13. juli 2020

Citater fra bidrag til antologi til minde om Ole Hasselbalch: ‘Fordi nogle ville, at det skulle være sådan’

Sidste år blev jeg spurgt om jeg ville bidrage til et festskrift for Ole Hasselbalch i anledningen af hans 75-års fødselsdag, og jeg skrev en seks siders tekst med udgangspunkt i mine kulturkamp-erfaringer. Han døde desværre før bogen gik i trykken, og Den Danske Forening valgte derfor at medtage bidraget i ‘Når man ikke vil høre… – En antologi til minde om Ole Hasselbalch’ (2020). Bogen kan købes for 299 kroner her.

Min artikel fik overskriften ‘Fordi nogle ville, at det skulle være sådan’, et Jørgen Bæk Simonsen-citat relateret til vilje. Nationalsindede er oppe imod stærke modstandere, og vil vi vinde kulturkampen, så kræver det dedikation og offervilje. Ole Hasselbalch var også i den henseende blandt de toneangivende. Tre citater…

“Gade Jensen havde ifølge kritikken, skrevet for Den Danske Forening, og gradvist opdagede jeg, at der fandtes en underskov af reflekterede lidt ældre personligheder, der mente det samme som undertegnede, og havde gjort det siden midt-80’erne. En tid med en lalleglad offentlig opinion, og en tidsånd der spejler sig i rmediernes foragt for det nationale. I disse år stødte jeg første gang på Ole Hasselbalch, manden der på vegne af Den Danske Forening tog opgøret med politiserende journalister, og sejrede i retten – gang efter gang. Hele 24 injuriesager. Det aftvang respekt. Det man populært kalder for den fjerde statsmagt, fungerede ikke sjældent som den ideologiske venstrefløjs forlængede arm. Dem de ikke kunne fysisk antaste til Den Danske Forenings velbesøgte møder, kunne de i det mindste kalde højreradikale eller associere med nazisme i den trykte presse.” (Afsnittet: Aktivisten, der blev en del af en flok)

“Socialdemokraternes nuværende udlændingepolitik ville for tredive år siden være blevet udhængt som nazistisk, ikke bare af socialdemokraterne, men også af borgerlige, og her var virkelig et punkt hvor den yderste venstrefløjs politiske sympatier vandt genklang. I slut-90’erne var det svært at mane til klassekamp, i begyndelsen noget nær umuligt, men hvem er ikke imod nazisme og racisme? At Den Danske Forening blev etableret af modstandskæmpere, at Ole Hasselbalchs forgænger på formandsposten Sune Dalgård blev interneret af Gestapo under krigen, var noget nær irrelevant. Man var nazist-racist, hvis man forsvarede ideen om nationalstatslige grænser. At Danmark var danskernes land. (Afsnittet: Venstrefløjens vilje)

“Jørgen Bæk Simonsens nyere forfatterskab er lige dele forskning som værdipolitiske markeringer, og særligt en sentens bed sig fast. I det apologetiske kampskrift for Islam ‘Det retfærdige samfund’, der gik i trykken nogenlunde samtidig med at Koran-tro islamister myrdede mere end 3000 amerikanere ved angrebet på World Trade Center, skrev han følgende: ‘Kristendommen er historisk set en mellemøstlige religion, der kun blev en del af danskheden, fordi nogle ville, at det skulle være sådan.’ (s. 181). Bæk Simonsen har sjældent ret, men her er han knivskarp. Når den yderste venstrefløj fra en marginaliseret position i 1960’erne pludselig besad tunge poster i mediebranchen, så var det fordi de havde viljen. Når islamister historisk set har lykkedes med at gøre islamiske samfund til homogene udynamiske samfund, så skyldes det deres urokkelige vilje. Her bør dansksindede tage notater. Vil man vende en uønsket demografisk udvikling, må man bekæmpe indvandringen og leve med de personlige konsekvenser. Det gjorde modstandskæmperne under krigen, Den Danske Forening siden 1986, og hvis jeg som nationalkonservativ blogger (med en Newton-parafrase) har set længere end andre, så er det fordi jeg står på skuldrene af giganter. Folk der tidligt undsagde det bekvemme konsensus, og talte tidsånden midt imod. Blandt de toneangivende hører professor emeritus Ole Hasselbalch. Tillykke med dagen.” (Afsnittet: Nogle ville, at det skulle være sådan)

Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/111559/trackback

11 Comments »

  1. Godt arbejde, Kim Møller, forbyd islam i Danmark 🇩🇰

    Kommentar by NotariusUmulius — 13. juli 2020 @ 13:24

  2. Ja, vi har meget at være personer som Ole Hasselbalch og Kim Møller taknemmelige for.

    Kommentar by bjarne binee — 13. juli 2020 @ 13:55

  3. bjarne binee — 13. juli 2020 @ 13:55

    Også i den grad. Husker stadig den åndelige befrielse, da jeg fandt frem til Uriasposten. TAK Kim

    En afghansk statsborger i Udlændingestyrelse ville være blevet erklæret inhabil, dengang anstændighed var gældende. Hvor mange flere afghanere er kommet ind i landet siden 2015 ?

    “Når islamister historisk set har lykkedes med at gøre islamiske samfund til homogene udynamiske samfund, så skyldes det deres urokkelige vilje.”

    Og Erdogan storskryder

    https://twitter.com/BasedPoland/status/1282045768103329795
    Islamist and neo-Ottoman emperor #Erdogan celebrating #HagiaSophia becoming a mosque again. He also talks about #Andalusia

    Hagia Sophia var den største turistskuffelse for mig, ligegyldig og beskidt.

    Kommentar by tavsen — 13. juli 2020 @ 14:09

  4. Hagia Sophia var kristenhedens største domkirke fra sin opførelse til tyrkerne erobrede Konstantinopel og oversked alterne i kirken med den største kuppel i hele verden, indtil Peterskirken blev bygget..

    Kommentar by Hul igennem? — 13. juli 2020 @ 14:51

  5. ¤

    Har danskerne vilje til at udlevere deres land, sig selv og deres kære til vold, grusomhed, død og undergang? Næppe.

    Men da de allerfleste danskere er uvidende om hvor tæt Danmark er på afgrunden, véd de ikke og forstår ikke at der er brug for et hurtigt og effektivt opgør med kommunismen og indvandringspolitikken. Og så længe MSM stort set uden modsigelse kan køre løs med deres løgnekampagner om alt muligt, vil det store flertal af danske vælgere ikke opdage at grunden er ved at forsvinde under dem. De vil først opdage det når det er for sent.

    For det er jo kun de alt for få som læser netaviserne, som forstår hvad det gælder. Kun her møder MSM modsigelser, men hvis antallet af læsere ikke mangedobles, ser det sort ud for Danmark.

    Måske løbesedler, pjecer og breve kunne hjælpe på den pt. dystre situation?

    “Når man ikke vil høre”, er en bog som alle dansksindede bør anskaffe sig.

    Kommentar by Bent A — 13. juli 2020 @ 14:58

  6. Og Erdogan storskryder

    Kommentar by tavsen — 13. juli 2020 @ 14:09

    UNESCO expresses deep regret over Turkey decision to change status of historic Hagia Sophia, forbyd islam I Hagia Sofia og forbyd islam i Danmark 🇩🇰

    Kommentar by NotariusUmulius — 13. juli 2020 @ 15:05

  7. De venstreorienterede behøver blot en ny Lenin eller Mao, så starter en ny verdensomspændende kommunistisk revolution. De venstreorienterede vil sige, at de højreorienterede blot behøver en ny Hitler for at starte en ny nationalsocialistisk revolution. Jeg tror bare ikke, at en national-SOCIALISTISK bevægelse vil have stor opbakning blandt højreorienterede; den vil snarere have opbakning fra dagens ANTIFA-bevægelse

    Kommentar by Ole Madsen — 13. juli 2020 @ 16:54

  8. Ja, desværre mistede vi to store personligheder, kort efter hinanden, nemlig, Ole Hasselbalch og Poul Vinther, begge tilknyttet “Den danske Forening”. To store patrioter. Æret være deres minde.

    Kommentar by Allan Gorm Larsen. — 13. juli 2020 @ 17:04

  9. God artikel i ‘Når man ikke vil høre… – En antologi til minde om Ole Hasselbalch’, Kim møller. Jeg læste den som noget af det første, da jeg forleden kom hjem fra ferie og åbnede bogpakken. Jeg så linket til OH mindebogen her på Uriasposten (og jeg bestilte 5 andre bøger, jeg så dér, med i min bestilling fra Den Danske Forening)

    Jeg havde et par gange email kontakt med OH. Bl.a emailede jeg ham en kopi af en ‘oprørsopfordring’ fra René Karpantjov, som blev uddelt ved et studentermøde på sociologi på KU for nogle år siden.

    OH ville jeg gerne støtte med al mulig info, som jeg vidste, han var eminent til at samle og håndtere.

    Et stort tab for modstandsbevægelsen. Han vil blive savnet.

    Kommentar by A-mad — 13. juli 2020 @ 19:10

  10. Ole Hasselbalch har skrevet mange ord,vi burde erindre. DanskFjolseparti udspillede deres rolle,da de lukkede øjnene for masseindvandring under Anders Fup Rasmussen regeringen. Stram Kurs har overtaget Mogens Glistrups sunde tanker om et frit samfund.
    Ku’ vi kanske få nogle sunde betalingsmidler? DKR synes ikke at være mere værd end US dollar.
    Hvor er Nationalbanken i dette teater?

    Yeah,regn selv microsofts distortion ud. og shitgooglesencorship

    Kommentar by Nielsen — 14. juli 2020 @ 08:16

  11. Ole var en hædersmand af den gamle skole. Aktiv alle steder, hvor det gjaldt.

    Kommentar by Hertz — 14. juli 2020 @ 08:19

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper