Hvis Nørrebro er multikulturens flagskib med Pernille (som) Skipper, så er skibet det man på sømandssprog kalder ‘ikke under kommando’. “Hvis I mangler fred og ro, kommer I bare til Nørrebro”, skrev Enhedslistens politiske ordfører, torsdag lidt over middag. Skipper, der indtil 2016 var organiseret trotskist, bor i øvrigt i kollektiv med tre journalister (DR, P3, Politiken), hvoraf den ene er hendes ægtefælle Oliver Route Skov, USA-korrespondent for DR.

(Pernille Skipper på Facebook, 18. april 2019)

“Det mest interessante ved at betragte Enhedslisten og venstrefløjen forholde sig til, at uromagere – primært grupper af indvandrere – gik til angreb på politiet på Blågårds Plads på Nørrebro, er, at det gør de ikke. …

I sidstnævnte tilfælde fik dette en del venstreorienterede til at stikke fingrene i ørene, lukke øjnene og råbe ’la-la-la-la’, så højt de kunne. Det er i princippet det samme, Pernille Skipper forsøger med sit facebook-opslag med de to ænder. Det er et forsøg på at undgå såvel at lytte til som at tale om virkeligheden. Alt er godt. Intet at se her. ‘Håber, I alle nyder fridage og solskin.'” (Mads Kastrup, 19. april 2019)

Brønshøj Torv mistede fornyligt sin pølsevogn. Lokale unge kunne åbenbart ikke vente på at den demografiske islamisering, gjorde pølsevognen urentabel, og speedede processen lidt op. Fra 2700-Netavisen Brønshøj Husum – Derfor er der ikke mere en pølsevogn på Brønshøj Torv.

“Netavisen har haft en snak med ‘pølsedamen’, som ønsker at være helt anonym af frygt for repressalier. Hun er flyttet langt væk fra Brønshøj, som hun ellers elskede overalt på jorden. …

– Når jeg stod alene i pølsevognen kom denne drengebande forbi og råbte alverdens sjofelheder til mig. De ville blandt andet have, at jeg skulle erstatte svinekødet med halalkød – og at jeg kunne proppe grisene op et vis sted ! De råbte også om, hvor mange penge, jeg mon havde i kassen. Nu er det ikke sådan, at jeg ikke kan stå for noget, men det greb desværre om sig, og til sidst følte jeg mig nærmest truet og turde ikke fortsætte. De smed kanonslag ind under pølsevognen og startede motoren, og sådan blev det ved. Jeg fatter ikke, det er kommet så vidt, men anderledes må jeg jo så også bare konstatere, at løbet er kørt med hensyn til den uheldige udvikling i samfundet. Det er blevet værre og værre, og nu er det for sent at gøre noget ved det.

… jeg observerede også flere uheldige ting, når jeg stod i vognen. For eksempel så jeg en dag en ældre mand komme ud fra toilettet på torvet, og da de unge fik øje på ham, begyndte de at kaste sten efter ham. Det var rystende. Sten var dog ikke deres eneste kasteskyts. De der gaspatroner, de render og indhalere blev også brugt som kasteskyts.

Jeg tror ikke, jeg var ene om at blive chikaneret. Spørg blot på biblioteket eller i de supermarkeder, der ligger her omkring. Så nu er vi som sagt flyttet langt væk fra Brønshøj…”

(‘Ipsens Pølsevogn’ på Brønshøj Torv, et ‘lille borgersted’; Foto: Facebook)

Søren Grinderslev Hansen har været involveret i flere større filmprojekter, men fastholder med karrieren som indsats, retten til at nedbryde multikulturalisternes floskelfyldte virkelighed. Her et 16 minutter langt forsvar for ‘Ytringsfriheden og Danmarks bedste advokat’ – ‘Paludan vs. POP – Part of the Problem‘.

Når medierne skriver ‘en gruppe unge drenge’, så overrasker det ikke at flere af Cirkus Arenas stjålne Suzuki-motorcykler blev fundet ved en sti tæt på Janesvej i Brabrand. Den ene er udbrændt, som de lokale skikke foreskriver. En historie fra TV2 Østjylland – Hærværk, tyveri og ildspåsættelse mod cirkus: Nu er der vagter i døgndrift.

“Tirsdag fortalte TV2 ØSTJYLLAND, at én eller flere tyve i løbet af natten luskede ind i cirkusteltet, og ved hjælp af værktøj brød de cirkussets såkaldte dødskugle op og stjal i alt seks gule Suzuki-motocross-motorcykler. …

Med hjælp fra både Østjyllands Politi og opmærksomme borgere, fandt cirkusset dog frem til tre af de i alt seks forsvundne motorcross-cykler, så de alligevel kunne være med i forestillingerne.

… I aftes og i nat har der nemlig igen været uro. Torsdag aften fandt Cirkus Arena ud af, at der var sat ild til én af deres stjålne motorcrosscykler på en sti i det vestlige Aarhus. Senere på natten opstod der igen uro, da cirkuspladsen ved Tangkrogen blev vækket, fordi en gruppe unge fyre forsøgte at stjæle to af deres lastbiler.”

(Cirkus Arena på Facebook, 17. april 2019)

I sidste uge bragte jeg lidt fra et læserbrev af DSU’eren Frida Harndahl Andersen, der beskrev en oplevelse hun angiveligt havde haft i en bus til Nørre Aaby ‘for nogle dage siden’. Fynbus undersøgte sagen, men har ikke fundet frem til chaufføren, da Frida ikke har kunne oplyse hverken ‘dag, tid og sted’. Hun fortæller nu til BT, at hensigten ikke har været at ‘udstille buschaufføren’, men at ‘oplyse folk’ om forskelsbehandling. Tro hende eller lad være. Jeg vælger det sidste. Fra BT – Frida skrev læserbrev om oplevelse i bussen: Nu svarer Fynbus på sagen.

“Efterfølgende skrev hun et læserbrev om episoden i Fyens Stiftstidende, og til B.T. forklarede hun, at hun ikke skrev det for at udstille buschaufføren, men for at oplyse folk om, at det ikke er i orden at forskelsbehandle på den måde.

Til B.T. oplyser Fynbus’ kommunikationschef, at årsagen til, at man ikke har kunnet frem til buschaufføren, er, at man ikke har kunnet få præcise nok informationer og detaljer fra Frida – som dag, tid og sted – til at kunne finde frem til buschaufføren.”

(Nørre Aaby, Middelfart Kommune, en by 3000 indbyggere, 9-10 kilometer øst for Middelfart)

Han er en ulidelig politisk korrekt vært på Radio24syv, men langt bedre på skrift, når emnet er integration og Islam. Hvor den (hvide) danske venstrefløj læser alt ind i en polariseret debat, så har folk som Lars Aslan Rasmussen og Nima Zamani en lidt mere overordnet tilgang. Debatten om Islam er ikke bare et ideologisk rollespil. Radio24syv-vært Nima Zamani kommenterer i Ekstra Bladet – ‘En skamplet i danmarkshistorien’.

“Den 14. april 2019 er en skamplet i danmarkshistorien. I hjertet af København blev der kæmpet for alt dét, mine forældre flygtede fra i begyndelsen af 80erne. …

På den ene side foregiver de at elske koranen så meget, at de raserer en bydel på grund af én islamofobisk person. På den anden side bryder de dagligt koranens grundlæggende regler ved at drikke alkohol og ryge hash.

Hykleriet gjorde sig også gældende for de forkælede autonome, der tilsluttede sig den voldelige gruppe af selvudråbte muslimer. De aner ikke, hvor privilegerede de er. De har, modsat mine forældre, aldrig skullet kæmpe for ytringsfrihed. De har fået den foræret. ..

En eller flere personer blev i øvrigt spottet iført sorte hættetrøjer med det officielle IS-logo. De kunne lige så vel have iført sig en SS-uniform med hagekors rundt om venstre arm. …

Det burde enhver tage afstand fra. Også dem nede i queer-kollektivet, der normalt stemmer på disse evigt berøringsangste halalhippier. Det er meget muligt, at Skipper og Stampe påstår at være LGBT-rettighedernes sande forkæmpere. Men det er fis i en hornlygte. De tør jo ikke kritisere gruppen af voldsparate, muslimske indvandrere, der chikanerer seksuelle minoriteter i samme bydel, som de satte ild til.“

(Islamisk Stat-sympatisør på Blågårds Plads, 14. april 2019)

Berlingske undrer sig over, at børn går til angreb på politiet, og skriver så en artikel, der ikke rigtigt tager fat om nældens rod. Der er ikke tale om manglende eller dårlig opdragelse endsige spontan hidsighed. De er arabisk opdraget, og efterligner familiens mænd. Det handler om dominans. De forstår godt reglerne, men anerkender dem ikke. Paludan og politiet skal holde sig væk, fordi de mener det er deres område. Islam som religion og kultur, ‘Os mod dem’ som kompromisløs leveregel.

Fra Berlingske – Seksårige børn smed sten og flasker efter Paludan på Blågårds Plads.

“Da Rasmus Paludan i søndags demonstrerede på Blågårds Plads på Nørrebro, blev han mødt af et hav af vrede moddemonstranter med hænderne fulde af sten og fyrværkeri.

Paludans demonstration blev hurtigt afbrudt, men urolighederne fortsatte – denne gang rettet mod politiet. Onsdag eftermiddag møder Berlingske flere af de unge mænd, der var til stede ved demonstrationen. De fortæller, at en del af deltagerne var børn og unge helt ned til seks år, hvoraf nogle også kastede med sten og flasker.

‘Børnene var der sammen med deres forældre. Jeg tror, at halvdelen af alle demonstranterne var under 18 år,’ fortæller en anonym kilde til Berlingske. Han overværede selv demonstrationen og så, at flere af børnene kastede med flasker og sten efter politiet.

‘Jeg tror, at børnene blev revet med, fordi deres forældre følte sig trampet på,’ siger han…

‘Når følelsesregistret træder i kraft, er det svært at tale fornuft. Og så ved vi, at der har været påvirkninger fra de store unge, der vil have Stram Kurs væk fra Nørrebro,’ siger han.”

(Dreng kaster med sten mod politiet, Blågårds Plads, 14. april 2019; Foto: Youtube)

“En video, optaget af Stram Kurs selv på pladen, viser tydeligt en dreng på omkring 13 år kaste sten direkte mod politiet, mens en endnu yngre dreng viser fuck-finger til politiet..” (Berlingske)

(Dreng laver håndtegn, giver fuckfinger, Blågårds Plads, 14. april 2019; Foto: Youtube, Se evt. I, II)

Jeg har ikke set videoen selv, men det forlyder at Albertslund-moddemonstrationen blev indledt med islamisk bøn, og der finder tydeligvis en forbrødring sted. Dagens moddemonstration har overskriften ‘Ja til sammenhold – nej til had’, og vælger meget sigende at bruge et foto af Rasmus Paludan som et (vantro) svin.

Alternativet, der samler en del sekulære religionskritiske akademikere, forsøger samtidig at integrere en del pseudo-demokratiske muslimer. Resultatet er ikke fremragende. Eksempelvis pointerer Københavner-kandidaten Sikandar Siddique (tidl. Hizb-ut-tahrir) i et interview med Ekstra Bladet, at loven giver mulighed ‘for at anholde – folk, der er til fare for den offentlige orden’.

Anholde islammodstander, på grund af muslimers voldelig reaktion. Alt imens den eks-alternative initiativtager til en postuleret fredsdemonstration viste ‘tawheed’-fingeren, symbolet på Islams enhed, som Islamisk Stat populariserede. Sammenhold på islamisk: Ingen ytringsfrihed for vantro. Sharia.

(‘Ja til sammenhold – nej til had’-moddemo portrætterer Paludan som et vantro svin; Foto: Twitter)

“Tænk om en erklæret muslimsk fundamentalist provokerende kastede rundt med biblen, tissede i folkekirkens døbefont eller satte ild til de hellige jødiske skrifter? – Mon så ikke de allerfleste, inkl. alle folketingspolitikere ville forvente politiets indgriben. … Rasmus Paludans trusler falder tilnærmelsesvis under straffelovens terrorbestemmelser, hvor det fastslås, at den, som med forsæt til at skræmme en befolkning, truer med at begå vold eller drab, kan straffes med fængsel. Og straffelovens paragraf 136 m.fl. om offentlig tilskyndelse til forbrydelse. Rasmus Paludan opildner jo til organiseret drab og terror … Hvad med undtagelsesbestemmelsen i Grundlovens § 79, hvor forsamlinger i det fri kan forbydes, ‘hvis der er fare for den offentlige fred, f.eks. ved trusler om omfattende uroligheder’..?“ (Sikandar Siddique på Facebook, 16. april 2019)

(Uzma Ahmed, initiatager til ‘‎Fredsdemo for Kærlighed’-moddemonstrationen, tidl. Alternativet; Foto: FB)

Sidste sommer bragte jeg her på siden en historie om angreb på studentervogne, og illustrerede posten med et par billeder fra Snapchat-profilen ‘Ahmani’. På Radio24syv forklarede Snapchatteren Ahmad el Chaabi efterfølgende, at det hele blot var et iscenesat prank. Noget der ikke helt lod sig dokumentere, selvom Radio24syv benyttede hans udlægning til at angribe Nye Borgerliges Mette Thiesen.

Under den kortvarige demonstration på Blågårds Plads i søndags, fik Rasmus Paludan stjålet et eksemplar af Koranen. Bogtyven viser sig nu at være samme Ahmad el Chaabi, der i afslutningen af bekendervideoen springer ud som Koran-tro islamist. Denne gang forsøger han ikke at overbevise nogen om planlagt iscenesættelse.

“Dette mine damer og herrer, det er muslimernes hellige bog. Det er en bog som Rasmus Homooo-dan prøvede at brænde, uden held. Vi var med guds vilje i stand til at få den taget fra hans hånd, og forhindre ham i at brænde Koranen. En idiot, som hverken har viden, forståelse eller respekt for vores religion. Lille svans. Du kan påvirke muslimer, men du kan aldrig påvirke Islam. Du kan tage vores koran – men du kan aldrig tage vores tro fra os. Jeg vil afslutte med at kaste en finger op i vejret. Takbir. Allahu-akbar.“ (Ahmad el Chaabi aka ‘Ahmani’)

(‘Ahmani’ på Youtube, 16. April 2018: Vigtig besked til Paludan og hans tilhængere)

(Rasmus Paludan med den omtalte bog, før Ahmad el Chaabi stjal den; Foto: Youtube)

Bonus: Koran-afbrænding i Lyngby, d. 16. april 2019.

Opdate. Ahmad el Chaabi forklarer (også denne gang), at det i virkeligheden blot var satire.

“Min karakter er bygget op på spas og ballade. Det her er det rene satire…” (Instagram, 17. april 2019)

Opdate II. Araberen der stjal Koranen kan ses i den uredigerede video fra Blågårds Plads. På daværende tidspunkt var Koranen indpakket i et gennemsigtigt omslag.

(Bogtyv undslipper politibeskyttelsen, Blågårds Plads, 14. april 2019)

Jeg ville gerne have prydet denne her post med noget fugleliv, men her på tredie uge i mit nye hjem har jeg ikke kunne lokke en fugl til det sørgelige fodrebræt. I går fik jeg dog rød Egern som matrikelart. Nuvel, nok om det.

Det har i nogle dage irriteret mig, så åbenlyst MSM fraviger egne presseetiske regler i relation til Rasmus Paludan. Derfor vil jeg godt opfordre læsere til at samle eksempler på at Paudan (uforbeholden) omtales som racismedømt.

Herefter vil jeg dokumentere eksemplerne, og se på klagemulighederne. Paludan har givet sin billigelse, og selvom jeg ikke har den store forhåbning til Pressenævnets dømmekraft, så kunne det jo trods alt være interessant at høre svaret. Hvis du bidrager, så gør det kortfattet: 1) Direkte link, evt. tidspunkt og 2) Transkription.

(Rød Egern, Århus, 16. april 2019)

“Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.” (Pressenævnet, Vejledning om god presseskik“