11. januar 2011

Peter Kurrild-Klitgaard om danske mediers fordummende USA-dækning

Når så endelig Ritzaus Bureau fortæller sandheden om Jared Loughner, så leveres det som en påstand fra Tea Party-bevægelsen der “afviser, at deres retorik skulle være skyld”. De danske medier, inkl. Jyllandsposten er håbløse i de her sager. Peter Kurrild-Klitgaard i dagens Berlingske Tidende – USA i dag: Fordummende dækning.

“Fordummelsen strækker sig fra banale fejl til subtile forvridninger. I denne uge kunne man se ét kort telegram fra Ritzaus Bureau, der formåede at angive den forkerte leder af Repræsentanternes Hus, den forkerte leder af Republikanerne i Senatet og i øvrigt hævde, at USAs statsgæld er på 14 trillioner dollar – hvilket er 1 mio. gange større end virkeligheden.

Man kan også tage det tragiske attentat i Tucson forleden, hvor et konservativt Demokratisk kongresmedlem blev skudt og seks mennesker dræbt. Gerningsmanden fremstilles af Ritzau som én, der har virkeliggjort, hvad Sarah Palin ønskede: At få fjernet 20 navngivne Demokrater fra Kongressen og konkluderer, at der er »vrede mod Tea Party«. Hvad medierne til gengæld ikke gør så meget ud af er at fortælle, at han ikke var Tea Party-støtte, men tværtimod en venstreorienteret, religionshadende pot-ryger, der havde Marx’ »Det Kommunistiske Manifest« og Hitlers »Mein Kampf« blandt sine favoritbøger – og med velkendte psykiske problemer. Det ville nok forplumre billedet.

Samme tendens så man i forbindelse med midtvejsvalget og dækningen af Tea Party-bevægelsen. Næsten uden undtagelse fremstillede danske medier sympatisørerne som nogle Palin-beundrende, uuddannede, smårascistiske »red-necks« fra sydstaterne. Det gjorde man desuagtet en række omfattende studier, der viser, at de pågældende er bedre uddannede og mere vellønnede end gennemsnittet, ikke primært er i sydstaterne, er ganske liberale og for halvdelens vedkommende fandt Palin direkte ukvalificeret til at være præsident. Den slags nuancer havde været sværere at forklare.

USA er et mærkeligt og kompliceret land, men danske medier har en tendens til at dække det på en måde, der er forudindtaget, fejlagtig og fordummende. Både USA og Danmark fortjener bedre.”

(Jyllandsposten, 11. januar 2011: Tea Party: Massakremand er venstreorienteret anarkist)

(Annegrethe Rasmussen, Information; Deadline, 9. januar 2011)

AnneGrethe Rasmussen: Det er ikke alle Tea Party medlemmer, der er aggressive og voldelige, men…”

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/22040/trackback

15 Comments »

  1. Det er bl.a. sådanne fremstillinger der gør, at i hvert fald jeg føler lede ved den skrevne, som den audio-visuelle presse !

    For INGEN af disse er til at stole på.

    Det er med dem som med politikerne, de forvrænger virkeligheden.

    Rent ud sagt: de er løgnagtige.

    Og løgnagtige er de fordi de foretager deres skriverier og udsagn helt bevidst fordrejet!

    Jeg ved ikke hvordan andre har det med ovennævnte medier, men hvordan kan et samfund overhovedet tolerere sådanne manipulationer uden selv på et tidspunkt at korrupere, det man i gamle dage kaldte at blive moralsk fordærvede ?

    Kommentar by Vivi Andersen — 11. januar 2011 @ 14:11

  2. De danske massemedier, især DR, er, bortset fra at de er temmelig uvidende, så løgnagtige, at det er “mind-boggling”. I Arizona-mordsagen har DR “berettet” med nærmest sadistisk fryd om horjerflorjen. Ingen stereotyper er for primitive for dem. Kan de overhovedet ikke stilles til ansvar for deres infame løgne?

    Kommentar by holger — 11. januar 2011 @ 14:29

  3. Journalisthøjskolen har i masser af år sendt hjernevaskede venstreorienterede nyuddannede journalister på markedet.
    Det har vi længe bemærket.
    Vi har også bemærket, at færre og færre gider læse deres udgydelser.
    Aviser er en uddøende race.

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 11. januar 2011 @ 14:41

  4. DR P2 følte sig i dag mellem kl 13 og 14 foranlediget – hvorfor vides ikke – til at genudsende en times enetale af den gamle venstrerevolutionære Carl Heinrich Petersen fra 1973.
    Tænk hvis de ville beskæftige sig seriøst med de aktuelle økonomiske problemer, som Danmark står over for … eller med grupperingerne i USA. nåh nej, det er nok for svært.

    Kommentar by jonas — 11. januar 2011 @ 14:45

  5. I et demokrati har dem der kontrollerer medierne, og dermed vælgernes sind, uanet magt som af konger eller diktatorer.

    Kommentar by Morten O — 11. januar 2011 @ 15:54

  6. Apropos Berlingske, så lancerer de et nyt fast politisk magasin.

    Det lyder godt fra en ærkeborgerlig avis, så kan de værste MSM-tendenser vel blive rettet bare en smule op.

    Gæt hvem der skal være redaktør;

    http://mediawatch.dk/artikel/winther-bliver-politiko-redaktoer

    Kommentar by Superman — 11. januar 2011 @ 16:21

  7. I Tea Party-bevægelses beskrives Jared Loughner, der affyrede skuddene, som en “ekstremt venstreorienteret anarkist” og “en mentalt forstyrret ung mand”.

    Det er da vist en pleonasme :-)

    “ekstremt venstreorienteret anarkist” og “en mentalt forstyrret ung mand” er vel udtryk for det samme.

    Kommentar by traveler — 11. januar 2011 @ 17:37

  8. Ritzau har forlængst mistet enhver troværdighed, og enhver redaktør med respekt for sig selv og sit fag burde dobbeltchecke ALT der kommer derfra.

    Kommentar by Georg Hansen — 11. januar 2011 @ 18:04

  9. Ros til Peter Kurrild-Klitgaard . Han har fattet det og har ret naar han siger:

    “USA er et mærkeligt og kompliceret land, men danske medier har en tendens til at dække det på en måde, der er forudindtaget, fejlagtig og fordummende. Både USA og Danmark fortjener bedre.”

    Det bør det tilføjes, at den venstredrejede vinkel de danske medier antager, er nøjagtig den samme og næsten et kopi af det amerikanske MSM. Dette gør dog kun den danske dækning endnu mere patetisk. Hvis de i det mindste kunne opfinde deres egne løgne……

    Kommentar by marius — 11. januar 2011 @ 18:53

  10. Enig. Man kan håbe på, at det er de venstreorienteredes desperation, der får dem til igen at spille ‘nazi-kortet’, som forklaring på terror udført af en langhåret, Karl Marx-læsende hippie-søn i Tucson, Arizona? Måske frygter de hvad deres egne børn kunne finde på hos de autonome? Det er lidt ligesom Klaus Rothstein, der bakkede sin brostenskastende, autonome søn op under hans besættelse og kamp i ungdomshuset? Klaus Rothstein har siden kørt videre med ‘nazi-kortet’ mod DF og alle, der ikke er enige med ham. Nazikortet? Det forklarer lissom alt på den fede måde? :)

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 11. januar 2011 @ 18:53

  11. Ganske som Kim forudsagde så er politikken nu begyndt at omtale attentatmanden som ’sindsforvirret’

    http://politiken.dk/udland/ECE1164936/usas-mest-forhadte-familie-vil-haane-niaarigt-skudoffer/?track=eblistermest

    Kommentar by Martin — 12. januar 2011 @ 05:19

  12. Der kan da kun være tale om en sindsforvirret ung mand. Hvad er man ellers, hvis man skyder ind i en flok mennesker. Dræber 6 og sårer 14 andre. Tragisk.

    Jeg bryder mig ikke meget om Tea Party bevægelserne, men at blande dem ind i sindsforvirringen viser blot at sindsforvirring evt. er mere eller minde svære tilfælde.

    Ofrene var samlet til en DEMOKRATISK seance og Gabrielle Gifford er selv demokrat.

    Jeg tror, at danske journalister er MEGET venstreorintede og er hjernevaskede til USA-had. Jeg kan krumme tæer af meget af det, de skriver. F.eks. når de skriver om delstater. Hvilke dele af hvilke stater ? USA er en nation af 50 selstændige stater. Er landene i EU dellande ?

    Nyhedsmedierne er meget fordomsfulde, uoplyste og ret lidt fakta orienterede mht. USA. Og med fokus på de dårligdomme som rent faktisk findes. Der findes også ret mange gode ting ved USA, men det er som om journalisterne ikke vil kendes ved dem.

    Hilsen Janutte, South Carolina

    Kommentar by Janette Lund — 12. januar 2011 @ 07:49

  13. JP beskrev godt nok, at Jared Loughner læste (socialisten) Marx og (N-socialisten) Hitlers skriblerier, men kørte så videre i højresporet, som det er lagt ud af Ritzau.
    Idag fremturer Jørgen Ullerup så i JP om Jared L. med, at han er “..uden præcise politiske motiver.”??? “Han er efter alt at dømme ikke medlem af nogen højreorienteret gruppe.” Nej, hvad skulle en venstreorienteret også der?
    Hvor er det skuffende at læse så tendentiøse artikler uden den mindste form for analyse i JP.
    Man fristes næsten til at tro, at den nye ledelse På JP forsøger at accellerere det frie fald, som oplagstallet er inde i. Så kan bladhuset lukke, og de fysiske muslimske trusler mod medarbejderne har så intet mål!

    Kommentar by Pesodym — 12. januar 2011 @ 09:24

  14. USA og amerikanere, er en nation og en befolkningsgruppe, som man helt uden konsekvens, kan sige hvad som helst om. Nogen føler det ligefrem som en pligt……

    Amerikanerne er dumme, er et ofte anvendt mantra. Hmmmmmm, er de dummere end eksempelvis muslimer? Kan man side i frisørsalonen, på cafeen, på arbejdspladsen etc. og sige at muslimer er dumme med samme naturlighed, som man trækker vejret?

    Næppe….

    Kommentar by Cicero — 12. januar 2011 @ 11:29

  15. The Economist
    Krugman’s toxic rhetoric

    Jan 10th 2011, 20:42 by W.W. | IOWA CITY
    Tweet HOW did a deadly shooting spree by a disturbed young man with the typically inscrutable politics of political killers turn into a crazy referendum on the state of American political discourse?

    http://www.economist.com/blogs/democracyinamerica/2011/01/spinning_tucson

    Det slutter således:

    Anyway, let Ross Douthat’s intelligently measured column be an example to Mr Krugman of the responsible, reasonable, non-toxic analysis he demands, but utterly failed to deliver.

    Kommentar by Ole — 13. januar 2011 @ 12:15

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper