10. maj 2022

Andersson om venstrefløjens ‘pludselige omsorg for noget så borgerligt som den private ejendomsret’

‘Some viewed it as a right-wing protest’, skrev et engelsk kunstmagasin, men at skænde et maleri er vel ikke i sig selv højreorienteret. Mikkel Andersson kommenterer hos Kontrast – Ibi-Pippi har opløst den sidste grænse mellem satire og moderne kunst.

“… det sjove er naturligvis, at kunstverdenen er sovset ind i en infantil fascination af provokationen, forudsat det er den rigtige type provokation. I Danmark anerkender vi det som stuur, stuur kunst, at en gruppe venstreorienterede engang klædte sig ud som julemænd og gav andres ting væk. Den aktion er faktisk på selveste Kulturministeriets guldrandede kulturkanon.

På samme vis er det alment anerkendt i kunstkredse, at guldfisk i blendere og rådnende svinekroppe faktisk også er rigtig stor kunst, der skal fremvises på fine museer. Og da en ansat ved Kunstakademiet smed en buste i havnen for nylig, fordi noget med kolonialisme, erklærede mere end 600 af landets kunstnere, at det skam var en både nødvendig og meget kunstnerisk aktion. Listen med banale provokationer hyldet som vældig stor kunst er nogenlunde uendelig.

Derfor var det noget nær sublim underholdning at høre P1 Debat, hvor et forarget kunstparnas harcellerede over, at Ibi-Pippi havde tilladt sig at provokere på den helt forkerte måde! En kunstanmelder fra Politiken og selveste Marco Evaristti (det er ham med guldfiskene i blenderen) kunne nærmest ikke få vejret af harme over, hvor dårlig, provinsiel og grov Ibi-Pippis aktion var.

Det lød nærmest som et ekko af Informations harmdirrende leder, der rasede over hans ‘vandalisering eller modificering af et anerkendt værk ejet af et museum’. Imens udlagde Ibi-Pippi roligt sin pointe og tilføjede derefter, at reaktionerne på hans hærværk også var en del af værket, hvormed han naturligvis elegant indskrev selve udsendelsen og sine vrede opponenter i sin ‘kunst’.

Og at høre en mand, der primært er kendt for at udstillere blendere med fisk i, udskrige andres ‘værker’ som ubegavet fiduskunst, er naturligvis kosteligt i sig selv. Det samme er den hændervridende pludselige omsorg for noget så borgerligt som den private ejendomsret, der præger lederskribenterne i både Information og Politiken.”

(Foto: Facebook)

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/126477/trackback

15 Comments »

  1. Jorns bror, Jørgen Nash (de var begge for fine til bare at beholde efternavnet Jørgensen), indledte måske tendensen med at ødelægge andres kunst som en slags kunst ved at save hovedet af Den Lille Havfrue – i hvert fald tog han med glæde “æren” for det. Jorn ødelagde også et pænt billede, men havde dog selv købt det først. Men at Ibi-Pippi nu igen giver det en “nyfunden form” burde vel om noget begejstre nutidens progressive kunstelskere. Men de har ikke alene selektivt overtaget bedsteborgernes værn om ejendomsretten. De har også den gamle idé om kulturskatte, der skal værnes om – vel at mærke igen kun af ganske bestemte genrer. Havde Ipi-Pippi fantasifuldt maltrakteret Lorentzens nationalromantiske maleri af Dannebrog, der falder ned fra himlen, havde vi nok en kandidat til Akademiets Store Pris.

    Kommentar by Peter Neerup Buhl — 10. maj 2022 @ 10:47

  2. Jeg har altid moret mig over nutidens “kunstnere” En profet værtsættes sjældent i sit eget land hedder det, og Van Gogh blev da heller ikke forstået i sin samtid. Det er så årsagen til at byrødder landet over, hovedløst køber talentløst kunst ind, for man skulle jo nødigt stå i vejen for en ny Van Gogh, og da de ikke har forstand på kunst, så køber de bare ind!
    Ejendomsret og ejendomsret er naturligvis to forskellige ting, måske tre. For et museums ejendomsret til et rematerialiserer billede af Jorn, Jorn havde selv overmalet en andens billede, er naturligvis mere værd en ejendomsretten til en buste af Frederik den V. Nu elsker venstrefløjen Jorn og hader en buste, eller er det byste, eller måske bare en gipsfigur af Frederik den V. Nej hærværk er ikke bare hærværk, noget hærværk er godt og noget hærværk er skidt! Den slags er naturligvis svært at forstå for uindviede, men mon ikke det hele kommer an på om, hærværket fortæller venstrefløjens historie eller det ikke fortæller venstrefløjens historie. For os andre er hærværk egentligt bare hærværk, men så enkelt er det ikke for venstrefløjen. En let omskrivning af George Orwell kunne være: Alt kunst er lige, noget kunst er bare mere lige en andet! En ting er i alle tilfælde sikkert den venstreorienterede kunstverden er lynende dobbeltmoralsk – ja i virkeligheden er den forloren!

    Kommentar by Den Nervøse — 10. maj 2022 @ 11:15

  3. Citat: “På samme vis er det alment anerkendt i kunstkredse, at guldfisk i blendere og rådnende svinekroppe faktisk også er rigtig stor kunst, der skal fremvises på fine museer.”
    Glem ikke “hesteslagteren”, storfavoritten blandt ‘De Kongeliges’ foretrukne dekadente kunstnere, professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi Bjørn Nørgaard.
    https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/50-aar-siden-parterede-han-en-hest-og-puttede-den-i-glas-det-har-opnaaet?msclkid=4fcd527fd05111ecb87d12ce0774b130

    Kommentar by Henning Jensen — 10. maj 2022 @ 12:20

  4. Marco “Guldfisk i Blender” Evaristti prøvede ivrigt at få udskammet “Ibi-Pippi” ved at associere ham med Uwe Max.

    Det sjoveste var dog at DRs kvindelige studievært konsekvent kaldte “Ibi-Pippi” for “hun” og “hendes” :-)

    Kommentar by Peter Nielsen — 10. maj 2022 @ 13:39

  5. Kunst er fra at være mæcenbetalte frembringelser for kulturnydere, til at være borgerskabets kulturelle ‘bitcoin’ som investeringsobjekt.
    Disse ‘bitcoin’s værdiansættelse er bl.a. afhængig af nyhedsfaktoren og overraskelsesmomentet i udformning og præsentation.
    En statue af en hund, som bider en mand, er intet værd – men en statue af en mand som bider en hund er guld værd.
    Hermed er udskrevet en konkurrence i at lave den bedste statue af en mand som bider en hund! Vinderen modtager som 1.præmie en skygge fra en hund i solen.

    Kommentar by Gustav Jensen — 10. maj 2022 @ 14:46

  6. Moderne knust

    Kommentar by Amad — 10. maj 2022 @ 15:45

  7. Stur, stur kunst er at kunne leve over evne af andre folks tvangsindskrevne skatte- og afgiftspenge.

    Moderne kunstnere og politikere mestrer dennne kunst i fornem stil

    Kommentar by Anonym — 10. maj 2022 @ 16:55

  8. Lort på dåse er også stor kunst!

    Kommentar by Svinedrengen — 10. maj 2022 @ 17:01

  9. Hold da kæft hvor man savner en Peter Rindal-type nu om dage…

    Kommentar by Revisoren — 10. maj 2022 @ 20:30

  10. Undskyld mig min uvidenhed, men hvem er omtalte Ibi – Pippi?
    Er det en han, en hun(d) eller en det/den?
    Hvorfor skal “kunstnere” altid udstille egen, i enhver forstand, totale mangel på viden?

    Kommentar by NED MED ALTING — 10. maj 2022 @ 20:33

  11. Ibi Pippi skal holde fingrene fra ting på museer og generelt respektere den private ejendomsret.
    Jorn koster en formue, det er ikke min stil, men det betyder meget for både ejere og gæster på museer.
    så er missionen jo lykkedes.
    Jeg forstår godt at Uwe Max blev rystet over
    hændelsen, han troede de var på en provo-mission, havde jeg selv overværet det så skal jeg ikke kunne sige hvordan jeg havde reageret.
    Formentlig råbt ad ham.
    billedstormere (ikonoklaster), hvad enten det er taliban, politisk motiverede hærværksfolk eller kunstnere kan værsgo ødelægge ting de selv ejer, dog ikke kunst som er alment kendt.
    man har, selv hvis man har råd til at købe et kendt kunstværk, en forpligtelse overfor samfundet til at passe på genstanden.
    samme pligt har man hvis der på ens matrikel befinder sig et fortidsminde. Så må man ikke flytte stenene eller tilføje et gravkammer eller skrive sit navn med en mejsel på en sten med skåltegn.
    Jorns overmaling af et loppemarkedsfund
    repræsenterer et sådant minde, det var et nybrud og naturligvis en provokation.
    jeg blev bedrøvet da jeg hørte om episoden og det kan skabe præcedens hvor andre kunstnere mener at de har en pointe de gerne vil udtrykke, dermed mister museerne de ejeres tillid som undertiden låner deres private billeder ud.
    derfor skal, hvadenten man kan lide Jorn eller ej, Ibi Pippi i min optik retsforfølges og smage straffen for at forgribe sig.
    Ibi Pippi kunne have lavet en happening på så mange andre måder,
    for min skyld gerne på et kendt museum, men når happeningen involverer:
    sprittusch og kontaktlim
    (der mangler vist bare en hobbykniv/saks og ildspåsættelse)
    så må intentionen være at skade det værk som italesættes.
    Man behøver ikke megen viden om olie og acrylmaling for at forstå at kontaktlim og sprittusch er våben der potentielt skader permanent.
    Energien i billedet var penselstrøgenes lethed ovenpå et statisk
    loppemarkedsfund, det svung er jo væk hvis man skal til at kradse malingen af.
    Havde han fået en røvfuld for denne happening så ville jeg ikke beklage det, må straffen blive derefter.
    Det bliver også svært for andre kunstnere at lave happenings når Ibi Pippis redskabskasse indeholder kontaktlim og sprittusch, jeg føler ikke at min verden er blevet udvidet, men jeg kan regne ud at min frihed på museer er blevet indskrænket gennem denne idiots handling.
    Mikkel Andersson nævner forskellige eksempler på grænsebrydende kunst,
    men der er en episode han nævner som netop er forkert i samme lige som Ipi-Pippis handling, jeg taler naturligvis om destruktionen af en buste. Julemandshæren delte ikke unikke kreationer ud, det er ikke så langt over grænsen, guldfiskene i blenderne var vel et billede på noget sårbart, en journalist trykkede så på knappen for at skabe breaking news og fjernede den uvished der skulle belyses gennem private menneskers møde med muligheden for at slå et væsen ihjel. Guldfiske-udstillingen blev således kortsluttet af et medie der ikke kunne lade være. Et dødt svin i en montre kan virke banalt, men der er måske noget vanitas i det. Jeg deler Marco Evaristtis position her. Det eneste der rigtignok er hyklerisk ved kunstkritikernes reaktion er at de støttede op om destruktionen af en buste. Ibi-Pippi og Dirkinck-Holmfeldt forbrød sig der imod den regel der bør gælde i kunst og livet generelt, man ødelægger ikke bevidst andre menneskers ting, det kan aldrig forsvares ved at omtale handlingen som kunst.
    Havde Mikkel Andersson således skrevet en klumme hvor busten der blev destrueret og billedet der blev beskadiget blev bragt op og italesat nævnte parnas’ hykleriske dobbeltstandard, så kunne jeg godtage den.

    Kommentar by konservativ — 10. maj 2022 @ 23:02

  12. Men såfremt Evaristti har ytret sig positivt om bustens “re-materialisering” (latterligt ord og undskyldning for hærværk!)
    og samtidig har taget afstand til hærværket mod Jorns maleri,
    så er vi ude i hykleri, det er klart…, begge dele er
    “rematerialisering”, det vi andre kalder hærværk og destruktion.

    Kommentar by konservativ — 10. maj 2022 @ 23:14

  13. der er den samme rindalistiske tilgang og forståelse af kunst som noget der på en måde, medfå undtagelser, sluttede ved udgangen af 1800-tallet.
    men der er en sætning hos Andersson jeg ikke kan tilslutte mig:
    “…Og uanset ens respektive kunstdefinitioner, så vil jeg ikke tøve med at kalde Ibi-Pippis aktion ekstremt underholdende og vellykket satire…”
    Der forbryder han sig mod den pointe han selv bygger op:
    “…anerkender jeg naturligvis at det er ulovligt at male på ting, som andre mennesker ejer og værdsætter, og forhåbentlig får han både et erstatningskrav og en dom, ganske som tilfældet bør være med bustenedkasteren fra Kunstakademiet…”
    En fin udstilling af hykleriet havde været nok, men det er ikke
    “vellykket satire” at ødelægge andres ejendom.
    Ibi-Pippi har netop forbrudt sig mod det som Andersson starter med at
    forsvare.
    Nok ord brugt på dette hærværk!
    Ha’ en god nat…
    -venligst

    Kommentar by konservativ — 10. maj 2022 @ 23:28

  14. @ NED MED ALTING — 10. maj 2022 @ 20:33

    Jeg anser Ibi Pippi´s navneskift som en fuck finger til de woke tosser.

    Kommentar by Santor — 11. maj 2022 @ 13:59

  15. Jeg kan stadigvæk ikke døje Ibbi Pippi, 1½ minut på hans Facebook side, så havde jeg fået nok. Han taler om “bonderøvsstreger”, minoriteten af landmænd i Danmark må man gerne svine til. Hvad med “bøsserøve” eller “gelænderaber” inde i de større byer. Og så tegner han sig selv som Pippi Langstrømpe. Stakkels Pippi bliver ikke så lidt misbrugt.

    Kommentar by Ole Larsen — 17. maj 2022 @ 10:59

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper