22. april 2006

P1 fortsætter med at prædike venstrefløjens syn på pædagogik & retspolitik

P1 præsenterer det som neutral information, men i realiteten er det et forsøg på køre et bestemt samfundssyn i stiling som det eneste rigtige. To eksempler fra denne uge.

P1 Eftermiddag i mandags. Længere reportage om et pædagogisk forskningsprojekt, der præsenteres som en stor succes. Det var i virkeligheden et ensidigt opgør med konsekvenspædagogikken med floskler ala…

Vil du gerne selv skældes ud?

At skælde ud er et overgreb.

Ved du hvor meget vold det egentligt er (at skælde ud).

Når nogen slår med stemmen.

Løsningen kom henkastet i slutningen af programmet. Færre i klasserne, flere midler, mindre specifikke læseplaner, mod børnehave’tvang’… Same old story. [desværre ikke online]

I torsdags var turen kommet til det retspolitiske, og gennem 47 minutter kunne man i Lige lovligt høre krimonologen Flemming Balvig forklare at folk der begår kriminalitet gør det af sociale årsager, og således havde behov for hjælp. Straffe hjælper ikke gerningsmanden, der jo selv er et offer. 

Mediernes og ‘politikernes’ fokus på volden er overdreven, det danske samfund er trygt, og udviklingen er iøvrigt uændret. Der var godt nok flere anmeldelser, men det skyldes at folk er mere tilbøjelige til at anmelde. Det siger sig selv at P1-værten Helle Schøler Kjær ikke havde et komma at rette i den analyse, og en stigning i grov vold og nye fænomener såsom vold mod ambulancefolk, brandmænd o.l. blev betegnet som “anti-autoritative tendenser”.

Man kalder det public service.

Oploadet Kl. 10:39 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer

3 Comments »

  1. Grotesk er det, og de to landsdækkende kanaler er MEGET langt fra hvad man kunne forvente/forlange af Public service.

    Læs JPs leder om TV2 kvalmende politisering mod AFVISTE asylansøgere, og Kraups svar på tiltale i et læserbrev.
    To artikler der bringer humøret lidt op.

    Kommentar by whodares — 22. april 2006 @ 16:08

  2. Som jeg før har skrevet betaler vi ikke licens her på adressen før licens-Lars står med en dommerkendelse i hånden.
    Vi finder det groteskt urimeligt, at man er tvunget til at betale til TV-udgaven af Politiken.
    Og endnu mere groteskt, at DR har den frækhed, at kalde det propaganda de laver for “public service”

    Kommentar by Nosferatu — 22. april 2006 @ 18:24

  3. Spørgsmålet er om den fine Flemming Balvig stadig vil kalde voldsmanden for offer hvis Flemming fik placeret et par knytnæver i ansigtet af en tilfældig ecstasy påvirket bodybuilder?

    Han fratager fuldstændig mennesket dets ansvar for almindelig opførsel og konsekvens. Den eneste der vil mærke konsekvensen er voldsofferet.

    Kommentar by Anders Kusk — 23. april 2006 @ 09:27

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper