26. juli 2010

Claes Kastholm: “For de kulturradikale var realismen en tendens, en politisk retning…”

Claes Kastholm Hansen anmelder en Vilhelm Topsøe-udgivelse i fredagens Berlingske Tidende – Rehabilitering af en klassiker.

“Da Venstre og Konservative sidst i 2001 med Dansk Folkepartis støtte dannede regering under Anders Fogh Rasmussens ledelse, gik der et chok af raseri gennem de toneangivende kredse i det danske kulturliv…

En udenforstående iagttager måtte undre sig over den konformitet, der prægede kulturens folk. Uden at være politisk og samfundsmæssigt særlig velorienteret hentede man sin identitet i et indforstået fællesskab, hvis ideologiske kendetegn var en blanding af marxistiske brokker, kulturradikale overleveringer og identifikation med den socialdemokratiske klientstat. I toneangivende kulturkredse bliver der ikke set med milde øjne på forfattere og skribenter af borgerlig observans…

For Herman Bang drejede det sig om at skildre menneskene og deres liv i hele dets omfang så sandfærdigt, så realistisk som muligt. For ham var realismen en stil og en metode. For de kulturradikale var realismen en tendens, en politisk retning, der skulle bryde konservatismens og kirkens magt over samfundet til fordel for en materialistisk, på naturvidenskaben byggende livsopfattelse.

Og så drejede det sig ikke mindst for brødrene Brandes om magt. Magt over åndslivet. Magt i det politiske liv. Det er dem, der indstifter klikevæsenet, partigængeriet i det danske åndsliv. Partigængeriet er radikalismens triste gave til eftertiden. En gave, der ikke befrier, men indskrænker. De, der ikke er med os, er imod os, et neutralt sted, et tredje standpunkt gives ikke. Radikalismen er en totalanskuelse. Den hævder at have friheden og fremskridtet på sin side. Den anerkender ikke diskussion på andre præmisser end sine egne.”

Oploadet Kl. 13:46 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/16376/trackback

7 Comments »

  1. …og det kritisbale ved den fremhævede passage er?

    Kommentar by WilliamJansen — 26. juli 2010 @ 15:00

  2. De toneangivende kredse i det danske kulturliv er også ofte dem der betragter sig som intelligentsiaen. De vidende.

    Hvad gør venstrefløjs intellektuelle, der besidder fine intellekter – men kun rudimentær intelligens, og ingen visdom – faktisk? Nuvel, de tænker en masse. De kommer frem med ideer og “holdninger.” De mennesker der falder i svime, med “Ihh og Åhh” over de “holdninger” som intellektuelle så kommer frem til bliver så kaldt “intelligentsiaen,” som ikke kun “Ihh’er og Åhh’er,” men de forsøger også at introducere de intellektuelles ideer til hele samfundet.

    Filosoffen Erik Hoffer udtrykte det således: “En af de mest overraskende privilegier ved intellektuelle er, at de kan være skandaløse tåber, uden at gøre skade på deres ry.”

    Kommentar by synopsis-olsen — 26. juli 2010 @ 15:21

  3. -> William

    Nu behøver der ikke nødvendigvis at være noget kritisabelt i det jeg fremhæver, men jeg er selvfølgelig imod kulturradikalismen og ser klare tråde til frankfurterskolens kulturmarxisme, der vil definere en realisme, der flytter samfundet i den af dem ønskede retning.

    Den sociale kritik er således ikke blot en måde at forstå tingene på, men en måde at ændre tingene på. Man bruger eksempelvis ord som heteronormativitet og islamofobi, og dikterer på den måde udviklingens retning.

    To citater fra Martin Jays værk om Frankfurterskolen (s. 46).

    “… Horkheimer demonstrated the influence of Hegel’s critique of Kant on his own. Like Hegel, he saw cognitive knowledge and normative imperatives, the “is” and the “ought”, as ultimately inseparable.”

    “The true object of Marxism, Horkheimer argued, was not the uncovering of immutable truths, but the fostering of social change.”

    Kommentar by Kim Møller — 26. juli 2010 @ 16:41

  4. Vi takker dig du trøst og frelsermand, som til os taler..

    Hellig! Hellig! Hellig! – Marx i det højeste.

    Venstrefløjen er en kirkelig sekt som viger fra al sund fornuft. Den eneste forskel fra islam, er at i islam, bliver man martyr når man mishandler vantro, hos venstrefløjen bliver man marxtyr. ha ha…

    Kommentar by Julie P. Kantoft — 26. juli 2010 @ 17:39

  5. Måske er der også en anden forskel. Når martyren kommer i himlen får han 72 voldsundertrykte jomfruer. Claes KH, får nok 72 små drenge. – uanset hvad, så forhåbentligt snart.

    Kommentar by Julie P. Kantoft — 26. juli 2010 @ 17:42

  6. Bogen, der anmeldes, er ikke af Bang, men af Vilhelm Topsøe.

    De kulturradikale ser god litteratur som litteratur, der fremmer deres politiske mål. Det er altså først og fremmest en politisk retning, ikke andet. De har formået at gøre deres kunstopfattelse til den gode smag.

    Kommentar by Ole — 26. juli 2010 @ 20:22

  7. -> 6 Ole

    Hermed rettet.

    Kommentar by Kim Møller — 27. juli 2010 @ 02:43

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper