19. november 2019

Blüdnikow: “.. over for den kriminelle Yahya Hassan udviser Krasnik og hans avis næsegrus beundring”

MSM er vilde med vanekriminelle Yahya Hassan, og pludselig handler det ikke mere om Islam, men om danskernes iboende racisme. I et interview med hans nye ven Martin Krasnik, fortæller digteren, at han ikke mere vil være ‘præmieperker’, og der er da givetvis nok større guldkæder i at være (det kommentarsporet kalder) ‘kæleperker’. Der er noget med formen, men ret beset, så er der ikke meget nyt i forfatterskabet. Det hele blev beskrevet stringent af Lars Hedegaard og andre for 10-15 år år siden, men der nægtede etablissementet at høre efter. Hedegaard er naturligvis forhadt i dag. Skud budbringeren…

Interessant kommentar af Bent Blüdnikow i Berlingske – Hvorfor fortæller Weekendavisen ikke hele sandheden om Yahya Hassan?

“Mange intellektuelle elsker kriminelle kunstnere. De finder en attraktion i kunstnere, der bryder moralske og kriminelle grænser, som de ikke selv tør. Et klassisk tilfælde er den franske forfatter Jean Genet (1910-1986), der var kriminel, men også skrev litteratur. På trods af domme så elskede den franske venstrefløj ham, og Jean-Paul Sartre og Picasso fik ham benådet. …

Man får mindelser om den beundring, når man læser Weekendavisens artikler i sidste uge om digteren Yahya Hassan. Avisen bringer et interview af chefredaktør Martin Krasnik. Det fremgår af dette, at Hassan har boet hjemme hos Krasnik i to måneder og har været hjemme hos hans forældre til chanukka. Interviewet kommer ind på Hassans personlige problemer, og Krasnik skriver: ‘Han passer ikke ind nogen steder, ikke hér, ikke dér.’

Desuden skriver redaktør Klaus Wivel en leder om Hassan, der er fuld af beundring for digteren: ‘Ingen har i dansk litteratur nogensinde formået at skabe et værk, som så konsekvent og med så voldsom sproglig kraft bruger egen magt og afmagt til at udstille alt og alle omkring sig.’ Wivel betegner hans virke som ’sandhedsskildring’.

Men det er ikke hele sandheden om Yahya Hassan, for Weekendavisen forbigår en vigtig del af historien. Og det er, at han i 2015 meldte sig som opstillet til Folketinget for partiet Nationalpartiet. Det var kritisk vendt mod indvandringspolitiken, som ifølge partiet ‘har fået en retorik med racistiske undertoner’. Hassan ændrede nu holdning til sine digte og understregede, at ‘min digtsamling har aldrig været en ‘islamkritik’.’ Han deltog i debatten om Israel-Palæstina-striden med forudsigelige indlæg om, at Israel var skyld i ulykkerne, og palæstinenserne blot var ofre. Om Israel anvendte han ordene ‘undertrykkelse, vold, racisme, fanatisme og had’. Hassan forsøgte at få venner, og modet til at stå alene svigtede.

Martin Krasnik hev bukserne af islamkritikeren og attentatofret Lars Hedegaard i et interview i Deadline og tværede ham ud. Han kaldte ekstremisten Rasmus Paludan for en nazist. Men over for den kriminelle Yahya Hassan udviser Krasnik og hans avis næsegrus beundring.

(Lars Aslan Rasmussen på Facebook, 9. november 2019)

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/106038/trackback

9 Comments »

  1. “Hahahaha. Lars Aslan. Dig og de andre luderunger, kan ikke andet end at tomsnakke.”

    At der stadig findes mennesker der ikke har forstået hvor Paludans retorik kommer fra, kan man jo kun ryste undrende på hovedet over, når det er så tydeligt fremstillet som lige her.
    Der kan jo kun være tale om den type hyklerisk dobbeltstandard-racisme, der udspringer i lavere forventninger til den ene part, men ikke den anden.

    Kommentar by Kimski — 19. november 2019 @ 12:36

  2. Lars Aslan – noget så sjældent som en fornuftig socialdemokrat…

    Kommentar by Revisoren — 19. november 2019 @ 12:54

  3. I en inspireret kort pause mellem et par S-tog skrev jeg dette digt i “Yahya Hassan stil” om et aktuelt emne:

    ”Jeg står på Ølby S-tog-station”.
    Toget er som vanlig forsinket,
    og kutteklædte sorte mænd og “kvinder”
    højlydt irriteres.
    Og som mørkets fugle på perronen
    højt de skræpper utålmodigt,
    og som krager på en afdød,
    spreder de en frygtsom stemning,
    i ventetidens tyngen.
    Angst – men hel –
    jeg forlader stationen,
    – og toget kører uden mig.

    Er det her også kunst på højt MSM-niveau? Bliver også jeg nu en berømt digter? Er jeg en af de store ånder – eller, er jeg stadig blot en af de endnu overlevende onde danskere?

    Kommentar by Henning Jensen — 19. november 2019 @ 13:56

  4. Per Vads blogpostering fra 2015 “Derfor kan jeg ikke lide Yahya Hassan” kan anbefales; https://ordgas.wordpress.com/2015/04/10/derfor-kan-jeg-ikke-lide-yahya-hassan/

    Kommentar by CCC — 19. november 2019 @ 15:25

  5. Var ikke det siste om Hassan at han var blitt tvangsinnlagt?
    Etter å ha utført hjemmeran,bilkapring eller noe i den stilen?
    I norsk lov fritar ikke psykose for straff hvis den kan sies å være selvpåført som følge av rusmidler/stoffer.
    Hvis noen bruker utrykk som luddersønn og horeunge i kommentarfelt
    tar jeg det nesten for gitt at det er jalla’er, akkurat som hvis noen bruker hund som skjellsord.

    Kommentar by Oslo/Norge — 19. november 2019 @ 17:41

  6. > Oslo/Norge 17:41

    Lyder som et udmærket princip, for mon ikke der er risiko for gentagelser? Yihaa Hassan er i øvrigt også dømt for vold i flere udgaver. En virkelig sød fyr….

    På bogmessen, hvor han angiveligt skreg sine såkaldte digte ud, alle skrevet i versaler og dermed ulæselige, fik han åbenbart også lov til at kæderyge. Tilbage i gummicellen og bæltefikseringen med ham, det kan kun gå for langsomt.

    9. april 1940 overgav Danmark sig betingelsesløst, mens tapre nordmænd kæmpede imod. Tak!

    Kommentar by Henrik Petersen — 19. november 2019 @ 18:19

  7. Det er og bliver umuligt at polere en lort. Spild af tid at foregive noget andet. At “praemieperkeren” interviewes af “jubelidioten” goer hverken fra eller til, det er i bedste fald inderligt ligegyldigt.

    Kommentar by krassisten — 19. november 2019 @ 19:48

  8. Man kan tydeligt, se hans litterære, talent. Selv kommatering, behersker han.

    Kommentar by Winged Hussar — 19. november 2019 @ 23:11

  9. Henning Jensen 13:56. ”Jeg står på Ølby S-tog-station”. Ja, det er et godt digt. Det rammer den surrealistiske stemning, jeg gribes af på nogle S-togs stationer. Tak. Godt at høre at man ikke er alene.

    Kommentar by A-mad — 20. november 2019 @ 09:27

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper