10. oktober 2004

Grøndahl & husbonds selvskabte paradoks

For lidt mere end en uge siden havde apologet-parret Malene Grøndahl og Carsten Fenger-Grøn en kronik i Kristeligt Dagblad, omhandlende flygtningekonventioner og udlændingepolitik. Det var lige en tand for skinger, og da jeg ikke fik min replik optaget i avisen – så kan jeg jo passende offentliggøre den her.

Der er et eller andet uforskammet ved Malene Grøndahls og Carsten Fenger-Grøns kronik her i avisen d. 1/10, skrevet i anledningen af 50 årsdagen for den danske ratificering af FN’s konvention om flygtninges retsstilling. Kronikørerne finder det paradoksalt at den danske flygtningepolitik er blevet strammet de seneste år, når danskernes holdning til flygtninge og
> indvandrere ikke har ændret sig markant i samme periode – hvad de underbygger med henvisning til to nyere undersøgelser. Den første undersøgelse af Lise Togeby pointerer at det eneste der har ændret sig markant er opmærksomheden på flygtningene og indvandrerne, hvor den anden undersøgelse af Hans Jørgen Nielsen svarer nej på spørgsmålet “Er danskerne fremmedfjendske?”.

Grøndahl og Fenger-Grøn gør med det selvskabte paradoks den bevidste fejl, som så mange kulturradikale har gjort det før dem. Forleden læste jeg det sågar i en akademisk udarbejdet rapport, kaldet “Xenophobic populism in Denmark – the welfare state under pressure” (CASA, 2003), hvor man rent metodisk på rapportens side 2 lidt henkastet smider samtlige som er medlem af, eller har stemt på Dansk Folkeparti ind i gruppen “xenophobic populism”, udfra den betragtning, at de er modstandere af eller har udtrykt bekymring for indvandringen.

Når et rationelt ønske om en opbremsning af indvandringen sidestilles med irrationel fremmedfjendskhed, så er det et forsøg på at stigmatisere ’strammere’ og på den måde lukke debatten om noget der i sin kerne er politisk. Humanisme fremmes ikke ikke af sådanne slet skjulte uforskammetheder.

Oploadet Kl. 19:06 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper