28. september 2021

Racistisk grønlænder er ‘nationalkonservativ’: Kommunister er folkelige, uafhængige, ’sejeste diktator’

Aviser skriver ikke sig selv. Hver dag sidder journalister, og overvejer hvad de skal kalde personer, politikere og partier. Herunder tre nylige eksempler, fra henholdsvis Grønland, Chile og El Salvador.

Grønland: Pele Broberg, medlem af et parti grundlagt af socialdemokrat, associeres med nationalkonservatisme…

Når en Grønlandsk minister vil fratage danskere stemmeretten, så vælger Berlingske at associere hans parti med ‘nationalkonservatisme’. En besynderlig etiket for et parti, der er blev grundlagt af Hans Enoksen efter 36 års medlemskab af Siumut, Grønlands socialdemokrater.

“Han er kendt for sine hårdtslående ord. Nu er det slået officielt fast, at Pele Broberg ikke længere får lov til at være udenrigsminister efter en netop overstået regeringsrokade i Nuuk. … ‘Det er jo ikke meningen, at de, der koloniserede landet, skal have lov at bestemme, om de vil blive ved med det eller ej,’ sagde Pele Broberg, der er valgt for det nationalkonservative parti Naleraq.” (Berlingske, 27. september 2021)

Chile: Rodrigo Rojas Vade, venstreradikal associeres med folkelighed…

Når venstreradikal aktivist politiserer på baggrund af en løgn i Chile, så har han ingen ideologi, og er blot et ikon imod uretfærdighed, der stiller op på en folkelig liste med ‘uafhængige kandidater’. En liste der inkluderer trotskister og marxister.

“Rodrigo Rojas Vade blev kendt som Skaldede Vade, da han for to år siden førte an i de voldsomme sociale protester, der ganske kom bag på Chile og siden førte til, at landet nu er i gang med at skrive en helt ny og mere demokratisk forfatning. … Vade blev et ikon, som illustrerede uretfærdigheden i Chiles gennemprivatiserede, ultraliberale og meget ulige samfund, et levn fra Augusto Pinochets militærdiktatur, der ovenikøbet er sikret gennem den nuværende forfatning fra 1980. … Skaldede Vade var nærmest selvskreven, da han stillede op for Folkets Liste på linje med en række uafhængige kandidater. … Flovt måtte han erkende, at hans hensigt var at opbygge en heroisk politisk figur med canceren som platform.” (Anne M. Sørensen, Politiken, 26. september 2021

El Salvador: Præsident Nayib Bukele, indtil 2017 medlem af venstreradikale FMLN, sej diktator…

Selvom en præsident fifler med forfatningen, så nævnes det ikke at han indtil 2017 var aktiv i den politiske efterfølger til en kommunistisk oprørsgruppe af samme navn. USA kritiserer ham: ‘den sejeste diktator’.

“El Salvadors leder har udskiftet dommere og kaldt sig selv ‘den sejeste diktator’. … USA frygter, at ‘demokratiet er på tilbagegang’ i El Salvador. Det siger en ledende amerikansk embedsmand i det centralamerikanske land tirsdag ifølge The Guardian. Udmeldingen kommer, efter at USA for nylig satte fem salvadoranske højesteretsdommere på en liste over ‘udemokratiske og korrupte aktører’. Ifølge Jean Manes, der er chargé d’affaires ved den amerikanske ambassade i El Salvador, blev beslutningen taget, fordi de fem dommere tidligere på året vedtog, at El Salvadors præsident, Nayib Bukele, godt må stille op ved næste valg. … Bukeles parti Bukele ‘Nuevas Ideas’ sikrede sig tidligere på året flertallet i landets parlament. Ikke længe efter udskiftede partiet de fem dommere, der tager sig af forfatningsmæssige sager i højesteretten.” (Information via Ritzau, 22. september 2021)

(Nayib Bukele på Twitter, 2021: ‘Verdens sejeste diktator’)

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/121983/trackback

10 Comments »

  1. God tekst og vinkling. Mange tak hr. Møller.

    Ja, og Berlinger har desværre forladt det informativ faktuelle til fordel for “venstre-forstående” poetiske artikler.

    Kommentar by Oppenheimer fan — 28. september 2021 @ 04:17

  2. Ja, samtlige papiraviser, radio- og tv-stationer har døgnet rundt travlt med at MANIPULERE danskerne. Heldigvis har vi bøgerne og netaviserne, for ellers havde vi allerede siddet i mudder og kviksand til halsen. Nu har vi måske stadig en lille chance for at undgå at blive suget helt ned?

    Kommentar by BENT A — 28. september 2021 @ 06:12

  3. Fordi vi indtil nu kun er sunket i til knæene.

    Kommentar by BENT A — 28. september 2021 @ 06:14

  4. Vi er mange som for længst er holdt op med at søge vores nyheder i MSM!
    Journalisterne er røde, tendentiøse og utroværdige!

    Kommentar by Den Nervøse — 28. september 2021 @ 08:45

  5. Gode eksempler – Kim.

    Mediernes selvforståelse er, at de er den fjerde statsmagt i demokratiet. Det gælder da også (til dels), når der er højreorienterede politikere ved magten. Men hvis der er venstreorienterede politikere ved magten, optræder de som magthavernes forlængede arm – helt af egen drift..

    Man kan supplere med mange andre eksempler.

    Eksempel: Merkel har brugt sin magt på en række venstreorienterede mærkesager såsom at åbne slusene for massemigation, nedlægge atomkraft og klapjagt på de sociale medier mod højreorienteret hate speech. Derfor skamroses hun nu til skyerne for tiden, om ikke andet så for at sikre stabiliteten i Europa, selvom virkeligheden er, at hun har skabt intern splittelse i Tyskland, som AfD vokset frem af, og har skabt splittelse over for Østeuropa, der truer EUs fællesskab og har efterladt relationen mod Rusland så dårlig, at vi i dag betaler for det med en destabiliserende energikrise osv.

    Eksempel: Der kører for tiden en DR-dokumentar med titlen “Reagan – fra Hollywood til Det Hvide Hus: Højredrejningen”, som er en sand opvisning i pæn-polerede perfiditeter om det politisk højre.
    Jeg fandt det morsomt at sætte fjernsynets tekstoplæsning på under dokumentaren, for så kan man rigtig smage på programforfatternes fantastiske underlødelige sætninger om fænomenet Reagan, der ‘inderst inde bare var en skuespiller’. En anden udsendelse om præsidentfruen Hillary Clinton faldt derimod helt anderledes ud og var præget af næsten heltedigtning.

    Kommentar by traveler — 28. september 2021 @ 09:35

  6. Kommentar by traveler — 28. september 2021 @ 09:35

    DRs referenceramme er ekstrem snæver. De fleste redaktioner havde ændret stil, hvis man tog så gevaldigt fejl som de gjorde til valget i 2016. Men de forsætter tilsyneladende ufortødent og lader som de har en alsidig nyhedsdækning.

    Trump er pt ved at gøre klar til valgkamp. Han vil indtil midtvejsvalget fokusere på at få valgt de rigtige ind, så han står så godt som muligt, når han bliver valgt i 2024 og fokusere på Valgsvindel.

    Danske medier ignorere Valgsvindel-snakken, selvom de ‘audits’ der bliver lavet peger på mange huller i systemet. Istedet lader man somom om den amerikanske dommerstand ikke er dybt politiseret og jubler over de ikke ønsker gennemsigtighed på området…

    Kommentar by KineserSnot — 28. september 2021 @ 09:53

  7. Venezuelas Hugo Chávez var mildt sagt også mere populær i Vesteuropa end Chiles Pinochet. Men på deres frugter, ikke angivelige idealer, bør man kende folk. Dog et stort segment foretrækker åbenbart, at (næsten) alle er lige fattige, frem for at man opnår et “ulige”, men generelt rigt samfund.

    Kommentar by Peter Neerup Buhl — 28. september 2021 @ 11:01

  8. “Journalisten” må være grønlænderstiv…

    Kommentar by Revisoren — 28. september 2021 @ 16:25

  9. Pele Broberg er genetisk dansker og kulturelt en del af Grenada kliken mentaliteten.- Den eneste dansker den type grønlændere politisk havde respekt for var fhv. statsminister Anker Jørgensen.

    Kommentar by dansker — 28. september 2021 @ 23:11

  10. Journalisten turde måske ikke skrive at Hans Enoksens parti er nationalsocialistisk.

    Kommentar by perhag — 29. september 2021 @ 20:13

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper