24. august 2011

Kriminelle ‘er’ altid socialt belastede – Arbejdende ‘er’ en overklasse, der bør beskattes mere

I dagens udgave af Århus Stiftstidende kan man læse, at der er sket en fordobling af hærværk og indbrud i Gellerup. Den slags går op og ned, og det interessante er langvarige tendenser ikke halvårlige tal. En sætning er dog værd at fremhæve. Hvis bortforklaringerne fortsætter, så kommer der givetvis en dag hvor en stigning i antallet af sorte BMW’er, ses som udtryk for øget fattigdom.

“En ny opgørelse fra Østjyllands Politi mere end antyder, at Brabrand fortsat lever op til sit ry som Aarhus’ mest socialt belastede bydel.”

For de fleste journalister er der lighedstegn mellem ‘høj kriminalitet’ og ’social belastethed’, og det første kan sagtens være bevis for det sidste. Men hvis ’social belastethed’ ikke handler om økonomi, hvorfor er løsningen så altid flere penge.

Berlingske Tidende kolporterer i dag en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og journalist Lene Frøslev gør absolut intet for at gå bag om tallene – avisen kunne ligeså have trykt det officielle Resumé. Fra Tusindvis ryger ud af middelklassen.

Middelklassen i Danmark bliver mindre. De 30 pct. af befolkningen, der populært sagt er identificeret med villa, vovse og Volvo, er i løbet af syv år reduceret med 110.000 mænd og kvinder. Til gengæld er der siden 2002 kommet flere rige og endnu flere fattige. …

Det er nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som godtgør, at middelklassen i Danmark fortsætter med at falde. Og det tegner et billede af et mere og mere opdelt Danmark, både økonomisk og geografisk, påpeger chefanalytiker Jonas Schytz Juul.

»… Det går ud over sammenhængskraften og opfattelsen af Danmark som homogent samfund,« siger Jonas Schytz Juul. …

AE-rådet har anvendt OECDs fattigdomsgrænse, der bruges ved internationale sammenligninger. Det vil sige, at danskere, der har en indkomst mindre end halvdelen af gennemsnittet, regnes for fattige.”

Overskriften henviser til en faldende middelklasse, men går man ind i rapporten, så kan man se, at det ikke er korrekt. Middelklassen inkluderer tre grupper, og væksten i den højere middelklasse er langt højere end stigningen i den lavere middelklasse, og den samlede middelklasse er i perioden vokset med 1100 personer.

(Arbejdernes Erhvervsråd, 24. august 2011: Middelklassen bliver mindre; s. 5)

Som rapportens metode er skruet sammen, så vil alt andet end højere skatter på det arbejdende Danmark, til fordel for folk på overførselsindkomster (herunder ikke mindst indvandrere), give grund til bekymring. Først kalder man ulighed for fattigdom, hvorefter man introducerer udtrykket (økonomisk) ‘polarisering’. Ingen ønsker polarisering, og løsningen er ligetil: Stem for økonomisk omfordeling – stem rødt!

(s. 3)

Fra rapportens egentlige konklusion – “Bekymring for øget polarisering” (s. 6).

“En stor del af forklaringen på stigning i fattigdommen i Danmark er den fordelingspolitik, der er ført. Først og fremmest fordi, man har reduceret ydelserne for dem, der ligger i bunden af indkomstfordelingen. Det er tilfældet for f.eks. starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen.

Fremadrettet er der ikke noget, der tyder på, at fattigdommen i Danmark falder, eller polariseringen bliver mindre. …

Derudover vil stramningen af 450-timersreglen, forkortelsen af dagpengeperioden og faldet i børnefamilieydelsen fremover være med til at reducere indkomsterne for dem i bunden, hvilket også trækker i retning af en større fattigdom.”

Opdate. Det viser sig, at Helle Thorning-Schmidt og Morten Bødskov, som de to eneste politikere har sæde i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

The URI to TrackBack this entry is: https://www.uriasposten.net/archives/28029/trackback

24 Comments »

  1. Der kan vel også argumenteres for, at da der kommer flere studerende og flere pensionister, så vil andelen af fattige/lavere middelklasse stige da disse grupper har en lav indkomst.
    I den sammenhæng kan man have millioner stående på kontoen og samtidig modtage folkepension. Derved bliver man talt med som fattig, på trods af at man reelt er millionær.

    Kommentar by Anonym — 24. august 2011 @ 13:35

  2. Der kan vel også argumenteres for, at da der kommer flere studerende og flere pensionister, så vil andelen af fattige/lavere middelklasse stige da disse grupper har en lav indkomst.
    I den sammenhæng kan man have millioner stående på kontoen og samtidig modtage folkepension. Derved bliver man talt med som fattig, på trods af at man reelt er millionær.

    Kommentar by Anon — 24. august 2011 @ 13:35

  3. -> Anonym

    Der bliver flere og flere ældre, og det skal forøge uligheden, det medierne med henvisning til røde organisationer kalder fattigdom. Succes med at få flere unge i uddannelse, vil på samme måde forøge ‘problemet’.

    Kommentar by Kim Møller — 24. august 2011 @ 13:38

  4. Morale: Når indvandrerne laver hærkværk og kriminalitet, er det fordi, de ikke får penge nok. Hvilket så er forklaringen på, at samfundet ikke hænger sammen. Fik de flere penge, ville de ikke lave hærværk og sammenhængskraften ville træde i funktion.

    Kommentar by machiavelli — 24. august 2011 @ 13:40

  5. Ja, det er ren gak gak machiavelli.

    Lene Frøslev er en rendyrket amatør.

    Kommentar by Cicero — 24. august 2011 @ 13:48

  6. De er ikke fattige. Definitionen handler slet ikke om fattigdom: “danskere, der har en indkomst mindre end halvdelen af gennemsnittet, regnes for fattige.”
    De kan også være rige eller ihvertfald godt ved muffen :)
    F.eks.
    “Gentofteborgere, der har en indkomst mindre end halvdelen af gennemsnittet.”
    “Kuwaitere, der har en indkomst mindre end halvdelen af gennemsnittet.”
    Lavkomisk polemik af Arbejdernes Erhvervsråd, der burde nævne, at det relative mål for indkomstfordelingen ikke måler fattigdom OG AT HELLE THORNING-SCHMIDT SIDDER I BESTYRELSEN.
    God valgkamp til AE og Rød Blok, MEN TROR I VIRKELIG, AT VÆLGERNE ER SÅ DUMME?

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 24. august 2011 @ 14:47

  7. -> anti-marx anno dazumal

    Vidste godt de samarbejdede, men at AE ligefrem havde integreret Thorning og Bødskov i tænketanken, gør det hele endnu mere grotesk. Har indsat oplysningerne i en opdate.

    Kommentar by Kim Møller — 24. august 2011 @ 14:59

  8. Hørte i Mennesker og Medier i fredags, at Berlingske har opsagt/vil opsige samarbejdet med Ritzau. Det kan de også roligt gøre, for de er selv så rigeligt inkompetente.

    Kommentar by Hr. Snusk — 24. august 2011 @ 16:11

  9. -> Hr. Snusk

    Det er bare et forhandlingstrick for at sænke prisen. Tro mig de skriver under.

    Kommentar by Kim Møller — 24. august 2011 @ 16:18

  10. #6 – anti-marx anno dazumal
    “MEN TROR I VIRKELIG, AT VÆLGERNE ER SÅ DUMME?” siger anti-marx anno dazumal i en kommentar.
    Ja, desværre. Der er næppe nogen der kan vurdere niveauet af deres vælgeres intelligens bedre end socialkammeraterne.

    OT. er der nogen der ved om Thorning Smidth-familien stadig lobber sig med lav sweitsisk skat?

    — 24. august 2011 @

    Kommentar by Pesodym — 24. august 2011 @ 16:45

  11. Dertil kommer jo, at det er en RELATIV fattigdomsgrænse der bruges, ikke en absolut. Det vil sige at man sagtens kan have indkomstfremgang fra år til år, samtidig med at man statistisk set ryger fra middelklassen ned i “de fattige”. Det eneste det kræver er, at “de rige” arbejder endnu hårdere og tjener endnu flere penge.

    Kommentar by Henrik — 24. august 2011 @ 16:47

  12. Var det ikke også Arbejderbevægelsens… som stod for Suicidaldemokraternes ulovlige arkiv over danskere som de ikke kunne lide.

    Kommentar by Fritz — 24. august 2011 @ 17:37

  13. En undersøgelse af denne karakter er underlig abstrakt. Den bygger på nogle indkomsttal, der kan være alvorligt fejlbehæftede eller fejlfortolkede. Undersøgelsen viser intet om de faktiske levevilkår eller deres udvikling. De økonomiske problemer som folk vitterligt kan have, får vi intet at vide om.

    Journalisten viser at hun ikke har forstand på de tal hun omtaler ved at skrive at “AE-rådet har anvendt OECDs fattigdomsgrænse, der bruges ved internationale sammenligninger. Det vil sige, at danskere, der har en indkomst mindre end halvdelen af gennemsnittet, regnes for fattige.”

    Men det er ikke halvdelen af gennemsnitsindkomsten det drejer sig om. Det er halvdelen af medianindkomsten, hvilken også fremgår af undersøgelsen. Men hun ved nok ikke hvad en median-værdi er.

    I undersøgelsen hedder det at “En stor del af forklaringen på stigning i fattigdommen i Danmark er den fordelingspolitik, der er ført. Først og fremmest fordi man har reduceret ydelserne for dem, der ligger i bunden af indkomstfordelingen. Det er tilfældet for f.eks. starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen.”

    Men fordi man har reduceret ydelserne for dem der ligger i bunden, bliver der jo ikke flere af dem! Hvor mange er det i øvrigt der er på disse ydelser. Hvorfor er det ikke anført. Og der er faktisk også mange “i bunden” der har fået øget ydelserne.

    Uligheden i Danmark ville i øvrigt være meget mindre hvis man medregnede de gratis ydelser det offentlige stiller til rådighed i et velfærdssamfund som vores.

    Jeg tror ikke meget på den slags undersøgelser.

    Kommentar by Niels P. — 24. august 2011 @ 22:01

  14. Lad mig til ovenstående tilføje: Det abstrakte vidner om en ligegyldighed for de reelt fattige. Undersøgelsen passer derimod til socialdemokraternes politisk-ideologisk kamp om stemmerne.

    Kommentar by Niels P. — 25. august 2011 @ 00:40

  15. Kim

    Din analyse er delvist forkert.

    Det er rigtigt at den Samlede Middelklasse (Lavere + Middel + Højere Middelklasse) er steget med 1,100 personner i perioden 2002 til 2009 (Tabel 3. Udvikling i de fem indkomstklasser, 2002-2009, side 5)

    Tallene giver sammenlagt 84,000 + 27,900 – 110,000 = + 1,100

    men når man korrigerer for befolkningsudviklingen for perioden 2002-2009, ser tallene ikke så gode ud.

    Tallene giver sammenlagt 44,300 – 150,700 – 8,800 = – 115,200 personner.

    Hvis vi så trækker de 13,200 personner fra som er gået fra den samlede middelklasse til De Rige fordi vi forbinder flere rige som et positivt træk da folk får flere penge mellem hænderne, øget velfærd, øget muligheder for at forbruge, selvrealisation osv osv så lander vi på 102,000 personner som er tilvæksten hos De Fattige.

    I andele af den samlede befolkning, så faldt den samlede middelklasse fra 91.5 % af befolkningen til 89.4% af befolkningen i reelle tal og de fattiges andel steg fra 4.5 % til 6.4 %.

    Konklusionen er, at der er sket en “polarisering” af indkomsterne i løbet af 2002-2009. Middelklassen taget som helhed har mistet nogle medlemmer, nogle er sivet til “de fattige” mens andre er sivet til “de rige” Flere er sivet til de fattige. Dog er middelklassen stadigvæk den største indkomstklasse i Danmark.

    Resten af rapportens konklusioner kan man dog ikke bruge til en skid, da de ikke forholder sig til købekraften, netto-indkomst efter skat eller nettoindkomst efter faste udgifter, ej heller heller til indkomstens art eller type er ikke behandlet. Man kan f.eks. IKKE sige noget om starthjælpens effekt på denne polariseringstendens og man kan heller ikke sige noget om denne tendens på 5 år er en løbende tendens eller en uafhængig hændelse der retter sig op igen i de efterfølgende år.

    Derudover véd vi jo ikke hvordan udviklingen har været fra 1999 til 2009 og hvorfor er år 2002 valgt som start år?

    I min optik er tallenne behandlet korrekt, men konklusionerne deraf, især de politiske konklusioner er forkerte. Dernæst er journalisternes behandling af konklusionerne under al kritik, men det er jo de færreste journalister der ved havd en brok eller procent er for noget.

    Kommentar by Vantroende — 25. august 2011 @ 07:54

  16. -> Vantroende

    Jeg valgte at tage AE på ordet, når de hævder at “Middelklassen bliver mindre”. Det gør den ganske rigtigt forholdsvis, men det væsentlige for undertegnede er ikke det og det tal, men undersøgelsen overordnede politiske tendens og statistiske ubrugelighed.

    Kommentar by Kim Møller — 25. august 2011 @ 11:19

  17. ->Kim Møller.Enig.
    Alle er blevet rigere siden 2001. Det fremgår selv af AE’s manipulerede tal. Målet der anvendes måler helt indlysende ikke fattigdom og der er yderligere fiflet med data for at få nogle ønskede resultater.
    Se denne kryptiske box i AE’s rapport og overvej, hvem det er, der får “gavn” af de forskellige korrektioner/manipulationer.:
    “I dette kapitel er det udviklingen i – og fordelingen af – den disponible indkomst, der er i fokus, dvs. indkomsten efter skat. I
    den disponible indkomst indgår et beregnet afkast af ejerbolig, som skal opfange de forhold, at boligejere besidder et formueaktiv
    i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning
    hertil skal lejere betale husleje ud af den disponible indkomst.
    For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen,
    som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes som fire procent af den aktuelle ejendomsvurdering i hele perioden.
    Samme fremgangsmåde anvendes af Finansministeriet, jf. ”Fordeling og Incitamenter, juni 2004”.
    For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for
    forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo som par, fordi en
    række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korrigeret med ækvivalensfaktoren, der
    grundlæggende er et mål for, hvor mange ”enlige” voksne en familie indkomstmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes
    som (antal voksne + antal børn)^0,6. En familie med to voksne uden børn har f.eks. en ækvivalensfaktor på 1,52. Den disponible
    indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle
    familiemedlemmer – herunder eventuelle børn – får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie med to voksne,
    der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis 100.000 og 200.000 kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med
    en disponibel indkomst på (100.000+200.000)/1,52 = 197.900. Den familiemæssige ækvivalering af indkomsterne medfører
    således en omfordeling inden for familien.
    Opgørelsen foretages på meget detaljerede data, der først er tilgængelige med nogle års forsinkelse. Nyeste data-år er 2007.
    For at kunne sammenligne med dagens priser er niveauet kørt frem med lønudviklingen, uden at det påvirker fordelingen.”

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 25. august 2011 @ 13:56

  18. PS. Den manipulerede undersøgelse fik fuld skrue i DR radio og TV og vist også i TV2.
    Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (med Helle Thorning-Schmidt og Morten Bødskov) må have været svært godt tilfreds? Det gled fint ind i deres(og DR’s)valgkampagne ;)

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 25. august 2011 @ 15:40

  19. Man skal også huske på at alle de tal kun bygger på folks officielle indkomst.Man kan som kriminel sagtens leve fedt og køre rundt med sine to kumpaner i sin nye sorte BMW 320i (tre-tyve-i – fik I den?), samtidig med at ens eneste indkomst på papiret er invalidepension.
    Det er jo ret få, der er stupide nok til at opgive deres indtægter fra vold, narkosalg og afpresning til Skattefar.
    Særligt i betændte områder er der jo i sagens natur en stor forskel på folks reelle og officielle indtægt, og det gør selvfølgeligt kun venstrefløjens “send-flere-penge” argument endnu mere naivt og latterligt.

    Kommentar by Hertz — 25. august 2011 @ 16:39

  20. ->Hertz. Ja. Og bemærk som det kryptisk fremgår af en box i AE Rapporten er husejere tillagt en fiktiv indkomst – 4% af ejendomsvurderingen. Dvs hvis ejendomsvurderingen er 2 mio bliver der til den DISPONIBLE årlige indkomst lagt 80.000 kr! :)

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 26. august 2011 @ 07:54

  21. ->Hertz. Ja. Og bemærk som det kryptisk fremgår af en box i AE Rapporten er husejere tillagt en fiktiv indkomst = 4% af ejendomsvurderingen. Dvs hvis ejendomsvurderingen er 2 mio bliver der til den DISPONIBLE årlige indkomst forhøjet 80.000 kr!

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 26. august 2011 @ 07:57

  22. PS. Og lejerne får selvfølgelig ikke tillagt værdien af deres “boligsikring” ;)

    Kommentar by anti-marx anno dazumal — 26. august 2011 @ 08:00

  23. 320i ha ha

    Kommentar by Nielsen — 26. august 2011 @ 19:27

  24. Det kunne også være interessant at få at vide hvor stor udskiftningen er i gruppen af ‘fattige’.

    De studerende, som var i gruppen af fattige i 2002, har jo for manges vedkommende fået et job, bolig mm – og har dermed bevæget sig op i middelklassen – og nogle endnu højere op. På den anden side er alle de der var børn i begyndelsen af perioden flyttet sig op i grupperne.

    Med andre ord – hvor mange er permanent i grupperne?

    Kommentar by Hodja — 26. august 2011 @ 22:09

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper