5. december 2005

Magasinet Søndag om dødsstraf i USA – Svend Auken om den ufornuftige præsident

Magasinet Søndag havde igår dødsstraf som gennemgående tema, og Kim Bildsøe Lassen, korrespondenten Steffen Gram og Svend “mere som USA-kender end som politiker” Auken gav den sædvanlige gang pseudo-analyse. Anledningen var henrettelsen af dobbeltmorderen Kenneth Lee Boyd – nummer 1000 i USA siden dødsstraffens genindførelse i 1976. (et tal der svarer til 3-4 måneder i Kina, naturligvis ikke oplyst).

Hvordan kan det være USA fastholder dødsstraffen blev Steffen Gram spurgt, og nogle sekunder efter kørte han løs med det religiøse argument, historien om dommer Scalia og det gamle testamentes ‘Øje for øje tand for tand’. To tredjedele af amerikanerne var for dødsstraffen lød det, og når man blot ignorerer at kun 10-12 pct. af amerikanerne er evangelisk kristne – så er der intet paradoks.

Dernæst var der fire ubehagelige minutter med Svend Auken, som lyste af harme, mens han forklarede at USA ikke ville kunne blive medlem af EU?!? Så talte han lidt om Scalia, om det fromme bibelbælte som var det virkelige Amerika, lidt om amerikanske tortur-fængsler i Europa (??) og slutteligt lidt om senator McCain – “som fremlagde denne resolution i det amerikanske Senat, hvor 92 pct. af senatorerne stemte for den – så der er en bred fornuft – det der kan chokere mig er den amerikanske præsident ikke vil følge senatet i det her spørgsmål.”

Dødsstraffen har været et stort emne i de danske medier i en lille uge. Jeg har endnu ikke set en analyse som belyser emnet fra begge sider. Hvorfor må danskerne ikke få at vide, at dødsstraf i USA har reddet uskyldige menneskeliv?

Oploadet Kl. 20:28 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

12 Comments »

  1. Jeg er SÅ træt af at de så tit hiver Auken ind under dække af “USA-Ekspert”. Der er jo ingen tvivl om at denne venstreorientrede socialdemokrat ikke bryder sig om USA. Og Steffen Gram har jeg alt for mange gange haft fornøjelsen at læse om i MetroExpress hvor hans anti-Bush´ske klummer har været at finde.

    Kommentar by Anders J — 5. december 2005 @ 21:07

  2. Ja, det er uhyrligt, at man skal lægge øre til hele tre USA-hadere i samme udsendelse. Hvis man troede, det ville hjælpe,gav man den enøjede DR-ledelse en skidtspand. Men tro mig, det bliver værre endnu. Nu kommer den amerikanske udenrigsminister, Condoleeza Rice til Europa for at sige et par sandheder, og så får de travlt derinde i det røde parnas.

    Kommentar by Niels Juel — 5. december 2005 @ 23:29

  3. Ja, dér var den igen: “USA-kenderen Svend Auken”. Jeg har aldrig forstået hvordan det er lykkedes Svenno at markedsføre sig som USA-kender. Kan nogen forklare mig på hvilket grundlag? Har han rejst meget i landet? Har han studeret det politiske system? Har han amerikanske venner og bekendte? Har han studeret derovre? Hvad ved Svend Auken i det hele taget om USA, som så mange andre ikke ved? Eller skal vi bare erkende, at Danmark er landet, hvor man bliver USA-ekspert, når blot man mener en masse (negativt) om USA og amerikanere.

    Kommentar by G. Christiansen — 6. december 2005 @ 02:10

  4. Auken læste et år i USA 1961-62 (dvs. da han var omkring 18 år og da Kennedy var præsident), og så har han efter eget udsagn rejst en del i landet. Derudover læser han Time, Newsweek og International Herald Tribune, og dertil amerikanske forfattere som John Steinbeck og John Grisham. Det fremgår af denne artikel fra Søndagsavisen fra 2004: http://www.sondagsavisen.dk/Site/Arkiv/legArc-rv-sf/Artikler/Udland/591b89cb-ba31-11d5-9366-0010b555f137.htm

    Han ved givetvis mere end de fleste i hans omgangskreds og det er vel pointen. Blandt de blinde er den enøjede konge.

    Men jeg har eksemplevis boet i landet i tre år tilbage i 80-erne og målt efter den Aukenske ekspert-målestok er jeg formentlig en langt større ekspert. Sjovt nok er jeg næsten altid uenig med det han siger om landet.

    Kommentar by Søren Rasmussen — 6. december 2005 @ 08:58

  5. Uriasposten spørger: “hvorfor danskerne ikke må få at vide at dødsstraf har reddet uskyldige menneskeliv” ?
    Jeg vil tro, at svaret herpå er at dødsstraf selvfølgelig ikke kan redde nogen liv, medmindre man er ramt af klarsyn og spådomsevner. Disse “reddede liv” kan kun beskrives i sandsynligheder, som ville opfyldes også ved andre person-isolerende løsninger, – løsninger som har den fordel, at de kan omgøres ved fejl eller anden force majeure.
    Den store anke mod dødsstraffen er jo som bekendt ikke spørgsmål om umiddelbar hensigtsmæssighed, men et moralsk spørgsmål. Den er ganske enkelt i den vestlige civilisation indlejret i et før-kristeligt tankeunivers (øje for øje etc.), og ikke noget at propagandere for indførelse af i hvad der – ihvertfald formelt – er fredstid, i Danmark i 2005.
    Dette er ikke nogen kritik af din kritik af Aukens kritik-focus. Hans sammenblanding af gammeltestamenteligt fundament og kristendom er pinagtigt stupid for en mand der går i kirke når TV filmer og søster præker og der snart er valg.
    Men faktum er jo, at straffesystemet er Gudsegetland’s moralske achilleshæl.
    Og man skal ikke nødvendigvis altid mene det modsatte om hvadsomhelst i forhold til dem dem man er uenig med om et eller andet væsentligt.

    Kommentar by ploeck — 6. december 2005 @ 16:46

  6. “Disse “reddede liv” kan kun beskrives i sandsynligheder, som ville opfyldes også ved andre person-isolerende løsninger, – løsninger som har den fordel, at de kan omgøres ved fejl eller anden force majeure.”

    Muligvis og måske ikke. Dødsstraf kunne tænkes at have en afskrækkende virkning på potentielle voldsmænd som andre personisolerende løsninger ikke havde. Lad os bare tage eksemplet med unge adfærdsvanskelige som tilbydes luksusbehandling af en tænkt kriminalforsorgen. De kunne isoleres på en ø i Caribien med fri bar og lækre piger. Ville ikke skade samfundet mere (ikke vores anyways), men mon det gavner lige så meget som dødsstraf?

    Nu er jeg ikke fortaler for dødsstraf (ved ikke om Møller er), men Det ville jo nuancere billedet på uheldigvis, hvis man nævnte evt. gavnlige effekter. Måske er dødsstraffen simpelthen den optimale løsning i multikulturelle samfund?

    Kommentar by Kimporator — 6. december 2005 @ 18:04

  7. Ganske påfaldende er det jo, at i de sidste 100 år, hvor de humane har kunnet udbrede deres humanisme over alle vi gammeltestamenteligt kristne, så er det lykkedes dem, at slå mere end 150 millioner mennesker ihjel i direkete godgørende kampagner.

    Alene i danmark har de gode mennesker, i deres ihh så humane og lige hospitalssystem, slået over 5000 mennesker ihjel om året i de sidste mange år ifølge WHO.

    Igen og igen må man konstatere, at hvor munden er fuld af mad, kan der ikke blive plads til at hjernen kan vokse.

    Mvh. Børge.

    Kommentar by Børge — 6. december 2005 @ 19:05

  8. Jeg er bestemt ikke for indførelsen af dødsstraf i Danmark, men der er for mig at se stor forskel på USA og Danmark anno 2005. Når medierne vælger ikke at fortælle om sandsynlige gavnlige effekter, mens de fokuserer intens på Bush og det gamle testamente med brug af traditionelle Bush-bashere – så gør journalisterne ikke deres arbejde. De fodrer blot fordomme. Hvorfor er det ikke relevant at fremtlægge pro-argumentationen. Escalia er ikke USA.

    Når Bush får valgt en dommer eller andet, så rettes fokus på den indenlandske modstand – og skulle han få vedtaget noget ensstemmigt, så surfes dokumententer frem fra ACLU mfl. Når 2/3 af USA er for, så kan det næppe være DGT som er afgørende.

    Selvfølgelig snakker vi sandsynlige gavnlige effekter. Helt på samme måde som ‘Fart dræber’-kampagner.

    Kommentar by Kim Møller — 6. december 2005 @ 20:15

  9. Dødsstraf ER gavnligt for et land der er plaget af høj frekvens af grove forbrydelser.

    Enhver der ved blot en smule om kriminologiens ABC, vil kunne nikke genkendende til det faktum, at den potientielle straf for en strafbar handlng er en af de faktorer, som en bred vifte af gerningsmænd overvejer før de handler. Dermed har dødsstraf en vís præventiv virkning over for både umiddelbare gerningsmænd og univelsert for potientielle gerningsmænd.

    Der er ingen videnskabelig vej uden om dét faktum. End of story.

    Kommentar by DaLi — 6. december 2005 @ 22:43

  10. “Disse “reddede liv” kan kun beskrives i sandsynligheder, som ville opfyldes også ved andre person-isolerende løsninger, – løsninger som har den fordel, at de kan omgøres ved fejl eller anden force majeure.”

    Forkert.

    1. Der er adskillige statistiske undersøgelser, som dokumenterer dødsstraffens afskrækkende effekt. Den viser sig at være kraftigst, der hvor dødsstraffen bruges hyppigt, eksempelvis i Texas.

    2. Siden 1973 har over 800 dømte amerikanske drabsmænd begået nye drab, efter at de blev løsladt. Disse +800 ofre kunne have været reddet, og det er ikke spor hypotetisk. Drabsmanden Peter Lundin blev løsladt fra et amerikansk fængsel og vendte tilbage til Danmark, hvor han dræbte tre mennesker, heraf to fuldstændigt sagesløse børn. Hvis Lundin var blevet gasset eller på anden måde aflivet som det kryb, han var og er, ville disse to børn være i live i dag.

    Kommentar by Lama Q — 7. december 2005 @ 11:23

  11. re: Lama Q: jeg anerkender eksistensen af, og det tragiske i de mange drab der nævnes. Blot synes det mig, at det ikke er de løsladtes eksistens som sådan, men selve løsladelsen, der er årsagen. Og et skrabet isoleret liv (og ikke Kimporators forestilling ovenfor om paradisisk tilstand) til måske et par tusind mennesker er vel hverken fra eller til på et stort lands budget, specielt hvis den personlige forsørgelse skete via en eller anden produktion, og det ville de gladeligt deltage i, for ingen gider stirre ind i væggen på livstid.
    Og vi kan også hurtigt enes om det grotesk mangelfulde i, at Lundin kunne sidde i årevis i et amerikansk fængsel uden at de opdagede han var rablende psykopatisk. Det var ignorant uansvarligt.
    Og så vil jeg gerne understrege igen, at min stillingtagen her er moralsk. jeg har efterhånden vænnet mig til tanken om, at der ikke er noget alternativ som civilisatorisk global og holdbar grundlov end de ti bud, som siger bla.a. at man ikke må slå ihjel. De bunker af undskyldninger og undtagelser fra disse bud, som islam udgør, er problematiske nok for menneskesamfundets udvikling. Der er ingen grund til at ætse yderligere i dem, nærmere få dem re-etableret.
    Jeg ved det lyder lidt luftigt og idealistisk, men det gode eksempel er jo aldrig dårligt.

    Kommentar by ploeck — 14. december 2005 @ 14:49

  12. De positive effekter ved dødsstraf? Dem er der sgu ikke særlig mange af! jeg synes det er ekstremt uoplyst et eller andet sted, at skrive at fordi en morder er blevet henrettet er vi andre “i sikkerhed”. så skulle vi jo bare henrette alle! Ham der har slået sin kæreste, tænk hvis han gør det igen, henret ham!! det jo latterligt.. den eneste grund er hævn, og øje-for-øje princippet.. selvfølgelig er det det! undersøgelser viser at stater uden dødsstraf har mindre kriminalitet, så det er ikke engang afskrækkende!
    min mening er afskaf dødsstraffen, det bringer et civiliseret land som USA helt ned og skrabe bunden med Iran og Kina.

    Katrine

    Kommentar by Katrine SL — 27. april 2008 @ 18:31

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper