8. november 2004

Hørt i 60 Minutes om Jon Stewart: “No one can accuse him of playing favorites”

TV2 sender som bekendt CBS’ udskældte nyhedsprogram 60 Minutes nogle uger forskudt. Igår på TV2 Charlie var der et indslag om The Daily Show – og ikke mindst om værten Jon Stewart, der står for de fire ugentlige shows, der trods det nyhedsagtige ydre – er rendyrket underholdning. Programmet sendes på Comedy Central, som ejes af CBS, og minsanten om ikke Jon Stewart havde et problem med Bush, Cheney og Irak-krigen. Her lidt fra indslaget.

Dick Cheney minder ham om Hulk:

Som lover en brutal død hvis vi ikke stemmer på ham. – hvad tydeligvis faldt i god jord hos 60 Minutes-journalisten Steve Kroft.

Med tanke på Danes for Bush-udsendelserne, som Mads Brügger forleden erklærede var et DR2-foretagende – så er følgende særdeles interessant.

Ovenstående fra det officielle ‘transkript’:

Kroft: Is Stewart sort of an equal opportunity skewer?

Stewart: “We don’t consider ourselves equal opportunity anythings, because that’s not – you know, that’s the beauty of fake journalism. We don’t have to – we travel in fake ethics,”

Her begyndte man så at tro at Jon Stewart modsat Mads Brügger besad lidt selvkritik, men selvom han var langt mere fair – så var tendensen klar.

Næste indslag var optaget under Republikanernes Konvent, og var som taget ud af Danes for Bush. The Daily Shows korrespondent stiller et spørgsmål til en republikansk udsending fra Montana, som alt afhængig af hans svar får ham til at fremstår mere eller mindre racistisk.

Emnerne var tidligere ‘berørt’ i diverse Udefra-dokumentarer, men her dog langt sjovere

Stewart: Alle unge mænd blev tvunget til Vietnam-krigen

Cheneys kone, indklippet: “Dick did not”

Andet eksempel: Irak anno 2004 ~Mess O’Potamia.

Sidste halvdel af Daily Show-indslaget var et studie i damagecontrol. Der vises en kort sekvens hvor Jon Stewart revser 60 Minutes for Rathergate…

– hvorefter Jon Stewart i interviewet udtrykker forbavselse over at Rathergate blev så stor en sag, når man tænker på at Bush førte USA i krig på forkert grundlag (sic). CBS’ ene hånd kradser den anden på ryggen over en kop kaffe…

Slutteligt ser vi Jon Stewart i hård debat på CNNs Crossfire, hvor han håner tv-stationen med genrens værste gloser… [Jeres slogans er ligeså vildledende som Foxnews’]

Kort forinden havde det allerede lydt: “In any event, when it comes to the media, no one can accuse him of playing favorites.”… for han revser alle der ikke er ligeså venstreorienterede som ham selv, må der menes.

The Center for Media and Public Affairs har fortløbende optalt (og kategoriseret) vittigheder om præsidentkandidaterne i fire landsdækkende shows (Letterman, Leno, O’Brian og Stewarts Daily Show)… Alle fire har i alle perioder før det netop overståede valg klart fokuseret mest på George W. Bush. Letterman og O’Brian med 2-3 gange flere ‘jokes’ om Bush end om Kerry – og lidt overraskende er Jon Stewart mest fair selvom han næsten har dobbelt så mange indslag om Bush i forhold til Kerry. [Link: 1/1 2004- 24/8-2004]

Det virker naturligt at Bush, som siddende præsident er genstand for flest jokes. Men mønsteret er lidt for markant. 778 vittigheder om Bush, 348 om Kerry, og måske mere sigende. Hyppigste emne for Kerry-jokes er ‘Appearance’ med 50 jokes, hvorimod Bush er blevet offer for ‘Intelligence’-jokes hele 261 gange. Ser man på de generelle tendenser ved tidligere præsidentkampagner bliver mønstret endnu tydeligere. Ved valget i 1992 (hvor Clinton vandt) – blev Clinton ‘offer’ under halvdelen af det antal gange Bush senior og Ross Perot blev det. Ved Clintons genvalg i 1996, var der minsanten flere jokes om den republikanske udfordrer Dole. Med Clintons liv i mente, virker det ikke så lidt påfaldende.

Problematikken er interessant. Kan man blande journalistik og humor, og hvis ja – skal objektivitet være et mål i sig selv? Vi ved hvad Mads Brügger, Michael Moore og andre leftloonies mener om den sag. Ligesom det også står klart hvilken goodwill CBS giver Jon Stewart i forhold til Foxnews’ Bill O’Reilly. Alt imens Carl Pedersen næsten ikke kan åbne munden uden at tale om (højreorienterede) talkshow-vært Rush Limbaugh…

Oploadet Kl. 23:41 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer

2 Comments »

  1. Det er dumt og uvidende at tro, at Jon Stewart og resten af hans hold er i lommen på bestemte politiske kræfter, og det er enøjet at tro, at han og resten af holdet ikke formår at sparke grundigt til demokraterne også. Der var seriøse tæsk til alle demokraternes håbefulde præsidentkandidater, dengang de var i gang med primærvalgene: de blev allesammen skældt ud for at være kedelig eller excentriske og aldeles overmatchet af den siddende præsident. Jon Stewart er åbenlyst liberal demokrat (ligesom Anders Fogh ville være det, hvis han var amerikaner), men han er bedre venner med John McCain end med Joe Lieberman. Endnu et unuanceret refleksindlæg på Uriasposten…

    Kommentar by Robredo — 20. november 2004 @ 00:17

  2. Til Robredo

    “Det er dumt og uvidende at tro, at Jon Stewart og resten af hans hold er i lommen på bestemte politiske kræfter, og det er enøjet at tro, at han og resten af holdet ikke formår at sparke grundigt til demokraterne også.”

    Læs dog afslutningen af posteringen. Jon Stewart er mere fair end de tre alternativer. Man skal dog ikke høre på ham i lang tid for at finde ud af hans antipati for Bush, ligesom det klart fremgår af hjemmesiden.

    Kommentar by Kim Møller — 20. november 2004 @ 00:45

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper