24. oktober 2004

Tolv religiøse vælgertyper i USA – forskellen på Bush og typer såsom Falwell

I disse dage kan man næsten ikke tænde sit tv uden at blive belært om George W. Bushs religiøst-styrede politik. Hykleriet når dagligt nye højder, velvidende at EU har op til flere katolske lande der afviser abort på grundlag af religionen. For et par dage siden var det Polens præsident Aleksander Kwasniewsk der afviste dødsstraf, blandt andet med den begrundelse at det var “mod Pavens lære”. Ikke en loppe gøede. Tværtom var hovedhistorien at Polen [var] tæt på at genindføre dødsstraf – ikke at præsidenten lod religion påvirke sin holdning til samme.

Professor John Green fra Akron University (Ohio) har lavet en større undersøgelse om amerikanskes forhold til religion og politiske præferencer, og mener at kunne identificere tolv vælgertyper. Kristeligt Dagblad har (ved Anne Westh) en udemærket gennemgang af undersøgelsen – som det er lykkedes mig at finde på Beliefnet.com. Her et kort oprids af grupperne – og hvad der kendetegner dem:

Det religiøse højre (12,6 pct.): Meget ortodokse, 88 pct. mener at Bibelens ord skal tages for pålydende. Mærkesagerne er modstand mod Abort og gaymarriage samt støtte til Israel. 70 pct. stemmer på Bush. I denne gruppe indgår Jerry Falwell.

Kulturkrigerne (11,4 pct.): Sammensat gruppe af religiøse amerikanere. George W. Bush tilhører denne gruppe. De er lidt mindre ortodokse end den religiøse højrefløj, og lidt over halvdelen stemmer republikansk. Kulturkrigerne hylder Bush for hans holdning til ægteskabet…

Moderate evangelikanere (10,8 pct.): Mere midtersøgende i deres holdninger end de religiøse højrefløj. Halvdelen stemmer republikansk. De lægger vægt på moralske emner…

Kerne-protestanterne (7,0 pct.): Folk fra den metodistiske kirke, den presbyterianske kirke og den episkopale kirke. Flertallet har en moderat ideologi – halvdelen stemmer republikansk.

Moderate katolikker (8,1 pct.): Den største gruppe af hvide katolikker – her hører John Kerry hjemme. Halvdelen har en moderat ideologi, halvdelen stemmer demokratisk. En del støtter abort og stamcelleforskning.

Den religiøse venstrefløj (12,6 pct.): Liberale katolikker samt moderate og evangelikale protestanter. Stemmer typisk republikansk, og er tilhængere af abort og gaymarriage.

De spirituelle (5,3 pct.): Hovedparten tror på Gud, men er ikke medlem af en kirke. Liberal holdning til abort, støtter det traditionelle ægteskab mellem mand og kvinde – og blafrer politisk i alle retninger.

De sekulariserede (10,7 pct.): Hovedparten stemmer demokratisk, og bryder sig ikke om, at kandidaterne snakker om deres tro. Typisk unge fra stater såsom Californien og New York.

Latinamerikanske indvandrere (7,3 pct.): Hovedparten er katolikker, generelt meget troende. I moralske spørgsmål enig med Bush, men flertallet stemmer demokratisk.

Jøder (1,9 pct.): Har typisk liberale politiske holdninger, og langt de fleste stemmer demokratisk. USAs Israel-politik har stor betydning for deres valg, men da både Bush og Kerry er meget pro-israelske – stemmer de typisk demokratisk pga. socialpolitikken.

Muslimer og andre trosretninger (2,7 pct.): Støttede ved 2000-valget Bush på grund af hans konservative holdninger til moralske spørgsmål, men hovedparten støtter nu Kerry – eller Ralph Nader.

Sorte protestanter (9,6 pct.): Meget ortodokse, 71 pct. stemmer demokratisk. Har en konservativ holdning til emner som abort og ægteskabet.

Flere oplysninger strider decideret imod de overordnede pointer i flere af Bush-‘dokumentarerne’. Det religiøse højre udgør blot hver ottende amerikanske vælger, og heraf støtter kun 70 pct. Bush. TV-præsten Jerry Falwell indgår i denne gruppe, modsat Bush der tilhører en mere midtsøgende kategori. Kun 21 procent af jøderne stemmer republikansk, mod 68 pct. der stemmer demokratisk. Så meget for teorien om at USA under Bush styres af en magtfuld jødisk lobby. Blandt den store gruppe sorte protestanter stemmer hele 71 pct. demokratisk – Kerry har således bedre styr på denne gruppe, end Bush har på det religiøse højre – en kategori hvor hver femte ville stemme på Kerry og hver tiende på Nader.

Når Bush ikke tilhører de meget ortodokse (bibeltro) evangelister, og begge kandidater iøvrigt har mange vælgere i samtlige kategorier, så kan polariseringen næppe være så skarp som de danske medier dagligt ynder at fortælle os. Det hele er langt mere nuanceret end som så – her med Anne Wesths ord:

Kerry skal finde en balance mellem at fortælle vælgerne om sin egen tro og samtidig appellere til de sekulariserede kernevælgere. Oven i det skal han prøve at håndtere udfordringen fra gruppen af katolske biskopper, der mener, at han slet ikke har de rigtige religiøse holdninger.

Bush har det heller ikke for nemt. Han skal fortsat fastholde de hvide højreorienterede kristne, som udgør en vigtig gruppe af hans kernevælgere. Men han skal også forsøge at tiltrække de moderate og ubeslutsomme vælgere, som i høj grad vil komme til at afgøre valgkampen…

For både Bush og Kerry er det således svært at afbalancere støtten til USA’s mange religiøse grupper.

Oploadet Kl. 20:54 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper