17. december 2020

Rød historiker om politisk vold, mødeterror: Venstremilitante ‘var de opsøgende’ i 80 pct. af tilfældene

Endnu en anmeldelse af venstreradikale Charlie Krautwalds bog om politisk vold i 30’ernes København. Den yderste venstrefløj anvender stadig samme strategi, men de er ikke mere en massebevægelse, og ville være helt ubetydelige, hvis ikke de stod så stærkt i mediebranchen. Christian Egander Skov anmelder for Kristeligt Dagblad – Nyt syn på 1930’erne: Da politisk vold var dagens orden (kræver login).

“… Snart oprettede ungkommunisterne i DKU organisationer med navne som Rødt Frontkæmperforbund og Antifa. Oprettelsen af de militante, kommunistiske korps var dels inspireret af den tyske venstrefløjs kamp mod nationalsocialismen, men givetvis også af kommunistpartiets Moskva-dikterede ultravenstrelinje, ifølge hvilken også Socialdemokraterne var en slags fascister. Det var heldigt, for rigtige fascister var der ikke mange af i København i begyndelsen af 1930’erne. Langt de fleste sammenstød kom til at stå mellem kommunister og socialdemokrater. Ved en af disse slog kommunisterne ovenikøbet en ung socialdemokrat ihjel.

I København slog den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU også ind på den militante antifascisme. De havde i 1928 indført en uniform. Blå bluse, rødt tørklæde. Snart suppleret med sorte ridestøvler og skrårem. I 1931 blev korpset Ordensværnet oprettet. Den umiddelbare anledning var forsvaret mod kommunisterne, men Ordensværnet fik hurtigt et udtalt antifascistisk sigte. …

I de små nazistpartier og KU så antifascisterne fascismens trussel manifesteret, og bestræbelsen gik herefter på at begrænse eller ødelægge deres muligheder for at holde møder og demonstrationer i det offentlige rum. Det kulminerede ved folketingsvalget i 1935 – det med ”Stauning eller kaos”.

Krautwald beskriver ”en regulær kampagne mod Konservativ Ungdoms valgkampsarbejde, som de [antifascisterne] søgte at sabotere mest muligt. Ungkonservative løbeseddelsuddelere blev konfronteret og ved flere lejligheder overfaldet. De konservative højttalerbiler… blev jagtet rundt i byen af antifascister på cykler. Vælgermøder blev forstyrret, og mødedeltagere forfulgt.

Krautwald viser, at antifascisterne i 80 procent af konfrontationerne var de opsøgende, samt at 59 procent af deres aktioner havde KU som mål. Totredjedele af dem var voldelige.”

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/115631/trackback

12 Comments »

  1. Jeg mener, at mellemkrigshistorikeren, Paul Gottfried har sagt, at den tidlige facisme så sig som modrevolutionære til kommunismen og anså, det etablereret politiske system som svagt til, at imødegå kommunismen. Problemet med ANTIFA idag især i USA er de faktisk har støtte ind det politiske system, retssystemet og hos mange folk med penge. Det er utroligt hvad de har ødelagt i mange amerikanske byer og stort set sluppet ustraffet for. At danne en form for front imod dem er derfor næsten umuligt.

    Kommentar by CCC — 17. december 2020 @ 01:07

  2. DANSKERNE TYRANNISERES OG TERRORISERES. Det kan der fortælles meget om, for det sker på mange måder. Men filtret er begyndt at opføre sig mærkeligt. Har stadig indlæg hængende i filtret i bloggen før denne. Der er vel opstået en teknisk eller elektronisk fejl? Men nøjes med få linjer indtil filtret igen fungerer normalt. Men har ellers flere eksempler på de mindst 5-8 forskellige måder hvorpå Christiansborg tyranniserer og terroriserer os.

    Kommentar by BENT A — 17. december 2020 @ 01:10

  3. Enig, de borgerlige er alt for pæne. De latterlige besparelser på DR, kunne de have sagt sig selv næste røde regering ville omgøre. Mens man havde chancen skulle samtlige mediestøtte ordninger være stoppet. P1 skulle have været nedlagt og bygget op igen, fuldstændig som den nazistiske presse blev nedlagt efter 1945 og bygget op igen efter demokratiske principper.

    Kommentar by Martin — 17. december 2020 @ 06:06

  4. Man fristes til at spørge hvad, der menes med fascisme og antifascisme? Den herskende opfattelse – og som stadig kolporteres af kommunisterne – er at fascismen var en højrefløjsbevægelse udgået fra kapitalismens undertrykkelse af arbejderen. Men hvad nu hvis det forholder sig sådan at National Socialismen og den italienske Fascisme var venstreorienterede bevægelser? Det er tilstrækkeligt at påpege at både både Kommunismen, National Socialismen og Fascismen underordnede individet helheden og udbyggede en enorm stat med et undertrykkelses-apparat uden lige. Kapitalismen bygger omvendt på det frie individ og en lille stat. Så det giver i virkeligheden mere mening at tale om at Kommunismen og National Socialismen er konkurrenter snarere end modstandere. Det giver også mening eftersom de russiske kommunister med Stalin betegnede Social Demokrater som social-fascister. Forståelsen for det frihed, initiativ, individet mv. ligger langt fra den kommunistiske/socialistiske tankegang – hvor man altid og som udgangspunkt har folk til det grove. Der er således ikke noget underligt i at Stalin blev Lenins efterfølger – han blev kaldt for nøddeknækkeren og blev sat til at løse besværlige problemer – “Mand død – problem løst”.

    Kommentar by Limewoody — 17. december 2020 @ 10:02

  5. https://www.bt.dk/krimi/politiet-beskudt-med-fyrvaerkeri-fuldstaendig-uacceptabelt

    Kommentar by Islamarebad — 17. december 2020 @ 13:13

  6. Jeg vil sige det igen og igen. Tyskerne valgte Nationalsocialisterne til fordi Socialdemokraterne ikke var deres opgave voksen, når det gjaldt de intolerante Kommunister, der allerede fra 1919 forsøgte at starte en borgerkrig i Landet.

    Selvfølgelig voksede utilfredsheden i løbet af 20erne, når ingen stoppede Kommunisterne der satte sig total på magten i delstater rundt-omkring i Tyskland og deres medfølgende intolerance, de pakkede ind i gode fortællinger.

    Når Weimar-Republikkens “progressivisme” bliver hyldet på TV i f.eks. “Babylon Berlin” eller i diverse teaterstykker og kunstudstillinger, så glem ikke hvad det er man vil.

    I 1920erne var Berlin et sted hvor der var prostituerede voksne og børn på hvert et gadehjørne, gadebander fuld af børn og ingen grænser for hvad der var tilladt.

    Selv kvinderne fik nok og stemte den “rehabiliteret” og nu demokratiske Hitler (venstrefløjens egne ord, da han blev løsladt fra Landsberg) til magten i 1933.

    Kommentar by KineserSnot — 17. december 2020 @ 14:39

  7. Go presse til nazzerne…

    Kommentar by Hul igennem? — 17. december 2020 @ 16:48

  8. Den eneste politiske bevægelse/organisation der har været tæt på, at lykkedes med væbnet revolutionær kamp i Danmark er Venstre i tiden omkring systemskiftet i 1901.

    De voldelige revolutionære aktioner udført af venstrefolk kostede flere hundrede danskere livet fra perioden før systemskiftet i 1901 og frem til implementeringen i 1915.

    Volden og drabene blev udført af medlemmer fra de mange skytteforeninger partiet Venstre havde tiltvunget sig magt og flertal i ved voldelig chikane af medlemmer med anden politisk overbevisning.

    Danmark har aldrig været så tæt på intern borgerkrig i grundlovstid og absurd nok var det liberale forkæmpere for parlamentarismen, der førte en voldelig revolutionær kamp. En sjov detalje her er, at socialdemokrater og socialister i øvrigt var passive i de voldelige konflikter, derimod var der flere politiske mord på socialdemokrater begået af Venstrefolk.

    Værst gik de voldelige væbnede aktioner og snigmord fra Venstrefolk dog udover højre politikere og andre kongetro. Det var i øvrigt ikke kun rifler og pistoler venstre folkene brugte til likvidering af politiske modstandere, høtyve og slagvåben blev også brugt som mordvåben.

    Trods åbenlyse forbindelser til partitoppen i Venstre, der dog udadtil og overfor kongen tog afstand fra Volden og mordene, blev nærmest ingen Venstrefolk dømt for deres politiske vold og mord. De revolutionære ekstremister blev gemt af vejen og måtte vinke farvel til en politisk karriere, men langt de fleste undgik anden straf.

    Politisk havde det meget få konsekvenser for partiet Venstre, tværtimod fik de højre/konservative med på, at udelukke socialdemokraterne fra regeringdeltagelse i den første parlamentariske funderede regering trods socialdemokratiets ønske herom og parlamentariske mulighed med 14 mandater.

    Kommentar by Jack Achaius — 17. december 2020 @ 17:24

  9. Uniform, lange støvler og skrårem alle gik med det, Fascister, Kommunister, NationalSocialister, Socialdemokraterne og De Konservative. Det var ganske enkelt tidens mode!

    Kommentar by Den Nervøse — 17. december 2020 @ 18:34

  10. Jach Achaius kl 1724:

    Hundrevis av politiske drap under innføringen av parlamentarisme i Danmark? Det var helt nytt for meg, og et hurtig søk på nett gir null resultater om «politisk vold i forbindelse med systemskiftet i Danmark 1901».
    Hvor kan jeg lese om dette?

    Kommentar by Oslo/Norge — 17. december 2020 @ 21:04

  11. Oslo/Norge

    Du kan jo søge på systemskiftet 1901 og skytteforeningerne.

    https://www.enigma.dk/artikel/danmark-p-randen-af-borgerkrig/

    Kommentar by Jack Achaius — 17. december 2020 @ 21:25

  12. Nutidens såkaldt “borgerlige” vil langt hellere tabe end risikere at blive kaldt “racist”, “homofob” eller andre ligegyldige udskamningsord.

    Kommentar by Peter Nielsen — 19. december 2020 @ 15:21

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper