så han faldt til jorden.

Herefter hamrede de hans hoved ned i asfalten og stjal hans pung…”

“Ud af landet! Og tag deres forældre med.” (Sara), “Gud fanden skal de straffes hårdt og er det ud så er det ud af land” (Finn), “… hvor ville jeg være glad, hvis det havde gået ud over jer racister.” (Karar), “Beskidte danske kommentarer, klamme rødhudede pestilenser” (Ali), “Typiske kommentarer klamme dansker beskidte kartofler” (Ali), “Send dem hjem det fucking rakkerpak…” (Marc), “Smid dem hjem” (Gitte), “… hvad fanden hjælper det at skrive sådan over sociale medier, når I ikke tør at sige sådan noget, foran en etnisk dansker. Sikke nogle idioter!” (Zouhair), “I ikke andet end et klat lort!! Skide racister i burde hæng jer selv beskidte hyæner…” (Farez), “Er så skide træt af at de aber altid skal ødelægge alt.” (Steffen), “Ud med de svin de vil jo ikke opføre sig normalt” (Kevin), “Sorte fucking muslim svin ,afliv det lort” (Jørn)

EP-valgkampen er så småt i gang, og med Morten Messerschmidt som den eneste nationalsindede EU-kritiker, har Dansk Folkeparti kronede dage i meningsmålingerne. Debatten præger også partiets generelle tilslutning, og de borgerlige partier, er i den grad pressede.

På Facebook går Venstrekandidaten Diego Gugliotta til angreb med udgangspunkt i beregninger foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening om gevinsten ved østeuropæisk indvandring. Åbne grænser er godt, fordi ‘vi kommer til at mangle arbejdskraft’, og med udgangspunkt i eget firma opfordrer han til at droppe ‘hetzen’ mod indvandrere. På intet tidspunkt forholder han sig til det indlysende, at Danmark ikke er en virksomhed.

Liberal Alliance er helt på linje i forhold til østarbejdere, og selvom Joachim B. Olsen ofte har en pointe, så er ‘åbne grænser, lukkede kasser’, en illusion al den stund Danmark qua sit EU-medlemskab hverken kan lukke grænserne eller kasserne. Det skinner klart igennem, at Danmark skal liberaliseres med velfærdsstatslig krisemaksimering. Uden grænser, vil velfærdsstaten ganske enkelt forsvinde af sig selv.

Alt imens konservative Rasmus Jarlov vælger at angribe Ahmed Akkari (!), så skriver den tidligere KU-formand Rune Kristensen klummer, ikke om EU’s lyksaligheder (så dum er han trods alt ikke), men om Dansk Folkepartis farlige vælgertække. Argumentationen er helt i særklasse, og her tænker jeg ikke på det faktum, at det er De Konservatives reklamemand der kritiserer Dansk Folkeparti for at føre en veldrevet EU-kampagne. Måske er produktet bare nemmere at sælge.

Rune Kristensen for fuld udblæsning – Dansk Folkeparti er et ligegyldigt, men farligt parti.

“Dansk Folkeparti er et populistisk parti, der skader Danmark med sin leflen for vælgerne. Politik bør føres med udgangspunkt i værdier ikke med udgangspunkt i meningsmålinger. … Dansk Folkeparti har ingen politiske rødder. Hvor de fleste andre partier har en tankegang, der bunder i en isme, så er Dansk Folkepartis omdrejningspunkt fokusgrupper og meningsmålinger. Hvad vælgerne mener i dag, mener Dansk Folkeparti i morgen. DF er et siv i vinden, der bukker sig, når en vælgerbrise kommer. Det er en politisk vejrhane, der vender sig, når folkestemningen ændres. … Man har ingen grundlæggende værdier – alt kan opgives for fremgang og vælgertilslutning.

[...]

Af indlysende årsager, er det farligt at lade populister lede et land. Derfor må og skal en borgerlig regering være uden Dansk Folkeparti på ministertaburetterne. … Prisen er fremmedhad og mistænkeliggørelse. … Det kan godt være, at man i det realpolitiske spil får sat nogle fornuftige ting på dagsordenen, men jeg vil tro, at de alligevel var kommet det. Danskernes holdninger er fint dækket ind af de liberale partier (V og I), det konservative parti (C), det humanistiske parti (B) og de røde partier af forskellig art (A, F og Ø). DF er blot en ny dimension, hvor politik foregår uden værdimæssig pejling.

[...]

Faktisk må min eneste konklusion på dette indlæg blive: Lad være med at stemme på DF! Find hellere ud af, hvilket holistisk parti, som du er mest enig med rent værdimæssigt. Du ved nemlig aldrig hvor længe et populistisk parti er enigt med dig.”

Kulturstyrelsen har netop uddelt 370 mio. kroner i ‘redaktionel produktionsstøtte’ til medier efter den nye mediestøttelov, der i modsætning til tidligere, nu også giver mulighed for at understøtte netmedier. Flere af de store dagblade har i lighed med tidligere fået to-cifrede millionbeløb, men der er også 1,6 mio. kroner til Dagbladet Arbejderen, officielt organ for Kommunistisk Parti. Nye på listen er netmedier såsom det LO-ejede Avisen.dk, der modtager 1,6 mio., samt den venstreradikale netportal Modkraft.dk, der modtager 214.453,40 skattekroner. Det sidste er nok så interessant.

Modkraft blev stiftet af Mikkel Skov Petersen tilbage i 2000, men ejerskabet overgik samme år til Mediesyndikatet Monsun, som han selv havde grundlagt med tidligere kolleger fra Socialisten Weekend. Den ene var den daværende leder af Antifascistisk Aktion, kommunisten Martin Lindblom, der fra 2004 frem til sin død i vinteren 2009 var redaktør for portalen.

Blandt emnerne AFA-lederen behandlede journalistisk på Modkraft.dk, var blandt andet ‘antifascisme’ og AFA’s militante aktioner. Fra 2007 til 2010 blev Lindblom dog ofte sekunderet af A.J., der siden 2005 havde været en del af Antifascistisk Aktion, og primus motor i dannelsen af Researchkollektivet Redox. Han skiftede senere navn til A.R., og i forbindelsen med den igangværende AFA/Redox-retsag om politisk vold og hacking mod kom det frem, at han efter Lindbloms død, ifølge politiet nu den jouranliststuderende, nu den ubestridte leder af den AFA og Redox. Sagen er uafsluttet, derfor blot initialer.

(Modkraft-skribent og AFA-leder A.J./A.R. dirigerer tropperne, Århus, 2008)

Som det fremgår af ovenstående, så har Modkraft i årevis samarbejdet med erklærede militante AFA, og må på mange måder ses som talerør for samme. Intet indikerer, at forholdet til militante kredse er afsluttet. Den nuværende redaktør Rune Eltard-Sørensen er dømt for overfald på to borgerlige politikere, og blandt de mest læste blogs på Modkraft.dk, er den der skrives af den sytten gange anholdte Erik Storrud. En revolutionær gadekriger der fornyligt offentliggjorde en mindre afhandling om valget af slagvåben i den ‘antifascistiske’ kamp mod politiske fjender. Herunder må medregnes politibetjente.

Uanset hvordan man vender og drejer det, må man konstatere at man som skatteyder er med til at finansiere den yderste venstrefløjs aktiviteter. Herunder politisk vold i et ikke nærmere bestemt omfang.

Den Korte Avis har interesseret demografen Poul Christian Matthiessen. Fra Professor: En lempelig indvandringspolitik ændrer den danske befolknings sammensætning radikalt.

“Det var ikke let at diskutere indvandrer- og flygtningepolitik i Danmark i 80’erne og 90’erne. Mange blev fejlagtigt udråbt til at være racister og fremmedfjendske. En af dem, der prøvede at få ørerne i maskinen dengang, var den kendte professor i demografi og dr.polit. fra Københavns Universitet Poul Christian Matthiessen, som Den Korte Avis har talt med.

Som demograf beskæftiger man sig med befolkningsudvikling, og Poul Christian Matthiessen mente, det var vigtigt at gøre opmærksom på, at den danske befolknings sammensætning var ved at ændre sig radikalt, fordi man førte en så lempelig udlændinge- og flygtningepolitik. …

‘Jeg syntes, politikerne havde svigtet, fordi der var sat en udvikling i gang, som aldrig rigtigt var blevet proklameret over for befolkningen – at nu er vi altså i en ny situation, og det vil have nogle konsekvenser‘. …

Derfor valgte Poul Christian Matthiessen at fremlægge en række fremskrivninger og opfordrede politikerne til at nedsætte en indvandringskommission. … Den ikke-vestlige indvandring ville kunne give anledning til konflikter på grund af store kulturforskelle, forudså Poul Christian Matthiessen:

‘Nogle af dem var meget dårligt udrustet med hensyn til uddannelse, de talte ikke sproget, og en del af dem havde en anden religion, som på visse punkter stred imod de værdier om for eksempel ligestilling mellem mænd og kvinder og ytringsfrihed, som vi hylder i Europa’.

Netop derfor mente Poul Christian Matthiessen, at det var vigtigt, at befolkningen havde et klart og faktuelt grundlag at træffe beslutninger på baggrund af. Folk skulle vide, hvordan indvandringen påvirkede befolkningens sammensætning, og hvilke konsekvenser det ville kunne få:

‘Dengang var det virkelig et ømt område, som man helst ikke ville tale om. Jeg kan huske – hvad jeg syntes var fantastisk – at der var flere valgkampe, hvor det ligesom var en stiltiende aftale mellem partierne, at flygtninge- og indvandrerproblemet skulle man ikke tale om.

[...]

Poul Christian Matthiessen mente dengang som i dag, at man skulle undgå, at Danmark blev multikulturelt:

‘Erfaringerne med de såkaldt multikulturelle samfund er dårlige. … Det, der er uproduktivt, er, når der kommer folk med en anden kultur, uden uddannelse og sprogkundskaber, som aldrig rigtigt bliver integreret. Det betyder, at de lever i enklaver uden at være en del af samfundet og bliver en økonomisk belastning’. …

Selvom der er sket meget med politikken og debatten siden 1990’erne, mener Poul Christian Matthiessen, som stadig er aktiv og har et forskningskontor, at der også i dag er reminiscenser fra dengang. For eksempel valgte SSFR-regeringen at stoppe en undersøgelse, der skulle belyse de økonomiske konsekvenser af den ikke-vestlige indvandring…

‘Det arbejde blev stoppet, og jeg kan huske, at jeg havde en diskussion med Annette Vilhelmsen, hvor jeg spurgte, hvorfor man ikke undersøgte det, og så sagde hun: ’Jeg er kun interesseret i integration og ikke i, hvad det koster’. Til det må man jo sige, at det er muligt, men det kunne jo godt være, at befolkningen var interesseret! …’.”

Medierne er ikke særlig præcise i sådanne sager. Bekendt fortæller, at de tre røvende somaliere blev overrasket af ti mænd, der så Champions League i et baglokale. De stak af, men blev indhentet, og fik et lag ‘tæsk’. Fra Århus Stiftstidende – Forsøgte røveri med bushammer.

“Tre mænd på 17, 19 og 21 år bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus torsdag eftermiddag. Alle tre er sigtet for forsøg på røveri.

De tre kom kort efter klokken 22 onsdag aften ind i en kiosk på Rosenvangs Allé i Viby J. Her truede to af dem personalet med bushammer.

Modige kunder i butikken greb dog ind. Bevæbnet med stole fik de jaget gerningsmændene på flugt.“

(Kiosken 3-I-En, Kongsvang, Viby)

I gårsdagens udgave af Rushys roulette på Radio24syv, var Rushy Rashid tilbage som vært, efter nogle udgaver med Omar Marzouk i værtsrollen. Ahmed Akarris bog var emnet i den første time, og som man kunne forvente, var det overordnede formål ikke at diskutere afsløringerne, men nedtone samme, ud fra den evindelige ‘Åhh, skal vi nu diskutere muslimer igen’-diskurs.

Hidkaldt var sikre apologeter såsom Hans Jørgen Bonnichsen og Lars Erslev Andersen, der mente bogen ikke gav dem ny viden, ikke kunne bruges til noget, og i øvrigt var resultatet af en psykologisk brist hos Ahmed Akkari. Bonnichsen var selv efter egne standarder, fuldstændig absurd at høre på. De tyve minutter med den tidligere PET-chef kan høres her.

Rushy Rashid, Radio24syv: … Da den her dokumentarfilm blev lanceret, der sagde du… Her sagde du, at Abu Laban måske var en ven, vi aldrig rigtig lærte at værdsætte. …

Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET-chef: … Til trods for… der blev så sandelig ikke sparet på fordomme kan jeg forsikre Jer for, at de var tvetunger, at de var integrationsfjendske, at de var kvindeundertrykkende, ja, vi kender det alle sammen. Hadprædikanter og så videre. Sådanne kollektive fordomme er jo meget svære at hamle op med, og det var vi meget bevidst om… Vi etablede, med gensidig respekt for vore forskellige ståsteder, et fora hvor vi kunne gå ind og diskutere forskellige ting. Et initiativ, hvor vi måske kunne finde fælles fodslag på at forebygge, og forhindre radikalisering og terror i Danmark. Og der må jeg da erkende, at Abu Laban, i hvert fald i forhold til en del krisesituationer virkelig viste at han var en person, som i allerhøjeste grad medvirkede til, at at der blev ro, og at det ikke udviklede sig på en sådan måde, at det formulerede sig i voldelige handlinger.

Han havde min dybeste respekt, på mange måder. Han blev så ofte misforstået i den danske befolkning, netop fordi han gav udtryk for sine holdninger, og holdninger som måske var floromvundne, men herrestegud dog, det er jo ensbetydende med, at vi stadigvæk respekterer ytringsfriheden, men når man kom til stykket, så var han en person, som jeg har dybt respekt for.

[...]

Rushy Rashid: Sidder du tilbage med en lang næse nu, hvor det kommer frem, at de holdt Jer for nar? I og med, at de på den ene side forsikrede Jer om, at de nok skulle hjælpe til med, at dæmpe gemytterne, og så samtidig havde de bare et lillebitte møde med Hamas og Hezbollah, og hvad der ellers rør sig…

Hans Jørgen Bonnichsen: Det gør jeg i princippet ikke. Det der ærger mig vældig meget, det er at Akkari nu faktisk medvirker til at trække de andre imamer, som virkelig gjorde et ihærdigt og agtværdigt stykke arbejde i forhold til at sikre freden i Danmark. Læg mærke til, at bundlinjen er, at det ikke skete en eneste voldelig handling i Danmark, blandt andet på grund af deres indsats… Jeg synes det er ærgeligt for de andre, som nu bliver klassificeret i forhold til Akkaris bekendelse, han kørte et dobbeltspil, og i øvrigt et dobbeltspil som man kan stille spørgsmålstegn ved. … Jeg behøver ikke føle sig… Han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste i min tilværelse der skuffer mig. …

Rushy Rashid: Hvad er du skuffet over?

Hans Jørgen Bonnichsen: Jamen, hør nu efter her. Man går ud fra at man etablerer et tillidsforhold… Det udviste tillid, kom med en fremstrakt hånd, og der må jeg jo nok erkende, at det lever han i hvert fald ikke op til. I modsætning til de mange andre agtværdige imamer, som jeg taler om, som han nu har trukket med ned i sølet, som nu igen bliver gjort til genstand for de her kollektive fordomme, som jo er svære at hamle op med. Dem skylder han en undskyldning.

[...]

Rushy Rashid: … Hvad kan du bruge den her bog til?

Hans Jørgen Bonnichsen: I princippet kan jeg jo ikke bruge den til noget som helst. Forstået derhen, at det er muligt andre kan bruge den til at få bekræftet, at nogle af deres fordomme, de holdt stik, og det kan man så glæde sig over. Jeg kan ikke bruge den til ret meget, det må jeg nok erkende. …

Angela Brink, Politiken: Jeg synes. Jeg hører hvad du siger, at Akarri får det til at lyde som om, at alle imamerne spillede dobbeltspil, og det er du selvfølgelig ærgelig over, nu må du korrigere mig, hvis jeg hørte forkert, fordi der faktisk eksisterede et rigtigt godt samarbejde. Og det er meget ærgeligt, at Akkari nu får så meget airtime, fordi han spiller lige ind i nogle grupperingers fordomme om hvad de her imamer havde gang i. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at Sam (andre gæst) har lidt af en pointe. … Der kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du tænker omkring Akkaris dobbeltspil. Altså, havde I en fornemmelse af det? …

Hans Jørgen Bonnichsen: Skal vi ikke lige holde fast i bundlinjen… det er os der vælger midler og metoder, og metoden var faktisk på det her tidspunkt, og det havde vi stor succes med, den fremstrakte hånd. … Hvis man spørger mig om Akkari, så har jeg da oplevet ham, jeg har oplevet ham som en velformuleret, stærkt argumenterende personlighed, en person som helt klart gav udtryk for at han havde fundet sandheden, ikke var i tvivl om sin rolle, og tydeligvis stolt over at være den valgte talsmand for nogle, og læg mærke til ‘nogle’ muslimske organisationer. … Vores tilgang er selvfølgelig tvivl på alt, men tro på meget, og han skulle da også have en chance, og derfor inviterer vi ind på den måde. At han så ikke levede op til det, det kan man da ikke bebrejde PET.

Rushy Rashid: Jeg står tilbage. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har min tvivl. Jeg ved ikke hvad jeg præcist skal sætte fingre på i forhold til Akkari, men der er en masse alarmklokker der ringer hos mig, når jeg hører ham tale, og noget af det jeg tænker, det er jo bevægelsen fra den ene yderlighed til den anden yderlighed, fra at være islamist, og så til at være overdemokrat. Overhumanist. Det er den bevægelse, jeg har svært ved at fordøje. … Jeg er ikke overbevist. … (refererer skeptisk Lasse Jensen-kommentar om Akkaris omvendelse) Og så står der også det der med, at han får så meget taletid lige nu…

[...]

Hans Jørgen Bonnichsen: … Netop fordi det, der er sket, bekræfter os i, at det er os der har ret. Det er os der har fundet sandheden, og dermed mister vi jo utvivlsomt noget af vor kritiske sans. Det er en kulturarv som vi er præget af, som vi i allerhøjeste grad ser udfolde sig i øjeblikket. Så vil jeg også sige, at min oplevelse i PET og politiet, så har jeg oplevet lignende personer som pludselig foretager et radikalt skifte, uden at drage sammenligning med Akkari, for det vil jeg ikke, jeg vil ikke ind og motivsøge i forhold til ham, men der har jeg set, at det er personer som har et enormt behov for opmærksomhed, hvor virkelig har fornemmet, at deres sjæls inderste bøn er at blive set, og at blive anerkendt. Og det kender ingen grænser, hvis man ikke føler eller har oplevet, at noget sådan er sket, så så kan jeg love Jer for, at så går man ind og prøver på at vække andres følelser, ofte på en ekstrem måde.

Jeg har set det hos rockere. Jeg har set det hos folk der er konverteret. Jeg har set det hos folk som er blevet public-agenter… Jeg har set det hos whistleblowers. I det øjeblik de foretaget et skifte, så vækker de opmærksomhed. Så får de det her behov for opmærksomhed, som de angler efter. De er midtpunkt, de føler at andre har brug for dem. Men hvis de føler sig svigtet, jamen, så skifter de så pludselig til en ny rolle. Og så skal man være særdeles opmærksom på den her situation, for her får de igen mange skulderklap, men det varer jo kun et stykke tid, og jeg har desværre set, at i mange af de sager jeg skitserer her, der er det endt til sidst med et selvmord.

Jeg gad godt vide hvad ‘et lommepengeprojekt for unge’ dækker over. Det er vel endnu ikke blevet sådan, at kommunen belønner asocial adfærd med skattefinansierede lommepenge. Fra Lokalavisen – Younes Deaibes: ‘Skal vi brænde biler af for at få penge?’.

“I sidste uge fik Herredsvang 600.000 kroner fra Aarhus Kommunes boligsociale midler over de næste fire år. De skal gå til en unge café, et lommepengeprojekt for unge og et kursussted med jobrettede kurser for voksne.

15-årige Younes Deaibes, som bor i Herredsvang og sidder i Børn og Unge-byrådet, er ikke ovenud begejstret. …

‘Det er ikke for at være utilfreds. Men 600.000 kroner er for lidt – prøv at sammenlign med, hvad Bispehaven har fået. De har fået en ny ungdomsklub med sent åbent og åbent alle ugens syv dage – det mangler de unge i Herredsvang også,’ siger Younes Deaibes. …

‘Kan det virkelig være rigtigt, at man kan kaste med sten og lave ballade og så få en masse midler ud af det, som i Bispehaven? … Er det virkelig nødvendigt at brænde biler af, slå ældre ned og gøre det sted, vi er vokset op, utrygt for at få flere penge? …,’ siger Younes Deaibes.”

Der kan næppe herske tvivl om, at PET’s samarbejde med imamerne, også var en måde at følge deres aktiviteter på. Det ønsker en fungerende PET-chef selvfølgelig ikke at sige højt, men hvis ikke Hans Jørgen Bonnichsen kan fortælle sandheden otte år efter, så kan medierne selvfølgelig ikke bruge ham som efterretningsekspert. Fra Information – Tidligere PET-chef: Vi kendte ikke til imamers dobbeltrolle.

“‘Ved siden af optrapning af konflikten og opretholdelsen af en antivoldelig facade gjorde Arbejdsgruppen sig store anstrengelser for at fastholde en bred opbakning blandt de danske muslimer. I praksis betød det, at Raed Hlayhel, Abu Laban, Kasem Said Ahmad, Abu Malek og jeg selv (Akkari, red.) måtte trække på alle personlige forbindelser. I dage og uger hang vi konstant i telefonen og holdt møder over hele landet i et forsøg på at overbevise enhver mulig allieret om vores sags berettigelse.’

Passagen er fra Ahmed Akkaris nye bog Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark. Efterfølgende nævner den tidligere imam blandt andre Det Muslimske Broderskab og salafisterne i København, som værende dem, der skulle vækkes til protest.

Men på trods af de fem imamers bestræbelser kendte Politiets Efterretningstjeneste, PET, ikke til, at imamerne forsøgte at optrappe konflikten, siger tidligere operativ chef Hans Jørgen Bonnichsen, der under Muhammedkrisen i 2006 for PET samarbejdede med en række imamer heriblandt Akkari.

Samarbejdet gik blandt andet ud på, at imamerne skulle… påtage sig et ansvar for de unge, de havde kontakt til, som var i fare for en øget radikalisering.

‘De skulle ikke være agenter, men påtage sig et ansvar inden for deres respektive felter og være med til at sørge for, at unge ikke kom ud i situationer, hvor de gjorde skade på sig selv eller det danske samfund,’ siger Hans Jørgen Bonnichsen. ‘Og det gik efter vores opfattelse fantastisk godt.’ … PET var heller ikke opmærksom på, at Akkari og andre imamer forsøgte at opildne konflikten blandt danske muslimer, siger Bonnichsen

‘Samarbejdet med imamerne var baseret på tillid. … PET havde ikke nogen mistanke til de konkrete personer vedrørende brud på straffeloven, og vi kunne ikke gå ind og foretage en overvågning, der ville have opsnappet de ting,’ siger han.”