Det multikulturelle samfund, er et samfund med forskellige normer. Nogle adlyder statsministerens og Dronningens formaninger, andre gør småjusterer lidt på gældende arabiske traditioner. Jasser Yasser Ibrahim (alias ‘Jasser FreeGaza’) eftersøges af Østjyllands Politi – 20-årig mand flygtede efter han blev varetægtsfængslet for at råbe “corona” og hoste politifolk i hovedet.

“Natten til søndag kl. 03.32 foretog en patrulje i Aarhus en rutinekontrol af en bil, som 20-årige Jasser Yasser Ibrahim sad som passager i. I den forbindelse opstod der nogle uenigheder mellem politibetjentene og Jasser Yasser Ibrahim, da han, imod politiets anvisninger, steg ud af bilen, hvilket førte til, at han råbte ‘corona’, hvorefter han på kort afstand først hostede mod den ene betjents hoved og derefter vendte sig rundt og hostede mod den anden betjent. …

Efter grundlovsforhøret skulle Jasser Yasser Ibrahim køres retur til politigården i Aarhus. I den forbindelse lykkedes det ham at stikke af fra politiet i forbindelse med ankomsten til hovedpolitistationens indgang ved Sønder Allé kort før kl. 12.

Østjyllands Politi har haft en massiv eftersøgning i gang for at finde Jasser Yasser Ibrahim, men foreløbigt uden held, hvorfor politiet nu beder offentligheden om hjælp.”

(Jasser Yasser Ibrahim på Facebook, 2019)

Efter at have fundet og fotograferet Sortspætte og Grønspætte på Hindsgavl, lykkedes det mig i dag at fotografere den sjældne Lille flagspætte. Jeg fik et glimt af den tilbage i 2015, men nåede ikke at tage et foto. Denne gang blev det noget bedre. Jeg bemærkede et underligt spættelignende skrig fra stien i den fugtige skov ud mod Klosterkær, og pludselig dukkede den op. Lyset var ikke optimalt, og det var ikke nemt at sætte fokus, men vi fik vel ti minutter på skiftende afstande. Gårsdagens sydlige blåhals krævede held, men det her var udenfor kategori.

“Lille flagspætte ligner stor flagspætte med sin sort-hvide fjerdragt, men den er ikke større end en spurv! Hannen har rød isse, hunnen hvid. I modsætning til stor flagspætte har ingen af kønnene rød undergump.” (Dofbasen)

Bogfinke (hun) versus Lille flagspætte (hun).

(Natugle)

(Bogfinke, han)

“Vi skal altid være agtpågivende over for, hvad vi får ‘med i pakken’, når vi overtager udtryk og sprogbrug.”, lyder fra fra retorikprofessor Christian Kock, og her har han så afgjort en pointe. Når han kritiserer den danske statsminister for at tale om ‘danskerne’ og ikke befolkningen eller menneskeheden, så kan det bunde i sammes antipati for nationalstaten. Det har intet med videnskabelighed at gøre, men handler om ideologiske præferencer.

En historie fra Berlingske – Mette Frederiksens historiske taler imponerer professor i retorik – men én ting skal hun passe på med (kræver login; 22. marts 2020)

“… Christian Kock mener ikke, at tiden lige nu er inde til at finde hår i suppen, men han mener alligevel, at regeringen, når krisen er overstået, kunne tage brugen af ordet ‘danskerne’ op til debat.

‘Det her drejer sig ikke om, at vi er danskere. Vi er alle sammen mennesker, og den her trussel bevæger sig på tværs af landegrænser,’ siger professoren.

Igen bør man ifølge Christian Kock gøre det modsatte af, hvad Donald Trump gør, når han opbygger en antikinesisk og en antieuropæisk fortælling om coronavirussens spredning.

‘Jeg synes, det er en lidt problematisk kurs, man har valgt, når man taler om ‘danskerne’ i stedet for ‘befolkningen’. Der er en hel del mennesker i landet, som ikke er danskere, men som er her alligevel, og som er nøjagtigt lige så udsatte og bekymrede.’

Men er det ikke meget effektivt at tale om ‘danskerne’, når man bruger en retorik, der handler om, at vi skal stå sammen?

‘Det er nok effektivt over for rigtigt mange, som føler, at vi som nation står over for det her problem, men jeg tror også, at en bivirkning kan være, at nogle føler sig en smule udgrænsede.'”

(Retorikprofessor Christian Kock; Foto: Youtube)

“‘Mere problematisk bliver det,’ siger retorikprofessor Christian Koch, ‘hvis de udtryk, autoriteterne bruger, samtidig får kontroversielle synsmåder og ideologier til at glide uset ind i sproget og præge vor tankegang.’ Han nævner USA’s præsident Donald Trump, der insisterer på at kalde virussen ‘the chinese virus’, hvilket smitter af på mange amerikanere. ‘Vi skal altid være agtpågivende over for, hvad vi får ‘med i pakken’, når vi overtager udtryk og sprogbrug.’.” (Dagbladet Information, 27. marts 2020)

Jeg krydsede Sydlig blåhals tilbage i 2014, men fik aldrig taget andet end dokumentationsfotos. I dag var heldet med mig ved Ballen havn, lidt vest for Svendborg. Flere ornitologer med camouflagetøj og markedets bedste objektiver opgav forehavendet få minutter før den tilfældigt landede i sivene foran mig. Et par timer senere kom den igen – denne gang med skønsang. Nordens nattergal!

(Rød glente over Middelfart, 27. marts 2020)

Det seneste døgn har jeg på forskellige kanaler hørt kulturpersoner og politikere fortælle, at Coronakrisen økonomisk ikke må gå ud over henholdsvis velfærden, kulturområdet og klimakampen. Jeg plejer tørt at konstatere, at socialister ikke kan prioritere, men det er nu ikke helt sandt. Vi kan sagtens sende 1.000.000.000 skattekroner til Afrika trods ‘ressourcemangel‘, eller bruge penge på integrationsprojekter, hvor indvandrerkvinder kan lære at motionere – at gå ture eller cykle.

“Jeg mener ikke det her på nogen måde er en statslig opgave”, sagde Nye Borgerliges Mette Thiesen under onsdagens Skype-byrådsmøde i Hillerød kommune, og det blev ikke vel modtaget af Venstres byrådsmedlem Hanne Kirkegaard. En historie SN.dk – Svipser på byrådsmøde: Kaldte Mette Thiesen for en ‘led kælling’ for åben mikrofon.

“Man skal huske at slukke for sin mikrofon. Specielt hvis man har behov for at kalde andre for en ‘led kælling’. Men det glemte Venstres byrådsmedlem Hanne Kirkegaard, der også er formand for Idræt- og Sundhedsudvalget i Hillerød Kommune, da byrådet holdt møde over Skype onsdag aften.

Mens Mette Thiesen fra Nye Borgerlige var i fuld gang med at argumentere for, hvorfor hun synes, det er en dårlig ide, at Hillerød Kommune tilslutter sig et projekt for indvandrerkvinder, blev hun pludselig afbrudt af en stemme, der sagde:

‘Årrrhhh, Mette Thiesen… du er simpelthen en led kælling, er du’.

Hanne Kirkegaard havde – må man antage – glemt at slukke sin mikrofon…”

(Hillerød Byråd, 25. marts 2020; Foto: Hillerød Kommune)

“Vi tænker os at engagere omkring 50 kvinder i første omgang, og har som mål, at de kommer i arbejde eller uddannelse og begynder at dyrke regelmæssig motion.” (Sjællandske Nyheder om ‘Hillerødmodellen: Bevægelse til arbejde’, 26. marts 2020)

Senere i dag fremsættes et lovforslag, der gør det muligt at stramme forsamlingsforbuddet, så maks to personer (der ikke er nær familie, samme husstand) kan mødes offentligt. Her en historie fra Aarhus Stiftstidende – Politiet sigter 17 gæster og ejer af vandpibecafé i Aarhus (via Ritzau).

“Politiet rykkede kort efter midnat natten til onsdag ud til en vandpibecafé i det vestlige Aarhus efter et tip om, at den holdt åben.

Det viste sig, at 17 gæster var på besøg i caféen. De er alle sigtet for at overtræde forbuddet mod at samles flere end 10 personer, mens ejeren sigtes for at holde åbent i strid med reglerne. …

På en vandpibecafé i Københavns Nordvestkvarter var der fredag aften forsamlet 23 personer, og i Odense blev ejerne af to værtshuse og en vandpibecafé sigtet for at holde åbent i modstrid med reglerne.”

(Arkivfoto)

SVT fortæller henkastet, at den 33-årige gerningsmand er ‘norsk medborgare’. I Ekstra Bladet kan man læse, at samme to uger før mordforsøget søgte asyl i Danmark, og var tilknyttet Center Sandholm. Den psykisk syge mand erkendte forbrydelsen, og fik en anbringelsesdom. Fra EB.dk – 33-årig dømt: Her kaster han tilfældig kvinde ud foran kørende godstog (kræver login).

“Stemmerne i hans hoved sagde: ‘Angrib eller dø’.

Så gik den 33-årige asylansøger fra Sandholmlejren i Nordsjælland hen til en 74-årig kvinde, der ventede på sin datter og barnebarn på perronen på Lunds Central i Skåne, og skubbede hende hårdt i ryggen, så hun faldt om.

I det samme kørte et gennemkørende godstog, tog 44100 fra TX Logistik, ind på spor fire på stationen.

For øjnene af flere chokerede vidner greb den 33-årige fat i kvinden, slæbte hende det sidste stykke hen til perron-kanten og kastede hende ud foran godstoget.

‘Nej, nej, nej,’ skreg vidner, mens lokomotivføreren vantro så til fra sin kabine og bremsede toget, der kørte 50 km/t. Så hørte han bumpet, da toget ramte den 74-årige kvinde.

… Den 74-årige kvinde overlevede mirakuløst, men var svært kvæstet. Redningsmandskabet fik hende befriet fra togstammen, og hun blev kørt til traumecenteret i Lund.”

(Lund Centralstation, 2. december 2019; Foto: SVT)

“Något motiv till mordförsöket har inte heller kommit fram under polisutredningen.” (SVT, 23. marts 2020)

Hvis nogen skulle være interesseret i at vide, hvad en verdensredder fra RUC mener om nationalkonservatisme og den danske bloggosfære, så er der en 2013-afhandling på 169 sider online. Uriasposten er en af fem blogs som analyseres, men som som mine børn plejer at sige: ‘Jeg kan ikke den dag.’

“Identifikationen som modstandskæmpere, krigere og oprørere er altså gennemgående i det nationalkonservative felt. Dette afspejles også i måden hvorpå blogindehaveren Kim Møller positionerer sig i Uriasposten. Titlen på bloggen sætter bloggen i forbindelse med hetitten Urias fra den kristne bibel. Her beskrives historien om Urias, som at være om Urias der får til opgave at bevogte Rabba i Ammonitternes land fra en udsat post. Denne opgave fik han af Kong David som elskede Urias’ kone og ville have hende for sig selv, det var derfor intentionelt livsfarligt for Urias. Opgaven endte med at koste Urias sit liv. …

Samlet kan positioneringen i Uriasposten ses som en måde, hvorpå Møller positionerer sig som en kristen dansk martyr, der ofrer sig for den danske sag. Samtidig bruges den til at positionere ham som den retfærdige i opposition med det korrupte system. Positioneringerne som forkæmpere kan samtidig ses som en måde hvorpå de nationalkonservative aktører ofrer sig for den danske kultur, samtidig med at der findes en modstilling af den danske kristen kultur og den muslimske tro.” (s. 62f)

(Stine Bøgelund Elbinger Kjærgaard, Det Nationalkonservative Felt, RUC, 2013)

Jeg bloggede for nogle måneder historien om manden fra Horsens, der var sigtet for overtrædelse af racismeparagraffen, og derfor fik besøg af politiet på sin privatadresse med henblik på indhentning af ‘fingeraftryk, foto og DNA-prøve’. Gense evt. Lars Andersens gennemgang.

Nu er der nyt i sagen… eller det er der faktisk ikke.

“En del her vil huske at jeg tilbage i november blev sigtet efter straffelovens paragraf 266b. Anholdt uretmæssig, smidt i håndjern, slæbt ud af mit hus foran familie,naboer. Tvunget til at afgive fingeraftryk, DNA samt foto.

Statsmagten har nu efter snart 5 måneder opgivet sagen. Helt ufattelig hvad et harmløst Facebook opslag kan medføre i dagens Danmark.”

(Kasper Floor på Facebook, 24. marts 2020)

(Politibetjente i Kasper Floors privatbolig, 31. oktober 2019; Foto: Youtube)

Den for mig ukendte Sandie Westh droppede antropologistudiet for at blive vært på en af DR’s mange radiokanaler, klummeskribent for Politiken, og er som det lyder på Wikipedia – “… meget aktiv på Twitter”. Et mediemenneske, der lever af tvangsinddrevne skatter, og en byrde for den gennemsnitlige skatteslave, der ikke har brug for at læse om hendes holdning til Richard Geres rolle i ‘Pretty Women’ (1990).

Der er masse af stereotyper. Tidligere i dag så jeg eksempelvis en reklame for Aarhus Gymnasium, hvor en danskudseende teenagepige hænger om halsen på en jævnaldrende mulat. Det modsatte har jeg aldrig set. Fra DR Online – Pretty Woman fylder 30 år: Her er 10 grunde til, at den er totalt upassende i dag.

“Jeg var teenager, da jeg så ‘Pretty Woman’ første gang. Og skribenten her kan lige så godt gå til bekendelse med det samme: Ja, jeg var fuldstændig vild med den. Så vild, at jeg købte filmen, så jeg kunne se den om og om igen. …

– Jeg ville have svært ved at se den i dag, fordi jeg kan mærke, at jeg ville blive relativt irriteret. Der er så mange ting i ‘Pretty Woman’, som gør, at man skærer grimasser i 2020, for der er heldigvis sket rigtig meget på de 30 år, siden filmen kom frem. …

1. Alle kvinder drømmer om en hvid, rig mand, der redder dem …

3. Richard Gere er helten og får lov til alt i filmen …

6. Overforbrug fremfor klimaet …

10. Aldersforskellen

– Det er fortællingen om den unge pige, der bliver reddet af c, som er næsten dobbelt så gammel som hende. Det er endnu en gammel stereotyp, man forsøger at gøre op med i dag. Den her film har virkelig ikke aldret særlig godt.”

(Aarhus Gymnasium-reklame på Midttrafiks rute 16, Lystrup, 25. marts 2020)