3. november 2004

Lidt om DR/TV2s dækning af nattens valgkamp – Auken, Carl Pedersen, Mads Brügger mfl.

DRs Dækning af valgaftenen(-natten) overraskede mig positivt, og var ifølge min mening langt bedre end TV2s. TV2 startede tidligt med på tekst-tv at tage tilfældige exitpoll-tal for gode vare og påstå at Kerry står til at vinde. Men faktisk gik det hele meget langsomt, og da jeg gik i seng kl. 03.00 var spændingen nogenlunde intakt – selvom Bush store føring i Florida så lovende ud – og de første distrikters optælling i Ohio ikke indikerede Kerry-sejr.

Trine Sick klarede det fint på DR, og blev hele natten fulgt af Kristeligt Dagblads Michael Ehrenreich – hvad i morges blev erstattet af Torsten Jansen. Måske har DR lært lidt af kritikken, for begge synspunkter blev hørt – omend Kerry-støtternes i overflod dominerede. Det blev blandt andet til lyrik fra den lektorale Bush-hader Carl Pedersen:

[Nogenlunde samtidig på DR2]

Af DRs øvrige Bush-bashere kan nævnes socialdemokraterne (alias ‘USA-kenderen’) Svend Auken [også på DR2] og Jeppe Kofoed. Der blev desværre også tid til et indslag med en helt uvildig OSCE-observatør – der trak en linie fra valget i Ohio til valg i tidligere Sovjet-stater.

Værst på DR var dog uden tvivl interviewet med Mads Brügger (Danes for Bush..), der, såfremt man måtte have sine tvivl om hans tilhørselsforhold – ikke gav meget til eventuelle tvivlere. Han spyttede blandt andet disse ord ud om Bushs bagland/vælgere:

“De er meget solidt forankret faktisk, i en virkelighed som er radikalt anderledes…”

“Det der er interessant ved den amerikask-konservative psyke er at de i vid udstrækning ikke vil forholde sig til fakta og realia, men er meget mere interesseret i fantasier og følelser – fiktion simpelthen.”

“De bliver løjet overfor, men de er i stand til at se bort fra det, fordi de lever i den her boble.”

“Det er jo de mest benhårde knokkelmænd, som man kan finde i det republikanske parti. Dick Cheney, Rumsfeld… de har formået at gøre det ydeste højre, det mest ekstreme højreorienteret synspunkt til mainstream i dagens USA. “

Her burde Ehrenreich have slagtet ham, men når alt kommer til alt – så er Ehrenreich altså bare en velartikuleret pæn mænd der såfremt han blev truet med kniv, ville recitere relevante passager i straffeloven. Brügger snakkede om Bush som var han ondskaben selv, og det var umuligt at afkode generaliseringerne. Talte han om et lille segment af det religiøse højre, Bushs vælgere som gruppe eller sydstaterne som sådan. Tror ikke han helt vidste det selv.

Fra kl. 01.00 hvor tallene så småt begyndte at vælte ind, valgte DR at sende den liberale amerikanske tv-station ABC. Reklamepauserne blev brugt til korte kommentarer fra Ehrenreich, og det fungerede faktisk godt. På trods af ABCs Peter Jennings og Ted Koppell.

TV2 valgte derimod at sende (- også liberale) CNN…

… afbrudt af adskillige indslag fra Mariott Hotel i København hvor valgaftenen blev fulgt tæt af en større forsamling. DR sendte også lidt fra ‘festen’, hvor en afstemning iøvrigt endte med Kerry-sejr på 80 pct., og Bush næsten overhalet af ubetydelige Ralph Nader. (der på landsplan fik under 1 pct. af stemmerne.) De fleste interviewde herfra var anything-but-Bush-typerne, og når det endelig lykkedes af finde en Bush-stemme – så var det venstreorienterede såsom typen til højre på dette billede – der med tyk ironi i stemmen mente at Bush selv burde rette op på sine fejltagelser.

Efter små tre timers søvn måtte jeg have afklaring, og det blev lidt som jeg havde forventet. Alt talte for Bush-sejr, omend ikke bare de danske kanaler, men også flere af de amerikanske ikke turde fastslå Ohio-valget og hermed udråbe Bush ttil vinder.

Optimalt for min dag havde været en Svend Auken med tåre i øjnene, men et gensyn med en træt og afdæmpet af slagsen var heller ikke at foragte. Han så fremad, og lovede Bush og USA at der nok kunne findes et konsensus mellem Europa (~Aukens EU) og USA – hvis blot Bush lovede fremover at føre socialdemokratisk politik. sic* – lidt selvkritik blev det også til:

“jeg troede en overgang at en af grundene til at han ville vinde, var at han havde mange flere penge. Men det viste sig – faktisk har demokraterne brugt næsten ligeså mange penge som Bush. Så det er ikke pengene der har gjort det.” [USA Today]

Her over middag idag, vælger de danske medier stadig at følge CNN og ABCs Ohio-vurdering [i modsætning til Foxnews og NBC], der gør Bush til sandsynlig vinder – omend ikke uden fintælling i Ohio. Det er svært at vurdere hvad der er mest rimeligt. Skal 80-90 pct. af de ikke-optalte stemmer i Ohio falde på Kerry for bare at muliggøre en Kerry-sejr, så virker det lidt søgt ikke at udråbe Bush som vinder. Men omvendt, med problemerne i Florida for fire år i hukommelsen – så mener jeg godt det kan forsvares at vente en dag eller to. Væsentligt i forhold til sidste valg er det faktum at Bush denne gang fik mere end 3 mio. flere stemmer end Kerry – hvad selv på DR gør ham til en ‘moralsk vinder’ (Jansen).

Efter sådan en solid gang valgkamp var det rart at slå lyden fra … Anja Dalgaard-Nielsen.

Oploadet Kl. 15:29 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

17 Comments »

  1. Ja, DR gjorde det faktisk godt. Torsten Jansen er altid en fornøjelse, og Trine Sick imponerede mig egentlig også. Til gengæld er nogle af “eksperterne” ved at være temmelig hårdt brugt, og blandt andet Carl Pedersen må da gerne holde sig væk fra min skærm i den nærmeste tid.

    TV2 var decideret ubrugelige, medmindre man ville have et bedre CNN-feed billedkvalitetsmæssigt. ABC’s dækning imponerede mig ikke, men det var da meget sjovt at få sat ansigt på Halperin (‘Bush fordrejer mest’).

    CNN havde desværre proppet den utålelige Larry King ind i valgstudiet, mens Wolf Blitzer heller ikke havde meget overblik og desperat forsøgte at holde liv i Kerry-kampagnen. Til gengæld var Jeff Greenfield suveræn. Jeg så kun CBS i meget begrænset omfang (via norsk TV2), så jeg kan ikke bedømme Dan “Biased” Rather. NBC var den eneste toneangivende kanal, sammen med Fox News, der tog sig sammen til at prognosticere Ohio til Bush, men ellers så jeg heller ikke meget til Brokaw (via MSNBC).

    Mads Brüggers udgydelser stemmer meget godt overens med det billede, man får af ham i Danes for Bush. Manden er totalt blottet for humor og ved egentlig ikke en pind om amerikansk konservatisme ud over karikaturer. Som han selv er med til at fremme.

    Kommentar by Sargsian — 3. november 2004 @ 16:31

  2. FOX News’ Ohio-vurdering var for tidlig, slet og ret. Det betyder at de nu må afstå fra at kalde staterne Nevada, New Mexico og Wisconsin, som alle andre ellers regner for sikre – ellers kommer FOX til at udpege Bush som vinder, uden der ligger noget fast valgresultat (Bush fører med 120.000 stemmer i Ohio, men der er 200.000 brev- og provisoriske stemmer der endnu ikke er talt op).

    Kommentar by Rasmus — 3. november 2004 @ 17:37

  3. Ja og sandsynligheden for at af de stemmer er 160000 til kerry og kun 40000 til bush = ?

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 3. november 2004 @ 17:44

  4. NBC valgte også at godtage Ohio, og fortæl mig nu ikke at de fulgte Bushs fætter. Kerry er 146.200 bagud – med mindre der opfindes nye argumenter, så har Bush vundet.

    Kommentar by Kim Møller — 3. november 2004 @ 17:58

  5. Nu er mange absentee ballots jo som bekendt fra udstationerede soldater. Det er slet ikke givet, at Kerry får flertal i de stakker, man endnu ikke er nået igennem. De provisoriske stemmer skal først godkendes. Hvis demokratiske græsrødder har sjusket (for ikke at sige fusket) kan mange af dem smides ud. Samtidig er det kun i Cuyahoga county (altså Cleveland-området), at Kerry realistisk kan forvente noget stort “bounce”. Og her taler vi måske om 8-9.000 stemmer (max), der kan hentes ind på Bush. Og så har vi slet ikke taget de gode republikanske amter i betragtning, hvor den generelle trend i staten med et godt valg til Bush næppe er anderledes for de provisoriske.

    Florida var spændende i 2000, selvom demokraterne hele tiden haltede bagefter. Ohio i 2004 er som at se Harlem Globetrotters – man ved, hvem der vinder. Det mest konstruktive, Kerry kan gøre lige nu, er at skrive sin “concession speech”.

    Kommentar by Sargsian — 3. november 2004 @ 18:07

  6. Jeg er helt uenig i, at DRs dækning var noget der lignede god. Der var voldsom overvægt at anti-Bush folk og der fløj mange finker af panden fra DRs side. Torsten Jansen var og er dog et oplyftende indslag. Sidder og ser 21.00-avisen samtidig med at Bush taler – og pudsigt nok skiftede de væk fra Bush tale.

    TV2 var totalt latterlige og sagde til morgen at f.eks. Ohio tallene var exit polls. Hvad fanden har de gang i, lallende amatører (dette var da der var optalt stemmer i 98% af distrikterne.

    MVH
    Jakob

    Kommentar by Jakob — 3. november 2004 @ 22:16

  7. Hvorfor overhovedet se dansk tv ?

    Sargisian –>> Kan du så se at få dig en blok. Det er jo guld du hælder af !

    Kommentar by Christian — 4. november 2004 @ 00:08

  8. Var der nogen der hørte vor udsendte valgobservatør Søren Sø beklage sig i middagsradioavisen over at folk var tvungen til at stå i silende regn for at komme til at stemme?
    Som om amerikanske valgmyndigheder kommanderer over vejrguderne. Det var så himmelråbende tåkrummende, at den lille bitte sidste respekt for manden forsvandt (den smule respekt der var kom af at Mikkel A har en cd med totalitær musik, som Søren har autograferet).
    Klovnen ville have elsket “folkets” standhaftighed overfor vejret, dersom valget fandt sted i Nordkorea.

    Kommentar by sfw — 4. november 2004 @ 00:48

  9. Enig i at Torsten Jansen er udmærket. Måske kan DR renoveres? TV2 var sgu ringe og det er de altså lidt for ofte. Jeg så det hele natten med nogle kammerater og havde glædet mig til at åbne champagnen kl. 5-6 stykker om morgenen. Men ak, champagnen må drikkes senere. Chistian har ret i at Sargasian bør have en blog :)

    Kommentar by IL KIMPO — 4. november 2004 @ 01:26

  10. PS, en af mine kammerater har gået i klasse med Mads B. Han har altid været ekstremt venstredrejet men klæder sig borgerligt og ser sig vel som en slags spion der skal afsløre ´de onde borgerlige kræfter. Slemt at sådanne typer har så let medieadgang.

    Kommentar by IL KIMPO — 4. november 2004 @ 01:28

  11. Til sfw

    Hvilket radioavis?

    Til Jakob

    Du har helt ret i at der var for meget anti-Bush, nok til dels en konsekvent af folkestemningen. Selv Venstre-manden der vurderede valget her torsdag morgen (med en Helveg), kunne ikke engang få sig selv til at sige at han ville have stemt på Bush.

    Det positive var, ikke bare at DR var bedre (havde prioriteret valget højere end) TV2, men at de to gennemgående ‘eksperter’ – Ehrenreich og Jansen hører til nogle af de mere ‘neutrale’ observanter – at de så ofte ikke siger noget af betydning…

    Generelt: ja, Sargsian må se at få lavet en blog.

    Kommentar by Kim Møller — 4. november 2004 @ 08:54

  12. Takker for tilliden, men jeg vil nøjes med at give mit besyv med som menig læser af de fremragende blogs, der allerede eksisterer.

    Tjek nedenstående. Kongelig underholdning: Mads Brügger får en ordentlig overhaling i Journalistens.dk’s debat og svarer blandt andet med at kalde Dick Cheney for Bushs surrogatfar! Hvis Hr. Brügger tvivler på en forbindelse mellem Saddam og Al Qaeda, kan han jo tage til Irak og spørge Abu Musab al-Zarqawi personligt. Han kan eventuelt lade sit skæg gro lidt mere, tage et videokamera med og så lege “Danes for the Insurgency”, hvis han mangler en dækhistorie.

    http://www.journalisten.dk/sw3453.asp?&gbCmd=showThread&pID=CEE33CDF171684ADC1256F410031C5AB&gbStart=1&gbnull=y#GB2

    Kommentar by Sargsian — 4. november 2004 @ 15:29

  13. http://www.uriasposten.net/index.php?p=773 Irak & Al Qaeda…

    Kommentar by Kim Møller — 4. november 2004 @ 16:25

  14. Åndsvagt at TV-2 valgte at sende CNN som så mange danske husstande kan modtage over kabel eller satellit i forvejen.

    Kommentar by Thomas (aka Den Kutteklædte Hævner) — 5. november 2004 @ 20:13

  15. Hvad var det Søren Søndergård sagde på Jersild DR 2 i aftes… Kan Kerry virkelig vinde endnu? Er det ikke en akademisk diskussion? Hvornår slutter fintællingen i Ohio? Jeg blev så ked af det. Er mareridtet virkelig ikke overstået, så man kan være sikker på, at Bush har vundet, eller er det fordi SS er en værre drillepind. Hvornår er Bush´sejr en kendsgerning?

    Kommentar by Søren — 18. november 2004 @ 16:10

  16. Ad 15. Man skulle kunne regne med at Bush´sejr er god nok, eftersom Kerry har afstået fra at følge op på Ohio-tællingen. Men jeg ved ikke, om man af egen drift tæller videre i Ohio. Søren Søndergaard er hidtil den eneste, jeg har hørt om, der har bragt muligheden op for at Kerry stadig kan vinde. Jsa, det var så ærgerligt, at Jersild ikke tog bolden op. Alt det andet de sad og diskuterede om valgobservation var interessant nok – og aftenens tema, men ret ligegyldigt i forhold til den bombe Søndergaard lod springe. var godt det var efter aftenkaffen,ellers var den vist kommet galt i halsen. Og JA: Man sad uforløst tilbage.

    Kommentar by Klaus B. — 18. november 2004 @ 16:23

  17. http://www.censurnyt.dk/scripts/viewnews.php?newsid=187&menuid=9 Kerry vandt…. ifølge et par leftloonies.

    Kommentar by Kim Møller — 18. november 2004 @ 16:56

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper