12. juli 2010

Roskilde Festival hjalp militante venstreradikale med ‘afkriminalisering af deres omdømme’

Det blev henkastet nævnt i Politiken og Weekendavisen, men ellers ignoreret af massemedierne. Det ville være grotesk i enhver sammenhæng, men at medierne ikke problematiserer samarbejdet, få måneder efter PET’s store razzia mod Antifascistisk Aktion, siger sådan set alt om den journalistiske atmosfære i Danmark anno 2010.

“Piraterne er en lille gruppe af Urban Conflict, som er et sammenrend af græsrodsbevægelser som Flygtningen Under Jorden, Antifascistisk Aktion og nogle af de unge fra Ungsomshuset.” (Politiken, 3. juli 2010: Piratfest smuglede øl ind på Roskilde)

“Området omkring Metropolscenen var i år udsmykket af ventrefløjsbevægelsen Antifascistisk Aktion…” (Weekendavisen, 9/7-10: Roskilde 2010: Roskilde på slingrekurs)

Roskilde Festivalen havde i år indgået et samarbejde om et ‘Urban conflict’-område styret af Antifascistisk Aktion og diverse relaterede organisationer, herunder Mejlgade for Mangfoldighed, Antifascistisk Cultureclub, Flygtninge under Jorden og Retshjælpen Rusk. Med udgangspunkt i dette setup kunne festivalens betalende gæster se et højt flagtårn med sorte sider påtrykt Roskilde Festivals officielle-logo sammen med Antifascistisk Aktions sort/røde ditto: “Vi er alle antifascister”. Militante, forstås.

Festivalen har grundet det kommercielle aspekt, ikke altid være elsket på den yderste venstrefløj, men forbrødringen har nu alligevel været undervejs i nogle år. Festivalens mangeårige chef Leif Skov, var for eksempel en del af Foldschacks fond, der i 2007 forsøgte at købe Jagtvej 69. Tidligere på året donerede Roskilde Festivalen 500.000 kroner til det nye ungdomshus i Nordvest-kvarteret, og det hele kulminerede i sidste uge med 160 medhjælper-armbånd og et ukendt bar-overskud til den venstreekstreme undergrund.

Herunder en række fotos fra Roskilde Festivalens afdeling for ‘Urban conflict’.

(AFA’s flagtårn med otte bannere)

(“Asyl til alle”)

(“… modstand til pligt”)

(“ANTIFA”)

(Retshjælpen RUSK)

Selvom Antifascistisk Aktion tydeligvis var områdets centrale organisation, så var talspersonerne selvfølgelig fra de på overfladen pænere frontorganisationer. De fleste var dog gamle kendinge.

Esben Weile Kjær fra Mejlgade for Mangfoldighed citeres i Politiken, som en slags piratfest-arrangør, det “handler om at være uartig, for det er her magien opstår”. Se eventuelt billeder af MfM 2010 på Spejlvendt.com, der ligesom tidligere år inkluderede AFA’s sort/røde banner.

Lars Grenaa, kommunisten der i 2003 overfaldt landets folkevalgte statsminister, er ifølge Fagforbundet 3F, “en af folkene bag festivalens ”Urban Conflict-område”. Konkret handler artiklen om hvorledes Stilladsarbejdernes Klub i København frivilligt har hjulpet med opsætningen af tårnet. Den citerede stilladsarbejder John Jakobsen har tidligere været talsmand for terrorstøtterne i Foreningen Oprør (se evt. her).

Blandt de mange happenings der skulle gøde jorden for åbne grænser, havde Flygtninge under Jorden iscenesat et vandret bungy jump med Birthe Rønn Hornbech i hovedrollen. Roskildefestival TV interviewede i den henseende Nanna Harup Sejsbo, der udover at være talskvinde for Flygtninge under Jorden, også sidder i bestyrelsen for den venstreorienterede Operation Dagsværk. En Marc Bonnevie optræder i Gaffa.dksom talsmand for samme organisation.

(Nanna Harup Sejsbo, Flygtninge under Jorden; RF-TV, Bungy Run, 3. juli 2010)

Modkrafts afdøde redaktør var grundlægger af Antifascistisk Aktion, og de har selvfølgelig den tætteste dækning. Der nævnes en Johan Farkas fra Ungdomshusets husband ‘PET – Politisk Engagerede Terrorister’, hvorefter “Urban Conflicts talsperson” Pil Christensen interviewes om affæren. Hun har tidligere talt på vegne af Aktion Luk lejren og Kirkeasyl, og var før det, i lighed med Lars Grenaa aktiv i AFA-aflæggeren Globale Rødder.

“Modkraft.dk (ved Kim Ingemann, Urias-red.) har spurgt Urban Conflicts talsperson Pil Christensen, hvad der er baggrunden for deres fælles projekt?

– Det er på festivalens initiativ, at vi har fået mulighed for at indrette hele området omkring Cosmopol-scenen. Flere af os var tidligere med hernede, fordi vi repræsenterede Ungdomshuset. Vi har så fundet på at invitere en masse politiske grupper, som på
forskellig måde udtrykker urbane konflikter, blandt andre Anti Facistisk Aktion og asylansøgerne, siger hun til Modkraft.dk.

Anti Facistisk Aktion fylder meget på pladsen?

– Det er klart. De trænger til en afkriminalisering af deres omdømme, siger Pil Christensen.

Når I sætter fokus på byrummets kommercialisering, hvad mener du så om Roskilde Festivals udvikling. Synes du ikke kommercialiseringen er taget til på det seneste?

– Jo, det er den. Det er også derfor, det er godt, vi har fået mulighed for at overtage hele pladsen…, siger Pil Christensen.”

Urban conflict er momsregistreret af Helga Mathiassen. Det var hende der under COP15 sidste år, debatterede politibrutalitet live på TV2 News, og ikke rigtigt kunne finde ud af, at tage afstand fra kast med brosten. Hun har en fortid i flere autonome organisationer, herunder Socialistisk Ungdomsfront.

(Helga Mathiassen & Projekt Antifa)



14. maj 2010

Venstreekstreme Kirkeasyl – Politikens udlændingepolitiske frontorganisation?

Sidste års angreb på den danske udlændingepolitik i regi af Kirkeasyl, endte i sensommeren med oprettelsen af Komitéen for flygtninge under jorden, og det i medierne meget omtalte Asylbureau. Hvor komitéen systematisk overtrådte loven, så var formålet med asylbureauet at udnytte gældende love og konventioner til at omgå den danske udlændingepolitik.

Asylbureau blev et anpartsselskab, der fik Nikolaj Bøcher, som direktør, og han er en gennemgående figur i Kirkeasyl og beslægtede autonome organisationer. Privat bor han i kollektiv med Anne Baagø, initiativtager til Luk lejren oktober 2008, og talsperson for Kirkeasyl sommeren 2009. I det forholdsvis lille kollektiv bor flere kendte venstreradikale, herunder Søren Borking, der tidligere var talsmand for Globale Rødder. I forbindelse med EU-topmødet i 2002 sammen med Kirkeasyls senere pressechef Pelle Dragsted, der til Dagbladet Arbejderen erklærede at de ‘direkte vil konfrontere magten’.

Forleden fik jeg tilsendt to interne evalueringer fra Kirkeasyls Asylbureau. Her kan man se, at en ‘HRGjerding’ onsdag den 9. september 2009 indkaldte til et såkaldt ‘pressetræningsmøde‘. HRGjerding er identisk med Helena Reumert Gjerding, der er nært beslægtet med Enhedslistens Maria Reumert Gjerding, der sidder på Christiansborg sammen med Frank Aaen og Pelle Dragsted. På Roskilde Universitetscenter har hun blandet andet skrevet opgaver med autonome Laurids Hovgaard og terrorsympatisørerne Anne Rehder og Katrine Willumsen.

Helena Reumert Gjerding er søster til Sebastian Gjerding, der tidligere var talsmand for Globale Rødder, og som praktikant for Dagbladet Information kort forinden skrev flere tårevædende artikler om afviste asylansøgere. Under COP15 skrev han rosenrødt om forsøget på at “sætte en anden dagsorden”, og minsanten om ikke medskribenten i et enkelt tilfælde er Lars Borking – tidligere aktiv i Globale Rødder, og nu løst tilknyttet Information som klima-journalist.

Hvor det ikke kan overraske, at Dagbladet Information i kraft af sit bagland har tæt kontakt til venstreradikale miljøer, så fremgår det klart af de to tilsendte evalueringer, at Politiken agerede som en selvstændig aktør, og gik langt videre end medier bør gøre, ikke mindst af hensyn til den journalistiske integritet – den klassiske adskillelse mellem ‘news’ og ‘views’.

(word-fil, Asylbureaus evaluering[2].doc; udateret, ultimo 2009)

Af word-dokumentets skjulte data, fremgår det, at begge evalueringer er skrevet af Ditte(-Marie) Fallesen Kjer, på en computer tilhørende Københavns Kommune. Hun har som flere andre i Kirkeasyl en fortid i den venstreorienterede Operation Dagværk.

Fra den første evaluering.

“Asylbureau blev oprettet den 17 august.
Banken den 18 august.
Ugen efter blev der holdt møde med Rasmus Bjerre + Mikkel Skov.”

“Var i medierne hvor vi prøvede at fortælle om asylbureaus koncept, vi nævnte ikke at vi allerede havde fået afslag, prøvede at sælge historien om det nye forrygende og sunde initiativ som danskere kunne støtte.”

“3-4 september blev vi færdig registrerede som Aps.
Snakke med dataløn, Politiken, Merkurbank om tilbud om at sætte kassekredit til rådighed. Der blev skabt alliancer”

Næsten fra begyndelsen havde Politiken vist interesse i vores virksomhed, og vi havde telefonisk kontakt, ligesom der var korrespondance omkring vores virksomhedsplan etc.
15 september. Vi endte med ikke at sende vores ansøgninger ind, da pol gav os et ultimatum. Enten ville vi fortsætte samarbejdet med dem og så måtte vi ikke sende ansøgninger af sted, ellers var det slut. Panikmøde i cafeen, møde senere på aftenen udenfor. Vi var ret mange. Det var en svær diskussion idet pols ultimatum var det samme som at forkaste alt det vi havde arbejdet på, og droppe vikardelen helt dvs Asylbureau. Vi var ikke enige i deres analyse af situationen – de lagde meget lidt vægt på at imødekomme proforma stemplet udlændingeserviece gerne ville give os uanset hvad…

Onsdag d. 17. Rystende møde med Peter Mogensen.

“Vi talte med kloge folk og arbejdede på nye alliancer indenfor univerdnen. Møde med Gammeltoft og flere.”

“Møde med Foldschack. Vi ville have juridisk bistand, der blev sat et møde op og han fik plantet ideen om at lave en fond. Efter det blev der brugt lidt tid på at diskutere fonden. Vi så et stort potentiale i fonden og dens muligheder for at ophobe midler.
Tovtrækkeri med Politiken i tiden herefter om hvad der skulle ske med pengene. Vi ville gerne have at pengene gik ind i fonden.
Tiden herefter kom til at handle meget om møder med Politiken. Vi ville gerne have formaliseret samarbejdet med dem og klarlagt hvad vi kunne ofrvente af hinanden.

Vi ringer til Pol og fortæller det til dem. I starten bakker de os op, og vi holder dem løbende underrettet om sagens absurde gang.
Fredag d. 30 får vi kniven og de vil køre selv.”

Da Kirkeasyl var på sit højeste, stod Politikens redaktionschef Peter Mogensen på scenen under et større demonstration på Rådhuspladsen. Her forklarede han, at han var der ‘lidt’ på vegne af hans “gode ven og chef Tøger Seidenfaden”. Efterfølgende forklarede han på sin blog, at han ikke altid kunne forholde sig neutralt, og tilføjede, at Kirkeasyl “var en tværpolitisk moralsk humanitær sag”.

(Peter Mogensen, Kirkeasyl-demonstration, 18. august 2009; mere)

At Kirkeasyl skulle være ‘tværpolitisk’ er meget langt fra virkeligheden, hvad Peter Mogensen, Tøger Seidenfaden og Politiken på intet tidspunkt kan have været uvidende om. Af den ovenciterede Asylbureau-evaluering, fremgår det tillige klart, at Politikens samarbejdede med Kirkeasyl på en måde, der intet har med journalistik at gøre. Politiken forsøgte at presse Kirkeasyl til at makke ret, men et dagblad bør selvfølgelig ikke have en udlændingepolitisk frontorganisation.

Første navn der optræder i evalueringen er Rasmus Bjerre. Helt tilbage i 1997, var han en af 27 venstreradikale der i Holland blev sigtet for medlemskab af en kriminel organisation under et anti-EU-manifestation. Blandt de øvrige var flere medlemmer af Antifascistisk Aktion, Pelle Dragsted (igen igen), Ulrik Sebastian Kohl (terrordømt), Claus Svendsen og tidligere Enhedslisten-MF’er Pernille Rosenkrantz-Theill. Claus Svendsen meldte sig ud af Enhedslisten året efter, da han fra talerstolen på årsmødet, nægtede at undsige overfaldet på Pia Kjærsgaard. Rosenkrantz-Theill blev frikendt og fik erstatning fra den hollandske stat – halvdelen af erstatningen donerede hun prompte til Antifascistisk Aktion. Fem år senere angreb en af hendes gæster statsminister Anders Fogh Rasmussen med rød maling – Lars Grenaa, Globale Rødder, og senere – Kirkeasyl.

I 2001 var Rasmus Bjerre aktiv i Göteborg-aktionen (gbg2001), en paraplyorganisation for den yderste venstrefløj, herunder ATTAC og Antifascistisk Aktion. Overfor Information afviste han brugen af vold, og nuancerede herefter så ingen kunne være i tvivl om sindelaget: “Vi kunne ønske os en verden, hvor vold ikke var et virksomt, politisk middel, men det er ikke tilfældet” (Ikke et spørgsmål om pædagogik, 12/7-01). I 2004 var han talsmand for den af Frank Aaen stiftede Kritiske Aktionærer, og året efter samarbejdede han med Claus Pedersen og Per Clausen (begge Enhedslisten) om aktiviteter i Piratgruppen. Samme år støttede han Foreningen Oprør, og i 2006 forelæste han i Enhedslistens Studenternetværk om nødvendigheden af marxisme og nytten af “radikale samfundsændringer” (Karl Marx er ’max delight’ for de unge; Politiken, 28/10-06).

Næste person der omtales er Mikkel Skov Petersen. Han stiftede i 2001 Mediesyndikatet Monsun, sammen med bl.a. AFA-grundlægger Martin Lindblom, og var ifølge wikipedia pressesekretær for Enhedslisten i perioden 2005 til 2009.

Derudover nævnes Knud Foldschack, der deler advokatkontor med Enhedslisten-MF’er Line Barfoed, hvis samlever har registreret flere af telefonerne på Kirkeasyls interne telefonliste. Foldschacks net af fonde, inkluderer ikke bare Fonden Jagtvej 69, der forsøgte at købe Ungdomshuset, men adskillige virksomheder, herunder Egen Vinding og Datter og Logik & Co. Det anvendte pengeinstitut Merkurbank, dukker ofte op i forbindelse med Foldschacks mange selskabskonstruktioner.

Asylbureau fortæller desuden at de søgte råd hos en ‘Gammeltoft’, hvilket teoretisk set kunne være Hans Gammeltoft-Hansen, arkitekten bag den skæbnesvangre udlændingelov af 1983, der tillige er jura-professor. Det er dog spekulationer.

Derudover omtales to advokater. Kaare Traberg (Smith) og (Christian) Dalager – ikke ligefrem en indikation på noget tværpolitisk.

I den såkaldte ‘Politiken relation gruppe‘ listes fem fornavne. Foruden ‘Kirstine’ (Nordentoft Mose) og ‘Helena’ (Reumert Gjerding), er de tre øvrige formentligt Jacob (Hjuler Tamsmark), Pil (Christensen, Luk lejren) og Nikolaj (Bøcher). I ‘Presse’-gruppen, sidder foruden ‘Kirstine’ (Nordentoft Mose) og ‘Helena’ (Reumert Gjerding), en ‘Irmelin’, Katrine (Syppli) Kohl og Nikolaj (Bøcher).

Fra den anden evaluering.

“Asylbureau er formodentlig tvangsopløst fra 14. Januar fordi vi ikke har fået ny. Det er afgørende at finde ud hvad det betyder for den beslaglagte virksomheds-formue. Der er taget kontakt til Rasmus Bjerre for råd&vejledning.”

“Presse/kampagne: planerne for at mødes er ikke så konkrete, men det sker
Politiken-kontakten: mødes

“Det sværeste…

Man skulle konstant gå på kompromis, og have en presseprofil som ikke direkte kunne sige hvad vi mente
• Konflikten i at skulle tale med en masse mennesker som man ikke nødvendigvis er særlig enig i.”

“Det bedste
• Positivt at være en del af initiativerne omkring kirkeasyl og arbejdet for opholdstilladelser – nu på systemets præmisser!

“Asylbureau skulle også være et initiativ der kunne komme i medierne. Vi håbede at lave debat, som kunne være med i et generelt folkeligt pres der kunne presse ophold igennem… Efter første afslag blev næsten alt politisk kritik fjernet fra hjemmesiden og det generelle udtryk, for at fitte ind som troværdig virksomhed – nu med fuldt fokus på at få ansøgningerne igennem.”

“Politiken – relationen
Det var umuligt at gøre andet, men
Det var virkelig ikke særlig rart og vi blev hevet rundt med konstant.
Vi forsøgte konstant at få kontrol i relationen, men det var helt umuligt. Vi lavede blandt andet en samarbejdsaftale, som de sagde var fin og som vores jurafolk (advokat?) havde set igennem, men de lod være at underskrive den…

Det var virkelig svært at vi efter de første afslag brugte virkelig meget energi på de nye ansøgninger, som vi så aldrig fik sendt ind – fordi Peter Mogensen sagde at hvis vi gjorde det kunne vi ikke samarbejde med Politiken. Det de sagde var at de gerne ville holde deres redaktionelle avisprofil, og så bare støtte en virksomhed, der ville ansætte irakerne…

Det har været vildt frustrerende at halse efter Politiken. Derudover kan man bare ikke komme uden om at over for os har de ikke opført sig godt – de har været lidt af nogle svin, og været virkelig gode til at spille det spil.

På den anden side fulgte vi dem også fordi vi rigtig meget havde brug for pengene, og derfor halsede vi efter dem.

Venstreradikale Kirkeasyl forhandlede med Politiken, men følte avisen kørte et dobbeltspil i forhold til egne tiltag. I den første ikke-daterede evaluering (ultimo 2009), fortælles, at Politiken den 12. november 2009 lancerede deres ‘Irakcenter kampagne’, og på denne måde snigløb Kirkeasyl. På Politiken.dk, kan man læse at ‘Politikens Irak Center’ ikke som Kirkeasyls Asybureau Aps var et virkarbureau, og mellem linierne fremstår det sådan, at Politiken i modsætning til Kirkeasyl, ikke helt så aktivt ville konfrontere lovgivningen. Siden den 26. december 2009 er intet skrevet om ‘Politikens Irak Center’, der efter alt at dømme afgik ved døden efter det mediestunt, det på forhånd var tiltænkt at skulle være.

Efter Kirkeasyl fik konfiskeret deres penge, ændrede de navnet til Irakinstituttet med samme oplysningsformål som ‘Politikens Irak Center’.

Efter beslaglæggelsen af de 308.000 kr. har Asylbureau ApS skiftet navn til Irakinstituttet. Og formålet er nu ikke længere at skaffe vikarjobs til afviste irakere, men alene at drive oplysningsvirksomhed.” (Berlingske Tidende v/ Lene Frøslev, 30/9-09: Politiet beslaglægger Kirkeasyls formue)

Da Irakinstittutet i lighed med Politikens tiltag først og fremmest var tiltænkt at sætte dagsordenen i medierne, så er der ikke sket noget videre, udover oprettelsen af et anpartsselskab. Bestyrelsesformanden for Irakinstituttet Aps er Katrine Syppli Kohl, og blandt de otte menige bestyrelsesmedlemmer er selvfølgelig flere Kirkeasyl-aktivister, herunder Jacob Hjuler Tamsmark, Helena Reumert Gjerding og hendes far Søren Bønnelycke Gjerding. Derudover optræder Cecilie Lærke Anbert og Ida Kappel Buhl, der begge har været aktive i Operation Dagsværk, sidstnævnte som bestyrelsesmedlem. Derudover også Laura Harhorn Jørgensen, der tidligere har siddet i landsledelsen af Socialistisk Ungdomsfront. Kun en enkelt skiller sig ud – den private iværksætter Christina ‘Cibo’ Ciborowski.

Det sidste bestyrelsesmedlem i Kirkeasyls Irakinstituttet Aps er Balder Bergmann Johansen. En mand BT i 2002 udnævnte som værende Antifascistisk Aktions ‘general’, der i dag er ledende i Knud Foldschacks Logik & Co., og en af ‘otte visionære’ tænkere i Politikens nystiftede tænketank (Se evt.), lanceret den 10. oktober – kort før det definitive brud.

Uanset hvilket træ man ryster i det der blev lanceret som et borgerinitiativ, så står det klart at Kirkeasyl var identisk med Enhedslistens revolutionære venstrefløj, og ligesom Den Røde Bande skabte en folkestemning med iscenesatte kirkebesættelser i 1992, så forsøgte Enhedslistens rød/sorte bagland med Kirkeasyl noget lignende sidste år.

Politiken gik med hele vejen, og sprang først fra, da et videre samarbejde med venstreekstremister, kunne risikere at få varige konsekvenser for avisens integritet. Offentligt forsøgte man at italesætte Kirkeasyl som et tværpolitisk initiativ, bag facaden forhandlede man med den hårde kerne af anti-nationale socialister, om hvilken vinkel man skulle anvende for at åbne grænserne.



27. marts 2010

Partisoldater støttede Rosenkrantz-Theil: “Ved din reaktion, føler vi, at du repræsenterer os.”

Tirsdag d. 18. marts 2003, lykkedes det Lars Grenaa og Rune Eltard-Sørensen fra Globale Rødder, at komme ind i Folketinget, da de påstod de havde en aftale med Pernille Rosenkrantz-Theil, dengang MF for Enhedslisten. Venstreekstremisterne angreb efter en kort samtale med Rosenkrantz-Theil, statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller med maling, hvorefter de blev overmandet. En tredie aktivist blev anholdt på folketingets tilhørerpladser.

Pernille Rosenkrantz-Theill, der dengang selv var medlem af Globale Rødder, udtrykte samme dag forståelse for angrebet.

“Havde jeg vidst, at de ville hælde maling ud over Fogh, ville jeg formodentlig have lukket dem ind alligevel.” (Jyllandsposten, 19/3-03: Folketingsmedlem støtter aktivister)

“Når man vil smide bomber i hovederne på folk i Irak, så er det mindste, man kan forvente, en reaktion, som den vi har set i dag… jeg synes, at aktionen er sjov… jeg ville da have været stolt, hvis de var mine gæster… jeg skal være den sidste til at kritisere den slags” (Berlingske Tidende, 19/3-03: Rød front: MFer støtter maling mod Fogh)

“Jeg kunne have gjort det selv.” (BT, 19/3-03: Jeg kunne have gjort det selv)

Hovedbestyrelsen tog efterfølgende afstand fra overfaldene (tre blanke stemmer), men meget sigende for partiets forhold til den slags, var Nikolaj Heltoft, talsmanden for Globale Rødder (der samme dag betegnede overfaldet som en ‘en rimelig aktion’), fire år senere ansat som politisk rådgiver for partiet.

Sagen medførte debat internt i Enhedslisten, mellem realpolitiske pragmatikere og det hårde kommunistiske aktivistmiljø. I partibladet Rød-Grønne Linjer, fik 46 partimedlemmer måneden efter trykt følgende støttebrev til Rosenkrantz-Theil.

“Kære Pernille!

Hvor var din reaktion på maling-aktionen dog befriende. Du sagde at du forstod aktionen. Det gør vi selvfølgelig også… Folketingsmedlemmer skal nok ikke kaste med maling, men derfor behøver de ikke blive bange når nogle andre gør det… I medierne hedder det, at du er alene og isoleret med din holdning til aktionen. Det er du måske også i Folketinget – men det er du ikke blandt Enhedslistens græsrødder. Tværtimod. Ved din reaktion, føler vi, at du repræsenterer os.

… kammeratlige hilsner.”

(Rød-Grønne Linjer, 2003/7, s. 9)

Anders Dalsager, Christina Bech, Emelie Leiding, Faik Hasan, Hanne Schmidt, Sune Håkansson, Ole Bach, Pelle Dragsted, Torben Kjær, Susanne Arends, Gunna Starck, Claus Pedersen, Jacob Neerbek, Janne Gleerup, Jesper Lund, Jutta Kuchenbecker, Jørgen Gregersen, Karsten Melander, Kristian Sørensen, Lars Lyndorff Krelskov, Lars Poulsen, Lis Melander, Mads Hagen, Majbrit Berlau, Mikkel Skov Petersen, Poul Møller, Rasmus Bjerre, Stinne Føns, Thomas Bugge, Anja Limkilde, Lars Hjardemaal, Trine Bendixen, Christine Lundgaard, Grith Kyrsted, Knud Holt Nielsen, Margereta Magnusson, Mette Bloch Hansen, Rebekka Ema, Rikke Lauritzen, Svend Gårn Hansen, Thomas Egholm, Ulrik Wagner, Jakob Mortensen, Lise-Lone Lanzky, Asger H. Pedersen og Kirsten Nobel.

Det er ikke bare tilfældige medlemmer i Enhedslisten, men adskillige lokalpolitikere, og tilmed en folketingssuppleant. Flere er fra Globale Rødder, herunder Pelle Dragsted og Thomas Bugge, der ligesom Nikolaj Heltoft efterfølgende fik ansættelse i Enhedslisten. Dragsted som pressemedarbejder, Bugge som EU-sekretær. På listen optræder også Mikkel Skov Petersen, der i 2005 blev pressesekretær for folketingsgruppen – en stilling han varetog frem til sidste år.

Afstandtagen udadtil – integration indadtil. Hykleriet er totalt.



8. oktober 2009

Meget mere om Pelle Dragsted: AFA 1992- ; Enhedslisten 2003- ; Kirkeasyl: 2009

Junikredsen har meget mere om Pelle Dragsted, pressemedarbejder for Enhedslisten og Kirkeasyl. Det er ikke en historie om ungdommelig militans, men historien om et liv dedikeret til anti-demokratiske ideologier, i organisationer, på gadeplan – fra 1992 til i dag.

(‘Jesper’, Autonome lover fred, Aktuelt, 28. maj 1998)

(Pelle Dragsted, Kirkeasyl-demonstration d. 2. september 2009; Youtube)

Fra Pelle Dragsted – skitse af en ekstremist, der citerer BT, 23. marts 2000.

“”De bar hætter ligesom de autonome, da de sprang ud af varevognen. Jeg ser to mænd – også med hætter – kravle over hegnet ind til nazisterne. Kort efter er der noget, der brænder på taget. Fem-syv personer står med motorsave, der larmer voldsomt. Pludselig kommer min lille søn chokeret ned i køkkenet, og jeg skynder mig at trøste ham og tage ham op i seng igen. Vi er jo vant til, at når man ser hætteklædte foran nazi-huset, så skal man ikke gå ud”.

Sådan forklarede et vidne i retten i Roskilde hvordan hun oplevede angrebet den 21. december 1999 på DNSB-lederen Jonni Hansens privathjem i Greve. Efter Hansens berømte påkørsel af de maskerede bøller iagttog genboen følgende:

”Da jeg kigger ud ad vinduet igen, er der vild tumult og råben. Det var ligesom ved et bankkup. Og den sidste person havde svært ved at komme ind i kassevognen og lukke døren, inden de stak af”.

I retten kommer det frem, at gerningsstedet efterfølgende flød med slagvåben og sorte hætter. Det kommer ligeledes frem, at seks af bøllerne blev pågrebet med våben på sig.

Det bevæbnede tæskehold blev ledet af bl.a. den muskelsvære Ole Søborg fra Fagforeninger Mod Racisme. Også et højtrangerende medlem af Antifascistisk Aktion blev sigtet i sagen: Pelle Dragsted fra tæskeholdets Sct. Hansgade-gruppe.

Herunder det væsentligste fra den kronologiske gennemgang af Dragsteds politiske virke, der klart dokumenterer, at han stadig er en del af miljøet. Jeg har ændret lidt på opsætningen, for at gøre det nemmere at overskue.

1992 Sammen med bl.a. Balder Johansen og Martin Lindblom stifter Pelle Dragsted tæskeholdet Antifascistisk Aktion.

1994 Hele Antifascistisk Aktions hårde kerne anholdes i november i en bus spækket med våben, på vej til Jonni Hansens privathjem i Greve. Blandt de anholdte er Martin Lindblom, Camilla Esser, Hasse Holst, Balder Johansen, hans unge kæreste Maria Pagels, samt Christian Zwettler, der i 1993 blev idømt tre års fængsel for væbnet røveri. Yngste mand er Pelle Dragsted.

1995 … Samme år begynder Pelle Dragsted at skrive under dæknavnet ”Pelle Jensen” for gruppen Internationalt Forum. Blandt gruppens prominente medlemmer ses den ekstremt pressesky Torkil Lauesen, der i 1991 blev idømt ti års fængsel for røveri af særlig farlig karakter.

1996 Janne Tynell, Dragsteds senere kæreste, bliver medlem af Gaia’s redaktion, der bl.a. tæller Torkil Lauesen og Hasse Holst fra Antifascistisk Aktion.

1997 Danske autonome drager i juni til Holland for at deltage i anti-EU optøjer. 27 anholdes præventivt og udvises, blandt dem den nu 22-årige Pelle Dragsted. Andre anholdte er: Ulrik Sebastian Kohl (straffes 2009 seks måneder betinget fængsel for terror-støtte)…

Pelle Dragsted er på dette tidspunkt medlem af Antifascistisk Aktions Baldersgade-gruppe… Blandt gruppens 14 medlemmer finder man, udover Pelle Dragsted, bl.a… Kasper Scheel, Torsten Geertz-Hansen… Stinne Lyager Bech.

Ligesom Pelle Dragsted er Stinne Lyager Bech meget aktiv i Torkil Lauesens organisation. Hun er i dag prominent medlem af Amnesty International’s danske afdeling.

1998 Pelle Dragsted fraflytter Baldersgade og bliver medlem af Sct. Hansgade-gruppen, der ledes af Lars Holm Jørgensen, en nær ven af René Karpantschof og Martin Lindblom. I marts måned pågribes Dragsted sammen med bl.a. Martin Lindblom, i færd med at begå hærværk mod Sandholmlejren… I maj optræder Pelle Dragsted første gang offentligt, dog formummet bag solbriller, som talsmand for Antifascistisk Aktion.

1999 I februar deltager Pelle Dragsted i et voldeligt overfald på en gruppe universitetsstuderende fra Dansk Forums Studentergruppe (DFS). Dragsted pågribes og sigtes angiveligt for overtrædelse af politivedtægten… I december deltager Pelle Dragsted i et mislykket angreb på Jonni Hansens privathjem.

Ca. 2000 Pelle Dragsted bliver medlem af Amicisvej-gruppen på Frederiksberg, hvor Janne Tynell og Hasse Holst i forvejen er aktive. Også Kasper Scheel og Torsten Geertz-Hansen fra den gamle Baldersgade-gruppe flytter ind.

2001 Den 16. maj deltager Pelle Dragsted i mindre demonstration foran Jonni Hansens privathjem i Greve. Han filmes i selskab med Frank Aaen fra Enhedslisten. Adrian Frank, medlem af Antifascistisk Aktion og gammel ven af Balder Johansen, leder demonstrationens vagtkorps…

Efter optøjerne i Gøteborg i juni stifter bl.a. Pelle Dragsted Globale Rødder. Han bliver medlem af redaktionen på Gaia. En post han beholder frem til i hvert fald 2005. Andre redaktionsmedlemmer er Torkil Lauesen, Stinne Lyager Bech og Dragsteds kæreste, Janne Tynell.

2003 På Christiansborg bliver statsministeren og udenrigsministeren overfaldet af to medlemmer af Globale Rødder. Lars Grenaa idømmes tre måneders fængsel for overfaldet. Rune Eltard-Sørensen, der er tiltalt for et lignende overfald på en borgmester, straffes med fire måneders fængsel. Selv om gerningsmændene stod på Pernille Rosenkrantz-Theils gæsteliste… [er] ingen opmærksom på, at Rune Eltard-Sørensen og Pernille Rosenkrantz-Theil begge er tidligere medlemmer af voldsgruppen Rebel…

Sagen får også Pelle Dragsted til for første gang at stå offentligt frem som medlem af Enhedslisten. Det sker i et åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil, underskrevet af 32 medlemmer af Enhedslisten. I brevet står der bl.a. direkte anført, at ”I medierne hedder det sig, at du er alene og isoleret med din holdning til aktionen. Det er du måske også i Folketinget – men det er du ikke blandt Enhedslistens græsrødder.”

2005 – i dag Pelle Dragsted optræder skiftevis som repræsentant for Globale Rødder og Piratgruppen, indtil han i 2006 bliver international sekretær for Enhedslistens folketingsgruppe. Her arbejder han tæt sammen med især Frank Aaen… Pelle Dragsted skifter titlen som sekretær ud med pressemedarbejder og bliver medansvarlig for Enhedslistens hjemmeside. I samme periode bliver Simon Shine, stifteren af Anarkistisk Debatforum, webmaster for partiet…

Janne Tynell forsvinder diskret fra redaktørposten på Modkraft. Hun er i dag pressemedarbejder i Red Barnet.

Janne Tynell og Pelle Dragsted bor stadig på Amicisvej sammen med bl.a. Kasper Scheel, Hasse Holst og Torsten Geertz-Hansen fra Antifascistisk Aktion.



16. september 2009

Kirkeasyl – Enhedslistens venstrefløj plus det løse

Medierne har skrevet meget om Kirkeasyl, men det meste er apologetisk, og efter lange og intetsigende baggrundsartikler i søndagens Berlingske Tidende og Politiken, er det på høje tid med en slavisk gennemgang.

Jyllandsposten skrev allerede i juni om ‘Irakernes danske venner’, og her kunne man blandt andet læse, at Kirkeasyl ikke opstod spontant, men var planlagt længe inde regeringen underskrev hjemsendelsesaftalen i maj. Irakere i Sandholmlejren havde på daværende tidspunkt kontakt med “nogle unge danskere”, formentligt som en udløber af Luk lejren-aktionen sidste år, og i kredsen var flere mindre organisationer, herunder Bedsteforældre for asyl, der dog først blev orienteret efter besættelsen af Vor Frue Kirke havde fundet sted. En pressemeddelse fra samme kirke, pointerede, at besættelsen efter kirkens opfattelse var en måde “en gruppe yngre københavnere” kunne få sig selv i rampelyset på.

De første navne der dukker op i beretningerne, er Line Skov, Sigurd Jacobsen, Stine Brix og Rasmus Pinnerup, og det ligger således fast, at Kirkeasyl blev grundlagt på en venstreradikal kerne med direkte tråde til Ungdomshuset.

Berlingske Tidende har en anden opfattelse, og læser man seneste artikel, bliver man bombarderet med positivitet, med vendinger såsom “det pæne middelklasse-Danmark”, “nok-er-nok-danskerne” og “de velmenende støtter”, der er samlet for at “bidrage til medmenneskelighed”. Artiklen forholder sig ikke konkret til Ekstra Bladets afsløringer i ‘Dobbeltspillet i Brorsons Kirke’ (14/8-09), men finder det dog alligevel nødvendigt at pointere, at “venstrefløjsaktivister og ungdomshus-autonome”, ikke er en “dominerende gruppe”. Decideret grotesk er brugen af René Karpantschof som ekspert, der ligefrem hævder at Kirkeasyl er ‘en bred koalition’. Et citat.

“Jeg vil afvise, at der skulle være en hård militant kerne, der sidder og dirigerer rundt med tropperne. Sådan foregår det ikke.” (René Karpantschof; Berlingske Tidende, 13/9-09)

Politiken forsøgte ligeledes, at gøre Kirkeasyl til en bred humanitær bevægelse, og dedikerede søndag hele to sider til portrætter. På forsiden af PS-tillægget kunne man se et stort billede af syv Kirkeasyl-aktivister.

(Sigurd Jacobsen, Pil Christensen, Stine Brix, Niels Bo Olsen, Signe Færch, Simone Bjerre, og Solveig Zeppenfeld)

Ud af de syv aktivister, er fire kendte venstreradikale. De tre sidste er ukendte rent politisk. I brødteksten dukker flere navne op, herunder Camilla Tved og Boel Emanuel – begge med en fortid på den yderste venstrefløj.

Adskillige Kirkeasyl-aktivister har været nævnt i medierne, enten som talsmænd, i aktivistportrætter eller løbende i forbindelse med interviews. For god ordens skyld, så vil jeg starte gennemgangen med René Karpantschof.

(René Karpantschof; Kirkeasyl-demonstration d. 2. september 2009)

René Karpantschof deltog i Kirkeasyls demonstration foran Integrationsministeriet tidligere på måneden, og kan ikke ligefrem siges at være en neutral iagttager. Han har en fortid på den militante venstrefløj, og der er ingen grund til at godtage hans forsøg på at gøre Kirkeasyl til en bred alliance. Karpantschof har delt adresse med AFA-grundlæggeren Martin Lindblom, med hvem han tidligere på året udgav bogen ‘Kampen om Ungdomshuset’. Han må som veteran i miljøet også kende højtstående AFA-militante såsom Martin Sundbøll, ledende i Logik & Co., der blandt andet bidrog med forskansningen af Ungdomshuset kort før rydningen i marts 2007. Sundbøll sad også i bestyrelsen for Fonden Jagtvej 69.

Som det ses herunder, så stod Logik & Co. for det praktiske bag indhegningen, da Kirkeasyl demonstrerede på Rådhuspladsen i sidste måned.

(Martin Sundbøll, Logik & Co.; Kirkeasyl-demonstration d. 18. august 2009)

(Logik & Co; Kirkeasyl-demonstration d. 18. august 2009)

(Logik & Co; Kirkeasyl-demonstration d. 18. august 2009)

(Strictly Underground, AFA-relateret; Kirkeasyl-demonstration d. 2. september 2009)

(Kirkeasyls blokvogn inkl. AFA-mærkater; Holbergsgade d. 2. september 2009)

Logik & Co. var som man kunne se på Politiken tv, også aktiv i sceneområdet, og studerer man baggrunden kan man se materiel påskrevet ‘EVD’, en forkortelse for Egen Vinding og Datter. Begge selskaber og flere med navne som EVD Isolering og L&C Mur indgår i Knud Foldschacks vidtforgrenede net, med AFA-generalen Balder Bergman Johansen på centrale bestyrelsesposter. Knud Foldschack, manden der i 2007 forsøgte at redde Ungdomshuset, har som advokat kontor fællesskab med Line Barfoed, folketingsmedlem for Enhedslisten.

(‘EVD’-materiel; Politiken tv, 19/8-09)

Lederen af Kirkeasyls pressegruppe er ifølge Ekstra Bladet, Pelle Dragsted, der kort efter Vor Frue-besættelsen også udtalte sig som talsmand for Kirkeasyl. Han er medstifter af AFA, og maskeret talsmand for samme på jubilæumsvideoen fra 2002.

(Pelle Dragsted; Dem der ikke hopper, 2002)

I dag er han udenrigspolitisk sekretær for Enhedslisten, og jo mere der kommer frem om Kirkeasyl, jo tydeligere fremgår det, at gruppen ikke er et ‘borgerinitiativ’ eller en bred alliance, men Enhedslistens venstrefløj plus det løse.

Pelle Dragsted var tidligere en ledende skikkelse i Globale Rødder, der er stiftet af blandt andet Kirkeasyl-aktivisten Liv Rex Hansen, og også inkluderer Kirkeasyl-talskvinden Pil Christensen. Sidstnævnte gik tidligere på en økologisk produktionsskole i Ravnsborggade, der deler adresse med Logik & Co. Bedst kendt er hun dog nok for sin ledende rolle i Luk Lejren-aktionen, der som planlagt endte i ulovligheder sidste efterår. Hendes veninde Anna Baagø, der også var fremtrædende i Luk Lejren, er ligeledes talskvinde for Kirkeasyl.

(Anna Baagø; TV2 news, 13. august 2009)

Derudover kan fremhæves Internationalt Forum, hvor Pelle Dragsted tidligere var presseansvarlig. Den ledes i dag af Blekingegadebandens Torkil Lauesen. Her er Kirkeasyl-talskvinderne Gudrun Gadegaard Pedersen, Bolette Frydendahl Larsen og Anne Rehder alle aktive. Bolette Larsen er tillige kendt for aktioner til fordel for Ungdomshuset.

(Gudrun Gadegaard Petersen; TV2 Nyhederne, 13. august 2009)

Foruden Pelle Dragsted der arbejder for Enhedslisten på Christiansborg, er flere partipolitisk aktiv i Enhedslisten. Talskvinde Stine Maiken Brix sidder sammen med Dragsted selv i Enhedslistens hovedbestyrelse, en anden talskvinde, den tidligere Palæstina-‘fredsvagt’ Signe Færch, er opstillet for Enhedslisten i København. Kirkeasyls Aalborg-talsmand Lasse Olsen, er identisk med Enhedslistens spidskandidat i byen, ligesom Jon Rostgaard Boiesen fra Kirkeasyl i Århus er opstillet for partiet i Århus. Forbindelsen mellem Enhedslisten og Kirkeasyl ses flere steder i landet på lavere niveauer.

(Daniel Rask; TV2 Nyhederne, 13. august 2009)

Et af partierne i Enhedslisten er Socialistisk Arbejderparti, med den semi-militante ungdomsafdeling Socialistisk Ungdomsfront. Her var Kirkeasyl-talspersonerne Stine Maiken Brix og Aslak Frej Ransby tidligere aktiv. Kirkeasyl-aktivisten Daniel Rask er nuværende hovedstadssekretær, og Kirkeasyl-talskvinde Rosa Lund er en del af landsledelsen. Aslak Frej Ransby, der tidligere har arbejdet for Enhedslisten, har deltaget i flere venstreradikale aktioner, og blandt andet været skribent for Martin Lindbloms Modkraft, hvor Rosa Lund er udvalgt til at blogge.

(Rosa Lund; TV2 Lorry, 13. august 2009)

Hun var tidligere aktiv i Rød Ungdom, og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i 2006, da organisationen samarbejdede med den fagforeningsansatte Lars Grenaa i forbindelse med ‘Velfærd til alle’-demonstrationerne. Rosa Lund er tillige en del af Enhedslistens valgkampgruppe i København.

En anden Rød Ungdom-aktivist, er Kirkeasyl-talsmanden Laurids Hovgaard, der for nogle år siden, i protest mod terrorlovgivningen besatte en politistation i Viborg. Han var også medunderskriver af Oprørs støtte til FARC og PFLP, sammen med tidligere nævnte Stine Maiken Brix og Anne Rehder, samt Kirkeasyl-talspersonerne Martin Spang-Thomsen og Randa Sebelin.

(Martin Spang-Thomsen; TV2 Nyhederne, 13. august 2009)

Junikredsen udpeger tillige Katrine Willumsen, som den af Ekstra Bladet omtalte terrordømte Kirkeasyl-aktivist, og det lyder plausibelt af flere årsager. Hun var eksempelvis studiekammerat med Anne Rehder på Roskilde Universitets Center.

Talsmanden Sigurd Kåre Jacobsen, der har været portrætteret i flere medier de senere uger, er kendt for flere venstreradikale aktioner, herunder forsøg på besættelse af en lufthavn i Berlin, og diverse aktioner relateret til Ungdomshuset. Han ses blandt andet i dokumentaren om Ungdomshuset fra 2006 med den sigende titel: 500 Stenkastende Autonome Voldspsykopater fra Helvede.

(Sigurd Kåre Jacobsen; TV-avisen, 18. maj 2009)

Kirkeasyl-kasserer Anders Jonassen, der også er miljøaktivist, samt Kirkeasyl-talskvinden Boel Leth Emanuel er begge kendt fra Ungdomshus-aktioner. Sidstnævnte var en del af det autonome lægehold, og bor i øvrigt i samme ejendom som Logik & Co.’s Martin Sundbøll.

(Anders Jonassen; BT tv, 2. september 2009)

Blandt de øvrige militante kan nævnes Christina Søndergaard, pigen der fik de meget omtalte otte knippelslag, har deltaget i lufthavnsaktioner i regi af ‘Stop udvisningerne’.

(Christina Søndergaard; Politiken tv, 14. august 2009)

Kirkeasyl-talskvinden Signe K. Skriver var i sine ungdomsår aktiv i Rebel (opløst i 2002, herefter en del af Socialistisk Ungdomsfront), og blev blandt andet udvist af Sverige under urolighederne der fulgte EU-topmødet i Göteborg 2001.

Kirkeasyl-talskvinde Camilla Tved arbejdede tidligere for venstreradikale Demos, og TV-STOP, men skriver nu for Martin Lindbloms Modkraft. AFA-jubilæumsvideoen er i øvrigt produceret af TV-STOP. Hendes facebook-profil prydes af teksten ‘From Butch to Butcher’, og hun er som tidligere nævnte Liv Rex Hansen radikal lesbisk feminist.

Blandt flere kommunister internt i Kirkeasyl kan nævnes Rasmus Underbjerg Pinnerup og Lars Grenaa fra Arbejderpartiet Kommunisterne. Førstnævnte, der flirter med Kommunistisk Parti, er aktiv i Enhedslisten, var med helt fra den spæde start, og manden der spredte den indledende sms-kæde på Anarkistisk Debatforum.

(Rasmus Underbjerg Pinnerup; Kirkeasyl-demonstration d. 2. september 2009)

Lars Grenaa var manden der i 2003 overfaldt statsministeren med maling, efter den daværende AFA-støtte Pernille Rosenkrantz-Theill fra Enhedslisten havde åbnet dørene.

(Lars Grenaa; BT tv, 2. september 2009)

Det er venstreradikale, der udgør hovedparten af Kirkeasyls talspersoner. Det var venstreradikale der stod for det praktiske i Vor Frue og Brorsons Kirke, og det er venstreradikale som står for logistikken i forbindelse med Kirkeasyls mange arrangementer. Meget er koncentreret omkring Enhedslisten – eneste parti, der har interesse i en mobilisering.

Mest prominent blandt Kirkeasyls ikke-autonome talsmænd, er Jakob Hjuler Tamsmark, der i det civile er pressekoordinator for Arbejdstilsynet, og med den kasket havde kontakt til Ungdomshuset før rydningen i 2007. I Ekstra Bladets tidligere omtalte artikel, fortalte han undercover-journalisten, at Pressegruppen forsøgte kun, at lade nogle få udvalgte udtale sig til medierne, så “det ikke bliver et billede af ‘autonome typer'”.

Døm selv.

Kilder.

  • 21/6-09 Jyllandsposten – Irakernes danske venner.
  • 14/8-09 Ekstra Bladet – Dobbeltspillet i Brorsons Kirke.
  • 27/8-09 Information – Nu vil de slås på systemets hjemmebane.
  • 8/9-09 Kristeligt Dagblad – Jeg har ikke noget bedre at tage mig til end at hjælpe mennesker.
  • 13/9-09 Berlingske Tidende – Kampen for de udviste.
  • 13/9-09 Politiken – Vi er en ny modstandsbevægelse.
  • 14/9-09 Junikredsen – Terrorstøtter i Kirkeasyl (opdateret).
  • Opdate. Gengivet som klumme på 180grader.dk, hvor den ledsages af heftig debat.

    Opdate 20/9-09. Jeg har indskrevet oplysninger om Egen Vinding og Co.

    

    9. september 2009

    Venstreradikale Sigurd Jacobsen i Kristeligt Dagblad

    Så kan journalistik næsten ikke blive ringere. Den interviewede er ikke en følsom humanist, men venstreradikal, med alt hvad deraf følger. Kort efter rydningen af Ungdomshuset stod han for Borgergruppen mod politisk ansvarsforflygtigelse, der tømte en trailer med hestelort foran indgangen til Københavns Rådhus. Tidligere på sommeren, forsøgte han sammen med tyske autonome, at besætte Tempelhof-lufthavnen i Berlin. Den særlige situation der legitimerer lovbrud, opstår i samme øjeblik Sigurd ikke får sin vilje.

    Et hult portræt af en Kirkeasyl-aktivist i gårsdagens Kristeligt Dagblad – Jeg har ikke noget bedre at tage mig til end at hjælpe mennesker.

    “Kirkeasyl har gennem de seneste måneder påkaldt sig hele landets opmærksomhed. Først ved at hjælpe afviste irakiske asylsøgere med at flytte ind i Vor Frue Kirke i København. Siden ved at hjælpe de selvsamme irakere over i Brorsons Kirke. Asyl-aktionen fik sit endeligt, da politiet ryddede kirkerummet for godt tre uger siden. Men Kirkeasyl vil fortsat bestå.

    – Så længe der er afviste irakere, som står til tvangsudvisning, har vi et stykke arbejde at gøre. Vi fortsætter med at lægge pres på Flygtningenævnet og på integrationsministeren, fastslår Sigurd Jacobsen.

    Han er 24 år og studerer statskundskab på Københavns Universitet. Og han var med til at danne den gruppe, der midt i maj hjalp cirka 30 afviste irakiske asylsøgere med at søge tilflugt i Vor Frue Kirke og siden i Brorsons Kirke…

    Sigurd Jacobsen dannede Pressegruppen, som er i tæt kontakt med den danske presse og de irakere, som allerede er sendt tilbage til Irak… Koordinationen virker imponerende, men hvem gemmer sig egentlig bag?

    Er I ikke blot en flok autonome, der ikke ved, hvad I ellers skal tage jer til?

    – Jeg vil sige, at jeg ikke har noget bedre at tage mig til end at prøve at hjælpe mennesker, der er flygtet for at redde deres eget liv og står til at blive sendt tilbage til det, de er flygtet fra. Det mener jeg ikke er noget at skamme sig over, siger han og fortsætter:

    – Der er folk i hullede bukser, som nogle vælger at kalde autonome…

    – De her menneskers skæbne er vigtigere for mig, end om jeg bryder loven. Så længe man ikke kender de her mennesker, er det nemt at sige, at lov skal være lov…”

    [Screencap af Sigurd Jakobsen fjernet efter krav fra DR Jura, Politik og Strategi, 12. marts 2013]

    Herunder en anden Kirkeasyl-aktivist. Lars Grenaa, spidskandidat i København for Arbejderpartiet Kommunisterne. Manden der i 2003 angreb statsministeren med maling, og ikke har fortrudt.

    (TVavisen, 15. maj 2009, Vor Frue Kirke; BT tv, 2. september 2009, Roskilde Lufthavn)

    Mere.

  • 29/9-09 – P1 Morgen – Skrald i en højere sags tjeneste.
  • “Vi er på Nørrebro nu, og vi er lige cyklet en tur over på det rige Frederiksberg. Der har de noget dejligt lækkert skrald… (Sigurd Jacobsen)

    

    28. september 2007

    Viggo Mortensen, slet ikke venstreorienteret

    Nyhedsavisen bragte i dag et længere interview med den danske skuespiller Viggo Mortensen. Emnet var som overskriften indikerer rettet mod hans politiske holdninger – Viggo tror på Christiania, men ikke på regeringen. Det oplyses at han…

    – er imod regeringen, statsministeren, Bush, Irak-krigen og konservative journalister

    – og for Ungdomshuset og Christiania

    Hvor højreradikalisme bruges som skældesord i flæng, så har venstrefløjen noget nær carte blanche til at lufte egne politiske holdninger uden en træls etikette. Selvom Viggo Mortensen tydeligvis er venstreorienteret, så beskrives synspunkterne eufemisk som værende “private holdninger”. Det hele er set tidligere. Hverken Niels Hausgaard, Erik Clausen eller Anne Marie Helger er venstreorienterede… de er samfundskritikere, alternativt samfundsrevsere. Her et grotesk eksempel fra arkivet.

    Dorthe Grenaa, formand for Arbejderpartiet Kommunister i live-debat på TV2, 21. marts 2003.

    Opdate 7/1-08.

  • 7/1-08 180 Grader – Viggo Mortensen til kamp for venstrefløjskandidat (Dennis Kucinich, mest venstreorienterede demokrat i nomineringskampen).
  • Oploadet Kl. 21:43 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    

    12. juni 2007

    Stalindyrkelse og Lenin-apologi anno 2007

    Det er snart tyve år siden Muren faldt. Man græmmes.

  • 11/6-07 180 grader – Stalinist i BUPL’s bestyrelse møder kritik.
  • “Er det i orden, at pædagogernes fagforening, BUPL, har en erklæret stalinist med i hovedbestyrelsen? Ja, det er det, mener SFs tidligere partiformand, Holger K. Nielsen, men det er samtidig underligt…

    Manden, som det hele handler om, er Lars Grenaa, som i 2003 blev idømt fængsel og bødestraf for at have smidt rød maling på statsminister Anders Fogh Rasmussen. Til daglig er han medlem af det stalinistiske Arbejderpartiet Kommunisterne (APK), som han i 2001 også var kandidat til Borgerrepræsentationen for.

    […]

    At APK er stalinistisk fremgår flere steder på partiets hjemmeside, apk2000.dk, herunder af partiets principprogram, der fortæller rosenrødt om Josef Stalins bedrifter som leder af Sovjetunionen, men som til gengæld helt undlader at fortælle om de millioner af mennesker, som måtte lade livet under hans brutale regime. Som der bl.a. står i APKs principprogram:

    ”Socialismens umådelige dynamik, dens overlegenhed over kapitalismen, dens mulighed for at skabe en hidtil uset økonomisk og social udvikling blev uigendriveligt bevist på 35 år med socialisme i Sovjet, ledt af Lenin og Stalin – fra 1917 til umiddelbart efter Stalins død i 1953, hvor en gruppe revisionister i ledelsen af det kommunistiske parti ved et kup tilrev sig magten over partiet og arbejderklassens stat.”

  • 12/6-07 MetroXpress – Ungkommunister klar til at skyde.
  • »Der er ikke nogen begrænsninger for, hvilke magtmidler man kan bruge. Så længe det ikke er masseødelæggelsesvåben, der smad­­rer arbejderklassen selv.« [Cathrine Pedersen, formand DKU]

    […]

    I udelukker ikke voldelige personangreb. Kan man forestille sig, at I vil bruge skydevåben?

    »Det kan man da. Ellers bliver man selv skudt. Hvis man vil overtage statsmagten, er man nødt til selv at skyde, hvis man ikke vil plaffes ned,« siger DKU-formanden.”

  • 12/6-07 Jyllandsposten – Læserbrev: Ole Vagn Christensen (S): Historieforfalskning.
  • >”Lenin havde ikke lod og del i kulakkernes udryddelse; det kan alene tilskrives despoten Stalin. Lenin genrejste med sine organisatoriske evner og med NEP-politikken Rusland.

    Så hermed er det vel endeligt bevist, at det ikke var Lenin, som gennemførte rædselsregimet i Rusland med udryddelsen af kulakkerne. Han organiserede for at genoprette et forarmet Rusland med død og undertrykkelse.

    DR eller TV2 fandt ingen af ovennævnte historier væsentlige…

  • 11/6-07 TV2 Online – Sjældne savtandhajer får livline.
  • 11/6-07 TV2 Online – Afrikansk uenighed om elefanter.
  • 12/6-07 DR Online – Solfaktor 15 er slet ikke nok.
  • 12/6-07 DR Online – Operasanger Gertrud Spliid er død.
  • 12/6-07 DR Online – Qaanaaq vil have sprutten tilbage.
  • Opdate. I P1’s ungdomsprogram Klubværelset kunne man i eftermiddags høre Lars Grenaa redegøre for, hvordan Folkerepublikken Danmark skulle se ud hvis han fik magt som han har agt. Først talte han en helt masse om mere økologi, tolerance og mangfoldighed, senere om det hensigtsmæssige i at kollektivisere medierne. At være stalinist præsenteres næsten som noget eksotisk på DR.

    Opdate II. Lenin, 11. august 1918 (link).

    “Kammerater! Opstanden i fem Kulakdistrikter skal uden barmhjertighed undertrykkes. Det er i hele revolutionens interesse, fordi det sidste afgørende slag med kulakkerne nu er på vej alle vegne. Et eksempel må demonstreres.

    1. Hæng (og sørg for at hængningen sker så alle kan se det) Ikke mindre end 100 velkendte kulakker, rige mænd, blodsugere.
    2. Offentliggør deres navne
    3. Tag al deres korn fra dem
    4. Udpeg gidsler i overenstemmelse gårsdagens telegram. Gør det på en måde så folk kan se det i en radius af flere 100 kilometer, skælve, vide det, råbe det. De bliver kvalt. De blodsugende kulakker bliver kvalt til døde.
    Telegrafer med bekræftelse på gennemførelse.

    Jeres, Lenin”

    Oploadet Kl. 05:00 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
    

    4. marts 2007

    Ikke alle venstreradikale får buksevand…

    Dagens solstrålehistorie. Set hos Kimporator’en.

    “En læser skriver til ekstrabladet.dk: ‘I Møllegade har nogle aktivister fået tæsk, samt fjernet deres bukser at lokale beboere, som ikke vil finde sig i mere vold og ballade. Nørrebro har fået nok af ballademagere.'”

    Journalist Rene Fredensborg fra Nyhedsavisen blev iøvrigt bortvist af chefredaktør David Trads for sit bidrag til urolighederne, som beskrevet i min postering igår. Noget af en overreaktion skulle jeg mene, men såfremt Nyhedsavisen føler behov for at promovere demokratiske idealer, så kunne de jo passende fyre Rune Eltard-Sørensen. På valgaftenen den 20. november 2001 sprøjtede han ketchup på den tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte, og den 18. marts 2003 var han manden der kastede maling mod udenrigsminister Per Stig Møller. Sideløbende med sit anti-parlamentariske virke skrev han for venstreradikale Modkraft/Monsun. Idag er han som sagt ansat på Nyhedsavisen, hvor han bl.a. skriver om Irak-krigen, og om autonome støtteaktioner for Ungdomshuset i diverse afskygninger.

    Rune Eltard-Sørensen ses her lige foran stalinist-vennen Lars Grenaa, der idag er faglig sekretær i BUPL.

    

    8. oktober 2006

    Freakonomisk case-studie ved Niels Lunde: Hvorfor strejker pædagogerne i Århus?

    Noget så sjældent som borgelige ord i Berlingske Tidende. Her lidt fra dagens udgave, hvor redaktør Niels Lunde kommenterer BUPLs kampagne – Kunsten at sige nej.

    “Blokaderne af børnehaverne rummer både politik og økonomi, en giftig cocktail, en case der kalder på kreative løsninger. I USA, opdagede jeg, har nogle af landets bedste økonomer fundet på en ny hobby. De skriver små klummer, hvor de stiller skøre spørgsmål og giver et strengt fagligt økonomisk svar. Hvad er farligst, en pistol eller en svimmingpool? Hvorfor bor narkopushere hjemme hos deres mor? Hvorfor dyrker teenagere helst oralsex? De kalder det »Freakonomics«, og efterhånden er genren nået helt ind i Financial Times. Det oplagte spørgsmål for en freakonomist er naturligvis: Hvorfor strejker pædagogerne i Århus?

    Hvis en Tim Harford eller en Steven D. Levitt – som professorerne hedder – havde hørt om Århus, kunne de utvivlsomt skrive en god klumme om de strejkende pædagogers fagforeninger, at deres adfærd er ulovlig, men rationel, at de handler ud fra egoisme, ikke ud fra solidaritet, at det er logisk, at de fører forældrene foran sig som alibi. Protesterne er naturlige. Ganske vist skærer regeringen ikke ned på udgifterne til børnepasning, men kommunerne foretager en prioritering. Det giver en asymmetri: De, der bliver glade, siger ikke noget. De, der bliver vrede, protesterer. Og når den borgerlige regering praler af, at den offentlige sektor bliver større, er det kun logisk, at fagforeningerne skruer op for kravene. Mere vil have mere. En klassisk case for en økonom. Men en blind vej for en spindoktor. Ikke engang en Tim Harford eller en Steven D. Levitt kan hjælpe statsministeren i den konkrete sag…

    Samme morgen hørte jeg Morgenhyrderne på Radio 100 FM. Dagens gæst i studiet var familieterapeuten Jesper Juul. Han har netop udgivet en ny bog: »Kunsten at sige nej«. Jesper Juul talte om børneopdragelse, han var god, jeg skyndte mig at købe bogen, og den viste sig at være en skatkiste for en spindoktor. Masser af gode råd til den konkrete case. For eksempel hedder det: »Forkælede børn er børn, der ikke accepterer et nej, som altid forventer at få deres lyst tilfredsstillet, og som er krævende og plagsomme. Børn udvikler sig kun på den måde, hvis de får for meget af det forkerte og ikke mindst – af de forkerte årsager.«

    Set i det lys har regeringen kun sig selv at takke for, at BUPL opfører sig, som de gør. De hårdkogte aktivister i BUPL skal ikke tackles eftergivende med en større offentlig sektor, men empatisk: »Børns frustration skal voksne principielt ikke blande sig i – hverken med trøst eller forsøg på at standse den. Det kan derimod være på sin plads med en empatisk, anerkendende bemærkning som f. eks.: Jeg vidste ikke, du ønskede dig den så meget.« Vil det virke overfor BUPL? Vil det virke over for en Lars Grenaa, aktivisten der kastede maling på Anders Fogh Rasmussen, og som nu er aktivist i BUPL? Måske ikke i første omgang. Måske vil de opføre sig som det, Jesper Juul kalder de autonome børn. Adfærdsmæssigt kan man kende dem på, at de er helt uimodtagelige for det meste af det, vi sædvanligvis forstår som omsorg og vejledning, skriver forfatteren, men oplyser, at også sådanne børn kan man nå ind til. »Når blot forældrene lærer at tilbyde sig uden at mase på, motivere, forklare eller manipulere, tager de autonome børn gerne imod. De bliver bløde i kroppen, og deres lettelse over at slippe ud af ensomheden er tydelig.«

    Selvfølgelig kan man få folk til at forstå, at et nej er et nej. Også BUPL. Blot man sætter sig ned og er i øjenhøjde, når man taler med dem. Jeg vil være spindoktor, når jeg bliver stor.”

    Oploadet Kl. 15:21 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper