Rehabiliteringscenter for etniske unge taler uden om. Det handler om Islam, ikke ‘indvandrere’, ‘etniske unge’ eller ‘unge med indvandrerbaggrund’. Fra Jyllands-Posten, der beskriver en stigning i Islam-relaterede følgevirkninger som værende en succes – Flere unge indvandrere gør oprør.

“Stadig flere unge med indvandrerbaggrund vil ikke indordne sig under forældrenes krav om, hvem de skal giftes med, hvordan de skal gå klædt, og at de ikke må have en dansk kæreste. Det konkluderer Anita Johnsen, leder af Rehabiliteringscenter for etniske unge i Danmark på baggrund af et rekordstort antal henvendelser til centret i fjor. I 2013 modtog centeret 227 henvendelser fra unge, der søgte hjælp pga. familiens pres og trusler – en tredobling i forhold til 2006. …

Anita Johnson vurderer, at stadig flere unge nægter at underlægge sig en kultur, som forældrene har taget med sig fra deres hjemland.

‘De unge er begyndt at tage afstand fra deres forældres opfattelse af begreber som ære og skam. …’ Ifølge Anita Johnsen er der lang vej igen for integrationen:

‘Jeg ser familier, som man ville mene, var velintegrerede, fordi de taler dansk, går vestligt klædt, har en uddannelse, men som så pludselig begynder at slå løs på deres børn, fordi de vil holde fast i tudsegamle æresbegreber fra deres hjemland.‘ …

Jyllands-Posten beskrev i går, hvordan en kvinde, Kefah Abdelghani, i 2002 som 15-årig blev sendt ud af Danmark for at blive tvangsgift med en 30 år ældre, voldelig mand i Jordan. I fjor flygtede hun fra manden og søgte, sammen med sine fem børn, asyl i Danmark. Alle instanser, dvs. Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet og Flygtningenævnet, har afvist hendes asylansøgning, og hun vil nu blive sendt tilbage til Jordan.

Ifølge Anita Johnson er det et eksempel på, at det er vanskeligt at hjælpe unge, når de først er sendt ud af landet.“

(Kefah Abdelghani, der boede i Danmark i 2000-2002, og nu vil ‘hjem’ med børneflokken; JP)

JP: Sagde din far hvorfor du ikke måtte komme tilbage til Danmark?

Kefah Abdelghani, tvangsgiftet jordaner: Det var fordi jeg havde kærestet en danske. Min far har venner i København, og de siger, se – hun elsker en dansk kæreste. Det er forbudt i min religion.

“Danmark skal betale polske børns lægeregning”, skriver Ekstra Bladet i dag. Her en anden EU-relateret nyhed fra BT – Rumænere hjælper kriminelle venner til Danmark for at stjæle. Tillidssamfundet vil gradvist forsvinde. Videoovervågning overalt, høje hegn omkring privatboliger, ingen åbne køleskabe foran tankstationer osv.

“Danmark er blevet et så attraktivt land at begå indbrud i, at rumænske kriminelle hjælper landsmænd herop med netop det formål. … Udlændinge – typisk rumænere og romaer slår sig ned i Danmark og gør det let for landsmænd at komme herop på effektive indbrudstogter, blandt andet ved at skaffe boliger, biler og udpege de områder, der skal plyndres. …

Nye tal fra Task Force Indbrud viser, at der var 38.830 anmeldelser om indbrud på Sjælland i 2013, herunder 21.009 indbrud i kategorien private boliger. Hårdest ramt er København og Nordsjælland.

Tidligere har Task Force Indbrud vurderet, at organiserede danske kriminelle stod for cirka 30 til 35 procent af alle indbrud. At de lokale indbrudstyve stod for 25 til 30 procent. Og at omrejsende indbrudstyve stod for 30 til 35 procent.

‘Men det tror jeg ikke holder længere. Jeg tror, at de omrejsende kriminelle står for op imod 50 procent af de indbrud, der bliver begået i øjeblikket. Og langt størstedelen er rumænere. Vi ser en del litauere i Danmark, men de opererer mere i den vestlige del af landet. Og så har vi i år set en del chilenere, som begår indbrud,’ fortæller Karl Erik Agerbo. …

Det blev for nylig opgjort, at Danmark i 2012 var det EU-land, som var næsthårdest ramt af indbrud – kun overgået af Grækenland. Det skyldes ifølge politiet en kombination af, at danske hjem sjældent sikres – selv langs Strandvejen er det usædvanligt, at folk har for eksempel store hegn omkring deres huse. At danskere ofte har mange dyre ting i hjemmet. Og at indbrud typisk straffes mildt med 30 dages fængsel og eventuel udvisning.

‘Hvis man kommer fra den fattigste del af Rumænien, er det nærmest luksus at komme i et dansk fængsel: Man får tre måltider om dagen og tjener oven i købet penge,’ konstaterer Michael Ask fra NEC.”

Det er i princippet fint med den slags markeringer, men i stedet for at gå i dialog, burde Støjberg agere politisk. Det er selvfølgelig en god ting hvis Oussama El-Saadi og Co. blev ‘afislamiseret’, men punkt 1 må være at få ham ud af landet og terror-moskeerne lukket ved lov. Fra TV2 Østjylland – Politiker: Sig undskyld!

“Moskéen på Grimhøjvej i Aarhus har den seneste tid været omdrejningspunkt for massiv kritik. Senest, fordi formanden for moskéen, Oussama El-Saadi, i TV 2 | ØSTJYLLAND sidste søndag kaldte en ung mand for en helt, efter han angiveligt er gået i døden som selvmordsbomber i forbindelse med et terrorangreb i Irak. … I går besøgte Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V), moskéen på Grimhøjvej til en diskussion om demokrati og ytringsfrihed. …

- Jeg har kaldt dig ‘en fej hund’, og det synes jeg også, du er. …

Oussama El-Saadi mener ikke, der er noget forkert i sine udtalelser, som ikke er udtryk for hans egne holdninger, men derimod Islams ord.”

God kommentar af Bent Blüdnikow i Berlingske.

Jan Guillou: KGB-agent

Den svenske succesforfatter og debattør Jan Guillou kommer til København i november for at deltage i journalisternes fagfestival. Det kunne redaktøren af journalisternes fagblad, Øjvind Hesselager, fortælle på fagbladets hjemmeside. Og han berettede stolt, at han for 14 år siden havde interviewet samme Jan Guillou.

Jan Guillou blev kendt i begyndelsen af 1970erne, da han afslørede, at den militære efterretningstjeneste samarbejdede med en privat organisation om udspionering af den radikale svenske venstrefløj. Siden blev Jan Guillou en kendt krimiforfatter og han er elsket af den svenske medieverden, hvor han spiller en stor rolle som opinionsmager. I 2009 udgav han sin selvbiografi, ‘Ordets makt och vanmakt’, men han glemte at skrive, at han fra 1967 til ind i 1970erne havde været betalt agent for den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, og havde haft en række møder med sin sovjetiske føringsofficer.

Da dette på grund af ihærdige journalister kom frem i 2009, nægtede Guillou først, men indrømmede derpå delvist, fordi dokumentation blev lagt frem. Han måtte derpå omskrive dele af sin erindringsbog, men han har ellers på intet tidspunkt vist nogen anger eller ændret sine venstreradikale holdninger.

Jeg gjorde Øjvind Hesselager opmærksom på dette forhold og bad ham om, at Journalisten tog sagen op, så danske journalister ikke troede, at Jan Guillou var en helt. Nej, tværtimod havde han været med til at støtte det totalitære sovjetiske system og styrke undertrykkelsen i sovjetsamfundet. Øjvind Hesselager svarede, at det havde han ingen interesse i, men jeg var velkommen til at skrive et læserbrev. Jeg svarede, at hvis Jan Guillou havde haft samarbejde med det racistiske Sydafrika eller Pinochets Chile, så havde man aldrig inviteret ham til journalisternes fagfestival og at det var et problem, at en venstrefascist kunne optræde blandt journalister, der ellers skulle hylde demokrati.

Sagen illustrerer et journalistisk problem. Mens størstedelen af befolkningen nu ved, at kommunismen var en omfattende tragedie (og stadig er det), der kostede millioner af menneskeliv og truede den vestlige verden, så er disse kendsgerninger kun sporadisk trængt igennem hos danske journalister. Her er en højreradikal sympatisør altid en bedre historie end en venstreradikal medløber. I dansk presse stilles der kun sjældent spørgsmål til tidligere støtter af kommunistiske rædselsregimer og venstreradikalt vanvid, og det har vi set nylige eksempler på med musikere som Niels Skousen og Annisette Koppel.

Øjvind Hesselager kan stadig nå at lave journalistik på sagen om Jan Guillou, men jeg tvivler stærkt på, at det vil ske.

(Foto fra Tommy Hanssons Blogg)

I seneste udgave af Mennesker og Medier på P1 forklarede Lasse Jensen, at det danske avislandskab “af historiske og økonomiske grunde må betegnes som blåt, idet “det massive flertal af danske aviser bekender sig til et liberalt samfundssyn”. Kun Information skiller sig ud ved at være ‘selvstændig’ og ‘kritisk’. Forinden havde panelet debatteret mediestøtte, og alle synspunkter var repræsenteret – bortset fra skatteyderens.

Det ville være skønt, hvis DR sendte midaldrende ungkommunister på førtidspension, men løsningen er ikke blå statsmedier, der i lighed med Radio24syv, ender med at blive et nyt P1, blot uden planøkonomiske præferencer. God leder i Den Korte Avis – Enhedslisten har en ven på TV2.

“Enhedslisten har et lille sprogligt propagandatrick. Partiets repræsentanter kalder konsekvent de borgerlige partier for ‘højrefløjen’. Formålet med dette ord er ikke til at tage fejl af: Det skal tjene til at få de borgerlige til at tage sig meget højreorienterede ud.

‘Højrefløjen’ bliver stort set ikke brugt af andre i den politiske debat. I hvert fald ikke som et begreb for alle partier i blå blok. På samme måde omtaler man heller ikke alle partier i rød blok – inklusive Socialdemokraterne og De Radikale – som ‘venstrefløjen’.

I dansk politisk tradition er de to ord nemlig forbundet med, at man ligger forholdsvis langt ude til den ene side. …

Partiet har… fundet en ihærdig støtte i skikkelse af en politisk journalist hos Nyhederne på TV. Mads Bisgaard, hedder den pågældende. Han er så ivrig, at han er tæt på at overgå Johanne Schmidt-Nielsen i omtalen af de borgerlige som ‘højrefløjen’. Han gør det ikke bare hele tiden. Han gør det også med en meget kraftig betoning af ordet, sådan nærmest lidt råbende: HØJREFLØJEN! …

Efter at vi opdagede journalistens særlige sprogbrug, har jeg hen ad vejen holdt øje med, om han deler sol og vind lige. Altså, om han bruger ‘venstrefløjen’ på samme måde og i samme omfang som ‘højrefløjen’.

Vi kan bestemt have overhørt noget. Men jeg erindrer ikke et eneste indslag fra den pågældende, hvor hele rød blok bliver omtalt som VENSTREFLØJEN! Der synes altså at være en markant slagside. I det hele taget bruger venstreorienterede medlemmer af de snakkende klasser stort set aldrig begrebet ‘venstrefløjen’, når de taler om rød blok. Ofte foretrækkes et andet udtryk, nemlig ‘centrum-venstre’.

Dette begreb sender helt andre signaler end HØJREFLØJEN! De borgerlige bliver gjort ekstreme, mens partierne til venstre placeres godt og solidt omkring den politiske midte.“

Jeg vil nødigt lyde som en hippie, men hvis en freelancer, synes hendes liv er uoverskueligt på grund af ‘madpakkestress’, så var det måske på tide af sadle om. Livet er valg og fravalg, og selvfølgelig har det store konsekvenser at flytte til et nedlagt landsted på Lolland, men alt har konsekvenser. En operasyngende freelancejournalist som Anne Marie Løkkegaard, er nok i sidste ende ikke den man skal have mest ondt af. Fra hendes kreativ klasse-epos i Politiken – Hjælp os børnefamilier, inden vi segner af stress.

“Vi var unge i 90′erne, og vi kunne alt. Vi kunne være lige, frie, vi kunne realisere os selv. … Nu sidder vi med grundskyld, 37 timer, og taletidskortet er afløst af et meget fast abonnement. Vi nærmer os de 40. Nogle har fået børn og kernefamilie.

Selv om mange af dagens ledende politikere faktisk tilhører vores årgange, kan man ikke mærke det. For når mange nu sidder i børnefamilien, viser det sig, at nirvana ikke er lige om hjørnet. Enderne kan bare ikke mødes i vores liv, der pendulerer som et gammelt bornholmerur mellem sengen, institutionen, arbejdet, institutionen og sengen.

Der må da kunne gøres noget, siger vi til hinanden, hvis vi har fået tryllet tid til en voksensnak ind i programmet. Men ingen tror reelt, at forandring er muligt. Politik er personfikseret enkeltsagskommentatorselvsving, der har nul og en fis at gøre med det liv, vi lever. Så resignationen er til at føle på. …

Hvorfor sidder I på hænderne, jer, som var unge med os? Så gør dog noget, inden vi alle segner af stress og giver vores børn ar på sjælen. Vi skal være aktive mindst tredive år endnu og give, hvad vi har til samfundet.

Der er ingen partier, der har at nedbringe stress for børnefamilier som en reel mærkesag. Der er flere ting, der ville hjælpe. Hvad med at få bragt alle de ældre, der er fuldt rørige og friske, men ikke har nogen børnebørn, sammen med dem, hvis bedsteforældre er gået bort eller i golfklubben? Hvad med fradrag for hjælp til vask og rengøring? Hvad med madordning i skolerne uden den daglige madpakkestress?

Kunne de unge på overførselsindkomster ikke give en hånd med at hente Vitus og Ella fra børnehaven, mens de søger job? …

Kom ud af hullerne, og scor nogle gode politiske point. Børnefamilierne vil elske jer for det og sikkert stemme på jer til næste valg. Win-win, tænker jeg.”

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig Mosbjerg Folkefest 2014, så sæt kryds i kalenderen og få ordnet det nu! Så får du eksempelvis mulighed for at møde Mogens Camre, der forleden debatterede indvandring og Islam på Radio24syv. Han havde det relativit nemt overfor et par røde nulliteter.

“… samfundet vil ganske enkelt gå i opløsning hvis ikke man stopper den udvikling, i øjeblikket er situationen jo den at den halve verden gerne vil leve i Nordvesteuropa. Afrika og en stor del af Mellemøsten har kurs imod Europa. Hvis vi siger, ja det er vilkårene, det må vi leve med, så er nedturen fuldstændig forudsigelig.”

“Du har et antal moskeer der fungerer som kommandocentraler for Islam.”

“… i Holland hvor man altså slår demokratiske politikere ihjel fordi de står op imod den udvikling. Det er en besættelseskrig, og ikke altid med blanke våben, men som Gaddafi sagde ikke med kampvogne men med barnevogne, og hvis vi europæere siger nå ja her er plads til alle, så er der ikke noget Europa til vores børnebørn.”

Tilmelding sker af praktiske årsager, først ved overførsel af 200 kroner til Jyske Bank, reg. nr. 7176, konto 1349 324. For nærmere information angående arrangementet henviser jeg til Mosbjerg.org, Facebook/MosbjergFF eller personlig henvendelse til info@mosbjerg.org.

Det lykkedes mig ikke at finde den sjældne Blåhals, da jeg forleden gav det chancen ved Bispeengen (Odense). Sidst på eftermiddagen ville jeg prøve igen. Tog en gåtur ved ridestien der deler engen, forsøgte at komme tæt på en Rørspurv, da jeg hørte uidentificerbar fuglesang. Det kunne godt være ‘fjeldets nattergal’, men jeg var på ingen måde sikker. Et par timer senere, havde jeg hørt den utallige gange, og set den sporadisk i flugt 5-6 gange. Stadig lidt usikker om det var den jeg så, men det måtte være den jeg kunne høre.

Jeg havde læst mig til, at man nemmest kunne finde fuglen ved sang omkring solopgang/nedgang, og ganske rigtigt. Netop da solen gik ned, så jeg en mørk plet bag sivene. Jeg nåede at tage 8-10 billeder, og så var den væk. Det lykkedes mig ikke at genfinde den, og godt det samme, det blev hurtigt mørkt.

Påskebryggen smager ekstra godt her til aften.

Den røde chikane fortsætter. Herunder en række billeder taget ved højreorienterets privatadresse i Viby. Den yderste venstrefløj mobiliserer i disse måneder, og det skulle undre mig, hvis det ikke ender med voldelige overfald. Radikalisering er både middel og mål.

Den 10. maj har Racismefri by arrangeret en demonstration mod en DNF-markering mod moskeer. Begge på Christiansborg Slotsplads. Racismefri by-demonstrationen slutter en halv time tidligere før DNF’s begynder, og som man kan læse mellem linjerne på Facebook, så er det planlagte angreb på DNF’erne nøje koordineret med arrangørerne, der umiddelbart ser ud til at have base i Enhedslisten og Internationale Socialister.

Samuel Pollas: Jeg har alt mulig respekt for Racismefri by og alt hvad de gør af fede ting men jeg syntes at det er en smule halvhjertet at sige at vi demonstrerer fordi at DNF ikke skal have gaden og så slutte en time før nazierne starter og lade dem få gaden for sig selv… Bliv ude, lad dem ikke sprede deres hadefulde lort!

Sune Rock: Kampen mod fascisme er mangfoldig. At markere at man er i mod fascisme ved at gå på gaden under overstående parole, og på den måde samle og give alle københavnere en mulighed for en stemme på en dag hvor DNF vil markere sig er stærkt. At der formentligt er andre i denne skønne by, der føler sig trygge ved et andet konfliktniveau end det dette arrangement repræsenterer, der også vil byde fascisterne imod er der jo også plads til. Det vigtigste er at vi giver plads til og respekterer hinanden.

Nogle dage inden afholdes Antifascistisk 1. maj. Blandt arrangørerne er Antifascistisk Aktion og Enhedslistens samarbejdspartner Socialistisk Ungdomsfront.

Hærværket fandt sted natten til Skærtorsdag. Facaden er renset siden sidst, ser det ud til.

Der kommer næsten dagligt interessante oplysninger frem om organiseret Islam. I denne uge kunne Grimhøjvejmoskeens Oussama El-Saadi ikke holde masken længere, og erklærede åbent overfor flere medier, at konvertitten Victor Kristensen, der fornyligt døde i en selvmordsaktion i Syrien, er en helt. Forklaringen var lige efter bogen: “Sandheden er den, at jihad er en del af islam. Som muslimer kan vi ikke sige, at vi ikke tror på jihad, for det er en del af vores tro.”

Flere sandheder om samme moske i BT – Skarpe anklager mod omstridt moske: Unge sendt på indbrudstogt.

“Centrale kræfter i en berygtet moske i Aarhus har systematisk manipuleret unge muslimer til at begå kriminalitet for at skaffe penge til hellig krig. Det hævder en mangeårig ven af en række unge mænd, som de seneste år er blevet hvervet af radikale islamister på adressen.

- Jeg har desværre flere venner, der er blevet radikaliseret i den moske og siden er blevet taget for butikstyverier og indbrud. … De går meget stille med det, men overfor mig og andre, der har kendt dem i mange år, lægger de ikke skjul på, at det er noget, de er blevet opfordret til i moskeen. De får at vide, at det er deres pligt at bidrage til den hellige krig, og at de i første omgang kan gøre det ved at skaffe penge ved at stjæle fra de vantro, siger kilden. …

Moskeen, der beskyldes for at stå bag opfordringer til kriminalitet, ligger på Grimhøjvej tæt ved Gellerupparken i Aarhus’ vestlige udkant. …

- Jeg bliver vred, når jeg ser, at de bare skubber ansvaret fra sig og lader som om, de intet ved om, hvad der foregår. For sandheden er, at de ved det hele. Flere af mine venner har fortalt, at tyvekosterne fra deres missioner sågar er blevet afleveret og solgt i moskeen.

[...]

Den tidligere imam Ahmed Akkari fungerede i flere år som tilbagevendende gæsteprædikant i den udskældte moske. …

- Både på Grimhøjvej og i mange andre moskeer hersker der en ret udbredt opfattelse af, at islam og Vesten er i krig, og at det retfærdiggør nogle handlinger, som ellers ikke er acceptable. Det gælder bl.a. kriminalitet mod de vantro. Jeg ved, at nogle imamer velsigner det som en legitim krigshandling. Men de fleste er meget forsigtige med ikke at opfordre til noget direkte…”