14. november 2005

Claes Kastholm Hansen om Svend Aukens analytiske evner og brugen af samme…

Claes Kastholm Hansen i lørdagens Berlingske Tidende om Svend Auken og islamisk terrorisme. Her lidt fra Et stik i hjertet:

“Han [Svend Auken i Politiken] skrev bl.a.: »Ikke et ord om årsagerne til terrortruslen: Danmarks deltagelse i Irak-krigen, den officielle indvandrer- og antiislamretorik, marginaliseringen af andengenerationsindvandrere i samfundet, manglende respekt for og samarbejde med moderate muslimer og en positiv integrationspolitik. Kun flere penge og mere magt til politiet.«

I min tidligste journalisttid skrev jeg af og til lidt satirisk om tidens konge inden for TV-underholdningen, Otto Leisner, som jeg i øvrigt syntes var fabelagtigt dygtig. En dag blev jeg ringet op af en dame, som med svag stemme, nærmest som en døende, sagde til mig: »Vil De ikke godt lade være med at kritisere Otto Leisner? Det giver et stik i mit hjerte, hver gang De gør det!« Dette gav mig en alvorlig forskrækkelse. Jeg ville jo nødig have, at en god læser faldt død om af at læse mig. Men på en måde er jeg selv i samme situation nu. Jeg sætter nemlig stor pris på Svend Auken. Jeg har en anden politisk holdning end han, men som forskningsassistent Tina Magaard mindede om i en klog kommentar (Berlingske Magasin 9.11), så fastslog Plutark for 2.000 år siden, at man godt kan være uenige uden at være fjender. Svend Auken er én af landets betydeligste politiske begavelser. Derfor giver det et voldsomt stik i mit hjerte, når han siger noget, der ligger langt under hans eget videns- og intelligensniveau. Nu er jeg vist nok ved godt helbred, men hvor mange stik kan et hjerte tåle?

Svend Auken ved jo godt, at terroren og terrorens kilder intet har med danske forhold at gøre. Han kender de russiske nihilisters terror. Han kender den serbiske »Sorte Hånds« terror, de nationalistiske såkaldte frikorps’ terror efter Første Verdenskrig, nazisternes terror, inden de kom til magten og statsautoriserede den, IRAs terror, De Røde Brigader, Rote Armee Fraktion, Blekingegadebanden og mange, mange flere terrorbevægelser alene i Europa. Og apropos Rote Armee Fraktion, så har han sikkert også læst terroristen »Bommi« Baumanns selvbiografi »Wie alles anfing«, og der er ingen tvivl om, at han kender succesjournalisten og topterroristen Ulrike Meinhofs historie. Hvorfor skriver han så, at terroren har noget med debattonen, islamkritikken og integrationen i Danmark at gøre? Det er jo noget helt andet, der er på spil.

Psykologisk bærer terroristen på en byrde af umådeligt mindreværd kompenseret af storhedsvanvid. I et fremragende essay i Der Spiegel (7.11) kalder Hans Magnus Enzensberger ham for »den radikale taber«, en type, der findes til alle tider, men bliver farlig for andre end sig selv og sine nærmeste, når han finder fællesskab i en ideologi. For Ernst Röhm og hans brune bander hed den nationalsocialismen. For Rote Armee Fraktion marxismen. For vore dages terrorister er det islamismen. Til fælles har disse ideologier det destruktive had til Vesten og deres selvhøjtidelige henvisninger til nogle skrifter. Til fælles har de også den hensynsløse fremfærd mod deres egne, når disse ikke tænker som dem. Glem ikke, at langt det største antal ofre for den islamiske terrorisme er muslimer. Det, der først og fremmest adskiller bin Laden-terrorismen fra de terror-ideologier, vi kender så godt, er modernitetens grænseoverskridende teknologi, og så det forhold, at der nu er store skarer af fredelige muslimer i alle Vestens lande, som terrorismen forsøger at udnytte som gidsler og ofre. Alt dette ved Svend Auken lige så godt som jeg. Derfor giver det et stik i mit hjerte, når han udnytter terrorismen til dansk indenrigspolitik. Terrorismens væsen og metoder er ikke ukendte for os. Den kan aldrig sejre. Men den kan gøre frygtelig meget skade i vore samfund, hvis ikke vi selv gør os umage for at skelne mellem den og alle mulige andre problemer.

Oploadet Kl. 20:38 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar

1 kommentar »

  1. Kastholm er en herlig gut.

    Ifølge avisen mødte Claes Kastholm Hansen op i Ekstra
    Bladets redaktionssekretariat i stærkt beruset tilstand og
    forlangte sexuelt samkvem med de tilstedeværende kvindelige
    medarbejdere. Efter at være blevet afvist, forlod redaktøren
    lokalet og endte på et kontor, hvor han forrettede sin
    nødtørft.
    Derfra gik Claes Kastholm Hansen – kun iført jakke og
    sokker – ud på gaden, hvor tililende vagter fra Politikens
    Hus fik stoppet ham og sendt ham hjem i en bil.

    Kommentar by Morten Eriksen — 13. september 2007 @ 21:49

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper