8. august 2011

“Der er bare ét lille problem: Mens noget blot er unøjagtigheder, er ganske meget fiktion.”

Professor Peter Kurrild Klitgaard udstiller de danske medier på sin Berlingske Blog – De fiktive nedskæringer.

“Fulgte De med i dramaet om USA’s gældskrise? Så hørte De måske om, hvordan Republikanerne forlangte og fik dramatiske nedskæringer.

Ritzau–og dermed 90 pct. af de danske medier–kunne f.eks. fortælle, at planen indeholder “store nedskæringer i statens budget”. Og denne fine avis kunne fortælle på forsiden, at aftalen “skærer i det offentlige budget” og “udstiller rabiate Republikanere”…

Hos dagbladet Information mente man, at aftalen “efter alt at dømme” vil “forværre den i forvejen matte amerikanske økonomi. Det skyldes budgetbesparelserne, som skærer i overførslerne fra forbundsstaten til delstater, kommuner og familier.”

Mest højstemt var som altid dagbladet Politikens lederskribent, Lars Trier Mogensen, der onsdag forklarede, hvordan “yderligtgående kræfter” fra “den ekstreme højrefløj” har domineret beslutningen på en sådan måde, at der er kommet en så “ensidig og økonomisk uansvarlig” politik ud af det, at man gennemtvinger “rene besparelser på et tidspunkt, hvor USA’s samfundsøkonomi i forvejen er helt i knæ.”

Det lyder dramatisk. Der er bare ét lille problem: Mens noget blot er unøjagtigheder, er ganske meget fiktion.

Udover det faktum, at en lille gruppe på cirka 30 “Tea Party”-medlemmer ud af 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus netop ikke fik deres vilje, og at aftalen kom igennem kongressens to kamre med mellem 2/3 og 3/4 af samtlige stemmer, og præcis ikke var præsident Obamas opfindelse, så er der med gældsaftalen (med et par mindre undtagelser) ikke vedtaget, at én eneste offentlige udgift skal være én eneste dollar mindre, end den allerede er. Der er stort set alene tale om, at aftalen vil begrænse den fremtidige stigningstakt i de offentlige udgifter. USA’s budgetunderskud vil fortsætte, og eksplosionen i statsgælden vil derfor–i fraværet på et mirakel–også fortsætte. …

Som konsekvens vil den amerikanske forbundsstats underskud og gæld ikke blive berørt i nævneværdig grad. Budgetunderskuddet i 2012 vil fortsat være på over 1 billion dollar. Hvorfor? Fordi de samlede “drastiske”, “store” besparelser i 2012 vil være på kun 22 milliarder dollar–ud af et samlet budget på 3,6 billioner dollar. Altså (for at undgå misforståelser) på 22.000.000.000 dollar ud af 3.600.000.000.000 dollar. Det er besparelser på mindre end én procent. Eller svarende til, hvad USA’s regering skal låne i indeværende måned alene, blot for at holde statsmaskineriet kørende. Ja, faktisk vil de offentlige udgifter i 2012 være 4 pct. højere, end de var i 2010–og ikke hele 20 pct. højere end i 2008.

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/27623/trackback

6 Comments »

  1. Jeg tvivler

    på efter at have læst prof. Klitgaards indlæg at vi har den dagspresse vi fortjener.
    Kan i alt fald godt forstå det kniber med at holde oplagstallet. ;-))

    Kommentar by Cantor — 8. august 2011 @ 08:30

  2. Som sædvanligt lyver medierne – men en stor del af det skyldes også at danske journalister simpelthen ikke er specielt fagligt dygtige.

    Jeg har i min kontakt til journalister ofte oplevet at de stopper for tidligt med at researche på en historie. Desværre.

    Kommentar by Sigwar — 8. august 2011 @ 10:23

  3. Interessant artikel.
    Rød Blok har jo for længst vha DR, TV2, Politiken og Information fået banket ind i hovedet på store dele af befolkningen, at manglende (eller mindre) stigning i offentlige udgifter er lig med “nedkæringer”. Disse medier anvender øbende denne New Speak, hvor mange ting betyder det omvendte af det, de plejede at betyde. Betyder det så noget at Helle Thorning Schmidt kvajer sig i elementær nationaløkonomi? Næppe.

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 8. august 2011 @ 12:36

  4. Så længe danske journalister ikke kan skelne imellem elementære begreber som underskud og gæld, kan man jo ikke forvente alverden. Suk.

    Kommentar by Thomas — 8. august 2011 @ 16:42

  5. PKK er en af de meget faa, som fatter konservativ okonomi, og som ikke mener at staten kan skabe noget som helst, som det private ikke kunne skabe bedre & billigere.

    Den okonomiske vinkel mangler i den ind-Sossesede danske debat, og dermed mister vi (de faa vi er) magtfulde argumenter imod venstreflojen, som intet fatter, og lyver dagen lang.

    Anti-sharia

    Kommentar by anti-sharia — 9. august 2011 @ 16:10

  6. Kim, du bor overveje at tage PKK med som gaeste-skriver. Han vil kunne bistaa din historiske / medievinkel, med at hudflette MSM i deres ufattelige uvidenhed paa det national-okonomiske felt.

    En svaghed i vor debat, herunder Uriasposten, som lader MSM-DK slippe afsted med logn & latin, herunder den politiske elite, hvor selv Claus Hjort F lyder vaerre en Anker J eller Mr Keynes.

    Anti-sharia

    Kommentar by anti-sharia — 9. august 2011 @ 16:14

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper