22. november 2005

Michael Jalving uddeler velfortjente hug til sociolog Dominique Bouchet

Fra dagens Berlingske Tidende – Michael Jalving rykker lidt rundt med Dominique Bouchet som fortjener alt han får.

Giv dem kager!
Sociologen Dominique Bouchet, endnu et af verdens utallige velmenende mennesker, er bekymret og har derfor skrevet en kronik i selveste Politiken. »Sprængt by, tabte bånd«, hedder den med en titel, som ville havet passet Baudelaire bedre end Bouchet. Her skriver sidstnævnte, at vi ikke skal give »uromagerne« skylden for vandalismen, volden og vanviddet i Paris. Det sidste er naturligvis ikke sociologens ordvalg, han taler om »uroligheder«, ligesom danske medier omtaler voldsmændene som »bøller« eller »lømler«. Som sociolog er Dominique Bouchet naturligvis ekspert i at tale uden om problemet og minder derfor læserne om, at »det er for groft at pege på indvandreres manglende vilje til at blive integreret«. Naturligvis. Problemet er meget kompliceret, nemlig det ufattelige, at nogle unge muslimer i mødet med Vesten tror, de er Vorherre. Utroligt, men sandt. Det vil sige kun utroligt, hvis man som Bouchet og Co. nægter at iagttage virkeligheden, der tilmed rummer en historisk pointe. Ligesom under den første franske revolution, den i 1789, finder den anden franske revolution sted, mens magthaverne, herunder medierne, benægter den. Så giv dem dog kager! Eller buskort og forståelse. Eller »samfund«, som sociologen skriver med kursiv. Hvis jeg var Dominique Bouchet, ville jeg droppe lyrikken og i stedet overveje, hvor jeg parkerer min Renault 5, eller hvad jeg siger offentligt. Men det er vel netop derfor, han skriver, som han gør. Sociologen er ikke bekymret. Han er skrækslagen.

Kronikken er ikke online, men klagesangene er hørt før – fra Sprængt by, tabte bånd.

“De ved, at man skal kunne bevæge sig for at få del i samfundet, men trafikstrømmen går uden om dem. De er henvist til byens dybe huller , dvs. til boligkvarterer, hvor busserne ikke tør køre efter kl. 21, og hvor ens knallert eller bil kan blive stjålet eller brændt når som helst, og hvor selv politiet ikke kan opretholde lov og orden. De føler sig fanget, hvorimod de rige frit kan vælge en isolation, de oplever som en befrielse… Modsætningsvis har beboere af udenlandsk oprindelse i disse bebyggelser i dag sjældent midler til at rejse til og fra deres hjemland, og de er ofte bange for at vende tilbage til det af angst for ikke at kunne komme ud af det igen.

Dette afstedkommer to politiske reaktioner. Den ene kommer fra dem, som trods alt har lidt håb endnu, og som har noget, de gerne vil forsvare, men som oplever vold og forfald alt for tæt på. Disse mennesker holder fast ved deres zoner trods alle vanskeligheder, fordi de føler, at de har valgt dem, og at de har ret til at være hjemme hos sig selv. Samtidig føler de sig også fanget i en fælde og ude af stand til at nyde denne ret. De ved, at salget af deres bolig ikke ville kunne indbringe nok til at hjælpe dem ud. De frygter, at situationen vil forværres yderligere som følge af kvalitetsforringelsen af skolerne, den kollektive trafik m.m. De er bange for at blive overfaldet eller bestjålet. Det er disse grupper, som bliver meget modtagelige for taler, som gør sikkerhedsspørgsmålet til det centrale. Og det er vi også vidne til i Danmark.

Den anden reaktion kommer fra dem, som ikke føler, de har noget som helst at tabe. Det var faktisk Amadeo Bordigas definition på proletariatet. Bordiga var en af grundlæggerne af det italienske kommunistparti. Han mente, at det var »dem, som ingen reserve havde«, som ville vælte det system, som udbytter dem, fordi de ikke kunne andet end at forsøge at tilegne sig et eller andet for at overleve, når krisen kom. De andre klasser ville stadig have penge, fødevarer, muligheden for at rejse væk eller en stump jord, de kunne dyrke. Som bekendt skulle proletariatet derpå overtage produktionsmidlerne til egen fordel.

Måske er det i virkeligheden sociologerne der er ofre. De skriver og skriver, men ingen tager dem seriøse. Det tror da pokker.

PS: Dominique Bouchet var manden der i 1991 oversatte Allan Blooms mesterværk The Closing of the American Mind til dansk. I efterskriftet til Historien om vestens intellektuelle forfald giver han klart udtryk for sin kritik af Blooms konservatisme. (sammenlign evt. med John Botoftes skamrosende (perspektiverende) indledning til den danske udgave af Edward Said’s Orientalisme)

2 Comments »

  1. På DR2´s udmærkede program DEADLINE kunne man for et par uger siden hører den dansk/franske sociologi-professor Dominique Bouchet analysere situationen i Frankrig.

    Bouchet lod ikke til at være særlig overrasket over de voldsomme uroligheder i hans hjemland. Optøjerne i Frankrig kom skam slet ikke bag på sociologerne, da de jo “var det forudseelige resultat af en 30-40 års udvikling”.

    JA NETOP, hr. Dominique Bouchet. Men alle vi, der så længe har været kritiske og protesteret imod den europæiske elites fuldstændigt misforståede og fejlslagne indvandringspolitik er igennem tiden – ikke mindst af SOCIOLOGERNE – blevet stukket alle mulige og umulige skumle motiver i skoene, og blevet kaldt “fremmedhadere”, “racister” og det der er værre!

    NU – da multikulturalismens dødsbo skal til at gøres op – hævder en fremtrædende sociolog, og tidligere fremtrædende fortaler for den “multikulturelle” utopi min sandten frisk og frejdigt, at han og hans kollegaer hele tiden har vidst, hvor det bar hen…!
    Jamen…….UTROLIGT: Hvis DET er rigtigt, så er det altså ikke DUMHED; men FORBRYDELSE, man skal anklage de intellektuelle fortalere for multikulti-ideologien for gennem så mange år at have udøvet!? Tænk: På én og samme tid at være klar over, at éns kritikkere i grunden har ret, og så ALLIGEVEL ikke blot lade som om man er fuldstændigt uanfægtet; men tværtimod svine dem til med sprogets værste gloser!!!

    Kommentar by LH — 23. november 2005 @ 15:30

  2. Deadline er måske nok bedre end gennemsnitligt i DR-regi, men er bestemt ikke udemærket. Bouchet (og Metz) i Deadline: http://www.uriasposten.net/?p=2758

    Kommentar by Kim Møller — 23. november 2005 @ 16:26

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper