19. september 2005

Karen Jespersen om sine erfaringer med P1

Karen Jespersen redegjorde i lørdagens Berlingske Tidende for sit syn på P1 og den famøse ‘anmeldelse’ af hendes selvbiografi. Her lidt fra Da P1 sendte mig til psykolog:

“Der synes at være en virksomhedskultur på P1, hvor man i vid udstrækning tager bestemte meninger for givet – for eksempel at den stramme udlændingepolitik bør fordømmes.

Onsdag aften hoppede jeg ind i min bil for at køre fra Dragør til København, hvor jeg skulle i biografen med en veninde. Jeg tændte for radioen og slog over på P1, som jeg jævnligt gør, når jeg kører bil. Jeg kan godt lige at lytte til programmer som for eksempel Poul Friis og Lasse Jensens. Men indrømmet: Jævnligt tænder jeg også ud fra en anden form for forventningens glæde. Jeg skal høre, hvilke varianter af politisk korrekthed den står på i dag – leveret af forudsigelige gæster med forudsigelige meninger til en forudsigeligt nikkende interviewer. Med forudsigelig nedrakning af folk, der har forkerte meninger.

Jeg blev ikke skuffet på min tur til København. Henrik Dahls ugentlige program havde Svend Auken som gæst. Inden du når Rådhuspladsen bliver der talt ilde om dig, tænkte jeg. Ikke fordi jeg har specielt dårlige erfaringer med Henrik Dahl. Men det kom simpelthen over mig som en refleks ud fra mine erfaringer med både P1 og Svend Auken. Den konstellation måtte næsten munde ud i, at der skulle siges noget grimt om Karen Jespersen.

Ganske rigtigt. Interviewet bevægede sig ind på Aukens erfaringer med venstrefløjen i 1970’erne. Han benyttede lejligheden til at give lytterne det indtryk, at jeg, der i min ungdom befandt mig på venstrefløjen, dengang var en rablende venstreekstremist, der i dag er røget helt ud på højrefløjen. I hans tid som arbejdsminister kaldte jeg ham næsten dagligt for (klasse)forræder, kunne han fortælle P1’s lyttere. Påstanden, som han har fremført ved anden lejlighed, er pure opspind. Heller ikke dengang brugte jeg den slags ord. Formålet med at sige det var let gennemskueligt: Jeg skulle fremstilles som en person med hang til outrerede standpunkter – men pakket ind i en pseudo-jovial form: ”Jeg fortæller jo bare en sjov historie”. Denne tvetydige insinuerende debatform har altid været en Auken-specialitet.

Opdate.

  • 7/8-08 Jyllandsposten – Læserbrev: Pragtværk eller makværk? (af Herluf Hansen, Kirke Såby).
  • “Ralf Pittelkow underholder. Det er der ikke noget nyt i. Hans og Karen Jespersens bog ”Islamister og Naivister” var et paranoidt pragtværk, eller var det makværk, som højst kunne have interesse for personer, der studerer psykiatri.

    Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

    1 kommentar »

    1. He !

      Det er det rene Michael Moore. Man slynger om sig med lønagtige erklæringer og beskyldninger, som man så trækker i land som en art jokes efterfølgende. Velvidende, selvfølgelig, at skaden allerede er sket og at eens lyttere/seere/læsere allerede har optaget løgn og for altid vil associere den med dens subjekt – Især hvis løgnen er farverig og spektakulær.

      Venstrefløjen anno 2005, de herrer og damer.

      Kommentar by DaLi — 19. september 2005 @ 17:59

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper