6. april 2021

Historiker om NSDAP-partiprogram: Har ‘et socialistisk element’, “… brugte anti-kapitalistiske slagord”

Det er sjældent den historiske nationalesocialisme udsættes for helt almindelig historisk metode, men når det en sjælden gang sker, så bliver det nemmere for alle at samle det store puslespil. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterparteis første program fra grundlæggelsen i 1920 vidner om, at partiet i sit udgangspunkt er både nationalistisk og socialistisk. Adskillige punkter i 25 punksprogrammet er anti-kapitalistiske, og individet skal helt underordnes den stærke stat. Et nationalt alternativ til datidens truende kommunisme.

Her lidt fra en samtale med historiker Michael Klos, der tidigere på året medvirkede i en Genau-udsendelse om mellemkrigstidens Tyskland. Indslaget kan høres her (43 min.-).

Thomas Schumann, vært: Hvem er det der stemmer på nazistpartiet efter børskrakket, og hvad er det i den nazistiske retorik, hvad er det de slår på, som gør at de får så stor tilslutning?

Michael Klos, historiker: Jeg vil sige, at der er to ting der gør sig gældende. Det ene det er, at man i kølvandet på den økonomiske krise ser en radikalisering. Kommunisterne går frem, og nazisterne går frem, og det de har til fælles det er at de er anti-demokratiske, og de vil en samfundsorden der er væsensforskellig fra det eksisterende.

Hvem er så vælgergruppen? Vi kan se, at nazisterne henvender sig bredt. Det hedder ikke uden grund det nationalsocialistiske tyske arbejderparti. Vi har et klart nationalistisk element, men vi har også et socialistisk element. Og det socialistiske kommer typisk til udtryk, hvis man ser tilbage på det 25 punktsprogram, fra dengang de etablerede partiet, at de faktisk brugte anti-kapitalistiske slagord. Kapitalens magt skal brydes, dem der har tjent mange penge på 1. Verdenskrig, de skal straffes, at udnytte samfundet til personlig fordel, det skal retsforfølges, og staten skal overtage langt flere produktionsmidler. Og på den anden har vi den der stærke nationalistiske, og også anti-semitiske retorik. Så de har en dobbelt strategi. Du kan også se det på flaget. Det er både rødt, som jo appellerer til de mere socialistiske, og så har vi hagekorset, solkorset, der har historiske rødder. Så det er et parti der prøver at henvende sig til arbejderklassen, og til middelklassen. Fordi arbejderklassen er den største vælgergruppe. Og Hitler er ikke bange for at kalde, i hvert fald i nogle af de taler jeg har hørt, at kalde tilhørende for ‘kammerater’.

Socialisterne på den anden side. De har haft et problem med at de i forbindelse med 1. Verdenskrig blev kaldt ‘fædrelandsløse karle’, altså, de var internationalt orienterede. Så får de godt nok etableret et fællesskab med de andre kræfter efter 1. Verdenskrig, det der hedder Borgfreden. Men når vi så går tilbage til mellemkrigstiden, så var de stadig internationalt orienteret. Og nu tilbyder han et nationalt ståsted for dem. Så han siger til arbejderne – kom til mig. Jeg skal sørge for at vi faktisk får gennemført noget af den her drøm om at skabe en revolution, og så er vi tilbage til det vi talte om lidt tidligere. Panik for hyperinflationen…

(Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, 25-punkts program, 24. februar 1920)

Oploadet Kl. 23:53 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/118231/trackback

18 Comments »

  1. Jeg ved godt at undervisningen omkring 2. verdenskrig og tiden før 2. verdenskrig er utroligt farvet. Men der har vel altid været velkendt at Nationsocialisterne var anti-kapitalistiske, når det galt det finanselitens anti-nationale kulturtilgang. Og at de var kollektivister ligesom de andre socialister.

    Alle burde være skeptiske for hvordan ‘det frie marked’ har udviklet sig, med neo-liberalismen. Når vi kigger på Wallmart, Amazon, Facebook, Google osv. så snyder de ikke længere blot med skat, de vil også gå ind og påvirke den sociale dagsorden, fra et overnationalt sted.

    De borgerlige skal bryde med denne præmis fra 90erne og se at komme i kamp for folket og nationen. Håber Lars Løkke Rasmussens satsning og Venstres diffuse tilgang er de sidste krampetrækninger.

    Kommentar by KineserSnot — 7. april 2021 @ 00:51

  2. HITLER VAR EN SKUPPELLØS HYKLER OG DEMAGOG, der bestræbte sig på at sige det som folk gerne ville høre. Han lovede dem fred, brød og smør på bordet og arbejde med anstændig løn. Men i virkeligheden var han bare en typisk ussel politiker, en morderisk og halvt sindssyg forbryder, der led af storhedsvanvid og intet havde tilovers for almindelige mennesker, som han gerne ofrede for at forfølge sine ambitioner om at opnå verdensherredømmet. Manden var krigsgal, og som Kansler startede han angrebskrige mod samtlige nabolande, dog med Schweitz som undtagelse. Hans overfald på Polen afslørede at han var en blodtørstig barbar og terrorist. Hans angreb på Sovjet-unionen viste at han også var en nar, for felttoget var utrolig dårligt forberedt og planlagt. (Heldigvis) Og han begik den ene brøler efter den anden i resten af 2. verdenskrig. Han var af nazisterne udråbt til at være det største geni i verdenshistorien, han var en overgang tiljublet og tilbedt af millioner af tyske kvinder, men var i realiteten et sølle skrog, en stortalende psykopat, seriemorder, lystmorder og massemorder ligesom uhyret Stalin.

    Og så var Hitlers regime gennemsyret af korruption og fanatisk ideologi.

    En overgang omkom der hver dag 5000 unge tyskere på østfronten, men Hitler var ligeglad, det rørte ham ikke. Han var et dumt svin hele vejen igennem og har sikkert fået en plads i de varmeste dele af helvede.

    Kommentar by BENT A — 7. april 2021 @ 01:00

  3. Kommentar by BENT A — 7. april 2021 @ 01:00

    Hitler appellerede mange gange for fredelige løsninger, både når det galt jøder og når det galt indlemmelse af tyske mindretal. Det internationale samfund, gad end ikke sætte sig ned at tale med den tyske regering.

    Kommentar by KineserSnot — 7. april 2021 @ 01:07

  4. I mine historietimer var forklaringen, at nazisterne reelt set talte med forskellige tunger alt efter hvem de henvendte sig til. Så, de var socialister overfor arbejderne og kapitalvenlige overfor den økonomiske elite. Nazismen lader sig nok ikke placere på en højre-venstre skala. Det er svært, at finde en ideologisk tråd. Nogle historikere omtaler dem også som en revolutionær nihilistisk bevægelse.

    Kommentar by CCC — 7. april 2021 @ 01:34

  5. Man kalder Nazisme/Fascisme for den tredje vej.

    Kommentar by KineserSnot — 7. april 2021 @ 01:44

  6. Jeg synes, at tyskernes frygt for sovjetkommunismen underspilles massivt – grænsende mod utroværdigt i historieskrivningen, når det skal forklares, hvorfor så mange tyske arbejdere og bønder stemte på en national udgave af socialismen. Tyskerne var dels bange for reel invasion af Den Røde Hær og dels rædselslagen over Stalins overgreb på de ukrainske bønder.

    Frygten for invasion af Den Røde Hær skyldtes, at kommunismens internationale gik især ud på massiv millitant støtte fra Sovjetunionen til Tysklands røde revolutionære. Hos synopsis olsen fortælles her om Lenins overraskende nederlag til Polen, da Den Røde Hær i 1920 var på vej til Tyskland gennem Polen:

    https://synopsis-olsen.blogspot.com/2021/03/polen-og-kommunismens-frste-nederlag.html

    Her udslettede Polen næsten bl.a. Stalins Røde Kosakker. Og den hævngerrige Stalin og Den Røde Hær udgjorde fortsat en trussel mod Tyskland. Ved siden af Statins overgreb på Ukraine. Det var det, der gav Hitler politisk medvind med sin nationale antisovjettiske socialisme.

    En intellektuel forklaring med afsæt i nazismens ideologiske indhold betød mindre for de tyske vælgere. Helt ligesom vælgere i dag ikke er særlig ideologiske. Det er kun venstreradikale aktivister, der gør alt så politisk ideologisk.

    Kommentar by traveler — 7. april 2021 @ 02:55

  7. Der er næppe tvivl om at den internationale/grænseløse kapitalisme stærkt har medvirket til den nuværende katastrofale situation i Vesten, herunder ikke-vestlig masse-indvandring og LGBTQA+-agendaen.

    Kommentar by Peter Nielsen — 7. april 2021 @ 04:28

  8. KineserSnot — 7. april 2021 @ 01:44:

    Ja, jeg hører det også omtalt som “Den Tredje Position”.

    Kommentar by Peter Nielsen — 7. april 2021 @ 04:28

  9. Peter Nielsen — 7. april 2021 @ 04:28

    Der har været mange “den tredje vej”-projekter i tidens løb. Sidste Tony Blairs New Labour. Bill Clinton introducerede også “den tredje vej”. Og Mussolini, Franco, franske eurokommunister. Og i 1978 i Danmark i debatbogen Oprøret fra midten af de radikale Helveg Petersen, Villy Sørensen og Niels I. Meyer.

    Tony Blairs udgave af “den tredje vej” havde intet svar på ødelæggende masseindvandring og multikulturalisme, da den accelererede i UK.

    Kommentar by traveler — 7. april 2021 @ 06:46

  10. Et forbavsende angreb på Hitler fra Bent A, som normalt er glimrende inde i historie. Men her alene udgyder han en hysterisk flom af anti-tysk propaganda.
    Hitler var på ingen måde gal, hans ønske var at genskabe Tyskland, som det var før WWI Ganske som han var stærkt antikommunistisk, ikke for ingen ting havde han været Vertrauensmann for tysk militær kontrol under og efter WWI.
    WWII var blot en naturlig fortsættelse af WWI, efter man ved Versaillesfreden pålagde Tyskland skylden for WWI samt uhyrlige krigsskadeserstatninger.
    Hovedmand bag alt dette var Frankrig, den egentlige ballademager i al europæisk politik gennem historien.
    Påskuddet for WWI er sekteriske terrormord den 28. juni 1914 på den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde. Østrig benyttede lejligheden for at fremtvinge en krig med Jugoslavien, hvilket igen udløste diverse forsvarsaftaler i hele Europa.
    Alle glædede sig til krigen, som alle også mente kun ville vare kort tid, så man kunne løst diverse nationale småkonflikter. Mange havde ventet europæisk krig siden 1900, så terrormordet var kun et påskud.
    England gik med, fordi man ønskede at stække Tyskland af handelspolitiske årsager, Italien prøvede at spille på to heste, Tyskland ikke af lyst, men snarere for ikke at bryde en aftale, Frankrig i håbet om at hævne nederlaget fra 1871 og Rusland for at hjælpe en lille ortodoks stat, idet man betragtede sig som den ”rigtige” kristendoms beskytter, plus man havde en høne at plukke med Østrig om Galicien.
    Ingen havde noget specielt til overs for en ligegyldig og småtbegavet østrigsk ærkehertug.
    Krigen blev afgjort af USA på grund af dets produktionskapacitet, og ikke af de egentlig involverede.

    Hitler ønskede ganske naturligt at få diverse oprindeligt tyske områder og befolkningsgrupper ”Heim ins Reich” samt at få Tyskland på fode igen. At han genopbyggede den tyske hær, var også helt naturligt, for krig er som bekendt blot politiks forlængede arm og de 100.000 mand, som Versaillesfreden tillod, var klart utilstrækkelige.
    Hans parti var et socialistisk arbejderparti, for skulle han nå magten gennem demokrati, så lå stemmeflertallet dér. Han brød sig ikke om jøder, det var de færreste i verden, der gjorde det – heller ikke Danmark. Intet nyt i det, det var et ældgammelt prolem, ikke mindst i øst-europa, hvortil Rusland siden Peter den Store i stor stil havde eksporteret sine jøder.
    Tyskland havde kun ca. 500.000 jøder omkring WWII

    Angrebet på Polen var helt naturligt efter succeserne i Alsace. Østrig og Sudetenland.
    Polakkerne behandlede ikke deres mindretal særlig pænt og diverse tyske industri- og ressourcerige områder var bevidst overgivet til Polen af Frankrig for at svække Tyskland. Og selvfølgelig havde Hitler ikke glemt, at Polen havde forsøgt at overtale Frankrig til at deltage i et angreb på Tyskland 1936-37.
    Ribbentrop-Aftalen mellem Tyskland og Rusland skal man ikke være forbavset eller forarget over. Churchill havde inden forsøgt at få Rusland til at angribe Tyskland mod at få Finske, Nord-Svenske og Norske malmområder, de papirer er nyligt frigivet.
    Flyet med den russiske forhandlingsdelegation blev af tyskerne tvunget ned og det engelske tilbud kopieret. Hvorefter man tibød russerne i stedet at få de baltiske lande samt de polske områder i Hviderusland for at angribe Polen 1939. Stalin takkede ja, han havde stadig et solidt had til polakkerne siden1920, hvor han var lige ved at fåen kugle i skallen af polakkerne, idet de skød alle de kommissærer, de fik fat i, ganske som kommunisterne henrettede alle de polske officerer, som de fik fat i. (Russerne fortsatte dette hævntog med henrettelserne i Kathyn under WWII, her var det afgørende spørgsmål tilsyneladende: deltog de i 1920?)

    England og især Frankrig kunne have angrebet Tyskland 1939, men gjorde det ikke. Specielt var den franske hær stærk og meget af dets materiel bedre og rigeligere end det tyske, ikke mindst dets kampvogne og fly, men som vanligt rodede det og deres generaler levede og tænkte stadig som i 1918.
    Her var det igen Hitler, som gjorde udslaget i 1940, idet han vedtog von Mansteins plan om at gå igennem Ardennerne, som de tyske generaler var imod. Hitlers største fejl i det tilfælde var nok, at han ikke smadrede resterne af den lille engelske styrke ved Dunkerque, antageligvis fordi han håbede på fred med England som tak.
    Angrebet på Rusland var også helt naturligt som forebyggelsesangreb, idet Hitler udmærket vidste, hvad Stalin pønsede på og altid havde i tankerne siden 1919. Lenins og de øvrige intellektuelle gutters grundidé om at angribe Tyskland gennem Polen og få de tyske arbejdere til at slutte op om og gennemføre verdensrevolutionen. For bønder kunne ikke anvendes til det arbejde, ganske som man senere forklarede Mao.
    At Tyskland ikke endte i en borgerkrig efter 1918 som Rusland, skyldtes ikke mangel på forsøg derpå fra russisk kommunistisk side (Spartakusopstandene, Munchen, Ruhr, Liebknecht, Rosa Luxemburg osv.), men knægtedes genialt af den tyske hær gennem de såkaldte Frikorps, som blev tilbudt den socialdemokratiske regering via minister Noske, mod at de blev sat ind mod kommunisterne. Da det hårdhændede og blodige arbejde var udført, blev korpsene nedlagt igen.

    Hitler vidste også udmærket, at den røde hær stod opmarcheret til angreb på Tyskland, antageligvis i 1942 eller 1943. Derfor blev Rusland fanget på det gale ben i 1941 med enorme tab til følge. I 1942 ønskede Hitler at fortsætte med angreb mod Ukraine og Kaukasus for at sikre Tyskland de ressourcer, som var tvingende nødvendige – olie og korn. Den tyske generalstabschef Halder ødelagde det bevidst ved i stedet at flytte tropper til angreb mod Moskva, idet han tilsyneladende ikke forstod, ganske som Napoleon, at Rusland er så stort, at man ikke vinder noget som helst ved at indtage Moskva. Tager man derimod deres kornkammer og olie, ja det er noget andet, så kan Rusland ikke føre krig.
    Igen havde Hitler ret.

    Stalingrad blev vendepuktet, idet at fuldføre angrebet mod Kaukasus blev umuliggjort, hvorefter generalstaben også erkendte, at krigen var tabt.
    I stedet besluttede den tyske generalstab sig for at arbejde for det, der i dag kaldes EU!

    Som Du ser, mener jeg ikke at Hitler var sindssyg, dum eller lignede,men selvfølgelig havde han da sine fejl, hans og nazisternes raceteorier var ikke det mest geniale, men de varikke kun i Tyskland, såmænd også Danmark arbejdede med den slags den gang, Steincke såmænd,

    Hitlers realpolitiske mål var en samling og genopbygning af Tyskland og at smadre kommunismen.
    Og for at lave omelet, må man som bekendt smadre nogle æg.

    Kommentar by T. Snorrason — 7. april 2021 @ 07:32

  11. Modigt af historiker Michael Klos (de har ham inden aften!:-). Han siger det,8 der burde være indlysende for alle, der ikke helt har ladet sig hjernevaske af skolen og statsradiofonien

    Nationalsocialismen var det, den gav sig ud for. National socialisme (f.eks på linje med Aksel Larsens SF). Hitlers tyske revolution var en gentagelse af Lenins revolution i Rusland i 1917. Den var i modsætning til den parlamentarisk. Det var ikke en minoritet, som under den russiske, hvor en mindre gruppe bolsjevikker tog magten fra flertallet. Den tyske var i højere grad præget af antisemitisme og dyrkelse af national identitet end Lenins revolution i 1917, men den russiske revolution var også antisemitisk og så de fede kapitalister som typiske jøder. Senere under Stalin blev bolsjevikkernes antisemitisme mere fremtrædende i propagandaen og forfølgelsen af jøder i Sovjet øgedes.

    Kommentar by Amad — 7. april 2021 @ 08:58

  12. Fremragende historisk resumé T. Snorrason 07:32. Tak. Realpolitik hedder spillet og brikkerne præges med de i situationen mest effektive ideologier. ‘Sig heil’ med flad højre hånd ud i strakt arm og ‘Rød Front’ med knyttet højre hånd ud i strakt arm.
    De er på det samme trip. Verdensrevolution med afskaffelse af kapitalismen. Evig fred på jord. Det samme som Islam lover menneskeheden, hvis vi alle bliver Muhammed troende.

    Kommentar by Amad — 7. april 2021 @ 09:21

  13. *Snorrason 07:32
    Det er med interesse at jeg læser din noget alternative fremstilling af verdenshistorien.
    Der er faktuelle fejl. 1. verdenskrig startede ikke fordi Østrig-Ungarn ønskede krig mod Jugoslavien, for Jugoslavien som stat eksisterede ikke, Østrig-Ungarn angreb Serbien.
    En Bosnisk Serbisk nationalist Gavrillo Princip skød og myrdede den Østrig-Ungarnske tronfølger Ærkehertug Franz Ferdinand og dennes hustru.
    I 30erne havde Tyskland ingen succes i Alsace. Men derimod kom Saarland tilbage til Tyskland i 1935 efter en folkeafstemning og efter at have været besat af franske styrker efter 1. Verdenskrig. Ligeledes lod Hitler i 1936 tyske tropper marcherer ind på Rhinens vestbred, der efter 1. Verdenskrig skulle være en demilitariseret zone. Her kunne Frankrig og Storbritanien let have stoppet ham, og redet 50-75 mio. menneskers liv!
    Du skriver at Hitler havde sine fejl! Ja i den grad, mange var enige i Hitlers raceteorier, og det var noget man diskuterede meget dengang specielt i det svenske socialdemokrati!, og som du nævner også i Danmark såmænd! Men derfra til at myrde 6 mio. jøder er der temmelig langt!
    2. Verdenskrig var i virkeligheden en styrkeprøve mellem 2 despotiske diktatorer Hitler og Stalin, den ene mere modbydelig og grusom end den anden!

    Kommentar by Den Nervøse — 7. april 2021 @ 11:21

  14. Antikapitalisme, modstand mod monopol kapitalisme, opsplitning af karteller, overskudsdeling, planøkonomi, stærk statsmagt, revolution, antisemitisme, forbud mod kapitalindkomst, antivestlig.
    Hvis du mener at genkende dette fra Enhedslistens partiprogram, så her du ret, men det er punkter i NSDAP’ partiprogram.
    Godt nok læser man altid at det var storkapitalen, der støttede Hitler, det er faktisk ikke sandt, NSDAP var først og fremmest et parti for lavere funktionærer, lærer ol. samt for arbejdere. Det var snarere Hitler der brugte og misbrugte storkapitalen, end omvendt.
    Han skulle bruge den til at producerer våben.
    Hitler var antiKommunist, ja fordi Nazister og Kommunister konkurrerede om de samme vælgere!

    Kommentar by Den Nervøse — 7. april 2021 @ 11:37

  15. Kommentar by Den Nervøse — 7. april 2021 @ 11:37

    Ja, enig. At nazister og kommunister var fjender, var ikke fordi de politisk var i hver sin ende af skalaen, men fordi de kæmpede om magten i den samme venstre side af den politiske skala.

    Det kommunistiske ‘bevis’, at nazismen var modsat kommunismen, fordi nazismen samarbejdende med storkapitaten, er en velbevaret løgn. Lenin fik også støtte fra Ruslands rigeste.

    Kommentar by traveler — 7. april 2021 @ 13:31

  16. Den Nervøse 11.21
    Korrekt, jeg roder rundt i diverse navne og områder, men jeg mener stadig at min udlægning af perioden er nogenlunde korrekt.
    Hitler og nazismen har aldrig været noget, jeg har sat mig dybere ind i, min interesse er mere perioden 1917-1921, de tyske frikorps og specielt genopstandelsen af Polen (især Polens hær, dens uniformer og faner) og lidt Ukraine.
    Jødeproblematikken er et betændt område, som ikke har min store interesse, men korrekt at nazisterne myrdede løs med meget stor hjælp og entusiasme fra de lokale befolkninger – fra Baltikum til Ukraine, alle de russisk kontrollerede randområder, det såkaldte Pale, hvortil russerne siden Peter den Store havde eksporteret russiske jøder til. Antallet af dræbte jøder synes dog stadig at falde fra de oprindeligt angivne 6 millioner,som også er det antal jøder man før WWII som det samlede antal i hele Vesteuropa.
    Gammelfar Stalin fortsatte folkemord og fordrivelser efter WWII for at skaffe ro i diverse grænseområder og var han ikke død, var der forberedt jødeudryddelse i Rusland.
    Polakker og tjekker gjorde samme mod tyskere efter WWII.

    Kommentar by T. Snorrason — 7. april 2021 @ 13:47

  17. *Traveler 13:31
    Som noget af det første efter revolutionen anskaffede Lenin sig en Rolls Royce, sådan ligesom at vise sin solidaritet med arbejderne!
    Det er ligesom Iznogut der bare ville være kalif i stedet for kaliffen!

    Kommentar by Den Nervøse — 7. april 2021 @ 14:34

  18. Kommentar by Den Nervøse — 7. april 2021 @ 14:34

    Jeg så en russisk dokumentar, der beskrev støtten til Lenin fra landets rigeste. Det var tankevækkende. Du finder ikke dette nogen steder i historiebøgerne, for det passer slet ikke ind i ‘narrativet’ om forskellen på nazismen (som forsvarer af storkapitalens interesser), og kommunismen (som bekæmper af storkapitalen).

    Men russerne om nogen har i dag adgang til ubekvemme informationer om Rusland 1917->, som før var forbudt. Så ja. Din beskrivelse om at “Iznogut der bare ville være kalif i stedet for kaliffen!” rammer meget godt.

    Kommentar by traveler — 7. april 2021 @ 15:22

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper