14. november 2005

Deadline om urolighederne i Frankrig – Georg Metz om rotter, 1930’erne og apartheid

Hvis Politiken var et nyhedsmagasin på DR, så ville det ligne Deadline. 22.30-udsendelsen sidste mandag var et godt eksempel.

Først en rapportage om urolighederne i Frankrig, hvor Politikens udsendinge Aske Munck fortalte at det intet havde med religion at gøre, at Sarkozy burde undskylde – og ordret citeret – at det hele var “et spontant desperationsråb”. Dernæst en gennemhalaliseret tolkning af sociolog Dominique Bouchet, der snakkede solen sort vistnok med fokus på mediernes italesættelse af virkeligheden.

Herefter var der en længere introduktion af Georg Metz’s seneste smædeskrift imod Dansk Folkeparti – i dagens anledning symboliseret ved en rotte.

Det efterfølgende mikrofonholder-interview med Georg Metz var under al kritik. Metz benyttede lejligheden til at skylle ud for åben mund – her lidt af propagadaen:

Som den tyske satiriker Kurt Tucolsky sagde i 30’erne… Tiden skriger på satire. Det var jo en betrængt tidsalder. Jeg mener det vi oplever i de her år også har en betrængthed over sig…”

“På baggrund af det der sker i Frankrig – selvfølgelig kan man ikke i længden blive ved med at tale ned til indvandrere og mindretal i landene, og behandle dem som om de ikke er ligeværdige borgere. Her i landet er vi godt på vej til at lave et apartheid-system, og det må vi, nogen reagere imod. Det er volden jo også et udtryk for på sin egen måde.

For at føje spot til skade, så fik Metz i slutningen af indslaget lov til at læse op fra sin bog. Skønlitterær hetz – her rettet mod Jesper Langballe og Søren Krarup:

“Ind i rummet trådte nu to gråklædte midaldrende mænd i dårligt siddende jakkesæt man skulle tro de havde lån af hinanden. To personer som kunne være brødre, men så vidt man vidste ikke var det. Samme tætte figurer havde begge korte kraftige arme og ben, kødfulde hænder med korte tykke negle. Samme ansigt, samme bevægelser, kun udtrykket ved munden adskilte de to. Den ene smilede uden at det så ud som om der var noget at smile af, den anden syntes at have taget konsekvensen af dette forhold og smilede ikke. Men ens var de to godt nok, og Rigitze Olsen måtte tage sig selv i ikke at stirre på dette fænomen som hun i sine studier af dansk politik havde læst om, men inderst inde ikke troede, i det omfang de udfoldede sig for hendes øjne – var muligt. Det var præsterne.

Slutteligt lidt harmløst hyggesnak med Steffen Brandt, om TV2’s seneste plade. De kalder det public service…

Opdate 16/11-05. Politikens Aske Munck deltog også i Europaklip på P1 d. 12/11-05.

1 kommentar »

  1. Horisont på DR1 senere i aften lover at give et “nuanceret billede af de unge, der har startet urolighederne. Hvad vil de – og hvem er de?”.

    Hvorfor får man en dårlig smag i munden allerede ved programomtalen?

    Kommentar by udlandsdanskeren — 14. november 2005 @ 20:37

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper