14. februar 2006

Digteren Jesper Berg fra Syrien: Selv flere penge, og lad Fogh undskylde

Mere oikofobi fra overdrevet. Digteren Jesper Berg direkte fra Damaskus på P1 Orientering. Det blev som ventet en gang venstreradikal offerrolletænkning, og et bombardement af selvmodsigelser. Vesten skal finansiere syriske unges uddannelse, så syrierne kan få et værdigt liv. Irak-krigen er imperialisme, og demokrati skal nok komme hvis bare Fogh Rasmussen havde undskyldt den danske ytringsfrihed.

Transkript af Danskeren Jesper Berg vil ikke forlade Syrien (7,20 min).

Jesper BergJamen jeg hører til flere steder, jeg tror hele den her problematik som er opstået, da Jyllandsposten og Fogh Rasmussen har svært ved at forstå man både kan være muslim og dansker. Ligesom folk her har svært ved at forstå man kan have flere identiteter.

Eva Suskiewicz, P1: Hvad er blevet anderledes i din hverdag siden krisen begyndte?

Jesper Berg: Ja, altså  – man er ikke så stolt ved at sige man er dansker længere, det er helt sikkert. Men jeg vil samtidig også sige, at her i Damaskus hvor jeg bor har jeg ikke haft dårlige oplevelser. Jeg er ikke blevet chikaneret, de folk som kender mig har forsat med deres venlige stil overfor mig, og andre folk der har hørt at jeg er fra Danmark, har også understreget at jeg er velkommen.

Eva Suskiewicz, P1: Der har været en regeringsomdannelse her i Syrien i weekenden, og set med Vestens øjne, så forlyder det at rokaden styrker en hård anti-vestlig linie i Syrien. Du lægger ikke skjul på at du er pessimistisk omkring hvad der kan ske efter Muhammed-bataljen – hvad er det du frygter?

Jesper Berg: Det, der er problemet, er at folk som Fogh Rasmussen, George Bush og Condoleezza Rice, de taler jo sådan set til folk som Osama bin Laden, potentielle Osama bin Laden’er. Det jeg selv prøver, og grunden til at jeg bor i Mellemøsten, det er at jeg prøver at tale med folk, som er moderate, og som ønsker at have samkvem med Vesten og folk som mig. Jeg tror simpelthen at det man skal forstå det er, at alle de moderate krafter her, har jo ligesom gået og været bange for, ligesom muslimerne i Danmark, at vi dvs. Vesten og vores regeringer og nationer, ikke respekterer dem, men foragter dem – og øh hver gang de har set tegn på det, så har de peget på det, dem vi kalder for fundamentalister, som har være overbeviste om det, hovedparten siger det jo – der er ingen respekt for os. Det vi har gjort, vi har peget på noget som vores intervention i Irak, vores regeringer har sagt at det handler ikke om religioner, men det der er sket, med sagen fra Jyllandsposten, og især det at den danske regering ikke vil tage et principielt og moralsk standpunkt ind i sagen, er at folk har fået bekræftet deres frygt for at Vesten ikke respekterer dem.

Eva Suskiewicz, P1: Hvad kan det så føre til?

Jesper Berg: Det er jo ikke det bedste udgangspunkt for dialog. Det er paradoksalt, at et land som Danmark som er besættelsesmagt i Irak, som i det omfang vi overhovedet har haft en debat om vores deltagelse i Irak, og vores deltagelse i besættelsen af Irak, i det omfang vi overhovedet har haft en debat siger vi det er for at indføre demokrati og menneskerettigheder. Hvordan kan man tro på det? Hvordan kan irakerne tro på det? Hvordan kan araberne og muslimerne tro på det, hvis man som udgangspunkt ikke er villige til at acceptere deres religion, dvs. deres identitet, deres traditioner, hvorledes de forstår sig selv. Resultatet for dem bliver så selvfølgelig at det her det handler om imperialisme og egne vestlige interesser, og ikke om principper, og ikke om samkvem.

Eva Suskiewicz, P1: Hvad mener du der skal til nu for at prøve at bløde op på denne her krise set med dine øjne fra dit sted, hvad skulle der til?

Jesper Berg: Jamen det man må i begge lejre for så vidt, man vågner op til det faktum, som alle siger men meget få har forstået – at vi lever i en global verden, det er ikke nok vi fra Vestens side kun har en relation til Mellemøsten gennem tv, gennem måske en årlig rejse et eller andet sted hen i Verden. Eller at vi sender tropper herud, altså der må et samkvem på et andet niveau?

Eva Suskiewicz, P1: Hvad kunne det være Jesper Berg?

Jesper Berg: Folk skriger jo på at få en uddannelse her, ik’. Der er masser af mennesker som gerne vil til Vesten, ikke nødvendigvis for at leve, ikke nødvendigvis for at bo, men for at få en uddannelse eller bare se hvordan tingene hænger sammen der. Folk her har jo en appetit på at se Verden ligesom vi selv har også, altså der er masser af niveauer, civilt niveau, hvor man kunne ha’ samarbejde. Jeg synes det er paradokalt at der bliver postet milliarder af dollars og kroner ind i relationen mellem Øst og Vest, men på et militært niveau – hvad med de civile institutioner.

Eva Suskiewicz, P1: Når vi siger globalisering så mener vi arbejdspladser der bliver outsourcet til fjernøsten, vi taler om udenlandsk arbejdskraft, eksperter osv. der kommer her til Danmark, det er sådan set mest det vi mener når vi siger globalisering. Hvad mener du når du siger det?

Jesper Berg: Globalisering er noget andet end bare internet, eller en årlig ferie til Karibien. Det er også noget andet på regeringsniveau, end at få sæde i FNs Sikkerhedsråd, eller at man har mulighed for at være besættelsesmagt. Altså det kræver en helt anden forståelse, og et helt andet engagement især fra vores side, idet det er os der har mulighederne. Jeg siger ikke at Vesten ikke kan blande sig i Mellemøsten – man kan endda argumentere for at Vesten bliver nødt til at blande sig i Mellemøsten fordi det kører dårligt. Men ikke med intervention, vi kan lægge pres på, så der kommer menneskerettigheder, måske også demokrati, men især sådan noget som uddannelse, og blandt andet for at få lejlighed til at få eksporteret deres varer ind i vores markeder, så folk kan få et værdigt liv.

Eva Suskiewicz, P1: Så globalisering betyder for dig også noget om at åbne op for andre kulturer og handelsforbindelser.

Jesper Berg: Den her historie om Muhammedtegningerne, som den kaldes i Danmark, er jo en historie om at der er ikke nogen måde, at være sin egen lille enhed på. Uanset hvor bevidst – i hvilken grad af bevidsthed vi vælger at stå i forhold til omverdenen, så er vi en del af det, og der kommer konsekvenser fra os.

Eva Suskiewicz, P1: Hvad med dig selv, har du nogle planer overhovedet, om at komme til Danmark, eventuelt med din syriske familie eller siger du bare – jeg er her, her er mit liv, og jeg bliver her.

Jesper Berg: Altså jeg var i den groteske situation, at jeg var på grænsen mellem Beirut og Damaskus, altså Libanon og Syrien, da jeg hørte nyheden om at den danske ambassade var brændt ned. Min kone er fra Syrien, og jeg er som bekendt fra Danmark, min ambassade fortalte mig jeg burde forlade landet, men jeg kan jo ikke tage min kone med ind i landet – dvs. den danske regering ved ikke at tage stilling, bevirkede at jeg ikke kunne bo i Syrien ifølge deres mening og vurdering, men pga. jeg ikke har et fastlønnet job, så jeg kan bevise jeg kan forsørge min kone her, så har hun ikke mulighed for at komme ind her i Danmark.

Det forlød iøvrigt at digteren har udgivet tre digtsamlinger. Måske man skulle købe dem, så han havde råd til at blive i Syrien. Et alternativ kunne også være at sprede det rygte at hans digte forhåner en selverklæret profet. (hvad var det nu Muhammed gjorde ved genstridige digtere…)

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper