12. maj 2005

Mohammed Aslam fra mjølnerparken – mere en del af problemet end af løsningen

Formand for Beboerforeningen i Mjølnerparken – Mohammed Aslam var gæst i dennes uges Profilen på DR, og hvis man ser bort fra lidt Fogh-bashing og den sædvanlige offerrolle-dyrkelse – så kunne han faktisk have gjort et pænt indtryk med sine konstruktive holdninger til integration på det rent praktiske plan. Men det gik galt, såsom her hvor han argumenterer for det rimelige i at muslimske kvinder ikke skal færdes blandt danske mænd.

Aslam: “… altså hvis en familie vælger at kun den ene skal være på arbejdsmarkedet, og den anden passer hjemmet og børnene, så kan jeg slet slet ikke se problemet – og hvis familien så oven i købet ikke modtager sociale ydelser, så kan jeg slet ikke se at samfundet skal gå ind og blande sig i hvordan de tilrettelægger deres liv.”

Götzsche: Det er der jo nogle der mener, at det faktisk også er en del af problemet, f.eks. skriver Socialdemokraterne i deres oplæg og etnisk ligestilling, at netop dem du taler om, en stor del af kvinderne med etnisk minoritetsbaggrund der står udenfor arbejdsmarkedet modtager ingen offentlige ydelser – og derfor har de offentlige myndigheder ingen mulighed for at motivere dem til at deltage i integrationsforløbet. Og derfor bliver de fuldstændigt isolerede.

Aslam: “Fordi de ikke er ude på arbejdsmarkedet, det er jo ikke ensbetydende med at de ikke er involveret i andre former for aktiviteter det sted, den boligforening, på skolen eller andre steder. Det er jo ikke ensbetydende med at de ikke er integrerede, at de ikke kommer ud andre steder.

Götzsche: Men hvor skulle det være – det er jo på arbejdspladsen vi alle har vort netværk.

Aslam: “Jeg tænker, de belaster jo ikke det sociale system overhovedet.”

Götzsche: Men derfor skal de vel være en del af samfundet.

Aslam: “Jov men det er de jo, de passer jo børnene og de passer hjemmet.”

Götzsche: – og det er godt nok, så behøver de ikke integrere sig yderligere i samfundet?

Aslam: “Jeg ved ikke om man kan sige de ikke behøver at integrere sig, jeg mener – de kan jo ligeså godt være integreret. At de tager halvdelen af ansvaret fra familien, og hvor den anden part tager ansvaret for familien.” [ordret transkriberet]

Götzsche: Men det er jo her vi ser mange, sådan ser vi det ofte – som er derhjemme og ikke kan dansk, og som ikke bliver en del af samfundet.

Aslam: “Jeg er ikke enig, jeg har set eksempler på, i en kommune, hvor kommunen ville sætte far og mor i arbejde, så vidste de ikke hvor de skulle gøre af børnene.

Götzsche: Det er jo der man har daginstitutioner.

Aslam: “Jov, men er der plads.”

Götzsche: Det er der jo også andre danskere der slås med kan man sige, der slås med det problem.

Oploadet Kl. 19:10 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer

6 Comments »

  1. “…modtager ingen offentlige ydelser – og derfor har de offentlige myndigheder ingen mulighed for at motivere dem til at deltage i integrationsforløbet.”

    En ulækker tankegang efter min mening; at borgerne helst skal gøres afhængige af staten, så man kan sanktionere mod dem og få dem til at makke ret.

    Er du uenig i, at “hvis familien så oven i købet ikke modtager sociale ydelser, så kan jeg slet ikke se at samfundet skal gå ind og blande sig i hvordan de tilrettelægger deres liv”?

    Kommentar by Anti-Lars — 12. maj 2005 @ 20:10

  2. Naturligvis er jeg uenig. Fra statens synspunkt må man modarbejde parallelsamfund, og på den mere individuelle plan så må man fastholde at alle kvinder har ret til et offentligt liv – også muslimske.

    Kommentar by Kim Møller — 12. maj 2005 @ 21:52

  3. Jamen altså – ØNSKER denne mand sig selv og andre integreret i det danske samfund ?
    Hvordan kan det så være han lader som om han befinder sig i Mellemøsten ?
    Skal det være dagligdag – at vi bærer vores hjemlands / egns- dragter samt at vi også via vores klædedragt udtrykker vores religiøse tilhørsforhold – i dette tilfælde med Aslan som muslim hvor denne skal udtrykke en afstand mellem Ham og OS = Han som den Rene og vi, de infidele = de Urene ?

    Han kan efter min opfattelse rende og hoppe fordi han udsesnder dobbelte budskaber : hans mund siger een ting – hans nonverbale signaler noget ganske andet, nemlig at her er Aslam, tilhænger af den radikale Islam!
    Æd den, Aslam og forsøg at forklare dig hvis du kan !

    Kommentar by vivi andersen — 13. maj 2005 @ 08:19

  4. hvis han forsørger sig selv og sin one og sine unger må han sgu gå klædt som han vil og lukke konen inde, hvis hun ellers accepterer det. det er ikke den type, der er et problem.

    når vi overhovedet har et udlændingeporblem skyldes det jo at venstrefløjen i 70´erne ikke ville anerkende at arbejdsløshedsunderstøttelsen var socialhjælp, men var en forsikring som udlændigene også havde betalt til og derfor ikke kunne sende hjem.

    det er tværtimod et meget godt signal at sende at sige at hvis man forsørger sig selv og sine får man en vis frihed. lad være med at være efter ham!

    Kommentar by jep — 13. maj 2005 @ 22:40

  5. Til jep

    Hvis manden ønsker at leve efter et middelalderligt familiemønster i en etnisk enklave, hvor der hverken tales dansk eller mødes danskere i det daglige… Så er det et problem.

    Kommentar by Kim Møller — 13. maj 2005 @ 23:47

  6. Har I ikke andet at fortage jer. I fucking nazisvin. URINALPOSTEN!
    he he he…

    Kommentar by Pia K. — 15. oktober 2010 @ 16:28

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper