Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist fra Alternativet præsenterer i Dagbladet Information partiets nye udspil ‘En anden verden’. Her vil de blandt andet have et opgør med ‘nationalstaten som den primære politiske kraft’, og foreslår omvendt oprettelse af ‘et verdensparlament’. Partiet vil stoppe ‘den geopolitiske klassekamp’, og kæmpe for hele jordens befolkning – det bør ikke betyde noget, om man er født i Rwanda eller Randers. Jeg ved ikke hvad de har røget, men det burde være receptpligtigt.

Ufiltreret vanvid sakset fra Information.dk – Alternativet: Vi skal prioritere fremtiden for mennesker i Rwanda og Randers lige højt.

“Verdens tilstand kalder med stigende intensitet på globale svar på det, som den franske filosof Bruno Latour kalder den geosociale klassekamp, der kobler den galopperende globale ulighed med klimakrisen.

Svaret på den helt eksistentielle udfordring bør for os at se være et massivt paradigmeskift i måden, vi tilgår verden på. … Først og fremmest ser vi et behov for et opgør med det overvældende fokus på nationalstaten som den primære politiske kraft. For vi lever i en verden, der er mere forbundet end nogensinde før. …

Alligevel tager tænkningen bag de dominerende forslag til udenrigspolitik, forsvarspolitik og udviklingspolitik et snævert nationalstatsudgangspunkt hos langt de fleste. …

Derfor kommer vi nu med et bud på en grøn, demokratisk og retfærdig global politik, som vi offentliggør i dag. Her samtænker vi for det første udenrigs-, forsvars-, handels- og udviklingspolitik, hvilket i sig selv er nyt, men for det andet – og vigtigst – har udspillet det formål at skabe en bedre verden for alle, ikke kun danskere.

Det er altså et udspil, der prioriterer det lige højt at forbedre livsvilkårene og fremtiden for mennesker født i Rwanda og i Randers. …

I forhold til demokratisering foreslår vi, at man opretter et verdensparlament, hvor repræsentanter for verdens befolkning vælges ved direkte valg. … Indførelsen af et verdensparlament er en stor opgave. Men tiden er moden…“

(Alternativet.dk, En anden verden, 2018, 47 sider)

Hvis man går og spekulerer over, hvad ung-stalinister laver når de bliver voksne, så kan man med fordel læse en artikel i seneste udgave af Elbobladet – Lokalavisen for Fredericia og Middelfart. Fra Skolelærer: Ungdommens Hus har været med til at forme mig (se evt. VAFO.dk).

“Unge lærer om respekt, åbent sind samt glæden – og udfordringerne – ved at skabe noget selv. Og det er noget, man tager med sig i resten af livet, mener en af husets tidligste brugere.

Sanne Kaiser er 36 år, mor til to og skolelærer på Fredericias 10.klasse-skole. Og så er hun formet af Ungdommens Hus. Hun har huset i blodet. Så meget, at hun hver uge tager en skoleklasse med på huset, hvor hun underviser i billedkunst og styring af eget arbejde. …

I slutningen af 90’erne var Sanne Kaiser aktiv i Rød Ungdom. I hendes miljø var det stærkt ønske om, at Fredericia skulle have sit eget ungdomshus i den gamle forladte godsbanegård.

– Jeg kan huske møder i ruinen, hvor vi sad på brædder og kasser. Det var vildt fedt at opleve, at byens politikere rent faktisk lyttede til os. Og vi endte med at få huset. Det var en fed fornemmelse, mindes hun. …

– Jeg kan i dén grad mærke noget i mig, som ikke ville være der, hvis ikke det var for Ungdommens Hus, siger hun.

… Jeg er i hvert fald glad for den betydning, huset har haft for mig. …, siger hun.”

(Elbobladet, 5. juni 2018, udsnit af forside)

“Unge revolutionære mødtes… i sommeren 1992 med henblik på at danne en fælles ungdomsorganisation. … Som udløber af ungdomstræffet dannede en fløj i september 1992 Rebel – revolutionære unge socialister, der gik ind for en fladere, løsere og mere anarkistisk organisering. De ønskede samtidig at afgrænse sig politisk mod stalinismen. Den anden fløj der ikke kunne støtte denne organisationsform og politiske afgrænsning dannede nogle måneder senere Rød Ungdom (RU), der politisk er knyttet tættest til DKP/ML…” (Leksikon.org)

JyskeVestkysten sendte onsdag i sidste uge fotograf Morten Stricker med Holstebro Friskole til Trekanten, Holstebros multikulturelle boligområde. Dagen skulle bruges på kulturudveksling, men at dømme efter billedet og tilhørende omtale, så gik det den kulturelle udveksling kun den ene vej. Flere billeder på Facebook.

“Etnisk danske børn… skulle blandt andet lære at binde et muslim-tørklæde, skrive deres navn på arabisk, og smage på ikke-dansk mad. De håber, at det kan være med til at rydde fordomme af vejen og udvide børnenes horisont.” (JV.dk)

Efterårets rigsdagsvalg i Sverige bliver efter alt at dømme et historisk valg. Sverigedemokraterna står til at blive største parti, og hverken medier eller stålsatte multikulturalister kan gøre noget de ikke allerede har gjort i årevis. “Behövs det göras något radikalt för att stoppa dem?”, spørger en journalist fra statsmediet SVT Amanda Lind fra Miljöpartiet, der er født i Uppsala, formentligt uden dreadlocks. Selvom hendes parti står til at miste hver tredje stemme, så er Sverige ikke desto mindre stadig et trafikuheld i slowmotion.

Fra norske DN – Sverigedemokraterna klart størst i ‘norsk’ måling

“– Jeg blir ikke forundret om Sverigedemokraterna får opp mot 35 prosent oppslutning ved valget, sier immigrasjonsforsker Joakim Ruist ved Göteborgs universitet.

SD får 26,1 prosent på junimålingen fra Sentio, mens det er full krise for Socialdemokraterna og Moderaterna som får henholdsvis 21,7 og 17,1 prosent. …

Arve Østgaard, seniorrådgiver og medgrunnlegger av Sentio har en enkel forklaring på spriket fra andre målinger.

– Våre målinger er webbaserte, så folk svarer ærlig. SD er ikke stuerene i Sverige, så folk tør ikke å si det når de blir oppringt. Det er det samme som skjedde med Trump i USA, sier Østgaard. …

Likevel er det knapt noen i Sverige som vil snakke om Sentios målinger, hverken politikere eller pressen.

– Det er totalt paranoid, og vi blir beskyldt for å være kjøpt og betalt. Debattklimaet i Sverige er helt ekstremt, og det er SD mot røkla, sier Østgaard.

Han understreker at Sentio driver med slike målinger i 22 land, og at det er kun i Sverige målingene trekkes i tvil.

– I Sverige har det lenge vært sånn at hvis du snakker om immigrasjon stemples du automatisk som sverigedemokrat. Det er helt ko-ko, og vi er selvsagt hverken kjøpt eller betalt, sier Østgaard.”

(Foto: SVT, Forum, 5. juni 2018)

Lørdagens demonstration i det centrale London til fordel for Tommy Robinson trak mere end 20.000 englændere på gaden, og England har i sandhed fået sin ‘Working Class Hero’. Det har været en svær begivenhed at dække for de engelske medier, for hvis de giver demonstrationen opmærksomhed, risikerer de at åbne op for noget de ikke kan styre. Venstreorienterede The Guardian nævner at der var ‘hundreder’ på gaden, Daily Mail satte antallet til tusind, hvorimod The Sun talte titusinder. Alle der ikke ignorerer, fokuserer på optøjer og anholdelser, og kalder i lighed med DR Nyheder de demonstrerende for ‘højreradikale’. Folk er ligeglade – MSM har mistet definitionsmagten.

(Englændere demonstrerer ved Downing Street, London; Foto: Youtube, se også RT)

Godt oprids af lektor Michael Pihl i Jyllands-Posten – Fængslingen af Robinson er et voldsomt anslag mod ytringsfriheden.

“Selv om man så godtager den tåbelige påstand om, at enhver reportage fra offentlig vej i nærheden af en britisk retsbygning pr. definition udgør en ’substantial risk’ – altså en overhængende risiko – for at påvirke den verserende retssag, er behandlingen af Robinson uden fortilfælde: Der er ingen, der har fået 13 måneders fængsel for at bryde et sådant påbud.

Får en mand en betinget dom for at køre for stærkt, skal han naturligvis kun i fængsel, hvis han igen bryder færdselsloven. Han kan ikke fængsles blot for at sætte sig bag et rat. Tommy Robinson skal også kun straffes med fængsel, hvis han med en betinget dom for foragt for retten igen optræder på en måde, der kan påvirke en uhildet retsproces.

Der er mange omstændigheder ved Robinson-sagen, der bør få alarmklokkerne til at bimle. Alene at Robinson udsættes for en så summarisk rettergang (vidner siger, at hele retssagen var forbi i løbet af minutter), og at han nægtes ret til at vælge sit eget forsvar, er en skandale i et retssamfund.

Men hvorfor skulle myndighederne være ude efter Tommy Robinson? Der er ingen tvivl om, at Robinson er en torn i kødet på de britiske myndigheder, som han i årevis respektløst har konfronteret med følgerne af Storbritanniens mislykkede multikulturelle eksperiment. Herunder ikke mindst de uhyggelige grooming-skandaler:

… i stedet for at slå ned på dem, der skaber balladen, islamister og Antifa, griber myndighederne konstant til den nemmere løsning: at lukke munden på ham, der siger den ubekvemme sandhed. Og dommen over Robinson ligner endnu et forsøg fra de britiske myndigheders side på at gennemtvinge en autoritær knægtelse af hans ytringsfrihed for at fratage de mennesker hans stemme, hvis sag han taler.

For det er langtfra første gang, myndighederne har været efter ham: I 2014 blev han idømt 18 måneders fængsel for at have opgivet ukorrekte bankoplysninger i forbindelse med et huslån. En voldsom straf for en mindre forseelse. Robinson advarede fængselsmyndighederne imod at anbringe ham i celle med muslimske ekstremister – hvilket de fluks gjorde: I Woodhill-fængslet blev han sat i en celle med voldelige islamister, der – i det øjeblik celledøren lukkede – overfaldt ham og forsøgte at myrde ham.

Da han i 2014 blev inviteret til at tale i studenterforeningen ved Oxford University, ville hans socialrådgiver og kommunale sagsbehandler absolut sætte grænser for, hvad han måtte sige. Bl.a. ville hun forhindre ham i at udtale sig om islam. Senere forsøgte hun at presse ham til at trække sig helt fra arrangementet, ved at antyde at hun kunne få tvangsfjernet hans børn, som hun påstod havde mystiske sår på knæene.

Politiet har gentagne gange forsøgt at presse ham ved at chikanere ham foran hans kone og mindreårige børn…

Fængslingen af Robinson er et voldsomt anslag mod grundlæggende retsstatsprincipper – ikke mindst ytringsfriheden. Dette anslag er så meget større, fordi det kommer fra de myndigheder, politi og retsvæsen, der har det som deres fremmeste opgave at beskytte borgeren mod overgreb og vilkårlighed. Der er al mulig grund til at tage pejling af sagen mod Tommy Robinson, for den kan let vise sig at være en kanariefugl i mineskakten. Den illustrerer nemlig, hvad der sker, når myndighederne i en blanding af misforstået hensyn til muslimske følelser og angst for terror sætter alt ind på at opretholde ro og orden for enhver pris.”

Dagens udflugt med drengene gik til Brænde Mølle, der burde være et oplagt sted til Isfugl, Vandstær og Bjergvipstjert. Det lykkedes kortvarigt at se sidstnævnte. Kort før møllen opdagede jeg to store drosler, meget opretstående på en brakmark. De var væk før jeg fik parkeret, men på vejen hjem blev de genfundet på en tilstødende mark. Misteldrosler. Billederne blev ikke fremragende, da jeg er for doven til at slæbe på stativet.

Sofie Hagen er komiker, men formentligt sjovest, når hun forsøger at være alvorlig. AfD’s Steffen Königer udstillede hykleriet forleden i det tyske parlament, da han venligt hilste 60 køn velkommen, enkeltvis. En historie fra TV2 Østjylland – Musikhus indfører kønsneutralt toilet efter krav fra komiker (3. marts 2018).

“Musikhuset i Aarhus vil fremover tilbyde publikum et kønsneutralt toilet. Det oplyser musikhuset til TV2 ØSTJYLLAND.

Det kønsneutrale toilet er blevet indført i forbindelse med, at den feministiske komiker Sofie Hagen fredag aften optrådte i Musikhuset. …

– I en perfekt verden, burde det slet ikke være op til diskussion. Vi ved, at der ikke kun er to køn, at toiletter kan være farlige steder for transpersoner og ikke-binære personer, og at kønnede toiletter er en gammeldags ting nu, skriver hun i en mail til TV2 ØSTJYLLAND.“

(Musikhuset, Århus, 2018; Foto: Tilsendt)

Nye Borgerliges Mette Thiessen skriver på Facebook, at Det Danske Filminstitut (DFI) har bevilliget 5,7 millioner skattekroner til filmen ‘Danmarks sønner’ der har præmiere næste år. En film instrueret af den irakiske flygtning Ulaa Salim, der tidligere har produceret kortfilmen ‘Ung for Evigt’ (2012) om forelskelsen mellem Omar og Sophie.

“Filmen maler et dystert billede af, hvordan Danmark vil være, hvis et islamkritisk parti er ved magten. … Hovedrollen i filmen er den ’stærkt nationalistiske politiker’, Martin Nordahl, der spilles af skuespilleren Rasmus Bjerg. Martin Nordahl er i filmen formand for det fiktive og nystiftede parti National Bevægelsen.” (Mette Thiessen, 8. maj 2018)

(Bemærk National Bevægelsens Nye Borgerlige-lignende svane-logo; Foto: FB)

Konsulenten bag filmstøtten hedder Mette Damgaard Sørensen, der tilbage i 1997 talte ud på DR2 om hendes kommunistiske ungdom. Hendes forældre var kommunister, og hun kom selv på partiskole i Moskva, og blev ‘turistguide’ i DDR. Hun valgte kommunismen på grund af ‘medfølelse’ og ‘medmenneskelighed’, forklarede den daværende filmanmelder på TV2 otte år efter Murens fald. Mikhail Gorbatjov var for hende ’symboler på anstændighed og hæderlighed’, og selvom socialismens iboende demokratiske idealer mistede lidt uskyldighed i Østblokken, så var kampen mod kapitalismen evig aktuel. Og kampen mod islams kritikere, må man forstå.

(Mette Damgaard Sørensen, konsulent, Det Danske Filminstitut; Collage: DR2, 1997 mfl.)

Det venstreorienterede taleprogram på Radio24syv hedder Det Røde Felt, og henvender sig målrettet til Enhedslistens kernevælgere plus det løse, maksimalt 10-15 procent af befolkningen. Her går man kritisk til borgerlig-liberale sandheder, såsom positive afledte effekter ved skattelettelser.

Det borgerlige taleprogram på samme kanal hedder Cordua & Steno, men her angles på ingen måde efter de 10-15 procent mest højreorienterede i dette land. I sidste uge talte værterne længe om at give ugens ‘fidusbamse’ til unge republikanere, der demonstrerede imod Kongehuset på Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. I denne uge gik prisen til Venstres Jan E. Jørgensen, der stik imod regeringens officielle linje ville have Islamisk Stat-krigere til retsforfølgelse i Danmark.

Det øvrige program var lige efter bogen. Italien-korrespondenten Charlotte Sylvestersen svinede det nye flertal til i flere minutter, og det blev blandt andet problematiseret, at Guiseppe Conti havde erklæret at regeringen ville overholde forfatningen. Det var åbenbart ingen selvfølgelighed, når nu han ligefrem måtte understrege det. Motivanalyse på motivanalyse.

Altid underlødige Sigfried Matlock rapporterede om AfD i Tyskland, og gav en analyse af Alexander Gaulands bemærkning om at ‘Hitler og nazisterne’ blot var ‘en fuglelort i over 1000 års succesrig tysk historie’. En kommentar der skulle tilfredsstille ‘et højre-nazistisk klientel’ i AfD, og teste flertallets holdnings ‘overfor nogle brune nationale paroler’. Fædrelandskærlighed er lidt nazistisk, så at sige.

Sigfried Matlock, journalist: … han har altså ikke prøvet på at skjule at nazisterne har begået forbrydelser, eller i den forstand prøvet på at undskylde nazismen, det har han ikke gjort. Men det er indiskutabelt, det er efter min mening sådan et forsøg på, som AfD gør… de prøvet at teste hvor langt de kan gå ved ligesom at tilfredsstille sådan et højre-nazistisk klientel, som jo findes i AfD. Og der må man sige, at der har han simpelthen gået langt langt over stregen. Enhver fornuftig tysker kan sket ikke acceptere en sådan udtalelse.

Torben Steno, Radio24syv: … de prøver ligesom at fiske i det hav der, men så stort er det hav jo vel ikke. Det virker jo som om det er komplet selvmål at gøre det.

Sigfried Matlock: De tester det, og så kan de se om de på den ene side kan tilfredsstille nogen, men hermed tester de selvfølgelig også flertallets holdning overfor nogle brune nationale paroler.

– Og sådan blev nationalsocialismen udtryk for højreorienterethed af en kilde i landets eneste højreorienterede taleprogram. De Røde er blodrøde. De blå er lyserøde liberale, og har kun foragt til overs for Gud, Konge og Fædreland.

Når man har med teenagedrenge at gøre, så skal naturen serveres i små doser. En sø med springende laks var ikke et hit, men kommer man ud i det fri, så dukker der altid et eller andet op. I dag: En død rævehvalp…

(NB: Mobilfotos)