28. februar 2006

Thue Kjærhus: Tysklands intellektuelle ser på Danmark med sympati

Hvor Orientering forleden valgte at håne konservative tyske politikeres støtte til Jyllandsposten og ytringsfriheden, så er det en helt anden version der gives i dagens Kristeligt Dagblad af Thue Kjærhus. Et citat fra Tysklands intellektuelle ser på Danmark med sympati.

“De tyske medier, og her tænker jeg primært på Die Zeit og Die Welt, er på ingen måder entydige i kritikken af Danmark og Jyllands-Posten, sådan som Niels Thomsen antyder. Tvært-imod har de tyske medier behandlet emnet dialektisk og nuanceret (det gælder også vore lokalaviser Flensburger Tageblatt og Der Nordschleswiger).

Og hvad angår de tyske intellektuelle har de, i modsætning til mange danske intellektuelle, forholdt sig principielt til debatten. Tysklands-kenderen, chefredaktør Siegfried Matlok fra Der Nordschleswiger, holdt således forleden foredrag på Rønshoved højskole, hvor han også eksplicit bakkede ytringsfriheden op uden men.”

DRs Horisont valgte som mange nok husker at tale med Christian Bommerhus fra Berliner Zeitung, der trak en lige linie til Adolf Hitler & Der Stürmer.

PS: Kjærshus pointerer til sidst at Danmark bliver mødt med sympati som en konsekvens af “Danmarks krise med islam”. Det må være en tanketorsk – i den aktuelle problemstillinger forholder det sig naturligvis omvendt. Det er ikke Danmark som kræver Grundlovens §77 indført som norm i Saudi-Arabien…

Oploadet Kl. 12:44 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer

4 Comments »

  1. De er kun i Danmark vores vores såkaldte intelligentsia er så provinsiel at de tror at folk ikke følger med i den udenlandske presse. Debatten har i udlandet været fuldstændig delt på samme måde som her i Danmark, men der er kræfter i vores land der ønsker at bilde folk ind at Danmark er ved at blive en pariastat.

    På en af de største australske radiostationer, ABC Radio National, havde man således besøg af Ibn Warraq i debatten om tegninerne. Men det passer selvfølgelig ikke ind i Politikens verdensbillede at der faktisk er tale om en principiel debat her, hvis man kan skubbe hele affæren til at handle om danskeres påståede xenofobi så svinger det hele meget bedre.

    Kommentar by Tim — 28. februar 2006 @ 13:04

  2. Ups, lidt for mange stavebørger der, prøver igen:

    Det er kun i Danmark at vores såkaldte intelligentsia er så provinsiel at de tror at folk ikke følger med i den udenlandske presse. Debatten har i udlandet været fuldstændig delt på samme måde som her i Danmark, men der er kræfter i vores land der ønsker at bilde folk ind at Danmark er ved at blive en pariastat.

    På en af de største australske radiostationer, ABC Radio National, havde man således besøg af Ibn Warraq i debatten om tegninerne. Men det passer selvfølgelig ikke ind i Politikens verdensbillede at der faktisk er tale om en principiel debat her, hvis man kan skubbe hele affæren hen til at handle om danskeres påståede xenofobi så svinger det hele meget bedre.

    Kommentar by Tim — 28. februar 2006 @ 13:06

  3. Det er på mange måder den omvendte verden. De mest klartskuende europæere i denne sag synes at være tyskere og franskmænd og ikke sjældent venstreorienterede intellektuelle, mens englænderne åbenbart har givet op. Tyskerne lider af mange blokeringer, men de bliver alligevel forskrækkede, når fascismen så tydeligt viser sit fjæs. Man kan håbe, det er en erkendelse, der sætter sig.

    Tim har i øvrigt ret, når han skriver, at den hjemlige intelligentsia fejlagtigt tror, at danskere ikke følger med i udenlandske medier. For ti år siden var det måske rigtigt, men internettet har forlængst demokratiseret meningsdannelsen. Af en eller anden grund har de gamle hoveder bare ikke opdaget det endnu. De tror naivt, at de stadig sidder på et monopol til at importere/eksportere de rigtige meninger, og at intet slipper igennem deres filter. Præmieeksemplet var Jan Ewens patetiske reportagetur i forrige uge (TV-Avisen), hvor han med stor ihærdighed forsøgte at skamme hele Danmark i graven. Det mislykkedes også.

    Kommentar by G. Christiansen — 28. februar 2006 @ 23:31

  4. En god artikel

    Kommentar by per nielsen — 10. juli 2010 @ 21:16

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper